Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)



Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Uddrag fra ”The Manipulated mind”, (Det Manipulerede Sind),
år 2000 af Denise Winn
(I omtrentlig oversættelse til Dansk af M. Nymann, Juli 2013)


Denne artikel kan siges at være rettet til alternative behandlere, psykoterapeuter, men bestemt også nyreligiøse, religiøse og endda videnskabsfolk i almindelighed og andre.

Spørgsmål som nedenstående uddrag kan siges at rejse er:

- Er du uvidende om hvor vidt du manipuleres af en anden eller af andre, f.eks. en guru?

- Sker det hver dag?

- Hvad gør du for at forholde dig til det?

- Manipulerer du andre?
Kan du være det bekendt?

- Kan nedenstående være godt at vide for andre end dig selv?

Det følgende er et mindre uddrag fra en bog skrevet af psykologen Denise Winn med titlen ”The Manipulated mind” (Det Manipulerede Sind), år 2000. Uddraget er en omtrentlig oversættelse fra Engelsk til Dansk. Uddraget har jeg medtaget her på min hjemmeside da det for det første er en fremlæggelse af nutidige videnskabelige standpunkter, som mange andre psykologer følger i vores nutid. Her under de psykologer som kaldes exit-counsellors, og som på dansk bedre er kendt som anti-sekt psykologer. Men disse standpunkter følges også i et større eller mindre omfang af de som kendes som psykoterapeuter og tilsvarende, og også af de som kendes som alternative behandlere. Nogle af disse kender dog kun overfladisk til dette emne eller kender måske slet ikke til det. Jeg fremlægger uddraget med tanke på vigtigheden af tankerne om meningen med livet, ønsket om udbredelsen af altruisme og medfølelse – og det som i alverdens største religioner er kendt som den Gyldne Regel: Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig. Eller: ”Vær ikke mod andre sådan som du ikke ønsker de skal være mod mig, Confutse, Analects, XV.24, senest ca. år 479 Fvt.

Den enkelte læser kan passende relatere det nedennævnte uddrag til sit eget religiøse eller filosofiske standpunkt som et sammenlignende studie. Jeg vil understrege, at rigtig mange af de nedennævnte eksperimenter ikke anbefales eftergjort, og at jeg selv fraråder dem af etiske grunde. Teksten søger blot at illustrere hvordan vores verden er indrettet i denne tid i historiens vingesus, og fremlægges med et håb om at den kan bruges til noget godt til gavn for menneskeheden. (Jeg modtager gerne kommentarer om teksten på min private e-mail eller på anden måde.)



”The Manipulated mind”, uddrag fra kapitel 3:
[Omtrentligt citat begyndes]


Konditionering Deres adfærd blev formet ved brugen af belønninger og andre konditionerings-processer.
(Den slags sker for eksempel indenfor religiøse grupper og organisationer; M. Nymann)

De blev ledt til at tro at ingen hjemme bekymrede sig om hvad der skete med dem. De følte sig ude af kontrol eller sikkerhed og lærte hjælpeløshed.

Deres tilfangetageres (”guru'er”) uforudsigelige adfærd forvirrede deres forhåbninger og formodninger. Uden en norm som de kunne antage, så følte de sig endnu mindre i kontrol og sikkerhed.



Meget er blevet skrevet om processen som hedder Konditionering, dets rolle som et terapeutisk hjælpemiddel, dets rolle som en overtalende eller påtvingende agent og den gennemtrængende allestedsnærværende, ofte uerkendte, rolle den spiller med hensyn til dannelsen af holdninger, adfærdsmønstre og personligheds karaktertræk. Den kan helt enkelt defineres som en tillært associering mellem to ting der som konsekvens heraf indvirker på ens handlinger.
(Angst, uerkendte behov, fobier og andet kan spille negativt ind på det enkelte menneske som er konditioneret; M. Nymann)

Proceduren kendt som Klassisk konditionering blev udviklet fra et værk om refleks handlinger som Ivan Pavlov, den Russiske fysiolog, udførte tidligt i 1900'tallet. Han var ikke den første der opdagede at refleks handlinger kunne konditioneres. I midten af det nittende århundrede, bemærkede Claude Bernard, for eksempel, mens han indsamlede gastriske sekretioner fra en hest med henblik på eksperimentelle formål, at efter at han havde indsamlet sekretionerne i et stykke tid, så behøvede han kun at gå ind i stalden førend hesten begyndte at frembringe dem. Det var imidlertid Pavlov som først gav fænomenet mere end forbigående interesse, og som gav det et navn og som gik videre med at gøre det til et emne for hans efterforskninger. Hans arbejde beskæftigede sig fuldt ud med refleks handlingers konditionering hvorimod hans efterfølgere bevægede sig frem til tillæggelsen af konditionerings principper til en hel række af adfærd andre end refleks handlinger. Af den grund, blev det som Pavlov kaldte konditionering nu kaldt 'klassisk konditionering' for at adskille den fra det som kom senere (operant konditionering).

Pavlov gjorde hans indledende opdagelse på en måde meget lig den som Bernard kom frem til hans. Han var engageret i at studere fordøjelse (som han vandt Nobelprisen for i 1904) og havde fremstillet en måde så han kunne måle mængden af væske udsondret i hundes maver og munde. Væskerne blev udsondret når han gav hundene mad, hvilket var hvad han forventede. Det som han ikke forventede var det som skete derefter. I løbet af hans eksperimenter, opdagede han at hundene begyndte at savle endda før de havde set føde, rent faktisk når Pavlov kom ind i deres værelse. De var tydeligt at de var endt med at associere ham med føde og at denne associering var tilstrækkelig til at udløse en refleks reaktion med hensyn til føde.

Pavlov gik i gang med videnskabeligt at efterforske forviklingerne af denne tilfældige opdagelse. Ved brug af et rør som ledte savl fra spyt-kirtlen via hundens mund ind i et måleapparat, så målte han først udsondringerne frembragt når madpulver blev puttet i hundens mund. Derefter, ved at tage højde for at ingen forstyrrelser, så som støj eller bevægelser ude fra, så begyndte han at slå på en stemmegaffel lige før han gav hunden mad. Efter at han i nogen tid havde udført denne praksis, så prøvede han at anslå stemmegaflen og ikke give mad. Lyden var tilstrækkelig til at få hundene til at savle næsten lige så meget som når føde blev placeret i dens mund. I konditionerings jargon, var maden en ikke-konditioneret stimulering, og savlingen over føde en ikke-konditioneret respons (dvs., mad fremkalder naturligt og automatisk savle responsen). Lyden fra stemmegaflen var en konditioneret stimulering og savlingen ved at høre tonen en konditioneret respons (dvs. en unaturlig respons som kun kunne tillæres. Ingen hund som aldrig før har været udsat for en stemmegaffel ville savle ved lyden af den. Kun ved at en hund var blevet oplært i at en stemmegaffel signalerer føde ville savle responsen blive sat i gang.)
Det var kun begyndelsen.

....... (Et længere hop) .......

Som vi skal se, kan konditionering, som er en vital og naturlig form for læring som hjælper os til at fungere i vores omgivelser, blive fuldkommen lammende når den er uden kapacitet til at tilpasse sig.

Konditioneringen af angst og angstneurose, kan for eksempel både være med kapacitet til at tilpassende sig og ikke med kapacitet til at tilpassende sig – med andre ord, nyttig eller lammende. Et barn som rører en kogende kedel og brænder sig vil lære ikke at røre kogende kedler igen. Et barn som, som efter at have brændt sig på en kedel, generaliserer det angst, selv når den er kold, har lært en respons som ophører med at være nyttig.

Den Amerikanske psykolog John Watson er berømt for hans eksperimenter med hensyn til konditionering af angst. Han var en glødende entusiast med hensyn til Pavlov's ideer og betragtes som behaviorismens fader fordi han fastholdt at al adfærd uanset hvor kompliceret, er resultatet af tillærte responser med hensyn til forskellige stimuleringer. Han mente at hvis man kunne finde frem til nøjagtig hvilke stimuleringer der udløste bestemte responser, så ville alle kompleksiteter ved menneskelig adfærd blive fundet frem til, uden noget behov for at blive kørt fast i umålelige forhold så som ideer og følelser. I et eksperiment med henblik på at påvise at følelser kun er resultatet af simpel konditionering, gik han i gang med at indgive en lille dreng som hed Albert en angst for hvide rotter. Efter at have givet Albert en tillidsvækkende lille hvid rotte at lege med, som barnet syntes om, så begyndte Watson derefter at slå på en stålstang med en hammer hver gang Albert rørte rotten. Forskrækket over støjen, så lærte Albert hurtigt at associere hvide rotter med frygtelige pludselige lyde og udviklede en angst for rotten. Den utrættelige Watson gik derefter videre for at bevise at Albert's angst var blevet generaliseret til hvide pels-objekter, da han var lige så angst for synet af hvide pels-objekter og endda Julemandens skæg.

Angst, er imidlertid ikke en refleks handling. Det er en beskyttende respons som får drengen gjort klar til at reagere på en angstfremkaldt eller truende situation. Mens Watson kunne vise, at det var lige så let at konditionere sådanne emotionelle responser som det var at konditionere refleks handlinger, så som savling, så opdagede han at emotionelle responser ikke på nogen måde var i nærheden af at være lige så lette at udslette. Ved at ophøre med at bruge hammeren og endda ved at give verbale forsikringer overfor Albert om at rotten var harmløs, så førte det ikke til noget med hensyn til at reducere Albert's angst.

Konditionering som er uden kapacitet til tilpasning til vores omgivelser frembringes ikke kun af forskere i laboratorier med ønsket om at bevise hypoteser. Vores oplevelser gennem hele livet indvirker på den måde vi tilpasser os til alle lignende situationer og ikke helt lignende situationer. En mand hvis to første kærester var meget mere intelligente end ham selv og som derfor fik ham til at føle sig utilpas, utilstrækkelig og ængstelig når han var sammen med dem, kan lære at undgå alt for intelligente kvinder i fremtiden eller han vil måske generalisere hans angst og begynde at føle sig ængstelig ved tilstedeværelsen af alle kvinder, uanset emotionelt involveret med dem eller ikke. Den sidstnævnte respons er tydeligt uden en kapacitet til tilpasning. Watson mente at klassisk konditionering ville være det alt-eksisterende og alt-afsluttende med hensyn til menneskelig adfærd. Han tog fejl i dette.

.......

Klassisk konditionering beskæftiger sig med responser. En stemmegaffel tone forårsager udløsningen af savle responsen i en hund. Et barn fjerner sin hånd fra den kogende kedel efter at det er blevet skoldet. Det er tonen eller det at brænde sig som forårsager reaktionen. Operant konditionering beskæftiger sig med adfærd som indledes og at adfærdens resulterende virkninger. Skinner [B. F. Skinner som fremlagde teorien om Oprant konditionering i 1937], mener lige som hans forgænger Thorndike, som først nævnte det, at adfærd formes og vedligeholdes af dens konsekvenser. Som et simpelt eksempel, at en kvinde som køber ferskner fra en markedsbod og som to gange efterfølgende opdager at de er dårlige, vil meget sandsynligt forandre stedet hvor hun køber ferskner. Hvis, fersknerne imidlertid er af vedvarende udmærket kvalitet, så er hun tilbøjelig til at blive ved bodens forhandler som solgte dem. Hendes oprindelige adfærd – med at gå til denne forhandler – er blevet bestyrket ved dens konsekvenser – erhvervelsen af gode ferskner.

Skinner brugte en variation med konstruktion og labyrinter og brugte rotter som hjælp for at bevise hans pointe. En konstruktion var ”Skinner boksen”, en enhed som frigav en foder-pille når en løftestang blev trykket ned. En rotte blev puttet ind i boksen. På en rotte-lignende måde, vandrede den omkring i boksen ind til den ved et tilfælde skubbede til løftestangen, hvorved en foder-pille fremkom. Rotte indsnævrede gradvist dens aktivitets-område så løftestangen blev trykket på mere ofte. Til sidst foretog den associeringen af løftestang og føde og, når som helst den blev placeret i boksen, så styrede den direkte mod løftestangen. Konsekvensen af at modtage føde bestyrkede handlingen af nedtrykke løftestangen.

Positive og negative bestyrkelser er ikke altid let at skelne imellem. På et grundlæggende niveau synes det enkelt. Et barn som læser højt fra en side i hans bog og som derefter gives et stykke slik gives tillid til at gentage adfærden. Barnet som læser højt og som oplever at hans moder end ikke lyttede og med sikkerhed ikke priser ham modtager ikke tillid til at gentage adfærden. Hvorfor, skulle det imidlertid være tilfældet at børn i mentalt handicappede hospitaler, meget ofte gentagne gange vil engagere sig i destruktiv adfærd som kun bringer det straf? Straffen vil forventes til at indvirke som en negativ bestyrkelse med hensyn til destruktiv adfærd. Det realisere nu kun, at sandheden er, at straffen er en positiv bestyrker i dette særlige tilfælde. For et barn lukket inde i et rum med utallige andre børn, er opmærksomhed fra ledelsen et ønskeværdigt resultat. Hvis den eneste måde at opnå opmærksomhed på er at trække gardiner ned eller smide ting af bordet, så er det måde barnet vil ty til.

.......

...adfærd kan klart manipuleres ved at bruge det som vi kender til konditioneret læring. Den kan blive manipuleret bevidst og ubevidst.

Adfærds terapi vedrører bevidst manipulering af adfærd. Det er baseret på princippet om at manglende tilpasnings-kapacitet til adfærdsmønstre, forårsaget af fejlagtig oprindelig konditionering, kan erstattes af nogle bedre, mere funktionsdygtige. Antag, for eksempel, at en moder bringer hendes barn til at blive hjulpet af en klinisk psykolog fordi den lille pige har frygtelige raserianfald og skrigeanfald når som helst hun blev lagt i seng om natten. Det som sker, fortæller hun psykologen, er at pigen kysses godnat og efterlades i hendes rum. Så snart som hun er alene, så begynder hun at skrige. Efter et stykke tid så bliver støjen så øredøvende at moderen er bange for barnets sikkerhed – og hun går derfor for at trøste pigen og prøve på at lokke hende til at sove. Psykologen fortæller hende, at hun uden at vide det, har konditioneret barnet til at lære at omfavnelser og sympati er belønningen for at lave en masse støj. Skrige adfærden var blevet bestyrket ved det faktum at hengivenhed og opmærksomhed på et eller andet tidspunkt altid ville ankomme. Bestyrkelsen var nødt til at blive fjernet.

.......

Skinner, den moderne tids ærke behaviorist, er blevet beskyldt for at reducere menneskelig adfærd til en teori om årsag og virkning, en teori, som, hvis ikke lige så simpel som Watson's, stadigvæk ignorerer den rolle som emotioner spiller med hensyn til at styre menneskers handlinger. Skinner inkorporerer imidlertid ikke følelser i hans teori. Men føler sig sikker på, siger han, fordi succesfuld udførelse bestyrker forventningen om succesfuld udførelse. Man føler sig glad fordi behagelige begivenheder virker som bestyrkelser for glæde. Man føler sig ked af det på grund af en mangel på sådanne bestyrkelser, så som opmærksomhed fra andre mennesker, succes på arbejdet, osv. På et mere ophøjet niveau, sker altruistiske handlinger fordi ære og respekt som tilflyder fra dem virker som bestyrkelser med hensyn til at gøre dem – og gør dem derfor til overhovedet ikke altruistiske. Forskellige bestyrkelser virker for forskellige mennesker. Så en kan begå en forbrydelse fordi penge er det som tæller, en anden kan være lovlydig fordi respekt er det som tæller. Skinner's synspunkt er et ekstremt et.

.......

Ved Western Electric Company nær Chicago, fjorten mennesker var engageret i at fastgøre wires til kontakter i telefon-udstyr. Selv om hver enkelt blev betalt mere, når denne færdiggjorde desto flere enheder, så færdiggjorde de aldrig mere end et sæt per dag, hvilket var lavere end mængden som det var kendt muligt at færdiggøre. Elton Mayo, psykologen kaldt ind for at undersøge og foreslå forbedringer med henblik på produktivitet, opdagede at de ansatte opererede i overensstemmelse med en gruppe-bestemt norm med hensyn til hvad der udgjorde en god dags arbejde. Hvis en enkelt ansat overskred hans accepterede quota, så modtog han sandsynligvis misbilligelse og mistænksomhed fra hans medarbejdere. Undgåelsen af sådanne uvelkomne social pres var en mere kraftfuld bestyrkelse med hensyn til at vedligeholde eksisterende produktivitet end penge var med hensyn til at forøge den.

Bevidste forsøg på at forandre adfærd ved enkel konditionering er tydeligt dømt til at fejle hvis den er mere kompleks eller dybt rodfæstet menneskelige behov og drive ikke tages højde for.

Konditionering som er ubevidst, er imidlertid umulig at bryde hvis den forbliver ubevidst. Når den først gøres (eller, snarere, hvis den gøres) bevidst, så vil dybt rodfæstede responser stadigvæk være svære at ændre. De kan blive afvist på et intellektuelt niveau men stadig bibeholde et emotionelt tilholdssted. Et godt eksempel opstår fra kvindebevægelsen, som har gjort så meget for at stille spørgsmål ved etablerede opfattelser af kvindens rolle, for at opfordre til slippe væk fra gamle mønstre og udforske det stort set uudforskede kvindelige potentiale.

Kvinder i feminist bevægelsen har nu i mange år fokuseret opmærksomheden på den sandhed at kvinder har været konditioneret til at godtage en rolle som hjemme-arbejder og børneopdrager – en rolle som stadigvæk er deres selv hvis de arbejder en fuld uge i et arbejde, lige som deres mænd; at putte mænds behov før deres egne; at nedvurdere deres egne opfattelser eller evner; at godtage at de kan gå mindre langt op ad forfremmelse stigen og kan forvente mindre muligheder endda med hensyn til at nå til det laveste trin; og meget mere. Det sidste årti har set en betydelig forbedring af kvinders muligheder, mange, så som indenfor arbejdsområdet, bakket op af lovgivning. Men meget af den mere personlige, individuelle forandring er kommet frem ved at kvinder er blevet medlem af bevidstheds-gørende grupper hvor de har lært at stille spørgsmål ved utallige formodninger som de har taget for givet om deres mangel på frihed som mennesker.

Særligt rammende, var måske, opdagelser af at mange almindelige neurotiske emotionelle reaktioner ikke skyldes en fejl i kvinders evner men i fejl konditionering. De der som barn blev lært at det var u-feminint at udtrykke vrede, groede op med at lære at undertrykke enhver modstand som de følte mod deres husbonde enten ved at lade det opbygge sig til en destruktiv underliggende masse af afsky eller ved at prøve at sprede den ved erstatnings aktiviteter, så som tvangs-spisning. De som lærte at mænd ikke kan lide intelligente kvinder faldt ofte ned i ”angst for succes” syndromet, navngivet således af den Amerikanske psykolog Matina Horner, som i efterforskning opdagede at selv de lyseste kvindelige universitets-studerende forestillede en fremtid for sig selv, hvor de ikke opnåede akademisk succes men i stedet trådte til side for at hjælpe deres kæreste med at komme frem i tilværelsen. Horner konkluderede at kvinder var angste for at akademisk succes ville indbære social fiasko og det syntes også at være sandt for kvinder som kom fra resultat-orienterede hjem. Angsten og forvirringen der opstår fra en sådan konditionering, fører ifølge Horner til ønsket om fiasko hvilket ”kommer fra en eller anden dybtgående psykologisk overbevisning om at konsekvenser af fiasko vil være tilfredsstillende”.

Meget af moderne tids psykoterapi, især tilgangsvinkler som gestalt og encounter grupper som nyder at være på mode i Amerika og England, er beskæftiget med at skære igennem svækkede virkninger af sådanne konditioneringer – for mænd og kvinder. En tilgangsvinkel som især har været støttet af kvinde bevægelses grupper er selvsikkerheds træning – præcist, kunsten af at ikke føle sig skyldig, udviklet af Andrew Slater i 1949. (Mere vil blive sagt om ham senere.) Kvinder som er blevet konditioneret til at være passive og at benægte deres egne følelser er blevet tillært, af denne rolle-spils metode, at de ikke har ret til at sige nej – især indenfor den seksuelle arena hvor utallige kvinder er gået med til troen på at det som manden ønsker sig er det som han skal have.

Ubevidst konditionering har tydeligt evnen til at forme personligheder og forandre liv. Før der stilles spørgsmålstegn ved det, så realiseres det end ikke at konditionering har været årsagen. Kvinder var blot mindre akademisk intelligente, mindre agressive, mindre selvsikre med hensyn til deres identiteter, fortjente mindre respekt. Og når det opdages at associering mellem kvinder og passivitet er konditioneret, snarere end iboende sandt, så er den emotionelle brud med denne arv sværere at påvirke end en rent intellektuel en. Mange kvinder arbejder fuldtids i ansvarsfulde stillinger og fuldt ud tror på at deres husbonde eller partnere skal spille deres rolle i at være hjemme-gående og familie-opdragelse, føler sig stadigvæk skyldige hvis de ikke ser til de traditionelle huslige forhold eller ikke har et måltid klar når manden kommer hjem.

Jeg har brugt kvinder som et eksempel på konditioneringens magt, ikke fordi deres er et specielt tilfælde men fordi, da kvinder er begyndt et kæmpe imod det, så er det tydeligt at se hvor svært det på et øjeblik er at droppe adfærd som er begravet over og langt forbi enhver kvindes livstid.

.......

Perry London in Behaviour Control...siger: ”Kærlighed til Gud, land, til stammen, til partiet eller til princippet; angst, mistro og foragt for fremmede, minoriteter, majoriteter, racer, religioner, vovser og harmløse små strømpebånds-snoge – har alle været undervist i via klassisk konditionering hvor i ordene tager deres bibetydninger fra emotioner frembragt i forbindelse med deres brug.”

Lifton påpegede også forbindelsen mellem sprog og adfærd. Udtryk brugt indenfor tankereform var aldrig kun ord; de var alle moralsk ladede – enten meget gode eller meget onde – og antog således en mystisk kvalitet....Whorf viste at omhyggelighed og skødesløshed med hensyn til adfærd rundt om farlige substanser var dikteret af menneskers forståelse af ordene brugt til at beskrive dem, og associeringerne disse ord havde for dem.

For at vende tilbage til de forskellige protester hos feminister, er en fælles beklagelse at vi alle er konditioneret til at betragte mænd som mere betydningsfulde end kvinder. Dette sker gennem den tilsyneladende uskadelige brug af ordet ”han” til at beskrive en anonym person som kunne være af begge køn. For eksempel: ”Hvis nogen har et emne der kan tilføjes til agendaen, vil han så være venlig at angive det på skrift.” Selv om det er kendt og godtaget at ”han”, i et sådant tilfælde bruges i en generisk betydning, så argumenteres det at det er sjældent at en læser ikke vil visualisere en mand i stedet for en kvinde når ordet læses. Brugen bestyrker subtilt eksisterende konditionering om at kvindens rolle er inferiør i forhold til mandens.

Jerome Frank, udtrykker i hans Persuasion and Healing stor interesse for konditionerende ord, både anvendt bevidst af en hvis formål er at overbevise (dvs. en forhørsleder) og ubevidst af en hvis formål er det nøjagtig modsatte – at skabe en ikke-tvangspræget atmosfære (dvs. en psykoterapeut).Frank siger:
”Hvad ville der ske hvis eksperimentatoren skjulte både hans egen opfattelse fra klienten, og den sandhed at han prøvede på at få ham til at udtrykke denne opfattelse, kun ved at bruge teknikker som klienten ikke var klar over, og som forårsagede at klienten sagde det som eksperimentatoren havde i tankerne? Man ville forvente at dette ville være en magtfuld metode med henblik på overtalelse, fordi klienten ville mene at synspunktet han udtrykte virkelig var hans eget. Sådan en teknik eksisterer rent faktisk og dens implikationer med henblik på at forstå psykoterapi kan være vidtrækkende, især fordi psykoterapeuter konstant bruger den, omend uvidende derom. En groende mængde af forskningsresultater, som vi nu vender vores opmærksomhed hen mod, angiver at en person kan guide en talende stemmes verbale frembringelser i en betydelig grad ved subtile vink med henblik på anerkendelse eller manglende anerkendelse uden at den talende stemme er klar over hvad der sker.”

.......

Greenspoon publicerede resultater fra et....eksperiment i 1955. Nogle færdiguddannede studerende blev spurgt om de ville sidde ned cirka en times tid og fortælle eksperimentatoren alle de ord som fremkom i deres hoveder, og som eksperimentatoren så skrev ned. Eksperimentatoren var udadtil kun optegneren af deres udstrømninger af ord. Men, det var imidlertid blevet arrangeret at han ville forsøge at influerede forløbene meget subtilt, uden at de studerende vidste det. Så hver gang en gruppe af studerende nævnte et flertals ord, så ville han lave en gryntende lyd, med en svag positiv bekræftelse i tonefaldet. Da en anden gruppe af studerende nævnte flertals ord, så gjorde han det modsatte, frembringende et negativt lydende grynt. Statistisk analyse viste at bekræftende grynt ledte de studerende som hørte dem til at nævne flere flertals navneord og negative grynt reducerede antallet som blev angivet.

Andre eksperimenter inspireret af dette, og angivet af Frank, viste at visse mennesker er mere modtagelige med hensyn til sådan en konditionering end andre.....Det er værd at påpege at næsten alle klienterne i disse eksperimenter ikke på nogen måde viste nogen viden om at de var blevet konditioneret.

.......

Et endnu mere indikerende studie af Murray vedrørte terapeuter som specialiserede sig i non-directive terapi, sådan som det er udtænkt af Carl Rogers. Formålet er her for terapeuten ikke at afsløre nogen af hans egne synspunkter og reaktioner med hensyn til det hans klient siger men ganske enkelt at være et støttende publikum for det klienten ønsker at udtrykke. Roger's teori var at for mange af vores emotionelle reaktioner og adfærdstræk er et resultat af konditionering i vores barndom med hensyn til at de kun er ”korrekt” at udtrykke og gøre visse ting. Vi antager disse udtryk og handlinger som bringer os belønnende kærlighed og opmærksomhed fra vores forældre og undertrykker resten. Den positive agtelse som vi betragtes med er derfor konditionerede med hensyn til vore korrekte handlinger. Non-directive terapeutens rolle var at tilvejebringe 'ikke-konditioneret positive agtelse', at udstråle varme og omsorg for klienten uanset hvad han sagde eller gjorde.

Murray's eksperiment viste at det ikke virkede helt så let som nævnt. Sessions med patienter blev optegnet og det blev efterfølgende fundet frem til at eksperimentatorerne præcist kunne forudsige nøjagtig det som terapeuten godkendte eller ikke godkendte, på baggrund af svarene han gav med hensyn til information angivet og følelser udtrykt af hans klient. Hans egne holdninger skinnede tydeligt og klart igennem, på trods af hans egen tro på at han havde suspenderet al form for vurdering. Klienterne viste sig også at være påvirket af fremvisningerne af godkendelse eller manglende godkendelse. De lærte under sessionerne at tilbyde mindre og mindre ikke godkendt materiale...." [Omtrentligt citat slut]



En kort kommentar til ovennævnte tekst af M. Nymann:
Som nævnt i teksten ovenfor: Ubevidst konditionering har tydeligt evnen til at forme personligheder og forandre liv.

Dette forhold sker interessant nok også i New Age grupper eller blandt alternative behandlere. Og det sker i flere tilfælde også uden af de enkelte ”ledere” eller ”alternative behandlere” overhovedet er klar over at det finder sted. Eller i det mindste i hvilket omfang det har fundet sted. Og det menige medlem eller klienten/patienten ved intet og kender i rigtig mange tilfælde slet ikke til disse forhold og ikke til konditionering og psykologiske forhold som social konditionering og konformitet. (Eller de kender ikke til det som jeg med en dybere og bredere formulering og indhold kalder Subtil Mind Control og de teknikker som, bevidst eller ubevidst, bruges af en leder eller ledere for på subtil vis at hæmme den individuelle tankefrihed). Jeg kan kun have det håb at nogle læsere af det ovennævnte kan bruge det til noget godt for alle os mennesker og også dem selv. Tak fordi jeg måtte dele disse tanker med jer.






 
Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk