Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Buddha's "Reinkarnationer"
af H. P. Blavatsky
posthumt udgivet i Blavatskys Collected Writings, vol. XIV
(oversat og udgivet på dansk af Morten Nymann - august 2010)


Hver sektion i kapitlet i Kommentarerne om "Dezhin Shegpa"* (Tathâgata) repræsenterer et år i den store Filosofs liv, i dets duale aspekt som offentlig og privat lærer, hvor de to sættes i kontrast og kommenteres om. Det viser Viismanden nå Buddhaskab gennem et langt studieforløb, meditation, og Indvielser, lige som enhver anden Adept ville være nødt til at gøre, ikke et trin op ad stigen til den anstrengende "Vej til Fuldkommenhed" udelades. Bodhisattvaen blev en Buddha og en Nirvânî gennem personlige anstrengelser og fortjenester, efter at have været nødt til at undergå alle prøvelser lige som enhver neofyt-ikke ved guddommelige dyder fra fødslen, som det tænkes hos nogle. Det var kun hans opnåelse af Nirvâna mens stadig levende i kroppen på denne jord som skyldes at han havde været højt oppe på "Dzyan Vejen" (viden, visdom) i forudgående fødsler. Mentale eller intellektuelle gaver og abstrakt viden følger en Indviet i hans nye fødsel, men han er nødt til at opnå fænomenale kræfter påny, ved at gennemgå alle successive stadier. Han er nødt til at opnå Rinchen-na-dun ("de syv uvurderlige evner")† den ene efter den anden. I meditationsperioden må intet verdsligt fænomen på det fysiske plan tillades at indtræde i hans sind eller strejfe hans tanker. Zhine-lhag thong (Sanskrit: Samatha-vipashyanâ, abstrakt religiøs meditation) vil udvikle de mest vidunderlige evner i ham uafhængigt af ham selv. Når først, de fire grader af kontemplation, eller Sam-tan (Sanskrit: Dhyâna) er opnået, så bliver alt let. For, når først

––––––––––
* Bogstaveligt, "han som vandrer [eller følger] i hans forgængeres fodspor [eller vej]."
† I.J. Schmidt, in Ssanang-Ssetzen Chungtaidschi, p. 471, og Schlagintweit, in Buddhism in Tibet, p. 53, forstår disse uvurderlige ting bogstaveligt, nummererer dem som "hjulet, ædelstenen, den kongelige gemalinde, den bedste kasserer, den bedste hest, elefanten, den bedste leder." Efter dette så kan man kun undre sig lidt over at hvis "bortset fra Dhyâni-Buddhi og en Dhyâni-Bodhisattva" hvert menneske Buddha tilføres en "kvindelig ledsager, en Sakti"-når i sandhed "Sakti" ganske enkelt er Sjæls-kraften, den psykiske energi hos Guden så vel som hos Adepten. Den "kongelige gemalinde," den tredie af de "uvurderlige evner," forledte meget sikkert den lærde Orientalist til denne latterlige fejl.
––––––––––

dette menneske er sluppet fuldstændig fri af ideen om individualitet, forenende hans selv i det Universelle Selv, og når så at sige, stålbjælken som de egenskaber, der ligger i magnetjernsten (Âdi-Buddha, eller Anima Mundi) tildeles, vækkes kræfter hidtil i dvale i ham, mysterier i den usynlige Natur afsløres, og, bliver en Thong-lam-pa (en Seer), så bliver han en Dhyâni-Buddha. Enhver Lokottaradharma's (den højeste årsagsverdens) Zung (Dhâranî, et mystisk ord eller mantra) vil kendes af ham.
Således, efter hans ydre død, afviste Tathâgata tyve år senere, i hans umådelige kærlighed og "medlidende barmhjertighed" overfor den fejlende og uvidende menneskehed, Parinirvâna* for at han måske kunne fortsætte med at hjælpe menneskeheden.
Kommentaren siger:
Efter at have nået Udfrielsens Vej [Thar-lam] ved transmigration, så kan man ikke mere udføre Tulpa†, for, for at blive en Parinirvânî er at lukke den Syfoldige Ku-Sum's‡ cirkel. Han er forenet ind i det Universelle i hans lånte Dorjesempa [Vajrasattva] og er blevet ét med det.
Vajradhara, også Vajrasattva (Tibetansk: Dorjechang and Dorjedzin, or Dorjesempa), er regenten eller Præsidenten for alle Dhyâni-Chohaner eller Dhyâni-Buddhaer, den højeste, den Øverste Buddha; personlig, alligevel aldrig manifesteret objektivt; den

––––––––––
* En Bodhisattva kan nå Nirvâna og leve, lige som Buddha gjorde, og efter døden kan han enten afvise objektiv reinkarnation eller acceptere og bruge den til hans bekvemmelighed til gavn for menneskeheden som han kan instruere på forskellige måder mens han forbliver i de Devachaniske regioner indenfor jordens tiltrækning. Men når først Parinirvâna eller "Nirvâna uden efterladenskaber" er nået-den højeste Dharmakâya tilstand, i hvilken tilstand han forbliver fuldstændig udenfor enhver jordisk tilstand-så vil han ikke mere vende tilbage før begyndelsen af en ny Manvantara, da han er krydset over fødslernes cirkel.
† Tulpa er en Adepts frivillige inkarnation ind i en levende krop, uanset det er en voksen, barn eller en ny-født baby. [Tulpa er den magiske proces; Tulku er resultatet; selv om de ofte bruges i flæng.]
‡ Ku-sum er Nirvâna tilstandens trefoldige form [trikâya] og dens respektive varighed i "Ikke-Værens cyklussen." Nummeret syv refererer her til de syv Runder i vores syvfoldige System. [Cf. p. 392 fn. om trefoldige form.]
––––––––––

"Højeste Erobrer," "alle Mysteriers Herre," den "Ene uden Begyndelse eller Ende"-kort og godt, Buddhismens Logos. For, som Vajrasattva, er han ganske enkelt Tsovo (Chef) for Dhyâni-Buddhaerne eller Dhyâni-Chohanerne, og den Højeste Intelligens i den Anden Verden; mens som Vajradhara (Dorjechang), er han alt det som er opremset ovenfor. "Disse to er en, og alligevel to," og over dem er "Chang, den Øverste Umanifesterede og Universelle Visdom som ikke har noget navn." Som to i én, er Han (De) den Kraft som kuede og erobrede det Onde fra begyndelsen, tilladende det at regere kun over villige emner på jorden, og havende ingen magt over de som afskyr og hader det. Esoterisk forstås allegorien let; eksoterisk er Vajradhara (Vajrasattva) Guden som alle de onde ånder sværgede til at de ikke ville hindre udbredelsen af den Gode Lov (Buddhismen), og overfor hvem alle dæmoner ryster. Derfor, siger vi at denne personage har denne samme rolle pålagt sig i kanonisk og dogmatisk Tibetansk Buddhisme lige som også Jehovah og Ærkeenglen Mikael, de Jødiske Kabalisters Metatron har det. Dette vises let. Mikael er "Guds ansigts engel," eller ham som repræsenterer sin Mester. "Mit ansigt skal gå med dig" (på Dansk, "tilstedeværelse"), overfor Israelitterne siger Gud til Moses (2. Mosebog xxxiii, 14). "Min tilstedeværelses engel" (Hebrarisk: "fra mit ansigt") (Esajas Bog lxiii, 9), osv. De Romersk Katolske identificerer Kristus med Mikael, som også er hans ferouer, eller "ansigt" mystisk set. Det er præcis Vajradhara's, eller Vajrasattva's position, i den Nordlige Buddhisme. For den sidstnævnte, i hans Højere Selv som Vajradhara (Dorjechang) manifesteres aldrig, undtagen overfor de syv Dhyâni-Chohaner, ur Byggerne. Esoterisk, er det de "Syv's" Ånd kollektivt set, deres syvende princip, eller Âtman. Eksoterisk, kan utallige fabler findes i Kâla-Chakra, det mest vigtige værk i Kanjur's Gyut inddeling, inddelingen for mystisk viden.* Dorjecheng (visdom) Vajradhara, siges at leve i den anden Arûpa Verden, som forbinder ham med Metatron, i den første verden af rene

––––––––––
* [Se The Books of Kiu-te . . . . . af David Reigle. San Diego, Wizards Bookshelf, 1983. Cf. p. 422 & fn. om denne tekst.—Compiler.]
––––––––––

Ånder, Kabalisternes Briatiske verden, som kalder denne engel El-Shaddi, den Allestedsnærværende og Mægtige Ene. Metatron er på Græsk άγγελος (Budbringer), eller Stor Lærer. Mikael kæmper mod Satan, Dragen, og besejrer ham og hans Engle. Vajrasattva, som er ét med Vajrapâni, Overvinderen af Onde Ånder, besejrer Râhu, den Store Drage som altid prøver på at æde solen og månen (eklipser). "Krig i Himlen" er i den Kristne legende baseret på at de onde engle har opdaget de godes (Enok's) hemmeligheder (magisk visdom), og mysteriet om "Livets Træ". Lad ganske enkelt enhver læse de eksoteriske beretninger om de Hinduistiske og Buddhistiske Gudekredse-den sidstnævnte version er taget fra den førstnævntes-og han vil finde ud af at begge hviler på samme ældgamle, arkaiske allegori taget fra den Hemmelige Lære. I de eksoteriske tekster (Hinduistiske og Buddhistiske), kværner Guderne havet for at uddrage Livets Vand-Amrita- eller Eliksiren for Viden fra det. I begge stjæler Dragen noget af det, og puttes i eksil af Vishnu, eller Vajradhara, eller den ledende Gud, hvad hans navn end måtte være. Vi finder det samme i Enok's Bog, og det poetiseres i Johannes Åbenbaring. Og nu er allegorien, med alle sine fantasifulde ornamentationer, blevet et dogme!
Som det vil fremgå senere, indeholder de Tibetanske Lama klostre mange hemmelige og halv-hemmelige bind, der giver detaljer om de store Viismænds liv. Mange af udtalelserne i dem er med vilje forvrængede, og i andre bliver læseren bevidst forvirret, ved at bruge et navn til at dække over mange individer som følger det samme lære system, medmindre han gives en ledetråd. Derfor er der en succession af "levende Buddhaer," og navnet Buddha gives til lærer efter lærer. Emil Schlagintweit skriver:

Således, tilhører en Dhyâni-Buddha, og en Dhyâni-Bodhisattva, til hvert menneske, og det ubegrænsede antal af de førstnævnte involverer også et tilsvarende ubegrænset antal af de sidstnævnte.*


––––––––––
* Buddhism in Tibet. . . . p. 52, [London, Susil Gupta, 1968.] Den samme generiske brug af navnet findes blandt Hinduer sammen med Samkarâchârya for at tage et eksempel. Alle hans efterfølgere bærer hans navn, men er ikke reinkarnationer af ham. Lige så med "Buddhaerne."
––––––––––

Det fremlægges at i en alder af treogtredive, "aflagde" Samkarâchârya, sin dødelige krop, som han var træt af, i hulen som han var gået ind i, og Bodhisattvaen som tjente hans lavere personlighed, blev frigjort

Fra den byrde af synd mod ham som han ikke havde begået.


Og på samme tid tilføjes det:

I en hvilke som helst tidsalder hvor man aflægger sin ydre krop af fri vilje, i den alder vil han forårsages til at dø en voldsom død imod hans vilje i den næste genfødsel.


Nu, kan Karma ikke have nogen kontrol over "Mahâ Samkara" (som Samkara kaldes i det hemmelige værk), for han havde som sådan ikke hans eget Ego, som Avatâra, men en Bodhisattva-et villigt opofrende offer. Den sidstnævnte havde ej heller noget ansvar for dåden, om den var syndig eller af en anden slags. Derfor ser vi ikke pointen, for Karma kan ikke handle uretfærdigt. Der er et frygteligt mysterie involveret i denne historie, et som intet uindviet intellekt nogen sinde kan udrede. Stadigvæk, er det der, provokerende den naturlige forespørgsel, "Hvem, var det så, som blev straffet af Karma?" og efterladende det at blive besvaret.
Nogle få århundreder senere prøvede Buddha en inkarnation mere, det siges i ****, og igen, halvtreds år efterfølgende denne Adepts død, i hvis navn der er angivet som Tiani-Tsang.* Ingen detaljer, ingen yderligere information eller forklaring er angivet. Det siges ganske enkelt at den sidste Buddha var nødt til at udarbejde hans Karmas efterladenskaber, som ingen af Guderne selv kan undslippe, tvunget som han var til at begrave visse halvt åbenbarede mysterier endnu dybere-som derved blev misfortolket. Ordene vil når de oversættes være som følger:

Født halvtreds år for tidligt som Shramana Gautama, Kong Zastang's søn; derefter trækkende sig tilbage syvoghalvtreds år for tidligt som Maha Shankara, som blev træt af hans ydre form. Denne viljeshandling vækkede og tiltrak Kong Karma, som dræbte * * *'s nye form ved treogtredive,‡ alderen på


––––––––––
* King Suddhodana.
† Der er adskillige navne ganske enkelt markeret med asterisker.
‡ Samkarâchârya døde også i toogtredive års alderen, eller forsvandt snarere af syne for hans disciples, sådan som legenden siger.
––––––––––

kroppen der blev taget af. [Uanset i hvilken alder han aflægger sin ydre krop ved fri vilje, ved den alder vil han blive nødt til at dø i hans næste inkarnation imod sin vilje - Kommentar.] Han døde i hans næste (krop) som toogtredive årig og lidt mere, og igen i hans næste i firsårsalderen-en Mâyâ, og ethundrede, i virkeligheden. Bodhisattvaen valgte Tiani-Tsang,* derefter blev Sugataen Tsong-kha-pa, som således blev Dezhin-Shegpa [Tathâgata—"en som følger i hans forgængeres vej og metoder"]. Den Velsignede Ene kunne gøre godt for sin generation som * * * men ikke for eftertiden, og således blev han som Tiani-Tsang kun inkarneret på grund af [hans forudgående Karma's], "efterladenskaber" [sådan som vi forstår det]. De Syv Veje og de Fire Sandheder blev endnu engang skjult ude af syne. Den Barmhjertige Ene begrænsede siden da hans opmærksomhed og faderlige omsorg til Bodyul's hjerte, næringsgrunden for sandhedens frø. De velsignede "efterladenskaber" har siden da overskygget og hvilt i mange menneskelige Bodhisattvaers hellige kroppe.


Ingen yderligere information er angivet, mindst af alt kan der findes nogen som helst detaljer eller forklaringer i det hemmelige bind. Alt er mørke og mysterie i den, for den er tydeligt skrevet for dem som allerede er instrueret. Adskillige røde asterikser er placeret i stedet for navne, og de få fakta som er angivet afbrydes brat. Gådens nøgle er overladt til disciplenes intuition, med mindre det er Gautama Buddhaen's "direkte tilhængere"-"de som vil blive benægtet af Hans Kirke i den næste cyklus"-og Samkarâchârya's, ville glædeligt tilføje mere.
Den afsluttende sektion angiver en slags opsummering af de halvfjerds sektioner-dækkende treoghalvfjerds år af Buddha's liv†—hvor fra det sidste afsnit opsummeres som følger:

Udgående fra - de tre hemmeligheders [Sang-Sum] mest enestående sæde, opfattede den uforlignelige barmhjertige Mester, efter at have udført - riten overfor alle eremitterne, og efter at hver af dem, som var blevet


––––––––––
* Repræsenterer "Tiani-Tsang" Apollonius fra Tyana? Det er nemt at antage. Nogle ting i Adeptens liv synes at stemme overens med hypotesen-andre at gå imod den.
† Ifølge den Esoteriske lære levede Buddha i virkeligheden et hundrede år, men da han opnåede Nirvâna i hans firsindstyvende år blev han anset for at være død for de levendes verden. Se artiklen "Sâkya Muni’s Place in History" i Five Years of Theosophy, pp. 365-88. [Se også B.C.W., Vol. V, pp. 241-59.]
––––––––––

afskåret,* opfattede gennem Hlun-Chub† [kraften] hvad hans næste pligt var. Den Yderst-Berømte mediterede og spurgte sig selv hvorvidt dette kunne hjælpe [fremtidige] generationer. Det som de behøvede var synet af Mâyâ i en illusorisk krop. Hvilken? . . . Den store besejrer af sorger og lidelser rejste sig og gik tilbage til sit fødested. Der blev Sugata hilst velkommen af de få, for de kendte ikke Gautama Shramana. "Shâkya [den Mægtige] er i Nirvâna. . .Han har givet Videnskaben til Suddhaerne [Shudra,]" siger de om Damze Yul [Brâhmanernes land: Indien] . . . . Det var på grund af dette, ud af medlidenhed, at den Alt-Gloværdige Ene var nødt til at trække sig tilbage til -, og derefter fremstå [karmisk] som Mahâ Shankara; og ud af medlidenhed som ---, og igen som ---, og igen som Tsong-kha-pa. For, han som vælger i ydmyghed må gå ned, og han som ikke elsker tillader Karma sig at vække.‡


Denne passage indrømmes at være obskur og skrevet for de få. Det er ikke tilladt at sige mere, for tiden er endnu ikke kommet hvor nationerne er klare til at høre hele sandheden. De gamle religioner er fyldt med mysterier, og at vise nogle af dem ville sandelig føre til en eksplosion af had, måske fulgt, af blodsudgydelse og værre. Det vil være tilstrækkeligt at vide, at mens

––––––––––
* Det er en hemmelig rite, vedrørende høj Indvielse, og har den samme betydning som den Clement fra Alexandria hentyder til når han taler om "tegnet på anerkendelse som er os fælles, som ved at afskære Kristus" (Strom., 13). Schlagintweit undrer sig over hvad det kan være. "Den typiske præsentation af en eremit." siger han, "er altid den med mennesket med langt uafskåret hår og skæg. . . . En ofte valgt rite, selv om jeg er ude af stand til at udtale om af hvilken grund, er den med Chid ('at skære' eller 'at ødelægge') hvis betydning ængsteligt bevares som en dybtgående hemmelighed af Lamaerne." (Buddhism in Tibet, p. 163.)
† Hlun-Chub er den guddommelige ånd i mennesket, den højeste grad af seerskab.
‡ Den hemmelige betydning af denne sætning er at Karma udøver dens indflydelse over Adepter lige så meget som over andre mennesker; "Guder" kan undslippe den lige så lidt som almindelige dødelige. Adepten, som har nået Vejen og vundet Hans Dharmakâya—Nirvânanen hvor fra der ikke er nogen vej tilbage før den nye store Kalpa-foretrækker at bruge hans ret til at vælge en tilstand som er inferiør i forhold til den som tilhører ham, men som vil give ham frihed til at vende tilbage når han finder det tilrådeligt og med hvilken personlighed han nu end måtte vælge, må han være forberedt på at tage alle chancerne for fejltagelse-muligvis-og en lavere tilstand end der var hans lod-med en sikkerhed-da det er en okkult lov. Alene Karma er absolut retfærdighed og ufejlbarlighed i dens udvælgelser. Han som bruger sine rettigheder via den (Karma) må bære konsekvenserne-hvis der er nogen. Således blev Buddha's første reinkarnation skabt ved Karma-og den førte ham højere end nogensinde før; de to følgende skete "ud af medlidenhed" og * * *
––––––––––

Gautama Buddha har været forenet i Nirvâna lige siden hans død, Gautama Sâkyamuni kan have været nødt til at reinkarnere-den indre duale personlighed er en af de største mysterier indenfor Esoterisk psykisme.
"De tre sæders hemmeligheder" refererer til et sted beboet af højt Indviede og deres disciple. "Hemmelighederne" er de tre mystiske kræfter kendt som Gopa, Yaœodhara, og Utpala Varnâ, som Csomo de Körös forvekslede med Buddha's tre hustruer, lige som andre Orientalister har forvekslet Sakti (Yogakraft) personificeret ved en kvindelig guddom for Hans hustru; eller Draupadîen-også en åndelige kraft-for husturen som er fælles for de fem Pândava brødre.






 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk