Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)



Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Esoteriske organisationer og deres Virkemåde

Artiklen handler om aspekter, som ikke så ofte berøres i den nuværende litteratur indenfor området Mennesket, Åndelig Udvikling og Esoteriske Organisationer. Jeg vil her starte med åndelig udvikling eller den åndelige søgendes rejse på indvielsesvejen først. Den åndelige søgende opfatter i begyndelsen og noget videre frem ofte åndelig udvikling, som en rejse eller en serie af rejser, der fører til fuldkommengørelse. - Der er en vej og en åndelig vejleder. Det som ofte forvirrer den åndelige søgende er, om der er tale om en bogstavelig rejse eller en metaforisk rejse. Sandheden er at begge forhold kommer på tale.

Den åndelige søgende bliver ofte nødt til at foretage lange og anstrengende rejser hen mod fuldkommengørelsen. Der er både en ydre og en indre rejse at foretage. Den ene vedrører kroppen, den anden vedrører det mentale eller bevidstheden.
Dernæst kommer der – den åndelige vejleder, eller læreren. En personlighed, som man ikke blindt bør tilbede, hvilket netop ikke er hensigten med at have en åndelig vejleder eller lærer.

En sådan lærer kommer og underviser eller vejleder en gruppe af mennesker på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt eller for en mere eller mindre bestemt periode. Læreren tilbyder sig selv ved sin tilstedeværelse. De interesserede må tilbyde sig selv som elever.
Det egentlige skridt at blive en elev er vanskeligt, også selv om den enkelte åndelige søgende tror, at denne virkelig ønsker at lære, - så er denne nødt til at kæmpe med forskellige former psykologiske blokeringer - især stolthed angst, tvivl, usikkerhed, og uvidenhed. Sagt med psykologisk bagtanke – eleven vil gerne lære, men vil ikke give ! Hvis eleven ikke giver læreren sin opmærksomhed, så vil eleven heller ikke lære.

Det mere jordnære menneskes sind er – i høj grad ustadigt og på flere måder lunefuldt. Det ønsker måske én dag at beskæftige sig med – Åndelig udvikling eller den esoteriske lære, - og så næste dag er det vigtigt at gå i byen om aftenen og more sig med vennerne. Og først et par uger senere er åndelig udvikling igen aktuelt – og lidt interessant.
Og hos de fleste mennesker selv i disse dage er der indbygget en mængde af opposition, som skal overvindes først, - før skridtet tages sådan fuldt og helt.
Det kan være sådan at eleven har en baggrund indenfor åndelig udvikling. Nogle gange kan det være blokerende fordi, at eleven tror at denne ved mere end denne i virkeligheden gør. Dette er et udtryk for manglende ydmyghed, og erkendelse af hvor meget man i virkeligheden ikke ved noget om.

I sine bestræbelser på at give eleven alt det som kan gives, så må læreren – den åndelige vejleder give – det lidt efter lidt. For hvis der gives alt på en gang, så vil eleven ikke kunne rumme det, og det vil ikke kunne gøre en tilstrækkelig gavnlig virkning.
Eleven vil se forskellige aspekter eller adfærdsformer hos læreren på forskellige tidspunkter. Nogle elever eller interesserede synes til tider her at se visse fejl hos læreren. Men, ofte er der i stedet tale om fejl hos den åndelige søgende elev eller interesserede, som der dukker op til overfladen.
For at eleven kan blive placeret i en tilstand, hvor denne kan blive givet adgang til esoteriske sandheder eller indlæring, så er læreren ofte nødt til at gennemgå visse handlinger og pålægge sig visse anstrengelser. Læreren vil måske også være nødt til at bede den åndelige søgende elev, om at opgive en vane eller noget andet, som den studerende værdsætter meget. Dette ofte af gode grunde, som vil blive forklaret eller opklaret, når tiden er inde.

Når den åndelige søgende ikke har nogen lærer eller åndelig vejleder – vil denne måske blot i stedet blive vejledt af sin egen lavere personlighed. En elev på en sådant sted på udviklingsvejen vil kunne blive tilknyttet til et hvilket som helst center eller organisation, som udbyder åndelig udvikling, og som eleven finder interessant eller spændende osv. Dette er sådan fordi eleven er på et stadie, hvor esoteriske organisationer værdsættes eller det som af eleven tænkes at være esoteriske organisationer; - men eleven har endnu ikke udviklet sin skelneevne.

Denne tilstand eller proces vil måske endda gøre den halvt modnede åndelige søgende – stolt – og vedkommende vil måske nedsætte sig som åndelig underviser; - især hvis den forinden er blevet givet en slags mindre autoritet af sin åndelige lærer.
Det er den slags form for udvikling, som er ansvarlig for degenereringen af reel og sand esoterisk visdomslære – og deres absorption af – det jeg kalder – pseudo New Age organisationer !
Et tegn på en degenereret esoterisk organisation er, når dens medlemmer søger mystiske oplevelser, bevidsthedsåbning, eller ’åbenbaringer’ – uden at være klar over, at det vil have en bestemt effekt eller virkning på dem.

De fleste viise har igennem tiderne advaret imod den falske ’åbenbaring’ eller bevidsthedsåbning, - da den er noget af det værste, - fordi den er en illusion og et bedrag som svækker den enkelte åndelige søgende, - og den rette åndelige vejleder kan kun i mindre grad - eller endda slet ikke hjælpe.

Det samme gælder også – meditation. Meditation giver en slags ro – eller har en beroligende virkning. Men, det er et indledende stadie, og den giver kun ro som et tegn på, at man er på rette vej. Når denne ro – eller beroligende virkning er opnået af den enkelte, så bliver nogle mennesker – afhængige af den, - og deres åndelige udvikling – bliver så fastfrosset på dette punkt. De er blevet meditations-narkomaner – eller fuldtidsnarkomaner !

Det er ligesom den fede mand/kvinde, som absolut må have sukker, fordi han/hun har fået dette som et behov. Sukkeret er blevet føden og brændstoffet. For vedkommende er det et fængsel som hæmmer friheden, og gør ham/hende tungere og tungere.
Det samme kan relateres til forskellige former for dans eller bevægelsessystemer, som skulle medføre åndelig fremskridt, men man kan blive afhængig af dem. Ligeledes forskellige former for psykoterapi eller nyreligiøse grupper, hvor man afreagerer og lignende. Denne afhængighed er baseret på, at det giver en behagelig oplevelse, som man så har et behov for at få igen.
De mennesker, som beskæftiger sig med disse forhold, har enten glemt eller aldrig kendt det grundlæggende formål indenfor visdomslæren, - nemlig Visdom om det Guddommelige – dvs. Teosofi. Visdom om det Guddommelige indebærer – menneskets fuldkommengørelse, at blive det perfekte menneske - gennem praktisering af den absolut højeste esoteriske adfærd – nemlig det Guddommelige selv - godheden i det gode. Mennesket må blive det Guddommelige for at kunne erkende det Guddommeliges Visdom. Læren om dette kaldes også Gupta-Vidya eller Atma-Vidya (Kundskab om Selvet.)
Disse ovennævnte mennesker fusker blot med åndelig udvikling, de når ikke til kernen i sagen. De bruger deres oplevelser til at overbevise dem om, at de gør fremskridt. Overbevisning er ikke det samme som fakta ! (Der kan meget vel være tale om kun tilsyneladende fremskridt).

Men, dermed ikke være sagt, at de ovennævnte veje ikke kan være veje til åndelig udvikling og visdom om det Guddommelige. Problemet er blot, at der højest kan være tale om begyndermanøvrer, som med tiden må afløses af noget mere – reelt, af en mere reel metode mht. åndelig udvikling. Når medfølelsen overfor alt liv og ens medmennesker er tilstrækkeligt stor, så kommer man kernen mht. åndelig udvikling nærmere. Men, man er ofte først nødt til at lære om hvad åndelig udvikling er først. Nogle kaster sig ud i det første og bedste. Andre tænker sig lidt mere om, og finder den rette metode – den metode, som er den rette for dem. Dette sker bedst i grupper i denne tid, - men ikke altid.

I gennem tidens løb er forskellige større undervisere blevet sendt ud til forskellige steder for at sprede den sande esoteriske lære. Deres arbejde har ikke kun været at give mennesker åndelig vejledning og undervisning. Det har også været for at lægge grunden for det senere liv og virke på den åndelige udviklingsvej.
Undervisere af et lidt lavere niveau kommer også frem fra tid til anden – til steder, hvor de placerer sig og danner en organisation eller en bevægelse, som søger at fremme den ældgamle visdomslære – og dens samlede system, som jo er en enhed, - dette som en del af deres træning.

Men hvis en åndelig vejleder dør, som f.eks. da H. P. Blavatsky døde, og der derved opstår et hul i undervisningen, hvad så? Svaret er, at dette evt. hul som måtte opstå, lige netop er en del af den åndelige vejledning og træning. Det svarer til at man forklarer visse ting til et barn, og beder det om at gøre visse ting. Man lader derefter som om, at man går udenfor, - for så at observere barnet. Afhængig af hvad det har lært, sådan vil det opføre sig. – Det er det samme forhold, når den gode åndelige vejleder tilsyneladende bliver væk og dør. Derfor bør åndelige vejlederes død ses i et lidt andet lys, end den åndelige nybegynder normalt er vant til.

Den åndelige vejleder kan siges kun at være ’væk’ i en periode. Så vil der komme en anden åndelig vejleder.
Og i venteperioden før den anden åndelige vejleder kommer, så vil de forskellige elever følge forskellige former for adfærd. Som regel vil der blive en deling op i grupper blandt dem, alt efter deres stærke og svage sider. Nogle vil tage ledelsen. De vil være gode eller dårlige, og det vil kunne ses på deres reaktion, når den næste – den anden åndelige vejleder kommer.
De som er åndeligt set halv-blinde af eleverne vil helt sikkert udarbejde deres egne fortolkninger af den lære, som den første lærer fremlagde. Noget som også skete efter at H. P. Blavatsky døde. De vil måske, som det ofte er sket før i tiden skrive bøger og belyse, samt forklare erfaringer, de selv har gjort via læren. Dette er et fare-moment, fordi lige så snart, en skal vi sige - filosof eller religionsfilosof har skrevet en bog, som forklarer en filosofi, så vil han/hun ikke have så let ved at acceptere, at hun/han i virkeligheden på en måde kun har ’fusket’. Hun/han vil så være blevet fange af sine egen lavere personligheds tilbøjeligheder. Forfatterens selvbedrag er nu bundet til bogen – ’skabelsen’, eller den metode, som hun/han har brugt til at organisere de dele eller fragmenter af læren, som hun/han har villet fremlægge. Dette er ikke godt. Der er en reel risiko her.

For at bryde igennem den skal af tilvækster og stiliseringer af læren, så vil den anden nye åndelige vejleder have en tendens til at undervise og vejlede på en anden måde, og måske dramatisk anderledes måde i forhold til den tidligere underviser. Han/hun vil måske endda fremstå som en modsætning til den første underviser. Dette vil ske for at nedbryde de nødvendige men upraktiske tankemønstre, som oprindeligt blev givet af den første underviser. Brugen af ideer sker for at forme eleven og ikke kun for at skabe og støtte tankesystemer. Det er en af måderne, som den esoteriske lære opererer på, og altså ikke kun ved fremstilling af eviggyldige ideer og tankesystemer. Dette er vigtigt !

Når et undervisningssystem for en tid ligger stille, fordi den som fremførte den er afgået ved døden, så optræder der en slags dødvande i en vis periode. Denne periode kan vare 10 år, 15 år eller mere. I den tid, der går vil gruppen af mennesker, som er berørt af den pågældende undervisningssystem følge naturens gang. Nogle vil forlade læren. Andre vil fortsætte – sådan automatisk uden rigtigt at vide hvad de egentlig gør. De er fastfrosset udviklingsmæssigt, også selv om de ikke ved, at de er det. Den blinde vil måske søge at lede den mere blinde. Dette medfører en slags autoritet hos de, som i forvejen havde lidt at skulle have sagt.
De folk, som så vil følge disse blinde, vil føle sig vanskeligt stillet, fordi, at deres samvittighed inderst inde vil sige dem, at denne lære kun er en efterligning af den rette lære – eller evt. den oprindelige. Men, deres lavere personlighed holder dem nede, og er for stærk for dem – på dette tidspunkt. - Disse kan hjælpes, ved at blive vejledt til at tænke i nye tankebaner og tankemønstre. Det er via samvittigheden at man vil kunne finde vejen frem, og derved fjerne den lavere personligheds begrænsninger.
Læseren kunne prøve at forestille sig et skibsforlis, hvor de overlevende var i havsnød, og har det rigtig skidt og elendigt. De finder kort efter en slags primitiv tømmerflåde, som de skynder sig at komme op på. De er glade for deres fund. Efter noget tid kommer der nogle folk forbi i en stor kano. De råber folkene på tømmerflåden an, og spørger om de ikke vil med, da der er god plads. Men, folkene på tømmerflåden siger nej tak. De er nemlig blevet vant til tømmerflåden. De har måske endda overbevist sig selv om, at det virkelig er en båd. (Sådan er det også for visse religiøse mennesker i disse dage).

De punkter hvor de esoteriske traditioner i dag stadig er i kontakt med hinanden kan ikke forklares ved brug af bøger. Og selv om det er sådan bliver mennesket ved med at skrive bøger for at vise, at de har fundet det og det som kan sammenlignes med andre esoteriske organisationer eller tilsvarende.

Sandheden – den åndelige Sandhed kan kun findes via åndelige oplevelser, - ved at være opmærksom på de aspekter, som er berørt i det ovennævnte, og hvad der er det centrale i den esoteriske lære.

Det må jo netop være frygteligt for det menneske, som ikke kender det Guddommelige eller som ikke har forstået Atma-Vidya. Hvorimod, det som kender til det Guddommelige – er en esoteriker. Esoterikeren interesserer sig nemlig mere end perifert for det Guddommelige – og ikke kun for den ydre opfattelse af det Guddommelige, - men også det Guddommeliges indre ! Det Guddommelige som er indeni alle menneskers falske Selv eller "Jeg".

Du vil måske ikke sætte pris på den esoteriske lære eller visdomslæren til at begynde med. Men, når du først har lært hvad den virkelig er, så vil du altid sætte pris på den.

At sænke Ekstase i visdom er bedre end at sænke visdom i Ekstase. Den esoteriske lære holder på at det egoistiske Jeg må forsvinde via det Guddommelige Selv, og lade det gode – jeg, som det Guddommelige Selv kender og som esoterikeren dvæler over, fremstå til livets glæde. Og at dette – jeg - må rette sit Jeg og sit liv ind efter det Guddommelige Selv.

af Morten Nymann m.fl.






 
Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk