Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Profil for denne hjemmeside, dens formål, og udgiveren af hjemmesiden.
(udgivet på dansk af Morten Nymann - maj 2016)


Lidt om hjemmsidens baggrund.
Lad mig fra starten understrege, at dette er en fuldkommen privat hjemmeside. Hjemmesiden repræsenterer blot stille og fredeligt mine opfattelser, via alt det jeg har lagt ud på den. Denne private hjemmeside er ikke en organisation, og taler ikke på vegne af nogen organisation. Og de citerede tekster eller andres ord taler på vegne af de som oprindeligt skrev dem. Og hvis jeg som står bag hjemmesiden støtter dem, så er det sådan. Men i så fald kun som privatperson på mine egne vegne.

Denne hjemmeside som hedder Global Theosophy, og er den som du læser på lige nu. Den blev skabt helt tilbage i foråret år 2001 og forandrede dens website adresse til den nuværende i November år 2009. Hjemmesiden har igennem tid gennemgået en del forandringer. Men grundtonen og den oprindelige ide har i høj grad altid været meget den samme. Hvilket skulle fremgå nedenfor i en kortfattet udgave.



Formålet med denne hjemmeside.
Formålet med denne hjemmeside er kort at søge at opretholde de oprindelige formål med organisationen som internationalt kendes som The Theosophical Society, mens dens virke tilpasses til vores nuværende tid og gavn. Den er udelukkende et privat forsøg på at holde fast i den oprindelige ide og hensigt med The Theosophical Society, sådan som den blev givet til H. P. Blavatsky i 1873; og i eksisterende gamle dokumenter. Og sådan som den blev angivet fra oktober-november i år 1875 hvor The Theosophical Society's formål og grundlag for første gang blev udformet. Og sådan som det senere blev omformuleret, især i årene 1888-1890 i vedtægterne for The Theosophical Society. Og endelig sådan som vedtægterne rent grundlæggende stadig findes i dag i det nutidige originale og stadigt eksisterende Theosophical Society, med hovedkvarter i Adyar, i Indien.



Formålene i det originale Theosophical Society.
De centrale formål for The Theosophical Society er nævnt her nedenfor. Betydningen af de tre formål og konceptet for Tankefrihed blev flere gange forklaret af med-grundlæggerne til The Theosophical Society. Og de bør efter min opfattelse betragtes i dette lys.

The Theosophical Society blev grundlagt i New York d. 17. November 1875, og inkorporeret i byen Chennai (Madras), i Indien, d. 3. April 1905. Dets tre erklærede formål er siden de tidlige år med minimale justeringer følgende:

  • At danne en kerne i Menneskehedens Universelle Broderskab, uden skelnen til race, trosopfattelse, køn, kaste eller hudfarve.
  • At opmuntre til studiet af Sammenlignende Religion, Filosofi og Videnskab.
  • At udforske uforklarlige love i Naturen og kræfterne latent til stede i mennesket.


Der findes et Koncept for Tankefrihed i The Theosophical Society, som er tæt knyttet til de tre formål ovenfor. Og mange synes ikke at kende til det eller endog at forstå det og dets meget store etiske betydning. Jeg vil derfor angive det uddybende nedenfor.

Konceptet for Tankefrihed.
Da The Theosophical Society har spredt sig vidt og bredt over hele verdenen, og da medlemmer fra alle religioner er blevet medlemmer af det uden at aflægge sig deres respektive trosretningers specielle dogmer, læresætninger og trosopfattelser, så anses det for ønskeligt at vægtlægge den sandhed at der ikke er nogen doktrin, ingen opfattelse, som fremlægges eller haves af nogen som helst, som på nogen måde er bindende for noget som helst medlem i Society, ingen som ethvert medlem ikke har fri ret til at godtage eller afvise. Godtagelse af dets tre Formål er den eneste betingelse for medlemskab. Ingen lærer, eller forfatter, fra H. P. Blavatsky og videre frem, har nogen autoritær ret til at pålægge hans eller hendes lære eller opfattelser på medlemmer. Ethvert medlem har en ligelig ret til at følge ethvert tanke-system, men har ingen ret til at påtvinge valget på nogen anden. Hverken en kandidat til nogen administrativ stilling ej heller nogen stemmeberettiget kan blive anset for kvalificeret til at vidne eller at stemme, på grund af en bestemt støttet holdning, eller på grund af medlemskab i noget tanke-system. Opfattelser eller trosopfattelser giver hverken privilegier, ej heller forårsager de straf. Medlemmerne af General Rådet anmoder indtrængende ethvert medlem i The Theosophical Society at fastholde, forsvare og handle i overensstemmelse med disse grundlæggende principper i The Society, og også frygtløst at udøve retten til tankefrihed og friheden til at udtrykke dem, indenfor grænserne for høflighed og omtanke for andre.
(Se side 1 i PDF - The Theosophist, April 2016).

Dette ovennævnte koncept blev vedtaget som en erklæring af det rent administrative General Råd i 1924. Konceptet har været en del af The Theosophical Society siden dets begyndelse i 1875. Det kan allerede spores i den såkaldte "Preamble" til The Theosophical Society fra Oktober 1875 med henblik på etableringen af the Theosophical Society, og findes desuden helt tydeligt i vedtægterne for the Theosophical Society i år 1888 og frem. Det er derfor ikke korrekt at betragte ordet "teosofi" eller "Teosofi" som en evolutions impuls eller at påstå at man som medlem absolut skal følge en bestemt afgrænset impuls, eller en lære fra én eller nogle få udvalgte forfattere. For Konceptet for Tankefrihed ligger op til at man respekterer utallige etisk baserede tanke-systemer og impulser blandt medlemmerne hinanden imellem. Dette koncept åbner op for en meget bred accept af en etisk baseret søgen efter meningen med livet og ikke en snæver impuls hvor visse forfattere absolut skal godtages som de vigtigste. Så undgår man at nogle forfattere eller foredragsholdere pålægger andre hvad de skal mene om det ene eller det andet. Det synes etisk at være en bedre vej end mange andre organisationers ofte brugte måde at oprerere på indenfor disse emner.

Jeg vil uden tøven sige, at det synes i dag tankevækkende hvor mange andre senere "teosofi"-lignende organisationer som synes at have misforstået dette meget vigtige Koncept for Tankefrihed. De synes ofte at have erstattet dette Koncept for Tankefrihed med en eller flere af det som de kalder impulser, som andre absolut skal følge. Og ligeledes er det tankevækkende at mange ikke synes at kunne forstå det etiske i hvorfor Theosophical Society, som nævnt nedenfor, ikke blander sig i politik.



The Theosophical Society blander sig ikke i politik.
De bedste svar imod politik som jeg kan give er fra med-grundlæggerne H. S. Olcott og H. P. Blavatsky om hvor The Theosophical Society står på dette område. Og om vigtigheden af neutralitet på dette område.

H. S. Olcott skrev:
"For at vores medlemmer, og andre som har interesse i det, ikke tager fejl med hensyn til Society's [dvs. Theosophical Society's] holdning med hensyn til Politik, så benytter jeg denne lejlighed til at sige at vores Regler, og traditionelle politik begge, forbyder enhver i administrationen og ethvert medlem i Society, SOM SÅDAN, at blande sig i politiske spørgsmål på den mindste måde, og at kompromittere Society ved at sige at det, SOM SÅDAN, har nogen holdning til disse eller andre spørgsmål."...og mere...
(Supplement to The Theosophist for July 1883. Underskrevet af både Olcott og Blavatsky som officiel administrativ udtalelse.)


H. P. Blavatsky forklarede hvorfor et Universelt Broderskab ikke kan etableres ved politiske aktiviteter:
"SPG. - Tager i del i nogen politik?

TEO. - Som et Selskab, undgår vi dem omhyggeligt, af grunde som er angivet nedenfor. At søge at opnå politiske reformer før vi har etableret en reform i menneskets natur, er som at putte ny vin på gamle flasker. Lad mennesket føle i deres inderste hjerter hvad der er deres virkelige, sande pligt overfor alle mennesker, og hver gammel misbrug af magt, enhver inkvisitorisk lov i den nationale politik, baseret på menneskelig, social eller politisk selviskhed, vil forsvinde af sig selv. Tåbelig er gartneren som søger at udrydde ukrudtet i hans blomster-bed med giftige blomster ved at skære dem af ved jordens overflade, i stedet for at fjerne dem med rode. Ingen vedvarende politisk reform kan nogensinde opnås med de samme selviske mennesker som de gamle i spidsen for affærerne.
"
("Nøglen til Teosofien", 2. udgave, 1890, s. 231. Fuld udgave på DANSK fri adgang).



En definition af ordet "Teosofi" fra centrale skikkelser i Theosophical Society:
"Du kan også udlede, at på trods af de falske påstande og uvidende fejlopfattelser hos mange af vores kritikere, så er det sådan, at vi ikke prædiker en ny religion, eller grundlægger ikke en ny sekt, eller en ny filosofi skole eller okkult videnskab.” ….... ”at teosofi er det videnskabelige og eneste faste grundlag for religion. Vi nægter at der er den mindste konflikt mellem sand religion og sand videnskab. Vi benægter at nogen som helst religion kan være sand, hvis den ikke hviler på videnskabelige grundlag.” ….... ”Hvis Psykologi er en videnskab, - og Psykologi inkluderer lærdom om guddommelig visdom – så er denne søgen efter religiøs sandhed - religions videnskabelige grundlag. Teosofi er derfor religions videnskabelige grundlag, for denne efterforskning er Teosofi.”
(Se ”Theosophy : religion and occult science”, 1885, af H. S. Olcott med-grundlægger af The Theosophical Society, p. 145-148)

Se meget mere uddybende om dette i min korte artikel med helt centrale citater om emnet her: Om ordet "TEOSOFI" og definitionen af det. Man bedes venligt være opmærksom på, at alt det jeg skriver er fremlagt på mine egne vegne og ikke på vegne af the Theosophical Society, da dette er en privat hjemmeside.



Medlemskab af The Theosophical Society.
Hvis du som læser denne tekst her på denne hjemmeside skulle være interesseret i medlemskab af det originale Theosophical Society, så kan jeg hjælpe ved at nævne følgende. Der findes lige nu i maj måned år 2016 ingen afdeling heraf i Danmark. Dette, selv om nogle "teosofi"-lignende grupper i Danmark synes at bruge samme navn eller et som ligner det for Theosophical Society. Jeg arbejder som såkaldt FAL medlem af The Theosophical Society på at få en afdeling op at stå her i Danmark.

Medlemskab af The Theosophical Society i Danmark kan derfor ind til videre kun ske som FAL medlem; dvs. Fellow-At-Large. Man ansøger på Engelsk på den relativt nye Internationale hjemmeside for The Theosophical Society her: Det International Theosophical Society. (Se nederst for FAL medlemmer, hvor der sendes en e-mail.) Hvis man ikke kan Engelsk og ønsker at jeg hjælper, så skriver jeg gerne ansøgningen på Engelsk for dig. Og jeg kan i flere tilfælde også lægge et godt ord ind for den som ønsker medlemskab. Det kan være en hjælp. Når man er FAL-medlem af The Theosophical Society, så er man tilknyttet hovedkvarteret i Adyar i Indien, ind til vi får en afdeling op at stå her i Danmark.





Hvem er jeg? - Profil af forfatteren af denne hjemmeside.
Morten Nymann Hvem er jeg? Det spørgsmål stillede mange af de viise igennem tiden, og anbefalede de studerende at gøre det samme. Jeg kan lige som alle andre kaldes mange navne - og jeg er da også blevet det i gennem tiden. Mit nuværende daglige navn er - Morten Nymann. Det er det navn jeg kendes under i mit offentlige liv i denne tid. (Tidligere brugte jeg et alias: M. Sufilight eller Morten Sufilight på Internettet. Et navn som blev til i en periode hvor jeg var optaget af de rent objektive gode og dårlige sider ved hvad folks opfattelser af ikke-muslimske Sufier i Mellemøsten og andre lande - måske kunne være.) Jeg lever i denne tid det meste af tiden i Danmark, når jeg lever i det fysiske. Jeg kan siges at være cirka 50 år gammel efter den jordnære målestok. Men, jeg eller rettere mit indre "jeg" er udødeligt, og jeg ved at jeg er det, og også at vi alle er det. Jeg er på ingen måde ufejlbarlig, og har selv lavet mange fejl, også i dette liv. Jeg siger det som det er, og ønsker ikke at fremlægge et mere prangende billede af mig selv end det etisk er korrekt at gøre. Autoritær adfærd bryder jeg mig ikke om. Og, jeg søger efter bedste evne at udbrede godhed overalt. Og jeg ved at jeg som et vist minimum holder af alt og alle, og ønsker det bedste for alt og alle. Og når vi har gjort vores bedste, så må det række.

Den mere åndelige del af min rejse i dette liv kan her i det som følger kort belyses for de som interesserer sig for det. De fæle bommerter og mindre gode ting vil jeg spare mine omgivelser for. Denne belysning sker uden at jeg fortæller alt. Ganske enkelt også af plads hensyn og etisk fokus. Mit liv, eller denne inkarnation, begyndte reelt da jeg var spæd og blev født. Og lidt senere da jeg var under 1 år gammel, da havde jeg en såkaldt nær-døds-oplevelse i forbindelse med at jeg havnede i en situation hvor jeg ikke kunne få luft og var helt blå i hovedet da min moder fandt mig i sidste øjeblik. Denne begivenhed blev glemt i en længere periode senere i min opvækst. Men jeg havde som barn visse clairvoyante evner, og evne for remote-viewing, og foretog til tider såkaldte astral-rejser ind til cirka 10 års alderen, hvorefter der blev meget lukket ned i en længere periode. Der var meget sikkert gode årsager til dette. Som 13 årig var vi som familie flyttet til en anden by her i Danmark. Der begyndte min bevidste rejse rigtigt kan man sige. For jeg vidste førhen som barn ikke rigtig at ekstra sanser og evner fandtes (selv om jeg havde dem i et vist omfang og brugte dem) og hvad dette, visdom og uselviskhed indebar i vores fysiske verden på denne klode. For min familie talte aldrig om sådan noget og de fleste folk gjorde heller ikke. Men som 13 årig var jeg meget på biblioteket. Jeg var som barn vide-begærlig. At læse tegneserier, spille kortspil eller andre børne lege lige som de andre jævnaldrende ofte gjorde var ikke rigtig interessant. Det betyder ikke at jeg ikke også til tider legede med mine kammerater fra lokal-området og skolen sådan som næsten alle andre børn. Eller at jeg endda somme tider var uheldig eller dum nok til at lave unoder, eller vigtigt også god nok til det modsatte. På biblioteket var jeg ofte inde i afdelingen for Fag-litteratur og tidsskrifter. Her stødte jeg på mange spændende bøger, og en hel ny verden åbnede sig for mig. En verden som min familie, skolen og andre aldrig havde fortalt mig om.


Nær-døds-oplevelse som 13 årig, vi er alle udødelige!.
Så skete det. En dag, var jeg som 13 årig på biblioteket og havde afleveret et par bøger om Science-Fiction, som jeg knapt kunne læse pga. fremmedordene i dem og min unge videbegærlige alder. Jeg gik rundt for at finde noget godt at læse i og lære noget af. Husk på at vi havde ikke Internet og mobiltelefoner og al den slags den gang i år 1979. Jeg søgte noget rigtig godt gerne noget med mystiske hændelser. For - mystiske hændelser - var blevet et begreb som interesserede mig pga. flere bøger jeg havde læst. - Pludselig, - da var det som om en usynlig skikkelse stod ved siden af mig og blidt lagde en lige så usynlig hånd på min skulder og hviskede "prøv at gå der hen til dette stativ med de udstillede bøger". Lige som en storebror eller storesøster måske ville gøre det. Stemmen sagde så i et venligt tonefald: "Prøv denne bog der på stativet", og bogen lyste lige som op via en slags telepatisk besked. Jeg lånte den sammen med et par andre mindre interessante bøger. Bogen hed: "Den Indviede" og var skrevet af Cyril Scott. Den var bind ét af tre bind i en serie. Jeg læste hurtigt denne bog og de andre to bind. Derefter begyndte min rejse ind i det religiøse og spirituelle, boglige landskab - og - også åndelige oplevelser og uselvisk rettet adfærd. For kort efter jeg havde læst disse tre bøger og et par andre teosofiske bøger, så lå jeg en dag i min seng. Det var en af de varme dage i denne måned hvor solen skinnede. Legekammeraterne var ude og spille fodbold eller andre lege, men jeg blev inde. For jeg søgte viden og visdom nu. For det var blevet mere vigtigt.

Kedernath Temple år 1882 - I sengen havde jeg læst i en af de nye gode bøger. Jeg havde lagt bogen fra mig. For noget af indholdet havde fået mig i dybe tanker mht. verdens indretning. Det var dybt interessant. Jeg filosoferede lidt over det. Altså kun 13 år gammel. Jeg faldt pludselig hen i en meditativ tilstand og var væk i Østen på en såkaldt astral rejse. Hele oplevelsen var positiv hele vejen igennem og præget af en slags opdagelsesrejse og lærdom og dybdegående åndelig godhed. Stedet hvor jeg var, har jeg senere fundet frem til er i området ved Badrinath i Indien, hvor mange af de som kaldes viise gennem tiden har været eller levet. Vyasa som skrev Bhagavad-Gita bogen levede der i en grotte siges det. Krishna's brødre forsvandt der. Guden Vishnu huserede der ved Badrinath Templet, og flere andre. Det er f.eks. her en af viismanden Shankara's hovedcentre findes. (Læren kaldes Adwaita Vedanta. Den gang kendte jeg kun lige navnet, og reelt ikke læren på nogen måde.) - Jeg rejste gennem naturen i Badrinath området ankommende fra syd på astral-rejse i det ikke-fysiske med mine "to ledsagere" som jeg var i telepatisk kontakt med. Badrinath templet har eksisteret i årtusinder, dog i forskellige udgaver, og er ældgammelt og nævnes i Vishnu Purana og andre gamle tekster. Efter nogle mindre interessante begivenheder, så ankom vi til det jeg kalder "Shankara-templet". Som illustration kan jeg sige, at det ligner meget en fuldkommen kopi af det tempel som kaldes Kedarnath Templet (se billedet fra år 1882 her på siden). Dette tempel ligger få kilometer fra den mere vigtige Jyotir Math af Adi Shankaracharya, hvor hans "tapasya" hule angives at ligge tæt ved. Der er flere templer i området som har en lighed med dette Kedarnath tempel. Det skal nævnes. - Nu, videre med min oplevelse og transformation. Mine "to ledsagere" forsvandt her, ved det jeg kaldte "Shankara-templet" lidt lige som efter aftale. Jeg kom ind i selve templet ved den eneste indgang i gavlen. Templet havde et stort rum uden noget indeni og et vindue ved modsatte gavl uden ruder. Templet var af ret store granit sten, og blev oplevet som meget gammelt, og som et sted hvor viise mennesker var kommet mange gange gennem historiens forløb. En stemme tilskyndede mig til at lægge mig midt på gulvet i templets rum, fordi denne ville fortælle mig noget og vise mig noget. I det fysiske lå, jeg stadig samtidig her med hjemme i lille Danmark og lå nu også på gulvet i et tempel i Østen, hvor jeg ikke havde været før. Så gled jeg der ud over ud af kroppen i Templet ud gennem hovedet, og så mig selv ude fra i en besynderlig, mystisk og meget vanskelig beskrivelig bevidsthedstilstand; en formløs og tidstranscenderet tilstand. Jeg var nu tre "steder" på en gang. Det sidstnævnte "sted" var ikke et rigtigt sted, det var i en formløs verden og der havde jeg slet ikke en krop som vi kender til udtrykket. Og en gruppe af mere viise ledsagere" kom ind i billedet fra en højere dimension af bevidsthed end mit astral-rejse univers. En slags noget lavere udgaver af Ærkeengle. Den ene var den toneangivende i forhold til mig. Denne vejledte mig til at se tilbage på hele mit nuværende liv - dvs. - kun 13 år - (og også til dels tidligere liv), og det som sikkert ville ske med mig i resten af mit liv, hvis jeg valgte viist, og hvad der ville ske hvis jeg ikke gjorde det, men valgte uklogt. Og hvorfor det var sket og hvorfor det ville ske; åndelige "love" og "regler" fandtes. Jeg blev forsikret om, at det nok skulle gå det hele. Og kunne nu også selv se det. Senere i mit liv fik jeg andre lignende glimt eller oplevelser af forskellig slags. Kort efter mit blik ud i fremtiden vendte jeg roligt og stille tilbage til min fysiske krop som stadig lå hjemme på sengen i lille Danmark. Jeg var noget fortumlet, for min familie forstod ikke den slags vidste jeg. Så jeg holdt min mund meget. Og da jeg efter noget tid ikke kunne holde mund alligevel og begyndte at tale om liv efter døden, karmaloven, og ekstra sanser osv., så virkede det som om de syntes at jeg bare var lidt sær og i puberteten. Smil. Og så lærte jeg efter et par gange at tie helt stille i lange perioder.

Mit liv var herefter fuldkommen forandret. Jeg havde helt andre problemer at tumle med ud over de almindelige jordnære. Og tale med nogen om det kunne jeg ikke. Jeg var for ung til at tænke på religions-filosofiske grupper og vidste end ikke hvor de fandtes i Danmark den gang; og en som passede til min viden om liv efter døden osv. Jeg læste derefter om alle mulige religioner og nyreligiøse grupper i tiden efter min oplevelse. Det skete blandt andet for at finde ud af hvad menneskeheden vidste om dette emne og verdens indretning på dette punkt.

Tiden gik. Og jeg begik fejltagelser. Og gjorde også gode ting. Det sidste vil nogle af os kalde praktisk teosofi. Efter nogle årtier med andre mindre eller større hændelser skete der noget igen, som jeg vil fortælle om nedenfor. Jeg havde i langt tid været interesseret i teosofisk litteratur og den lære som mange af disse bøger fremlagde. Også selv om det lokale bibliotek ikke rummede alle bøger om det den gang i lille Danmark. Den teosofiske litteratur, indeholder jo blandt andet en lære om sammenlignende studier, om viise mennesker i Østen, og i Himalaya-bjergene. Det skyldes til dels min oplevelse som 13 årig, men også andre forhold at Østlig lære var mest interessant. Jeg læste bøger af mange forfattere, men også f.eks. Kristne bøger. Jeg havde en fase i mit liv hvor jeg læste Biblen og især Det Nye Testamente utallige gange. Ikke fordi jeg støttede indholdet, men for at finde og læse om de Østelige elementer i teksterne mellem linierne. Og jeg læste selvfølgelig også om H. P. Blavatsky central med-grundlægger af The Theosophical Society og verdenskendt af mange i nyreligiøse kredse og i andre grupperinger. Jeg vil her henvise til mine artikler om hendes liv andre steder her på min hjemmeside for de som ønsker at vide mere om hvem hun var og hvad hun skrev. Ellers fortæller Internettet og mange bøger om hende; nogle af dem er sande og andre usande, ingen tvivl om det.



Et par af møderne med Himalaya-folket - H. P. Blavatsky findes!
H. P. Blavatsky år 1877 Årsagen til, at denne hjemmeside du læser på findes i dag skyldes til dels en nyere oplevelse. Jeg havde siden 13 års alderen være en søgende efter at forstå mine åndelige oplevelser i mine nær-døds oplevelser for jeg har haft en del af siden, også forinden en enkelt som spæd som jeg bare havde glemt i en periode. Denne åndelige eller filosofiske søgen ledte mig i mange retninger. For jeg havde meget at lære om vores Vestlige livsstil og levevis, som jeg ikke kendte til. Og min grad af medfølelse skulle også udvikles. Sådan oplevede jeg livets forhold ind til Januar år 2008, hvor der igen hændte noget meget bemærkelsesværdigt. Jeg var nogle måneder forinden påbegyndt den første fuldstændige oversættelse til dansk af bogen "The Key to Theosophy", 2. udg. 1890 af H. P. Blavatsky. Jeg var kommet cirka midtvejs i oversættelsen. Jeg var kommet til en bestemt sætning, som fik mig til at rejse mig for at gå ind og finde en anden bog på reolen i mit soveværelse. Jeg var i stuen og gik hen til gangen i retningen som fører ind mit soveværelse. Soveværelse-døren var helt åben. I den lille gang i mine lejlighed, omkring 1-2 meter fra indgangen til soveværelset, stoppede jeg op. Atmosfæren forandredes pludseligt - denne telepatiske følelse af at noget stærkt okkult (noget helt udenfor de normale jordnære eller små-åndelige forhold) ville ske kom buldrende indeni mig, og mine nakkehår rejste sig. Og hjertet slog meget hurtigt, og sprang så et par slag over, for indeni mit soveværelse lige indenfor indgangen der til, ca. 1 meter inde, foran min reol som står til højre - kom en stående menneskelig skikkelse til syne - foran mine fysiske øjne. Den materialiserede sig ud af den blå luft foran mig, og den halv-gennemsigtige skikkelse af hele skikkelsen af ingen anden end H. P. Blavatsky kom til syne for mine fysiske øjne. Hendes udseende, var ungt, lige som fotoet fra 1877 af hende i bogen Isis Unveiled, og hendes tøj var det samme som kan ses på et andet lidt senere foto af hende. Jeg havde tidligere mødt engle og menneske vejledere i det ikke fysiske verdener en god del gange, før denne oplevelse. Så dette var ikke nyt for mig på den måde. Men hun var sandelig en ret så uventet glædelig overraskelse! - Jeg har selvfølgelig et forbehold, for det kan jo være fup, og nogen som søger at køre om hjørner med mig. Det kan være så enormt vanskeligt at skelne mellem en falsk eller en sand udgave af det enkelte menneske eller væsen man oplever. (Se også H. P. Blavatsky's ord: "Selv en clairvoyant som er i besiddelse af sådanne evner, hvis ikke også en Adept, uanset hvor ærlig og oprigtig han måtte være, vil, gennem hans uvidenhed om den Okkulte Videnskabs sandheder, blive ledt af de visioner han ser i det Astrale Lys blot for at forveksle Gud eller Engle med beboerne i disse sfærer hvor han måske lejlighedsvis får et glimt fra". - Citat fra "Esoteric Instruction, No. I", Blavatsky Collected Writings., Vol. XII, p. 528. Dette synes vigtigt, fordi så mange godtroende synes at lade sig vildlede.)

H. P. Blavatsky var til stede i 1-2 minutter. Jeg gik nærmere og kredsede rundt til jeg stod foran hende. Vi udvekslede telepatisk, hendes ansigt var venligt og smilende. Hvad vi talte om er privat og jeg undlader derfor at offentliggøre det. Kort efter forsvandt hun langsomt og var så endelig væk. Jeg lagde mig efterfølgende på sengen i mit soveværelse en meter eller to væk. Adrenalinen kørte i et tempo som jeg ikke kan beskrive og hjerteslagene pumpede ud af et højt niveau. Jeg havde fået et mindre chok, et glædeligt et! Og jeg lå i nogle timer og sundede mig den eftermiddag, og for at fordøje hændelsen og hvorfor den var sket, og dens betydning. Og alene tanken at hun, selveste H. P. Blavatsky, eller en anden kunne ankomme når som helst igen. Jeg var aldrig mere alene og uden nogen af de rigtig viise, var tanken. Dejligt! Men også på en godgørende måde ærefrygtindgydende og ydmygheds skabende.

Enhver der er kompetent clairvoyant er velkommen til at verificere sandheden i det jeg har skrevet ved aflæsning af min aura. Det er op til den enkelte læser af dette at afgøre om det er mig som nogen tager gas på eller om det virkelig var H. P. Blavatsky eller blot det som visse psykologer - efter min opfattelse - i uvidenhed kalder en hallucination.

Det interessante er, at det ikke stopper der. Nogle uger senere lå jeg i min seng om eftermiddagen efter at jeg var kommet halvtræt hjem fra arbejde. Jeg følte nemlig pludselig den der trang til at ligge ned og meditere i et par timer, sådan som jeg af og til gør. Jeg lå og halvblundede. Man kalder det vist at dagdrømme. Pludselig var jeg væk og befandt mig i en række af tankestrømme i astral-rejsernes drømmeland, ude-af-kroppen oplevelse, hvor jeg samtidig hele tiden vidste at jeg lå i min seng. Efter kort tid endte jeg i drømmeland ved den store mur i Kina ret nord eller rettere lidt nord-nordvest for Peking. En stemme telepaterede og sagde: Der! Se, der er hun!

- Jeg og "stemmen" var oppe på muren og jeg så en skikkelse et godt stykke længere fremme. "Hvem er det?" spurgte jeg nysgerrigt, mens jeg kom nærmere sammen med stemmen. "Det er hende! Madame Blavatsky!," sagde stemmen med glad ivrighed i stemmen. Jeg spurgte stemmen hvem den selv var og om det her var sandt eller et smart illusions-nummer (maya). Stemmen sagde, det er op til dig. Se godt efter, så kan du se forbi Maya og illusionen, sagde den. ("Stemmen" kom fra en af de andre gamle teosoffer. Hvem, det er oplyser jeg ikke her.) Og jeg så efter og endte med at være meget sikker på at, hvis det her blot var maya i drømmeland, så var personen rigtig god til at imitere H. P. Blavatsky's udseende og viden i drømmeland.

Dunhuang Cave 16 i Kina, år 862. Nær Biblioteks grotten. Jeg var nu helt henne ved skikkelsen H. P. Blavatsky, hun hilste og vi telepaterede sammen i drømmeland. Vi svævede af sted på den store kinesiske mur i retningen af Tibet, og i retningen af Mestrene Morya og KH's gamle sted. Imens fortalte hun og belærte mig. (Hvad det var, er meget privat, og bør af etiske årsager ikke fortælles her.) Til sidst kom vi til slutningen af muren nær Mogao-grotterne (Buddhisme-grotterne), Jade-porten og Jiayuguan-passet med de mange legender (noget jeg første fandt ud af bagefter "hjemme" i det fysiske). - Her fik jeg at vide af H. P. Blavatsky at jeg ikke kunne følge hende. Hun fortsatte lige ud og væk i et sving i retningen af det vestlige Tibet eller nord derfor. - Jeg tager af sted i retningen af "Shamballah" sagde hun smilende kryptisk, med vilje slørende hvad hun egentlig mente med denne bemærkning. Jeg fortsatte selv i retningen af Mestrenes gamle sted ved Shigatse eller der omkring. Jeg ville opsøge Morya og Koot Humi; - "dit forsøg vil være forgæves i denne omgang" hørte jeg Blavatsky sige mens hun forsvandt rundt i svinget og var væk. Jeg søgte lidt at lokalisere dem, de to mestre, men en kraft trak mig i en anden retning, mere og mere, pludselig var jeg et andet sted, og efter nogle få andre små begivenheder vågnede jeg.

Nu har jeg fortalt lidt om hvem jeg er. Og kun om to af mine åndelige oplevelser. Jeg fortæller ikke alt, da jeg søger at hjælpe og af plads hensyn. Men de ovennævnte oplevelser er så sandfærdige som de kan skrives og så tæt på sandheden som jeg på nogen mulig måde kan komme det her på hjemmesiden som er offentlig tilgængelig. Jeg skrev dem af hensyn til de mange af jer, som er åndelige søgende, og som har oplevet noget åndeligt eller ikke-fysisk selv - og - som derfor søger en meget mere klar og tydelig forklaring på meningen med livet. Og for at i, på den måde om muligt kan have et større håb om at finde ud af det, eller i det mindste meget mere end i umiddelbart ved nu. Og til dels også for de som har behov for det kan finde nogen trøst i en ofte meget lidelsesfuld verden. Og hvis man ikke selv lider, så lider ens medmennesker. I dag fungerer jeg rigtig meget som vi mennesker i almindelighed gør og jeg er ikke i besiddelse af nogen ekstrem stor visdom som følge af mine oplevelser. Men, jeg ved visse ting og har en vis forståelse som de fleste af os mennesker i denne tid ikke er i besiddelse af her på kloden. Desuden har jeg også glæder og lidelser i mit liv, selv om de måske sker på en lidt anden måde end gennemsnitsmennesket i Danmark i denne tid. Alt det ovennævnte er selvfølgelig blot mine påstande kan man sige. Jeg har imidlertid fremlagt alt det jeg har skrevet hjerteligt fra hjertet så sandfærdigt som jeg kunne beskrive det på skrift. Jeg håber, at i som læsere kan bruge det til noget gavnligt for os alle. Jeg kan altid kontaktes på e-mail adressen nævnt her på siden. Men ærlige og oprigtige henvendelser er de som ønskes modtaget.


(Sidste udgave, Maj 2016)







af Morten Nymann (medlem af Theosophical Society, i Adyar, i Indien).






 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk