Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




"ØJE DOKTRINEN" & "HJERTE DOKTRINEN",

ELLER "HJERTE SEGLET"
af H. P. Blavatsky
posthumt udgivet i Blavatskys Collected Writings, vol. XIV
(oversat og udgivet på dansk af Morten Nymann - september 2010)


Prof. Albrecht Weber havde ret da han erklærede at de Nordlige Buddhister

Alene er i besiddelse af de fuldstændige [Buddhistiske] Skrifter.*


For, mens de Sydlige Buddhister ikke havde nogen ide om eksistensen af den Esoteriske Doktrin-nedfældet lige som en perle indeni en skal af enhver religion-så har Kineserne og Tibetanerne bevaret utallige optegnelser om den sandhed. Degenereret, faldet som Doktrinen offentligt prædiket af Gautama nu er, så er den alligevel bevaret i de klostre i Kina som er placeret udenfor besøgendes rækkevidde. Og selv om enhver ny "reformator" i over to årtusinder, har taget noget fra originalen, og erstattet den med noget af hans egen spekulation, så dvæler sandheden stadig selv nu blandt masserne. Men, det er kun i den Trans-Himalayiske fjerne beliggenhed-løst kaldet Tibet-på de mest utilgængelige steder med ørkener og bjerge, at den Esoteriske "Gode Lov"-"Hjerte Seglet"-lever videre ind til den nuværende dag i al sin uberørte renhed.

Tog Emanuel Swedenborg fejl da han bemærkede om det glemte, længe-tabte ord:

Søg efter det i Kina; du kan muligvis finde det i det Store Tatarien.†


Han havde erhvervet sig denne information, fortæller han sine læsere, fra visse "Ånder," som fortalte ham at de udførte deres tilbedelse i overensstemmelse med dette gamle (tabte) ord. Med hensyn til dette blev det bemærket i Isis Unveiled at

Andre studerende af de okkulte Videnskaber havde mere end "viise ånders" ord at forlade sig på i dette specielle tilfælde-de har set bøgerne


som indeholder "Ordet."‡ Muligvis var navnene på de

—————
* [The History of Indian Literature, overs. af John Mann and Theodor Zachariae, London: Trübner & Co., 1882, p. 288.]
† [Se The Apocalypse Revealed, overs. fra Latin af Rev. John Whitehead, Vol. I, ch. I, vers 4, note 11; p. 38 i Standard Ed. af the American Swedenborg Foundation, New York, 1947.]
Op. cit., Vol. II, p. 470.
—————

"Ånder" som besøgte den store Svenske teosof Østlige. Ordet fra en mand med så stor en ubestridelig og anerkendt integritet, hos en hvis lærdom indenfor Matematik, Astronomi, den naturlige Videnskab og Filosofi var langt foran hans tid, kan ikke spøges med eller uden videre forkastes uceremonielt som hvis de var udtalelsen hos en moderne Teosof; yderligere, påstod han via viljen at kunne glide ind i den tilstand hvor det Indre Selv befrier sig selv fuldstændig fra ethvert fysisk indtryk, og lever og ånder i en verden hvor enhver hemmelighed i Naturen er en åben bog for Sjæls-øjet.* Uheldigvis er totrediedele af hans offentlige skrifter allegoriske i en henseende; og, da de er blevet accepteret bogstavligt, så har kritikken ikke sparet den store Svenske Seer mere end andre Seere.
Efter at have taget et panoramisk blik hen over de skjulte Videnskaber og Magi med deres Adepter i Europa, så må Østlige Indviede nu nævnes. Hvis tilstedeværelsen af Esotericismen i Vestens Hellige Skrifter kun begynder at blive betvivlet nu, efter næsten to tusinde års blind tro på deres ordrette visdom, så kan det samme vel blive tilbudt til de Hellige Bøger fra Østen. Derfor kan hverken Indiske ej heller Buddhistiske systemer blive forstået uden en nøgle, ej heller kan studiet af sammenlignende religion blive en "Videnskab" førend symbolerne i enhver Religion afgiver deres endelige hemmeligheder. I bedste fald vil et sådant studie forblive et spild af tid, en legen gemmeleg.
Med den Japanske Encyklopædi's autoritet, viser Rémusat† at Buddhaen, før hans død gav hemmelighederne i hans system til hans discipel, Kâsyapa, som alene var betroet hemmeligholdelsen af den Esoteriske fortolkning. Den kaldes Ching-fa-yin-Tsang ("den Gode Doktrin's Øje Mysterie") i Kina. For enhver student indenfor Esoterisk Buddhisme ville udtrykket, "Øjets Mysterie;" vise fraværet af en Esotericisme. Havde ordet "Hjerte" stået på dets

—————
* Med mindre man opnår nøjagtig information og den rette metode, vil ens visioner, uanset hvor korrekte og sande i Sjæls-livet, altid fejle i at blive fotograferet i vores hukommelse, og visse celler i hjernen vil med sikkerhed skabe ødelæggende konsekvenser for vores hukommelse.
† [Se p. 249: Foe-Koue Ki ou Relation des Royaumes Bouddhiques. . . af M. Abel Remusat. Paris, L’Imprimerie Royale, 1836.]
—————

sted, så havde det betydet det som det nu kun foregiver at viderebringe. "Øje Doktrinen" betyder dogmer og død-bogstav form, kirke ritualisme rettet til de som er tilfreds med eksoteriske formularer. "Hjerte Doktrinen," eller "Hjertets Segl" (Sin Yin) er den eneste virkelige. Dette kan findes bekræftet af Hiuen Tsang. I hans oversættelse af Mahâ-Prajñâ-Pâramitâ (Ta-poh-je-King), i hundrede og tyve bind, fremlægges det at det var Buddhas "favorit discipel Ananda," som, efter at hans store Mester var gået ind i Nirvâna, blev givet af Kâsyapa at fremlægge "Øje Doktrinen," "Hjerte Doktrinen var blevet efterladt til Arhaterne alene.
Den essentielle forskel som eksisterer mellem de to-"Øje" og "Hjertet," eller den ydre form og den skjulte mening, den kolde metafysik og den Guddommelige Visdom-er klart demonstreret i adskillige bind om "Kinesisk Buddhisme," skrevet af diverse missionærere. Efter at have levet i flere år i Kina, så ved de stadig ikke mere end de har lært fra fordringsfulde skoler som kalder dem selv esoteriske, alligevel forsyner de frit de tydelige fjender af deres tro med påståede gamle manuskripter og esoteriske værker! Dette latterlige modsætningsforhold mellem profession og praktisering om andre folks hemmelige læresætninger har, som det ser ud, aldrig slået de vestlige og præstelige historikere. Således nævnes mange esoteriske skoler i Chinese Buddhism af Rev. Joseph Edkins, som helt alvorligt tror at han har foretaget "en minutiøs evaluering" af Buddhisternes hemmelige læresætninger, hvis værker "ind til for nylig var utilgængelige i deres originale udgaver." Det vil virkelig ikke være at sige meget, ved med det samme at udtale at den ægte Esoteriske litteratur er "utilgængelig" ind til i dag, og at den respekterede gentleman som blev inspireret til at udtale at

. . . det ser ikke ud til at der var nogen hemmelig doktrin som de som kendte den ikke ville videregive,


gjorde en stor fejl hvis han nogensinde troede på hvad han siger på side 161 i hans værk. Lad ham en gang for alle vide at disse Yu-luh ("Optegnelser af Ordsprog") fra berømte lærere ganske enkelt er blindgyder, lige så komplette-hvis ikke mere-end de i Brâhmanernes Purânaer. Det er nytteløst at opremse den endeløse tråd af de fineste Orientalske videnskabsfolk eller fremlægge forskerne

Rémusat, Burnouf, Koeppen, St. Hilaire, og St. Julian, som gives æren for at have afsløret den gamle Hindu verden, ved at afsløre Buddhismens hellige og hemmelige bøger: den verden som de afslører har altid været sløret. Alle Orientalisternes fejl kan vurderes ud fra en af de mest populære, hvis ikke den største af dem alle-Prof. Max Müller. Det gøres med reference til det han leende oversætter som "guden Hvem" (Ka).

. . . Brâhmanaernes forfattere havde brudt så fuldstændigt med fortiden, at, de glemsomme om hymnernes poetiske indhold, og poeternes længsel efter den Ukendte Gud, ophøjede det spørgende pronomen til en guddom, og anerkendte en gud Ka (eller Hvem?) . . . hvor som helst spørgende vers forekommer udtaler forfatteren at Ka er Prajâpati, eller Væsnernes Herre . . Ej heller stoppede de der. Nogle af hymnerne hvor i det spørgende pronomen forekom blev de kaldt Kadvat, dvs., havende Kad eller Quid. Men snart blev et nyt tillægsord dannet, og ikke kun hymnerne, men også ofret, ofret til guden blev også kaldt Kaya, eller "Hvem"-isk. . . . På Pânini's tid havde dette ord opnået en sådan legitimitet at det fordrede en separat regel for at forklare dets dannelse . . . Kommentatoren forklarer her Ka ved Brahman.*


Havde kommentatoren endda forklaret Det med Parabrahman så ville han stadig være endnu mere korrekt end han var ved at angive det som "Brahman." Men fejler i at se hvorfor det hemmelige og hellige Mysterie-Navn på den højeste, sexløse, formløse Ånd, det Absolutte-Hvem ingen kunne vove at klassificere med resten af de manifesterede Guddomme, eller endda at navngive i den oprindelige nomenklatur i den symbolske Gudekreds, ikke skulle blive udtrykt ved et spørgende pronomen. Er det de som tilhører den mest antropomorfiske Religion i verden som har retten til at gå i rette med gamle Filosoffer endda for en overdreven religiøs beundring og ærbødighed?
Men vi koncentrerer os nu om Buddhismen. Dets Esoteriske og orale instruktioner, som er skrevet ned og bevaret i enkelte kopier af de højeste ledere indenfor ægte Esoteriske Skoler, vises af forfatteren til San-kiau-yi-su. Kontrasterende Bodhidharma med Buddha, udbryder han:

—————
* [A History of Ancient Sanskrit Literature, pp. 433-34. London, Wms. & Norgate, 1859.]
—————

. . . "Julai" (Tathâgata), lærte store sandheder og tingenes årsager. Han blev menneskers og Devaers underviser. Han reddede folkemængder, og talte et indhold på mere end fem hundrede værker. Herefter fremkom Kiau-men, eller den eksoteriske gren af systemet, og det blev anset for at være traditionen for Buddha's ord. Bodhidharma bragte "sandhedens segl" (sande segl) fra den Vestlige himmel [Shamballa], og åbnede kontemplerings kilden i Østen. Han pegede direkte på Buddha's hjerte og natur, fejede den parasitære og fremmede vækst af boglig instruktion væk, og etablerede således Tsung-men, eller systemets esoteriske gren, indeholdende traditionen for Buddha's hjerte.*


Nogle få bemærkninger fremstillet af forfatteren til Chinese Buddhism kaster generelt en strøm af lys på Orientalisternes universelle misforståelser, og på missionærernes især i "Hedningernes lande". De appellerer meget kraftfuldt til Teosoffernes intuition-især hos dem i Indien. Sætningerne som bør bemærkes, er i kursiv.

Det almindelige [Kinesiske] ord for esoteriske skoler er dan, Dhyâna på Sanskrit. . . . Ortodoks Buddhisme er langsomt men støt blevet heterodoks. Buddhismens bøger og gamle traditioner er blevet den mystiske kontemplations Buddhisme. . . . Gamle skolers historie, der sprang frem for lang tid siden i Buddhistiske samfund i Indien, kan nu kun meget delvist genopdages. Måske kan noget lys kastes tilbage af Kina om landets religiøse historie, hvor fra Buddhismen kom.† Hjælp til at genopdage denne tabte viden er ikke i nogen del af historien mere sandsynlig at finde end i patriarkernes beretninger, hvis linie blev fuldendt af Bodhidharma. I en søgen efter den bedste forklaring på patriarkernes Kinesiske og Japanske beretninger, og de syv Buddhaer afsluttende i Gautama, eller Shâkyamuni, er det vigtigt at kende Jain traditionerne sådan som de var tidligt i det sjette århundrede efter vor tidsregning, da Bodhidharma Patriarken flyttede til Kina. . . .


—————
* Chinese Buddhism, p. 158. The Rev. Joseph Edkins enten ignorerer, eller —hvilket er mere sandsynligt—er fuldstændigt uvidende om eksistensen af sådanne Skoler, og vurderer ud fra de Kinesiske parodier om disse, kaldende en sådan Esotericisme "heterodoks Buddhisme." Og sådan er det, i en henseende.
† Dette land-Indien-har tabt sådanne Skoler optegnelser og deres lære kun så vidt som det angår den generelle offentlighed, og især de ikke værdsættende Vestlige Orientalister. Det har bevaret dem til fulde i nogle Mathamer (tilflugtssteder for mystisk kontemplation). Men, det vil måske være bedre at søge dem hos, og fra, deres retsmæssige ejere, det såkaldte "mytiske" Adepter, eller Mahâtmaer.
—————

Ved at spore de forskellige skoler indenfor esoterisk Buddhisme så bør det huskes på at et princip i nogen grad lig dogmet om apostolisk succession tilhører dem alle. De påstår alle at udlede deres doktriner fra en successiv række af lærere, hver af dem instrueret personligt af sin forgænger, ind til tiden for Bodhidharma, og så videre op i serierne til Shakyamuni ham selv og de tidligere Buddhaer.*


Yderligere beklages det, og nævnes som en falden væk fra streng ortodoks Buddhisme, at Lamaer fra Tibet modtages i Peking med den yderste respekt af Kejseren.
De følgende linier, taget fra forskellige dele af bogen sammenfatter Hr. Edkin's synspunkter:

Eremitter mødes ikke ualmindeligt i store Buddhistiske templers omegn ... deres hår tillades at gro uklippede. . . . Doktrinen om metempsychosis afvises. . . Buddhisme [er] en form for Panteisme på grund af at doktrinen om metempsychosis gør al natur besjælet med liv, og at dette liv er Guddommen antagende forskellige slags personligheder, den Guddom er ikke en selv-bevidst, frit-handlende Første-årsag, men en alt-gennemtrængende ånd. De esoteriske Buddhister i Kina, som holder stift fast i deres ene doktrin,† siger intet om metempsychosis, . . . eller nogen anden af de mere materielle dele i det Buddhistiske system. . . ... Det Vestlige paradis lovet tilbederne af Amida-Buddha er . . . ikke i overensstemmelse med Nirvâna doktrinen [?]‡ Den lover udødelighed i stedet for annihilation. Denne skoles store ælde er tydelig ud fra den tidlige datering af oversættelsen af Amida Sütra, som kom fra Kumârajîva's, og fra Wu-liang-sheu-king's hænder, daterende sig fra


—————
* Chinese Buddhism, pp. 155-159.
† De afviser sandelig meget eftertrykkeligt den populære teori om transmigration af menneske entiteter eller Sjæle ind i dyr, men ikke evolutionen af mennesker fra dyr - så vidt, i det mindste, som det angår deres lavere principper.
‡ Det er tværtimod meget overenstemme, når det forklares i lyset af den Esoterisk Doktrin. Det "Vestlige paradis," eller Vestlige himmel, er ikke nogen fiktion lokaliseret i transcenderet rum. Det er en bona-fide lokalitet i bjergene, eller, for at være mere korrekt, en omkranset i en ørken indeni bjerge. Det er således knyttet til opholdene for de studerende af Esoterisk Visdom-Buddha disciple-som har nået rang af Lohans og Anâgâmins (Adepter). Det kaldes "Vestligt" ganske enkelt af geografiske årsager; og "det store jern omkransede bjerg" som omgiver Avichi, og de syv Lokaer som omkranser det "Vestlige paradis" er for Østlige Okkulte student en meget nøjagtig præsentation af velkendte lokaliteter og ting.
—————

Han dynastiet. Dens udstrakte indflydelse ses i disse Tibetaneres og Mongoleres tilknytning til tilbedelsen af denne Buddha, og det faktum at navnet på denne fiktive personage [?] er mere almindeligt hørt i den daglige konversation blandt det Kinesiske folk end det er om den historiske Buddha Shâkyamuni.*


Vi frygter at den lærde forfatter er på fejl spor med hensyn til Nirvâna og Amita-Buddha. Imidlertid, har vi her beviset fra en missionær på, at der er adskillige skoler for Esoterisk Buddhisme i det himmelske Imperium. Da misbrugen af dogmatiske ortodokse Buddhistiske Skrifter havde nået sit klimaks, og den sande ånd i Buddha's Filosofi næsten var tabt, så fremstod flere reformatorer fra Indien, som etablerede en oral lære. Sådanne var Bodhidharma og Nâgârjuna, forfatterne til de mest vigtige værker indenfor den Kinesiske kontemplative Skole i de første århundreder efter vor tidsregning. Det vides yderligere, som det siges i Chinese Buddhism, at Bodhidharma blev hovedgrundlæggeren af de Esoteriske Skoler, som blev delt i fem grundlæggende grene. De angivne oplysninger er korrekte nok, men hver konklusion, uden at en enkelt undtagelse, er forkert. Det blev sagt i Isis Unveiled at-

Buddha lærer doktrinen om en ny fødsel lige så klart som Jesus gør det. Med et ønske at bryde med de gamle Mysterier, som det var umuligt at give til de uvidende masser, udtaler Hindu reformatoren, som dog generelt er tavs om de mere hemmelige dogmer, klart hans tanker i flere passager. Således, siger han: "Nogle mennesker fødes igen; onde-personer går til helvede [Avichi]; retfærdige mennesker går til himlen [Devachan]; de som er frie fra alle verdslige begær indgår i Nirvâna (Dhammapada, 126). Buddha udtaler andetsteds at det er bedre at tro på et fremtidigt liv, hvor i glæde eller elendigheder kan opleves: for hvis hjertet tror på det "så vil det forlade synd og handle retsindigt; og selv hvis der ikke er nogen genopstandelse [genfødsel], så vil et sådant liv give et godt navn, og menneskers belønning. Men de som tror på udslettelse efter døden vil ikke ophøre med at begå nogen synder som de måtte vælge på grund af deres manglende tro på en fremtid."†


Hvordan er udødelighed, så, "uforenelig med Nirvâna doktrinen"? Det ovenfor nævnte er kun nogle få af Buddha's åbent-udtrykte tanker til hans udvalgte Arhater; den store helgen sagde

—————
* Op. Cit., pp. 166-67; 171.
Isis Unveiled, Vol. II, p. 566, citerende fra Alabaster's The Wheel of the Law, p. 42.
—————

meget mere. Som en kommentar til de fejlagtige synspunkter som Orientalisterne har i vores århundrede, "som forgæves forsøger at fatte Tathâgata’s tanker," og de Brâhmanere, "som desavouerer den store Lærer ind til i dag," er der her nogle oprindelige tanker udtrykt i relation til Buddhaen og studiet af de Hemmelige Videnskaber. De er fra et værk skrevet på Kinesisk af en Tibetaner, og publiceret i Tientai klosteret til cirkulation blandt Buddhister.

Som lever i fremmede lande, og er i fare for at blive forkælet af missionærere,


sådan som forfatteren sandt siger, enhver konverteret er ikke kun "forkælet" for sin egen tro, men er også en trist erhvervelse for Kristendommen. En oversættelse af nogle få passager, venligt udført fra dette værk til de nuværende bind gives nu.

Når ingen profane ører har hørt den mægtige Wu-Wei-chen-jen's [Buddha indeni Buddha's]* Chau-yan [hemmelige og oplysende forskrifter] fra vores elskede Herre og Bodhisattva, hvordan kan man så fortælle hvad hans tanker virkelig var? Den hellige Sang-gyas-Panchen† tilbød aldrig en indsigt ind i den Ene Virkelighed til de ureformerede [uindviede] Bhikkus. Få er de blandt Tu-fon [Tibetanerne] som kendte det; og med hensyn til Tsung-men‡ Skolerne, så går de ved hver dag mere ned af bakke..Ikke en gang Fa-hsiang-Tsunga§ kan give én Visdommen lært ved sand Naljor-chod-pa [Sanskrit:|| Yogacharyâ]: . . . det er altsammen "Øje" Doktrin, og ikke mere. Tabet af en fastholdende vejledning mærkes, fordi Tch’-an-si [lærerne] af indre meditation nu er blevet sjældne, og den Gode Lov er erstattet med idol-tilbedelse [Siang-kyan]. Det er denne [idol-eller billede-tilbedelse] som Barbarerne [Vestlige folk] har hørt, og ved ingenting om Bas-pa-Dharma [den hemmelige Dharma eller doktrin]. Hvorfor er sandheden nødt til at skjule sig som en skildpadde i sit skjold? Fordi


—————
* Ordet oversættes af Orientalisterne som "sandt menneske uden en position," (?) hvilket er meget vildledende. Det betyder ganske enkelt det sande indre menneske, eller Ego, "Buddha indeni Buddha" med betydningen, at der var en indre så vel som en ydre Gautama.
† En af Gautama Buddha's titler i Tibet.
‡ De "Esoteriske" Skoler, eller sekter, hvoraf der er mange i Kina.
§ En skole for kontemplation grundlagt af Hiuen-Tsang, den rejsende, næsten uddød.Fa-hsiang-Tsung betyder "Skolen som afslører tingenes indre natur."
|| Esoterisk, eller skjult, Yog-lære (Kinesisk: Yogi-mi-kean).
—————

den nu ses at være lige som Lamaens tonsur kniv,* et våben for farligt at bruge selv for en Lanoo. Derfor kan ingen blive betroet med viden [Hemmelig Videnskab] før hans tid. Chagpa-Thog-med er blevet sjælden, og de bedste har trukket sig tilbage til Tushita den Velsignede.†


Yderligere, kan et menneske som søger at mestre Esotericismens mysterier før han er blevet erklæret klar til at modtage dem af de indviede Tch'-an-si (lærere), lignes med

En som ville, fortsætte til et sted fyldt med skorpioner, uden en lanterne og i en mørk nat, fast besluttet på at lede efter en nål hans nabo havde tabt på gulvet.


Igen:

Han som vil opnå hellig Visdom skulle, før han går videre, "trimme hans lampe for indre forståelse," og så "med hjælp af sådan et godt lys" bruge hans fortjenestelige handlinger som en støv-klud til at fjerne enhver urenhed fra hans mystiske spejl,‡ så han vil være


—————
* "Tonsur-kniven" er lavet af meteor jern, og bruges med det formål at skære "løfte-lokken," eller håret af fra novicens hovede under hans første ordination. Den har et tve-ægget blad, og er skarp som et barberblad, og ligger skjult i et horns hule håndtag. Ved at røre en fjeder springer bladet ud lige som et lynglimt, og viger tilbage med samme hurtighed. En stor fingerfærdighed er påkrævet i at bruge det uden at såre hovedet på den unge Gelong og Gelong-ma (kandidater til at blive præster og nonner) under de indledende riter, som er officielle.

† Chagpa-Thog-med er det Tibetanske navn for Âryâsanga, grundlæggeren af Yogacharyâ eller Naljorchodpa Skolen. Denne vismand og Indviede siges at have være blevet lært "Visdom" af Maitreya Buddha selv, den Sjette Races Buddha, ved Tushita (en himmelsk region han præsiderer over), og at have modtaget de fem Champai-chos-nga bøger fra ham. Den Hemmelige Lære lærer, imidlertid at han kom fra Dejung, eller Sambhala, kaldet "kilden til lykke" ("visdoms-erhvervet") og af nogle Orientalister erklæret til at være et "fabuleret" sted.

‡ Det er måske ikke ilde at minde læseren om sandheden i at "spejlet" var en del af Thesmophoria symbolikken, en del af de Eleusinske Mysterier; og at det blev brugt til at lede efter Atmu, den "Skjulte Ene," eller "Selvet." I hans excellente papirer om de ovenfor nævnte mysterier, siger Dr. Alexander Wilder fra New York:. . . "på trods af forsikringen fra Herodot og andre om at de Bakkiske Mysterier var Egyptiske, så eksisterer der en stærk mulighed for at de oprindelig kom fra Indien, og var Saivitiske eller Buddhistiske. Coré-Persephoneia var blot
—————

i stand til i dens glans at se den troværdige reflektion af Selvet. . . ... Først, dette; så Tong-pa-nyi,* sidst; Sammâ Sambuddha.†


I Chinese Buddhism [pp. 163-64] findes en bekræftelse på disse udtalelser i Aphorisms of Lin-tsi:

Indeni kroppen som tillader følelser, erhverver sig viden, tænker, og handler, der er det "sande menneske uden en position" Wu-wei-chen-jen. Han gør sig klart synlig; end ikke den tyndeste adskillende film skjuler ham. Hvorfor genkender du ham ikke? . . . Hvis sindet ikke kommer til bevidst eksistens, så er der udfrielse overalt. . . . . Hvad er Buddha? Sv. Et rent sind og i hvile. Hvad er Loven? Sv. Et sind klart og oplyst. Hvad er Tau? Sv. På alle måder fravær af hindringer og ren oplysning. Disse tre er ét.‡


Den ærværdige forfatter af Chinese Buddhism gør sig lystig over symbolikken i Buddhistisk disciplin. Alligevel den selv-forskyldte "slår på kinden" og "slår under ribbene" for at finde deres vedhæng i mortifikationerne af kroppen og selv-flagellering-"disciplinering af svøben"-hos de Kristne munke, fra de første århundreder i Kristendommen ned til vores egen tid. Men den omtalte forfatter er dog en Protestant, som erstatter mortificering og disciplin med-god levevis og komfort. Sætningen i Lin-tsi,

—————
gudinden Parasu-pani eller Bhavânî, Thuggernes beskytter, også kaldet Gorée; og Zagreus er fra Chakra, et land udstrækkende fra hav til hav. Hvis dette er den Turaniske eller Tartariske historie, så kan vi let genkende "Hornene' som halvmåne båret af Lama-præster: og oversættende gude-navne kun som præstelige betegnelser, og antage at hele legenden [Dionysus-Zagreus fablen] er baseret på en fortælling om Lama-succession og transmigration. . . . Hele Orfeus historie ... har helt igennem en Hindu klang i sig." [Citeret fra p. xv fn. i Eleusinian & Bacchic Mysteries by Thomas Taylor. Wizards Bookshelf, Reprint, 1980.] Fortællingen om "Lama-succession og transmigration" stammer ikke fra Lamaerne, som daterer sig så langt tilbage som det syvende århundrede, men fra Kaldæerne og Brâhmanerne, endnu tidligere.

* Tilstand af absolut frihed fra nogen synd eller noget begær.

† Tilstanden i hvilken en Adept ser den lange række af hans tidligere fødsler, og gennemlever alle hans tidligere inkarnationer i denne og andre verdener. (Se den beundringsværdige beskrivelse i The Light of Asia, Book VII, p. 166, 1884 ed.).

‡ [Se The Recorded Sayings of Chan Master Lin-chi . . . tr. by R.F. Sasaki. Kyoto, Institute for Zen Studies, 1975.]
—————

Det "sande menneske uden en position," Wu-wei-chen-jen, er indhyldet i en stikkende skal, ligesom en kastanie. Han kan ikke tilnærmes. Det er Buddha- Buddhaen indeni dig,


lees af. Sandelig

Et barn kan ikke forstå de syv enigmaer!*


—————
* [Loc. cit.]
—————






 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk