Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Reinkarnationer i Tibet
af H. P. Blavatsky
Udgivet i Blavatskys Collected Writings, vol. IV, marts 1882
(oversat og udgivet på dansk af Morten Nymann - sept. 2010)


Så lidt vides der om hvad der foregår i Tibet blandt Europæerne, og selv i det mere tilgængelige Bhootan, at en Anglo-Indisk avis --en af de som foregiver at vide, og bestemt diskutere ethvert velsignet emne, uanset de virkelig ved noget som helst om det eller ej--faktisk fremkom med følgende smule værdifuld information:
"Det vides måske generelt ikke at Deb Raja'en i Boothan, som døde Juni sidste år, men hvis død har været holdt i mørke ind til det nuværende øjeblik, måske for at forhindre uroligheder, er vores gamle succesrige modstander fra 1864-65 . . . . . . .

Den Bhootanesiske Regering består af en åndelig leder, kaldt Dhurm Raja, en inkarnation af Buddha (?!!) som aldrig dør--og en civil leder kaldt Deb Raja i hvem al autoritet formodes at være centreret.
En mere uvidende forsikring kunne næppe have været fremlagt. Det kan argumenteres at "Kristne" forfattere tror endnu mindre på Buddha's reinkarnationer på Ceylon, og, derfor, bekymrer sig meget lidt, om hvorvidt de er nøjagtige i deres udtalelser. Men, i sådan et tilfælde, hvorfor så overhovedet berøre emnet? Store summer bruges årligt af Regeringer på at sikre gamle Asiatiske manuskripter og lære sandheden om gamle religioner og folk, og det er ikke at udvise respekt for hverken videnskaben eller sandheden at vildlede mennesker interesseret i dem ved brug af en flabet og hånlig behandling af fakta.
Via autoriteten af information modtaget direkte fra vores Hovedkvarter, vil vi prøve at give et mere korrekt billede af situationen end det hidtil er blevet i bøger. Vores informanter er som det første--nogle meget lærde lamaer; for det andet--en Europæisk gentleman og rejsende, som foretrækker ikke at give sit navn; og for det tredie--en højt uddannet ung Kineser, opdraget i Amerika, som siden da har foretrukket det verdslige livs luxus og den Vestlige civilisations fornøjelser, frem for et sammenligneligt fravær af et religiøst og kontemplativt liv i Tibet. Begge de to sidstnævnte gentlemen er Medlemmer af vores Samfund, og den sidstnævnte--vores "Himmelske" Broder--undlod, yderligere, ingen mangel på at korrespondere med os. En meddelelse fra ham er lige blevet modtaget via Darjeeling.

I den nuværende artikel, er der ikke så meget vi vil sige. Ud over at modsige den underlige bemærkning om at den Bhootanesiske Dharma Raja er "en inkarnation af Buddha," så vil vi kun påpege nogle få absurditeter, som nogle fordomsfulde forfattere har hengivet sig til.

Det har sandelig aldrig været kendt--mindst af alt i Tibet--at den åndelige leder hos Bhootanserne var "en inkarnation af Buddha, som aldrig dør." "Dug-paerne* eller Rød Hattene" tilhører den gamle Nyang-na-pa sekt, som modstod den religiøse reform introduceret af Tsong-kha-pa mellem den sidste del af det fjortende og begyndelsen af de femtende århundrede. Det var kun efter at en lama, som kom til dem fra Tibet i det tiende århundrede, havde konverteret dem fra den gamle Buddhistiske tro så stærkt sammenblandet med Bhon de indfødtes praktiseringer--til Shammar sekten, at, Bhootaneserne i opposition til de reformerede "Gyelukpaer," satte et almindeligt system af reinkarnationer op. Det er dog ikke Buddha, eller "Sang-gyas"--som han kaldes af Tibetanerne, som inkarnerer sig selv i Dharma Rajaen, men en helt anden personlighed; en som vi vil tale om senere.

Hvad ved Orientalisterne nu om Tibet, dets civile administration, og især dets religion og dets riter? Det, som de har lært fra de selvmodsigende, og i enhver henseende upræcise udtalelser fra nogle få Romersk Katolske munke, og fra to eller tre vovede læg rejsende, som, uvidende om sproget, næppe kunne forventes at give os blot et fugle-perspektiv af landet. Missionærerne, som introducerede sig selv listigt ind i Lhassa† i 1719, var nødtvunget til at kun blive der i kort tid og blev endelig smidt ud af Tibet. Jesuitternes breve--Desideri's, og Johann Grueber's, og især det fra Fra. della Penna, vrimler med de største absurditeter.‡ Sandelig så overtroiske, og tilsyneladende langt mere end de uvidende Tibetanere selv, som de tillægger enhver ugudelighed, at man behøver blot at læse deres breve for at genkende odium theologicum ånden i dem som føles af enhver Kristen, og især Katolsk missionering for den "hedenske" og deres trosretninger; en ånd som blinder en fuldstændigt med hensyn til retfærdighedssans. Og hvornår kunne der være fundet en bedre lejlighed til at ventilere deres munkelige dårlige-humør og hævngerrighed end i spørgsmålet om Tibet, selve landet for mysterier, mysticisme og afsondrethed? Bortset fra disse få fordomsfyldte "historikere," er kun fem yderligere mænd fra Europa nogensinde trådt ind i Tibet. Blandt disse trængte tre af dem--Bogle, Hamilton og Turner--ikke

_____________
* Udtrykket "Dug-pa" i Tibet er nedsættende. De udtaler det selv "Dög-pa" fra roden "at binde" (religiøse bindere af den gamle tro): mens den altafgørende sekt--Gyeluk-pa (gule hatte)--og folket, bruger ordet i betydningen "Dug-pa" ballade-magere, trolde. Bhootaneserne kaldes generelt Dug-pa i hele Tibet og selv i nogle dele af Nordindien.--ED.
† Ud af tolv Capuchinske munke som, under Fader della Penna, etablerede en mission i Lhassa, døde ni kort efter, og kun tre vendte tilbage for at fortælle historien.
(See Tibet, by Mr. Clements R. Markham.)
‡ Se Appendiks til Narratives of the Mission of George Bogle to Tibet. By Clements R. Markham, C. B., F. R. S., Trübner & Co., I London.--ED.
______________

længere end til dets grænseområde; Manning--den eneste Europæer som er kendt for at have sat sin fod i Lha-ssa*--døde uden at afsløre dets hemmeligheder, af formodede grunde, som dog aldrig er blevet indrømmet, af hans eneste overlevende nevø--en præst; og Csömo de Korös, som aldrig kom ovenfor Zanskar, Phag-dal† lamaklostret.

Det almindelige system for "Sang-gyas" (eller Buddha) Lama inkarnationer begyndte med Tsong-kha-pa. Denne reformator er ikke en inkarnation af en af de fem himmelske Dhyaner, eller himmelske Buddhaer, sådan som det generelt antages, sagt at være skabt af Sakya Muni efter at han var opsteget til Nirvana, men derimod "Amita," en af de Kinesiske navne for Buddha. Optegnelserne opbevaret i Gön-pa (lamaklostret) i "Tda-shi Hlum-po" (stavet Teshu Lumbo af Englænderne) viser at Sang-gyas inkarnerede sig selv i Tsong-kha-pa som konsekvens af den store degradering hans doktriner var faldet ned i. Før da, har der ikke været nogen andre inkarnationer end de fra de fem himmelske Buddhaer og deres Boddhisattvaer, hver af de førstnævnte har skabt (læs, overskygget med hans åndelige visdom) fem af de sidst navngivne--der var, og er nu alt i alt kun tredive inkarnationer--fem Dhyaner og femogtyve Boddhisattvaer. Det var fordi Tsong-kha-pa, blandt mange andre reformer, forbød nekromanti (som praktiseres ind til den dag i dag med de mest afskyelige riter, af Bhönerne--Tibets indfødte--som Rød Hattene, eller Shammarerne, altid har fraterniseret med), at de sidstnævnte modstod hans autoritet. Denne handling blev fulgt af en splittelse mellem de to sekter. Adskillende sig fuldstændig fra Gyelukpaerne, slog Dugpaerne (Rød Hattene)--til at begynde med i stor minoritet--sig ned i forskellige dele af Tibet, hovedsagelig i dets grænseland, og i især Nepal og Bhootan. Men, mens de bevarede en slags uafhængighed ved Sakia-Djong klostret, den Tibetanske residens for deres åndelige (?) leder Gong-sso Rimbo-chay, så har Bhootaneserne fra begyndelsen været tributter og vasaller til Dalaï-Lamaerne. I hans brev til Warren Hastings i 1774, glemmer Tda-shi Lamaen, som kalder Bhootaneserne "en ubehøvlet og uvidende race," hvis "Deb Rajah er afhængig af Dalaï-Lamaen," at sige at de også har været tributter i hans egen Stat og har været det nu i over tre århundreder og et halvt. Tda-shi Lamaerne var altid mere magtfulde og mere højt ansete end Dalaï-Lamaerne. De sidstnævnte blev skabt af Tda-shi Lamaen, Nabang-Lob-Sang, den sjette inkarnation af Tsong-kha-pa--ham selv en inkarnation af Amitabha, eller Buddha. Dette hierarki blev regelmæssigt installeret i Lha-ssa, men det havde kun sin oprindelse i den sidste halvdel af det syttende århundrede.*

I Hr. C. R. Markham's højeste interessante værk noteret ovenfor, har forfatteren samlet enhver smule af information der nogensinde er blevet bragt til Europa om dette terra incognita. Det indeholder en passage, som efter vores opfattelse, opsummerer de fejlagtige opfattelser der generelt antages af Orientalisterne om Lamaisme, og især dets system om uendelig reinkarnation. "Det var, sandelig," siger den, "omkring tiden for Hiuen-Thsang's rejse, at Buddhismen først begyndte at finde dens vej til Tibet, både fra den Kinesiske side og den Indiske; men den ankom i en meget anderledes form en den som nåede Ceylon adskillige århundreder tidligere. Traditionerne, metafysiske

_____________
* Vi taler om det nuværende århundrede. Det er meget tvivlsomt hvorvidt de to missionærere Huc og Gabet nogensinde kom ind i Lha-ssa. Lamaerne benægter det.--ED.
† Vi er alle klar over at navnet generelt skrives Pugdal, men det er fejlagtigt at gøre sådan. "Pugdal" betyder ingenting, og Tibetanerne bruger ikke meningsløse navne om deres hellige bygninger. Vi ved ikke hvordan Csömo de Korös staver det, men, som i tilfældet med Pho-ta-la fra Lha-ssa løst stavet "Potala"--udleder Phäg-dal klostret dets navn fra Phäg-pa (Phag--eminent i hellighed, Buddha-lignende, åndelig; og pha-man, fader) titlen på "Awalokiteswara," Boddhisatwaen som inkarnerer sig selv i Dalaï Lamaen fra Lha-ssa. Ganges dalen hvor Buddha prædikede og levede, kaldes også "Phäg-yul," det hellige, åndelige land; ordet phag kommer fra den ene rod--Phä eller Phö der er en forvrængning af Fo--(eller Buddha) lige som det Tibetanske alfabet ikke indeholder et F bogstav.--ED.
‡ Siger Hr. Markham in Tibet Ap. XVII Preface): "Gedun-tubpa, en anden stor reformator, var samtidig med Tsong-kha-pa, var født i 1339, og døde i 1474" (og levede således i 135 år). Han byggede klostret i Teshu Lumbo (Tda-shi Hlum-po) i 1445, og det var i skikkelse af denne perfekte Lama, som han blev kaldt, at ordningen med evig inkarnation blev påbegyndt. Han var selv en inkarnationen af Boddhisattwaen Padma Pani og ved hans død afslog han opnåelsen af Buddhaskab så han kunne fødes igen og igen til gavn for menneskeheden. . . . Da han døde, blev hans efterfølger fundet som et barn ved besiddelsen af visse guddommelig tegn.
______________

spekulationer, og nye dogmer, havde overdækket de oprindelige Skrifter med en enorm samling af nyere åbenbaring. Således modtog Tibet en stor mængde af sandhed, og kunne kun assimilere en del med henblik på etableringen af populær tro. Siden de oprindelige Skrifter var blevet ført i Ceylon, af Askoa's søn, var det blevet åbenbaret til de fromme Buddhister i Indien at deres herre havde skabt de fem Dhyani eller himmelske Buddhaer, og at hver af disse havde skabt fem Boddhisattvaer, eller væsener i forbindelse med at opnå Buddha-skab. Tibetanerne tog et fast greb om denne fase for den Buddhistiske trosretning, og deres særlige tro er at Boddhisattvaerne fortsætter med at eksistere for menneskehedens bedste ved at passere gennem en succession af mennesker fra vugge til grav. Dette karakteristika for deres tro blev gradvist udviklet, og det var længe før den nåede dens nuværende form;* men succesionen af inkarnerende Boddhisattaver var ideen som det Tibetanske sind søgte hen mod fra starten." På den samme tid, som Max Müller siger: "Det mest vigtige element i den Buddhistiske reform har altid været dets sociale og moralske kodeks, ikke dets metafysiske teorier. Dette moralske kodeks, taget alene, er en af de mest perfekte som verden nogensinde har kendt til; og det var denne velsignelse som introduktionen af Buddhismen bragte til Tibet." (p. XIV, Introduction.)
"Velsignelsen" er forblevet og spredt over hele landet, der er ingen venligere, og mere ren-sindede, mere enkle eller synds-frygtende nation end Tibetanerne, på trods af missionær bagvaskelse.† Men, alligevel, på trods af dette, så tilbyder den populære Lamaisme, når den sammenlignes med den sande esoteriske, eller den Tibetanske Arhat Buddhisme, en kontrast så stor som den nedtrådte sne langs vejen i dalen, i forhold til den rene og uberørte masse som glitrer på toppen af en høj bjergtop.‡ Sådanne nogle få fejltagne forestillinger om den sidstnævnte, vil vi nu bestræbe os på at korrigere så vidt det er foreneligt at gøre det.

Før det klart kan vises hvordan Bhootaneserne blev tvunget til underkastelse, og deres Dharma Raja sat til at kun acceptere "inkarnationerne" efter at de var blevet eksamineret og genkendt i Lha-ssa, så er vi nødt til at kaste et retrospektivt blik på den Tibetanske religions tilstand i de syv århundreder som gik forud for reformen. Som sagt før, var en Lama kommet til Bhootan fra Kam--den provins som altid har været "Shammar" eller Bhön

_____________
* Dets "nuværende" form er dets tidligste form, sådan som vi vil søge at vise senere. En korrekt analyse af enhver religion kun set fra dets populære aspekt, er umulig--mindst af alt af Lamaisme, eller esoterisk Buddhisme som er forvrænget af den uoplyste befolknings fantasifulde glød. Der er en mere udstrakt forskel mellem "Lamaismen" blandt de lærde præste klasser og deres sognebørns ignorante masser, end der er mellem Biskop Berkeley's Kristendom og den moderne Irske bondes. Hidtil har Orientalisterne kun gjort sig overfladisk bekendte med trosformerne og riterne indenfor populær Buddhisme i Tibet, hovedsagelig gennem missionærernes forvrængende briller som kaster enhver religion på nær deres egen ud af fokus. Den samme linie er blevet fulgt med hensyn til Singalesisk Buddhisme, hvor missionærerne i mange år, som Oberst Olcott observerer i det alt for korte Forord til hans Buddhist Catechism, har behandlet Singaleserne med "deres religions barnlighed og absurditet", når det de i realiteten, taler [sjovt] om slet ikke er ortodoks Buddhisme. Buddhistisk folklore og eventyr er fremvokset gennem seksogtyve århundreder.--ED
† Læseren behøver blot i Hr. Markham's Tibet at sammenligne de varme, upartiske og ærlige prisninger som er skænket af Bogle og Turner om den Tibetanske karakter og moral og Thomas Manning's entusiastiske eulogier for at adressere Dalaï-Lamaen og hans folk, med tre breve fra de tre Jesuittere i Appendiks, for selv at sætte sig i stand til at forme en endelig opfattelse. Mens de førstnævnte tre gentlemen, upartiske berettere, som ikke har noget formål med at forvanske sandheden, næppe kan finde tilstrækkeligt med adjektiver med hensyn til at udtrykke deres tilfredshed med Tibetanerne, så vælger de tre "Gud's mænd" ikke bedre udtryk om Dalaï-Lamaerne og Tibetanerne end "deres djævelske Fader Gud" . . . "hævnende djævle" . . . "fjender som ved hvordan man optræder falsk," som er "kujonagtige, arrogante, og stolte" . . . "beskidte og umoralske," osv, osv, osv, alle med samme islæt for sandhedens og Kristen velgørenheds skyld!--ED.
‡ Som Fader Desideri nævner det i en af hans meget få korrekte bemærkninger om Lamaer i Tibet, "selv om mange ved hvordan deres mysteriøse bøger læses, så kan ikke en forklare dem"--en observation som forresten, kan tillægges med lige så meget retfærdighed til den Kristne som til den Tibetanske præst. (Se App. Tibet p. 306).--ED.
______________

riternes* højborg--mellem det niende og tiende århundrede, og havde konverteret dem til det han kaldte Buddhisme. Men i disse dage, var Sakya Muni's rene religion allerede begyndt at degenerere til den Lamaisme, eller snarere fetichisme, som Tsong-kha-pa fire århundreder senere rejste sig imod med al hans mægtighed. Selv om der kun var passeret tre århundreder siden Tibet var konverteret (med undtagelse af en håndfuld Shammarere og Bhöner), så var esoterisk Buddhisme alligevel krøbet ind i landet langt tidligere. Den var begyndt at erstatte de gamle populære riter lige siden Bhraminernes tid i Indien, igen fik overhånd over Asoka's Buddhisme, og stille forberedte sig på at modgå den, en opposition som kulminerede med at de fik drevet den nye tro endeligt og fuldstændigt ud af landet. Asketernes broderskab eller samfundet kendt som Byangtsiub--de "Fuldendte" og de "Perfekte"--eksisterede før Buddhismen spredte sig i Tibet, og var kendt, og nævnt i før-Buddhistiske bøger i Kina som broderskabet af "store lærere fra de sneklædte bjerge."
Buddhism en blev introduceret til Bod-yul i begyndelsen af det syvende århundrede af en from Kinesisk Prinsesse, som havde giftet sig med en Tibetanske Konge,† som af hende var blevet konverteret fra Bhön religionen til Buddhismen, og siden var blevet en søjle for troen i Tibet, lige som Asoka havde været det ni århundreder tidligere i Indien. Det var ham som sendte hans minister--ifølge Europæiske Orientalister: hans egen broder, den første Lama i landet--ifølge historiske Tibetanske optegnelser--til Indien. Denne broder minister vendte tilbage "med en stor mængde sandheder indeholdt i de kanoniske Buddhistiske Skrifter; udformede det Tibetanske alfabet fra Indiens Devanagari, og begyndte oversættelsen af kanonen fra Sanskrit--som tidligere var blevet oversat fra Pali, Magadha's gamle sprog--til landets sprog." (See Markham's Tibet.)‡

Under den gamle regel og før reformationen, blev høj Lamaerne, ofte givet tilladelse til at gifte sig, for så inkarnere sige selv i deres egne direkte efterkommere--en tradition som Tsong-kha-pa forlod, pålæggende Lamaerne streng cølibat. Lamaen Oplyser af Bhootans havde en søn som han havde bragt med sig. I denne søns første mandlige barn født efter hans død havde Lamaen lovet folket at reinkarnere sig selv. Et år efter begivenheden--sådan lyder den religiøse legende--så var sønnen af hans Bhootanesiske kone velsignet med trillinger, alle tre drenge! Under denne pinlige omstændighed, som ville have væltet enhver anden casuist omkuld, så blev den metafysiske Asiatiske skarpsindighed fuldt udøvet. Folkene blev fortalt at den afdøde Lamas ånd----inkarnerede sig selv i alle tre drenge. Den ene havde hans Om, den anden hans Han, den tredie--hans Hoong. Eller, (Sanskrit): Buddha--guddommeligt sind, Dharma--stof eller dyrisk sjæl, og Sangha--foreningen af de førstnævnte to i vores fænomen verden. Det er den rene Buddhistiske læresætning som blev degraderet af de beregnende Bhootanesiske præster for bedre at tjene deres formål. Således blev deres første Lama en trefoldig inkarnation, tre Lamaer, en af dem--sagde de--fik hans "krop," den anden, hans "hjerte" og den tredie, hans "ord" eller visdom. Dette hierarki holdt med udelt magt ind til det femtende århundrede, hvor en Lama benævnt Duk-pa Shba-tung, som var blevet besejret af Gyelukpaerne

_____________
* Shammar sekten er ikke, som forkert antaget, en slags korrumperet Buddhisme, men en sidegren af Böhn religionen--som selv er et degenereret efterladenskab fra de gamle Kaldæiske mysterier, en religion som nu fuldstændig er baseret på nekromanti, trolddom og sand-sigeri. Introduktionen af Buddha's navn i den betyder ingenting.--ED.
† En vidt udbredt tradition fortæller os at efter ti års giftermål, opsagde hun det med sin husbonds's samtykke, og prædikede Buddhisme over hele landet, i en nonnes klædning--en Ghelung-ma, eller "Ani," sådan som, Prinsessen Sanghamitta, Askoa's datter, flere århundrede tidligere havde prædiket det i Indien og på Ceylon.--ED.
‡ Men, det som han ikke siger (for ingen af forfatterne som han har sine informationer fra, vidste det) er at denne Prinsesse er den, som siden da menes, at have inkarneret hende selv i en successiv række af kvindelige Lamaer eller Rim-ani--uvurderlige nonner. Durjiay Pan-mo som Bogle omtaler--hans Tda-shi Lamas halv-søster--og overhovedet for nonneklostret på Lake Tam-dog-ccho eller Piate-Lake, var en af sådanne reinkarnationer.--ED.
______________

fra Gay-don Toob-pa,* invaderede Bhootan som leder af hans hær af munke. Erobrende hele landet, erklærede han sig selv deres første Dharma Raja, eller Lama Rimbochay--således startede en tredie "Gem" i opposition til de to Gyelukpa "Gems." Men denne "Gem" rejste sig aldrig til en Majestæts ophøjethed, i det mindste blev han aldrig anset for at være en "Lærd Gem" eller af visdom. Han blev besejret kort efter hans proklamation af Tibetanske soldater, hjulpet af Kinesiske tropper fra den Gule Sekt, og tvunget til at gå ind på betingelser. En af klausulerne var tilladelsen til at regere åndeligt over Rød Hattene i Bhootan, såfremt han indvilligede i at reinkarnere sig selv i Lha-ssa efter sin død, og holde loven godt for evigt. Ingen Dharma Raja blev siden da proklameret eller anerkendt, med mindre han blev født enten i Lha-ssa eller i Tda-shi Hlum-po territoriet. En anden klausul var med hensyn til at Dharma Rajaen aldrig skulle tillade offentlige udstillinger af deres riter for trolddom og nekromanti, og den tredie at en sum penge skulle betales årligt til vedligeholdelse af lama klosteret, med en skole tilknyttet hvor Rød-hattenes, og de konverterede Shammareres forældreløse skulle instrueres i Gyelukpaernes "Gode Doktrin". At den sidstnævnte må have haft en slags hemmelig magt over Bhootaneserne, som er blandt de mest fjendtlige og uforsonlige af deres Rød-hattede fjender, bevises ved den sandhed at Lama Duk-pa Shab-tung blev genfødt i Lha-ssa, og at ind til i dag, sendes og installeres de reinkarnerede Dharma Rajaer i Bhootan af autoriteter fra Lha-ssa og Tzi-gadze. De sidstnævnte har ingen bekymring med administrationen undtagen deres åndelige autoritet, og lader den midlertidige regering fuldstændig i hænderne på Deb-Rajahen og de fire Pën-lobs, i officielle Indiske papirer kaldet Penlows, som i deres sted er direkte under Lha-ssa officials autoritet.
Fra det ovennævnte vil det let forstås at ingen "Dharma Raja" nogensinde blev anset for at være en inkarnation af Buddha. Udtrykket at den sidstnævnte "aldrig dør" gælder kun de to store inkarnationer af lige rang--Dalai og Tda-shi Lamaerne. Begge er inkarnationer af Buddha, selv om den førstnævnte er betegnet som Avalokiteswara, den højeste himmelske Dhyan. For ham som forstår det gådefulde mysterie ved at have fået fat i nøglen til det, kan den Gordiske knude om disse successive reinkarnationer let løses. Han ved at Avalokiteswara og Buddha er en lige som Amita-pho† (udtalt Fo) eller Amita-Buddha er identisk med den førstnævnte. Hvad den mystiske doktrin om den indviede "Phag-pa" eller "hellige mænd" (adepter) lærer om dette emne, kan ikke afsløres for verden som helhed. Det lidt som kan gives vil findes i den "Hellige Lov's" papirer som vi håber at publicere i vores næste [dvs. papir, Morten Nymann].

Theosophist, Marts, 1882

_____________
* Arkitekt og grundlægger af Tda-shi Hlum-po (Teshu-lumbo) i 1445: kaldet den "Perfekte Lama." eller Panchen--den uvurderlige juvel fra ordene-Pan-chhen stor lærer, og "Rim-bochay" uvurderlig juvel. Mens Dalaï-Lama kun er Gyalba Rim bochay, eller "kongelig majestæts perle," så er Tzi-gadzes Tda-shi Lama en Panchhen Rimbochay eller Perlen for Visdom og Læring. --ED.
† På Tibetansk betyder pho og pha--udtalt med et blødt labialt åndedrags-lignende lyd-på samme tid "menneske, fader." So pha-yul er det indfødte land: pho-nya, engel, budbringer af gode nyheder: pha-me, forfædre, osv., osv.
______________







 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk