Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




H. P. Blavatsky biografi
(udgivet af Morten Nymann, 11. maj, 2008)


H. P. Blavatsky i 1877 I det følgende har jeg gengivet en meget kortfattet præsentation af H. P. Blavatsky og hendes betydningsfulde virke. Denne kortfattede præsentation har lagt vægt på visse forhold mere end andre, da en udtømmende biografi ville fylde et mindre bibliotek. Jeg har i alt skrevet søgt fakta og vægtlagt visse emner som fortjener mere opmærksomhed i denne tidsperiode.

Indledning:
Helena Petrovna Blavatsky (russisk: Елена Петровна Блаватская), også kaldt Madame Blavatsky, H. P. Blavatsky, forkortelsen HPB og flere andre navne. Hun blev født Helena von Hahn (født d.12. august 1831 i Jekaterinoslav, død 8. maj 1891 i London). Hun var en russisk okkultist og mystiker, som gennem sine skrifter grundlagde sammen med andre organisationen The Theosophical Society. Den 8. Juli 1878 blev hun amerikansk statsborger[1]. Teosofi blev af H. P. Blavatsky defineret som videnskaben om nøjagtig Psykologi, Psykologi på alle måder, alment videnskabeligt, religiøst, og filosofisk - ud fra et ønske om på et ikke-sekterisk grundlag at udbrede altruisme og medfølelse.[2].

H. P. Blavatsky var en farverig kvinde som blev en af det nittende århundredes mest vigtige esoteriske filosoffer. Hendes arbejde med at forene østlige og vestlige esoteriske traditioner kan siges, at have lagt grundlaget for mange nyere religiøse tendenser og grupperinger. Hun blev gentagne gange beskyldt for svindel, og andre ikke-flatterende ting, men hun har ikke desto mindre haft og har stadig en enorm indflydelse.

Mange af vore dages nyreligiøse retninger bygger til dels på H. P. Blavatsky's lære. Der er i dag mindst lige så mange nyreligiøse grupper, som påstår de bygger på H. P. Blavatsky's lære, men som ved nærmere eftersyn ses at bygge deres lære på noget helt andet. [3].


Biografi


Barndom og opvækst:
Helena Petrovna von Hahn blev født i byen Jekaterinoslav (Dnepropetrovsk), den 12. August, 1:42 A.M. lokaltid i Ukraine, som den gang var en russisk provins. Hun var datter af oberst Peter von Hahn, en tysk officer i russisk tjeneste. Moderen Helena de Fadeyev var romanforfatterinde (under pseudonymet Zenaida R.), og tilhørte en gammel russisk adelsslægt. Hun døde kun 28 år gammel af tuberkulose, da datteren Helena var 11 år. Hun og broderen boede derefter hos deres bedsteforældre.[4]

I 1849, da H. P. Blavatsky var cirka sytten år gammel, blev hun gift med den 40 år gamle Nikifor Vasiljevitsj Blavatsky, som var viceguvernør i Jerevan. Efter cirka tre måneder stak hun af fra ham og steg ombord på en dampbåd fra Tbilisi (Tiflis ) til Istanbul.[5] Men det siges af hende selv, at hun ikke blev det: "en løgn jeg var på besøg hos ham i 3 uger."[5]

Derefter er det i en periode lidt vanskeligt at følge H.P. Blavatsky's videre færd. Hun præsenterede ved forskellige lejligheder usammenstemmende beretninger om rejser til blandt andet Amerika, Java, Ceylon, Indien og Tibet. Hun fortæller senere at hun har haft sine grunde til at sløre hendes fortidige handlinger. Sikkert er det i hvert fald at hun havde besøgt Egypten og andre lande i Mellemøsten, og havde optrådt som cirkusrytter, spåkone, og overlevede et skibsforlis, samt kæmpede sammen med Garibaldis soldater i Italien. Overalt havde hun opsøgt mystikere og okkultister og erhvervet sig indgående kendskab til den esoteriske tradition.[5]


Etableringen af The Theosophical Society:
I 1873 kom hun til New York. Der kom hun i kontakt med oberst Henry Steel Olcott, som delte hendes interesser for okkulte fænomener. HPB imponerede ham og mange andre ved at frembringe en lang række spiritistiske fænomener: Usynlige bjælder ringede, møblerne gav bankelyde fra sig, og genstande materialiserede sig for øjnene på de forbløffede tilskuere.

Olcott skaffede H. P. Blavatsky en lejlighed. Der oprettede de The Theosophical Society i efteråret 1875. Ordet teosofi betyder guddommelig visdom eller kundskab om det guddommelige. Dets medlemmer kaldes den dag i dag teosoffer. H. P. Blavatsky blev det nye selskabs sekretær, mens Olcott blev formand. Foreningens formål var først og fremmest at udbrede visse store moralske sandheder til verden, og til alle de som måtte være "elskere af sandheden." Derfor The Theosophical Society's motto: "Der er ingen religion højere end sandheden." - Et af formålene var desuden også at dæmme op for en efter teosofiens opfattelse uetisk "bank under bordet" og "påkaldelse af ånder" ideologi, som mange spiritister havde den gang, og som tilsvarende eksisterer i dag. The Theosophical Society blev fra starten grundlagt som en ikke-sekterisk organisation, og afviste dogmatisme og almen politisk indblanding i sit virke.

Den nye forening havde et trefoldigt formål som senere, blev formuleret til:
* at danne en kerne af menneskehedens universelle broderskab uden hensyn til race, tro, køn, kaste eller hudfarve.
* at fremme sammenlignende studier af Aryanske[6] og andre østlige religioner, filosofier og videnskaber.
* et tredie formål, som forfølges af en del venner af Society, er at efterforske de uforklarlige naturlove og menneskets psykiske kræfter.


To generelle formål, og et begrænset formål der gives opmærksomhed. Enhver der bliver medlem af society forventes at sympatisere med den essentielle teori om broderskab; et slægtskab som eksisterer på det højere selvs plan, og ikke på planerne for det racemæssige, sociale, og de mentale uensartetheder og antipatierne.[7]

H. P. Blavatskys bog "Isis Unveiled" ("Den Utilslørede Isis") kom på markedet i 1877. Den vakte stor opmærksomhed, fik rosende omtale i aviserne og udkom på kort tid i flere oplag. "Den Utilslørede Isis" har undertitlen "En mester-nøgle til mysterierne for gammel og ny videnskab og teologi". H. P. Blavatsky hævdede at sand religion og sand videnskab ikke er modsætninger, men tværtimod udfylder og beriger hinanden. Alle religioner udspringer af en fælles sandhed, og de sande indviede i alle religioner har til alle tider vært klar over dette, skriver hun. Senere kaldte hun bogen for "trash" og frarådede visse folk at læse den. Det skyldtes, at bogen kort før publicering på grund af uheldige omstændigheder var blevet ændret en del steder af hendes velmenende gode ven H. S. Olcott mens Blavatsky var i et andet land. De velmente ændringer rummede desværre betydningsfulde fejl. Som senere nævnt om skrev H. P. Blavatsky Isis Unveiled og udgav i stedet det store betydningsfulde værk Den Hemmelige Lære, The secret Doctrine.


Indien:

I 1878 rejste Olcott og Blavatsky til Bombay i Indien, med det formål at etablere et samarbejde mellem The Theosophical Society og den hinduistiske reformsekt Arya Samaj.[8] Teosofferne viste respekt for Indiens religiøse traditioner og blev derfor mødt med sympati hos mange indere, mens de britiske koloniherrer med få undtagelser var dem fjendtligt indstillet. En af de få undtagelser var redaktøren for avisen "The Pioneer" i Allahabad, A. P. Sinnett, en mand som længe havde været interesseret i okkulte og spiritualistiske fænomener.

H. P. Blavatsky demonstrerede forskellige slags fænomener for ham; astrale bjælder og bankende møbler, desuden materialisering af en kaffekop med skål, et udfyldt medlemsbrev i The Theosophical Society og en forsvundet broche. [9] [10]

H. P. Blavatsky sagde at hun havde sine okkulte kundskaber fra en gruppe højt udviklede mennesker, mahatmaerne eller mestrene. Sinnett bad om at få kontakt med disse mestre. Andre søgte det samme. I dag fremgår det via dokumentation, at i alt cirka 25 og til tider helt uafhængige og til tider helt almindelige personer siges at have mødt disse mestre på Blavatskys tid. Disse mestre var primært Koot Hoomi Lal Singh (KH) og Morya (M). [11]

I løbet af de næste fire år fik Sinnett og hans ven A. O. Hume, der var højtstående embedsmand i Indien en mængde breve fra mestrene Koot Hoomi Lal Singh (KH) og Morya (M). Nogen af dem kom med posten, andre faldt ned fra taget eller lå pludselig foran dem. Sinnett fik gennem disse breve en indføring i okkult filosofi som dannede grundlaget for A. P. Sinnett's bøger "Esoteric Buddhism" og "The Occult World". Ikke mindre end 25 personer siges direkte at have mødt de omtalte mestre i fysisk levende form i denne tidlige periode. Nogle af dem nyindmeldte medlemmer af Teosofien og andre blev medlemmer senere efter at de påstod at havde mødt mestrene. Enkelte siges at have mødt de omtalte mestre før The Theosophical Society blev etableret i 1875.

En del af brevene blev senere offentliggjort under navnet "The Mahatma Letters to A. P. Sinnett", og udgør en af mange hjørnestene i den teosofiske litteratur. En del af de originale breve er blevet deponeret i British Museum i London. Nogle af dem skrevet med en ukendt teknik på en mærkelig og i dag yderst vanskeligt efterlignelig måde med blåt blæk. Andre findes f.eks. I det gamle hovedkvarter i Adyar, i Indien. Breve fra Koot Hoomi og Morya til andre modtagere er også udgivet i flere bind under navnet "Letters from the Masters of the Wisdom".

Blavatsky og Olcott kontaktede religiøse ledere fra mange forskellige trosretninger i Indien og på Sri Lanka, og bidrog til at stimulere religiøs selvbevidsthed i hele Sydasien. Buddhismen på Sri Lanka blev vitaliseret af Oberst Olcott som indførte undervisning i buddhisme på singalesisk.


Hodgson Rapporten og Blavatsky forlader Indien:
I 1884 blev Madame Blavatsky anklaget for at have forfalsket mahatmabrevene og andre forhold af avisen "Madras Christian College Magazine". To ansatte ved det teosofiske hovedkvarter, som nu var flyttet til Adyar udenfor Madras, hr. og fru Coulomb, hævdede at have hjulpet hende med en lang række bedragerier.

Det nystiftede Society for Psychic Research (SPR), en påstået videnskabelig forening til undersøgelse af psykiske fænomener, sendte den unge Richard Hodgson til Adyar for at granske påstandene. Han rapporterede, i den såkaldte Hodgson Rapport[12] at alle Blavatsky's påståede fænomener var falske. Han mente at H. P. Blavatsky var en russisk agent, og at arbejdet med teosofien var et skalkeskjul for dette. Rapporten førte til omfattende udmeldelser af The Theosophical Society. Men kort efter steg medlemstallet igen.

H. P. Blavatsky forlader næsten samtidig The Theosophical Society i Indien d. 31. marts 1885 for at rejse til Europa og skrive hendes monumentale værk Den Hemmelige Lære, samt senere fortsætte sit teosofiske arbejde der.

Senere har nutidens Society for Psychic Research afvist eller i det mindste nulstillet de konklusioner som den unge Richard Hodgson kom med i 1885. Dette skete i 1986 og senere, hvor en af dets ældste nulevende og betydningsfulde medlemmer Vernon Harrison i marts 1997 skriver følgende konklusion om Hodgson Rapporten.

Vernon Harrison skriver i marts 1997 følgende konklusion om Hodgson Rapporten:
"Resultatet af den nuværende undersøgelse, som har været udstrakt over en periode på femten år, præsenteres nu med det fremtidige håb at fremtidige biografier over Madame H. P. Blavatsky, og forfattere af referencebøger, encyklopædier og ordbøger, så vel som offentligheden i almindelighed, vil blive klar over at Hodgson rapporten ikke er den model af upartisk efterforskning som så ofte påstået omkring den over det sidste århundrede. Den er fyldt med fejl og er utroværdig; og Hodgson's observationer og konklusioner bør modtages med stor skepsis. Helena Petrovna Blavatsky's sag behøver at blive re-eksamineret i dette lys. Hun fortjener intet mindre."[13]

Den Hemmelige Lære:
I Europa fortsatte H. P. Blavatsky med at arbejde på hendes hovedværk, som hed "The Secret Doctrine" (på dansk Den Hemmelige Lære). Det blev udgivet i 1888, i to bind, på tilsammen over 1500 tætskrevne sider. Bogen er formet som kommentarer til et ellers ukendt manuskript, The Stanzas of Dzyan, som af H. P. Blavatsky siges at være det første bind af de syv esoteriske Kiu-te bøger, som mahatmaerne Koot Hoomi og Morya fra Tibet skal have overført til hende ved telepatiske og andre midler. Men, H. P. Blavatsky skriver flere steder, at hun læste flere af informationerne i Akasha optegnelserne (ikke-fysiske biblioteker). Alice A. Bailey bogen "Indvielse menneskelig og solar" og tilsvarende påstår, at det var en Mester D. K. der stod bag det meste af arbejdet. Men det afvises i dag som en falsk påstand af Mathatma Breve fra 1886 givet til Hübbe Schleiden (Senere leder af TS Tyskland, d. 1916), og vist kort efter til H. P. Blavatsky og trykt i The Path af W. Q. Judge i 1893. Og ligeledes vist i et brev fra Mester K.H. til H. S. Olcott. Der angives det, at værket Den Hemmelige Lære blev til ved H. P. Blavatsky med hjælp fra Mester K.H. og Mester Morya. Den unge Mester D.K. nævnes ikke.
Værkets hovedformål blev kort beskrevet af H. P. Blavatsky i 'Forordet' til værket. Her er et centralt uddrag:
"Hensigten med dette værk kan udtrykkes således: at vise at Naturen ikke er "en tilfældig samling atomer," at anvise mennesket dets retsmæssige plads i universets plan, at redde de ældgamle sandheder, som er grundlaget for alle religioner, fra nedværdigelse, og til en vis grad at afsløre den fundamentale enhed, hvorfra de alle er udgået"[14]

Der arbejdes videre med at finde dette ukendte manuskript The Stanzas of Dzyan den dag i dag. Følgende kilder gør opmærksom på, at der er en tæt forbindelse mellem Dzyans Stanzas og den såkaldte ikke-tilgængelige og måske hemmeligholdte Buddhistiske Mula (Root) Kalachakra Tantra. Se fodnoterne her.[15][16]

Mange af H. P. Blavatsky's kritikere hævder, at hun selv havde opfundet The Stanzas of Dzyan, men nyere religionsforskning og vidnesbyrd fra tibetansk hold viser alligevel, at der er en sammenhæng mellem madame H. P. Blavatsky's lære og aspekter af tibetansk buddhisme. Den nuværende Dalai Lama har ved flere anledninger besøgt det oprindelige men forandrede The Theosophical Society's hovedkvarter i Adyar, og deltaget på teosofiske arrangementer andre steder. Dalai Lama har desuden i dag selv godtaget at være æresmedlem af foreningen The Theosophical Society. Han har talt positivt om H. P. Blavatsky's store indsats for at sprede viden om tibetanske religiøse traditioner. På trods af dette bør læseren ikke tro, at H. P. Blavatsky's lære baserede sig på Buddhisme alene, for det afviste hun. Den baserede sig på visdomslæren fra alle de ideologier, som oprindeligt kan siges at have haft en sådan lære. En lære hun fremlagde i den ikke-sekteriske forening The Theosophical Society.


Teosofi og H. P. Blavatsky:
H. P. Blavatsky's skriver at mennesket eksisterer på mange plan eller bevidsthedsniveauer, fra det guddommelige til det fysiske. Hun skriver om forsvundne højkulturer på Atlantis og i Egypten. Videre skriver hun at mennesket skal udvikle sig gennem en serie på syv rodracer, hvoraf dagens menneskehed stort set tilhører femte underrace af femte rodrace.

Læren findes der spor af i de Indiske værker Puranaerne, Bhagavad Gita, samt andre ældgamle skrifter. Denne kosmologiske og antropologiske lære handler om læren om Manvantaraer. Det vil sige påstanden om kosmos, samt kloders og menneskers materialisering og dematerialisering i kosmiske cyklusser på millioner eller milliarder af år. Blandt Blavatsky's tilhængere har enkelte grupper taget hendes lære til indtægt for racistiske ideologier. Blandt andet spillede teosofiens racelære en rolle i udviklingen af nazismen, påståes det. Men, den rolle må siges at være meget intetsigende, da teosofien baserer sin lære på visdom og ikke fanatisme, eller et destruktivt intellekt og lignende. Og foreningen The Theosophical Society var oprindeligt en ikke-sekterisk forening, hvor hvert enkelt medlem fremlagde sin egne opfattelser på vegne af sig selv, og hvor der ikke var nogen lære som blev fremlagt på vegne foreningen The Theosophical Society.

En af hendes allermest kontroversielle påstande var, at hun sammen med andre af datidens teosoffer mente at den Jesus-version, som de Kristne nævner i de fire anerkendte evangelier, ikke var nogen reel historisk personlighed. Hun baserede til dels hendes påstande nedenfor via dokumenter og skrifter fra gammel tid. Herunder også nogle opfattelser som er fremherskende hos Jøderne om Jesus.

Hun udtalte følgende i en brevveksling med en af datidens kendte og kontroversielle kristne Abbeder Paul Roca (1830-1893):
"Legenden som jeg taler om er, som jeg igen og igen har demonstreret i mine skrifter og noter, grundlagt på baggrund af eksistensen af en personlighed som hed Jehoshua (hvor fra Jesus blev skabt) og var født i Lūd eller Lydda omkring 120 år før moderne tidsregning. Og hvis dette faktum benægtes- noget som jeg knapt kan modsige- så må man resignere sig selv til at anse helten fra dramaet på Golgatha til at være den rene myte. Reelt, så er det sådan, at selv med alle de desperate undersøgelser udført gennem mange århundreder, hvis vi ser bort fra "Evangelisternes" udtalelser, dvs. de ukendte hvis identitet aldrig er blevet etableret, og Kirkefædrenes, interesserede fanatikeres, så har hverken historie, eller almindelig tradition, eller officielle dokumenter, eller samtidige til det soi-distante drama, været i stand til at fremvise et enkelt seriøst bevis på at den historiske og virkelige eksistens, ikke kun af Menneske-Guden men af ham, som hed Jesus af Nazareth, fra år 1 til år 33. Alt er mørke og stilhed."[17]

Den teosofiske lære, som den er givet ved Blavatsky er kompleks og mangfoldig i sit indhold. Den berører alle videnskaber i verden, både ikke-religiøse og religiøse. Den berører alle religioner og filosofier. Den beskæftiger sig med parapsykologiske forhold og revision af almindelig kendte påstande indenfor historieskrivning.

Fra 1887 til sin død i 1891 levede H. P. Blavatsky i London. Foruden at færdiggøre "Den Hemmelige Lære", skrev hun en stor mængde breve, artikler, og flere mindre bøger, bl. a. "Nøglen til Teosofien" og "Stilhedens Røst".

Hun deltog aktivt i den teosofiske virksomhed, som leder for den europæiske sektion, som redaktør for tidsskriftet "Lucifer", som inspirator og yderst sjældent som officiel foredragsholder, særligt i Blavatsky-logen. Hun tog desuden i 1888 initiativ til at oprette en "Esoterisk Sektion" indenfor The Theosophical Society. Medlemmerne af den esoteriske sektion fik personlige instruktioner fra H. P. Blavatsky i specielle emner, som hun også hævdede at alle store religioner havde i sin esoteriske kerne.

H. P. Blavatsky i London, 1889 Nogle få af medlemmerne i den esoteriske sektion, heriblandt den irske poet W. B. Yeats, var også med i Det Gyldne Daggrys Hermetiske Orden, en meget indflydelsesrig magisk forening. W. B. Yeats blev dog efter kort tid smidt ud af Esoterisk Sektion, da han praktiserede magi, som ikke var godkendt indenfor de rammer Esoterisk Sektion opererede efter.

Ud over den Esoteriske Sektion, så fremgår det af H. P. Blavatsky's samlede skrifter, at der var en anden mere hemmelig og langt mere uofficiel sektion eller indre cirkel, som angiveligt bestod af de som var nået længere i forståelsen af den teosofiske lære. Der tales om en indre sektion hvor mestrene påstås at være de direkte ledende kræfter. Denne cirkel omtales før 1888 i H. P. Blavatsky's efterladte papirer.[18] [19]


Men, hvem var H. P. Blavatsky? - For nogle fremstår hun som en utroværdig fupmager okkultist, der var storryger af specielle egyptiske cigaretter. En cigaretrygende kvinde og fremtrædende udforsker af psykiske evner var især i datidens vestlige samfund, noget meget bemærkelsesværdigt og provokerende. For andre var hun nærmest en helgen, altid hjælpsom, godgørende, viis og et menneske med en umådelig viden. Formanden eller præsidenten for The Theosophical Society H. S. Olcott omtalte at H. P. Blavatsky havde et niveau af bevidsthed, der indebar at hun kunne dematerialisere sin krop og rematerialisere den igen! Et af Mahatma-brevene nævner også dette forhold.

Han skriver om hende i 1905 i det han sammenligner hende med den mysteriøse Greven af Saint-Germain's evner i sammen retning:
"Tag for eksempel de citater angivet af Mrs Cooper-Oakley fra "Souvenirs de Marie-Antoinette." af Countess d'Adhémar, som havde været en nær veninde med Dronningen og som døde i 1822. Hun giver en interessant beretning om et interview mellem Hendes Majestæt, Greve de Maurepas, hende selv og St-Germain. Den sidstnævnte have aflagt Mme D'Adhémar et besøg vældig stor betydning for den Kongelige familie i Frankrig, var gået og minister M. de Maurepas, var kommet ind og svinede på uforskammet vis St-Germain til, og kaldte ham en røver og en charlatan. Lige efter at han havde sagt at han ville sende ham til Bastillien, så åbnede døren sig og St-Germain kom ind, til M. de Maurepas' store forvirring og Grevindes store forbavselse. Han bevægede sig i glidende gang majestætisk hen til Ministeren, St-Germain advarede ham om at han ødelagde både monarkiet og kongedømmet med hans inkompetente og stædige tåbeligheder, og sluttede af med ordene: "Forvent ingen anerkendelse for fremtiden, usunde og inkompetente Minister! Du vil blive rangeret blandt de som ødelægger emperier."..."Efter at have talt således, så vendte M. De Saint-Germain vendte sig derefter mod døren og gik ud uden at trække vejret og lukkede døren efter sig og forsvandt...Alle anstrengelser for at finde Greven fejlede," Sammenlign dette med H.P.B.'s utallige forsvindinger i og nær Karli Grotterne og andre steder, og se hvordan de to budbringere fra Det Hvide Broderskab bruger samme metoder for at gøre dem selv usynlige i det kritiske øjeblik."[20]

Sidste sætning i ovennævnte er skrevet med skrå skrift af mig for at fremhæve den. Det er især vigtigt at være klar over at H. P. Blavatsky besøgte Karli Grotterne i 1879 og dermed allerede på dette tidspunkt havde udviklet evnen til at dematerialisere sig. En evne meget få mennesker - endda i dag - er i besiddelse af blandt os mennesker. En evne som hendes påståede dygtigere teosofiske efterfølgere næppe mestrede. Herunder Alice A. Bailey, C. W. Leadbeater og Annie Besant, som jo ikke på nogen måde viste evner på dette høje niveau. - Meget vigtigt kan H. P. Blavatsky's evne til at dematerialisere sin fysiske krop og rematerialisere den igen et andet sted forklare hvorfor hun kunne være flere steder i verden næsten samtidigt. Det gælder også hendes 7 år i Tibet blandt mestrene.

En ting synes sikker: Når hun var til stede, så skete der altid noget ud over det sædvanlige. Derfor var mange af datidens personligheder og indflydelsesrige mennesker også interesseret i at møde hende. Hun havde, siges det, en vis evne til provokere folk, så de kunne se deres fordomsfyldte tåbelige opfattelser af livet, så de blev placeret i glas og ramme.

H. P. Blavatsky formulerede et teoretisk grundlag, som de fleste moderne okkulte og esoteriske bevægelser verden over stadig bygger på, eller siger at de bygger på, eller blot søger at bygge på. Hvilken version som accepteres afhænger for det meste af hvem man spørger. Blandt de vigtigste efterfølgere af H. P. Blavatskys arbejde er Annie Besant og Charles Leadbeater, Alice A. Bailey og Rudolf Steiner. En nærmere undersøgelse af samtlige forfatterskaber vil vise visse selvmodsigelser og i nogle tilfælde klare afvigelser fra H. P. Blavatskys lære og tankegange. Men, grundlaget påstås og kan til dels siges at være det samme. Om resultatet er det samme, må vel være en anden sag. Men rent organisatorisk har der ikke hvad jeg selv har kunnet forske mig til været nogen efterfølger til foreningen The Theosophical Society, som stadig i høj grad selv i dag er ikke-sekterisk, med sit koncept for Tankefrihed indenfor dets virke. Alle andre senere teosofisk-relaterede organisatoriske foregreninger synes at have nedjusteret eller helt fjernet dette centrale og meget vigtige etiske koncept for ikke-sekterisme og Tankefrihed - og - har erstattet det med en boglig lære baseret på en snæver godtagelse af en enkelt forfatter eller eventuelt kun nogle få forfattere, hvor de enkelte medlemmer ikke længere selv bestemmer hvilket grundlag de ønsker at operere ud fra. Det er vigtigt at skelne mellem H. P. Blavatsky's lære angivet af hende selv som enkelt individ og så selve foreningen The Theosophical Society, for det er forkert eller usandfærdigt at sætte lighedstegn mellem dem, når foreningen har Tankefrihed og er ikke-sekterisk.

Der er i dag utallige vidt forskellige grupper og forgreninger af den teosofiske lære. Nogle påstår at de gør det bedre end H. P. Blavatsky gjorde, selv om de tilsyneladende ikke ligefrem imponerer nutidens kendte personligheder eller folk i almindelighed særlig meget. Nogle benytter også navnene "The Theosophical Society", "Teosofisk", "Teosofiske" osv. Andre bruger andre navne, da Teosofien kan siges at holde mere af bogstavslege end af dogmatiske former for brug af ord.


Blavatskys død:
H. P. Blavatsky blev syg med influenza og led i forvejen af gigt, efter nogle dage døde hun d. 8. Maj 1891, på adressen hvor hun boede - 19 Avenue Road, St Johns Wood - nær Regents Park, London. Det skete under en stor influenza epidemi i London som hærgede på samme tid. Hendes fysiske krop blev tilbage. Den blev kremeret på Woking Crematorium, Surrey. En lille tale, som var blevet skrevet af en gruppe ledende kræfter blev holdt af hendes gode ven og teosof G. R. S. Mead.

Det siges at Annie Besant og W. Q. Judge efterfulgte hendes virke sammen med formanden H. S. Olcott (1832-1907). Efter Blavatsky's død, så fremkom der ikke ret mange breve fra Mestrene, og til sidst så hørte de op, i det mindste i en periode, I dag er der rigtig mange som påstår at de får breve eller beskeder fra Mestrene både de som Blavatsky omtalte og helt andre mestre, som ikke var kendte mens Blavatsky levede. Nogle går endda rundt og påstår at de er mestre.

Uanset hvad vi måtte mene, så er en ting sikkert: Denne personlighed med navnet H. P. Blavatsky satte et fodaftryk i historiebøgerne.


Kilder og henvisninger:
De fleste af de følgende referencer er på engelsk, da der ikke findes meget skrevet om H. P. Blavatsky på dansk i bogform eller på Internettet.
1. Kilde: The Collected Writings of H. P. Blavatsky , Vol. 1, 15 p. 224fn, engelsk udgave - http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/articles/v1/hlc_ltravelmpr.htm.

2. Kilde: Definitionen af ordet "Teosofi"; The Theosophist, Vol. 1, 1879, p. 4, anden kolonne, PDF i engelsk udgave. - http://www.theosopher.net/dzyan/theosophist/theosophist_v1_n1_october_1879.pdf

Definitionen af ordet "Teosofi"; PHILOSOPHERS AND PHILOSOPHICULES - The Collected Writings of H. P. Blavatsky , Vol. 11, p. 431-433, i engelsk udgave. - http://www.katinkahesselink.net/blavatsky/articles/v11/y1889_060.htm

3. Kilde: The Collected Writings of H. P. Blavatsky , Vol. 1, p.xxv-xliv, engelsk udgave).

4. A Pictorial Look at H.P. Blavatsky - http://www.theosophycanada.com/bios/HPB_Bio.htm.

5. Kilde: The Collected Writings of H. P. Blavatsky , Vol. 1, p. xxxv-xli, p. 54

7. Aryan er et Engelsk ord stammende fra Sanskrit og Avesta udtrykket arya- med betydningen "nobel" eller "spirituel". Se Monier Monier-Williams

7. Kilde: The Collected Writings of H. P. Blavatsky , Vol. 12, p.302. År 1890.

8. Kilde: Teosofien, H. P. Blavatsky og Arya-Samaj.

9. Kilde: Madame Blavatsky in Simla by Edward J. Buck - Excerpted from Simla, Past and Present by Edward John Buck. Calcutta: Thacker, Spink, 1904, pp. 116-122 - http://www.blavatskyarchives.com/bucksimla.htm.

10. Kilde: THE OCCULT WORLD by A.P.Sinnett - http://www.theosophical.ca/OccultWorld.htm.

11. Kilde: A Casebook of Encounters with the Theosophical Mahatmas - Compiled and edited by Daniel H. Caldwell - [Draft copy; revisions still to be made] -

12. Hodgson Rapporten online - http://www.blavatskyarchives.com/priceintrospr.htm

13. H. P. BLAVATSKY and the SPR - An Examination of the Hodgson Report of 1885 by Vernon Harrison, Ph.D. - http://www.theosociety.org/pasadena/hpb-spr/hpbspr-h.htm

14. Kilde oversat fra: The Secret Doctrine, vol. I, p. viii - http://www.phx-ult-lodge.org/SDVolume_I.htm.

15. Kilde: *The Book of Dzyan*, by David Pratt. November 1998.

16. Kilde: The Book of Dzyan, Published by Blavatsky Study Center - Daniel Caldwell's website.

17. Kilde: H. P. Blavatsky's Collected Writings, vol. 9, p. 225-6

18. Kilde: H. P. Blavatsky's Collected Writings, vol. 6, p. 250-256

19. Kilde: H. P. Blavatsky's Collected Writings, vol. 12, p. 546

20. Kilde: THE COUNT DE SAINT-GERMAIN AND H.P.B. - TWO MESSENGERS OF THE WHITE LODGE by H.S. Olcott, Reprinted from The Theosophist July 1905 - http://www.theosophical.ca/SaintGermain.htm







 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk