Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




C. W. Leadbeater rapporten.

RAPPORT FRA MØDET INDKALDT AF COLONEL OLCOTT.
FOR AT DISKUTERE
VISSE BESKYLDNINGER IMOD C. W. LEADBEATER
Onsdagen, 16. maj, 1906, kl. 17.00.
(oversat og udgivet af Morten Nymann, 29. juni, 2008)


INDLEDENDE BEMÆRKNINGER:
Se det samlede referat i afsnittet nedenfor. Men først nogle ord til referatet fra det vigtige møde.

HP Blavatsky and Colonel Olcott in London, October 1888 Året er 1906. Scenen er sat til et vigtigt møde i London centrum - i verdens den gang største by. Blandt deltagerne til mødet er indkaldt vigtige ledende kræfter i The Theosophical Society og vigtige personer fra den teosofiske London Loge. Blandt andet den aldrende H. S. Olcott (d. 1907) den gang formand for The Theosophical Society og medgrundlægger af The Theosophical Society. G.R.S. Mead (1863-1933) tidligere sekretær til H. P. Blavatsky i 3-4 år og lærd forfatter, og sanskrit kyndig. A. P. Sinnett (d. 1840-1921) modtager af mange breve fra de teosofiske mestre Koot Hoomi og Morya. Og flere andre.

Det er tiden hvor den første flyvemaskine for få år siden var kommet på vingerne. Telefonen var kun cirka 30 år gammel og mange havde ikke installeret en. Automobilen var også ret ny og kun forbeholdt de få. Buslinier var den gang en sjælden nyskabelse i gadebilledet i London. Det var tiden og måneden, hvor Ruslands første parlament så dagens lys osv. osv.

Årsagen til at dette referat findes på denne hjemmeside skyldes at danske læsere også bør have mulighed for i et vist omfang at kunne vurdere et af de mest betydningsfulde sager i The Theosophical Society's historiske virke.

Yderligere er det også hensigten, at de som nærlæser referatet vil forstå at The Theosophical Society stadig er påvirket af denne sag den dag i dag. For C. W. Leadbeater blev som følge af mødet bortvist og opsagde selv sit medlemskab i forbindelse med mødet.

Bishop Leadbeater år 1923 Allerede kun to et halvt år senere fik Leadbeater lov til at vende tilbage af den nye leder i The Theosophical Society. Hun hed Annie Besant. Året efter i 1909 påstod han at have opdaget den kommende Verdenslærer J. Krishnamurti. C. W. Leadbeater havde fået de samme beføjelser som før mod at love ikke at lave en ny skandale. Noget som han i følge mange iagttagere ikke kan siges at have overholdt. Men der er ikke klare beviser om det den dag i dag. Men antallet af sager er påfaldende. Der var en mindre sex-relateret skandale i 1912 i form af en retsag, hvor den unge Krishnamurti (den påståede kommende Messias og Verdenslærer) blev påstået at have været involveret i forhold til Leadbeater. Retsagen foregik i Indien og handlede om retten til adoption af J. Krishnamurti. Krishnamurti's fader beskyldte her Leadbeater for umoralsk seksuel omgang med Krishnamurti. Disse beskyldninger viste sig umiddelbart ikke mulige at bevise. Men, I retsagen udtalte Leadbeater at han aldrig havde rørt drenge i forbindelse med hans undervisninger. Dette var i modstrid med referatet i nedenstående rapport fra mødet i 1906! Men dommeren kendte åbenbart ikke til denne rapport som ikke reelt var blevet offentliggjort. Dommeren fandt iøvrigt i retsagen i 1912 Leadbeater's holdning og adfærd betænkelig set ud fra et moralsk synspunkt. C. W. Leadbeater blev frifundet på grund af manglende beviser i sagen. Se et dokument fra bogen "Theosophy Or NeoTheosophy?" af Margaret Thomas omkring sagen her på engelsk: Annie Besant vs. Krishnamurti's fader. (Del 2, p. 47, PDF)

Senere var der sager i Australien i hans virke i Liberal Katolsk Kirke i 1917 og meget mere detaljeret i 1922, hvor politiet der var involveret i sagen. Men, der var ikke beviser eller vidner imod ham. Og yderligere gik der slemme rygter om pædofil adfærd i hans Liberal Katolske Kirke, hvor en af de ledende kræfter Biskop J. I. Wedgewood, (C. W. Leadbeater's nære ven) følte sig nødsaget til i 1923 at gå af på grund af beskyldninger om uacceptabel homoseksuel adfærd, andre siger dårligt helbred, med de konsekvenser det havde den gang. Især en Britisk Teosofisk Afdeling's protester imod Liberal Katolsk Kirke siges at have spillet en større rolle i sagen i 1920'erne.

Nedennævnte referat er et af mange kopier af de kopier, der blev fremstillet ud fra originalen til de forskellige afdelinger i The Theosophical Society kort efter mødet d. 16. maj 1906. Referatet kan siges at være af stor vigtighed for teosofferne og The Theosophical Society's virke. Og flere af de tilstedeværende nævner dette under selve mødet. Det er nemlig første gang, at et højtplaceret ledende medlem klart påviseligt tilsyneladende viser sig at have til hensigt at modarbejde The Theosophical Society's grundlæggende tankegange og lære. Sådan opfatter jeg, Morten Nymann, indholdet af referatet efter nøje læsning, og efter læsning af andre dokumenter fra denne tid.

Et andet interessant for-tilfælde har der været. Nemlig W. Q. Judge's (1851-1896, og daværende leder af den Amerikanske Sektion og Chela) brud med The Theosophical Society i 1895. Han påstod at The Theosophical Society var under styring af Sorte Magikere gennem Annie Besant (1847-1933, leder af Esoterisk Sektion, samt senere leder af The Theosophical Society) og hendes ledende virke i den mere hemmelige - indre cirkel - kaldet Esoterisk Sektion. Og kun 11 år senere opdager ledende kræfter at en af Annie Besant's gode nære venner underviser efter en lære, der er i fuldkommen modstrid med grundlaget for The Theosophical Society. Annie Besant var den gang leder af Esoterisk Sektion. Så sagen var derfor ret så følsom. Flere af hendes breve fra tiden før og efter mødet findes i dag på Internettet i engelsk udgave.

Se her: Breve fra Annie Besant m.m. fra tiden før og efter mødet d. 16. maj 1906.

I Annie Besant's breve fra denne tid fremgår det, at hun åbenbart slet ikke var klar over hvilken adfærd og sexuallære Leadbeater repræsenterede på trods af at C. W. leadbeater var hendes meget nære ven og med-teosof. Det synes at være bekymrende at tænke på, da hun på dette tidspunkt var leder ef Esoterisk Sektion og kort tid efter også leder af The Theosophical Society.

Da C. W. Leadbeater ved hjælp af Annie Besant havde fået adgang til at undervise igen påstod han i 1909 at han havde fået til opgave af Mestrene at udpege den nye Verdenslærer Maitreya - J. Krishnamurti.
(Se C. W. Leadbeater's assistent Ernest Wood om dette. Også C. W. Leadbeater, The Inner Life I, p. 359, 1911 - eller - Mary Lutyens, Krishnamurti: The Years of Awakening, p. 21-22.)

Dette gjorde han KUN 3 år efter at han var blevet grebet i umoralsk sexual-lære. Hvis, dette er tilfældet, så synes det meget mærkeligt og ulogiskt at mestrene i så fald skulle vælge netop C. W. Leadbeater til denne opgave. Der måtte da bestemt have været andre og meget bedre alternativer.

Det kan derfor næppe være et udtryk for heartflow eller smukke gyldne cirkler at fremme teosofiens sag ved uden noget som helst forbehold at anbefale C. W. Leadbeater's bøger i dag. Det må være forkert signal at sende til folk om hvad visdomslæren handler om. Det er blandt andet derfor at denne artikel er blevet skrevet, og for at beskytte teosofiens omdømme.

Flere forhold er værd at bemærke omkring selve referatets indhold. En læser af referatet kan godt få den tanke at det er konstrueret med henblik på at sikre The Theosophical Society's omdømme, og at ikke alt fra mødet fremgår af referatet. Et andet punkt er, at C. W. Leadbeater i et brev til hans nære ven Annie Besant skriver om hvordan mødet gik. Her nævner han, at voteringen, den del af mødet hvor C. W. Leadbeater ikke er med, at den varer så meget som halvanden time. I selve referatet nævnes det, at det kun varer et kvarter. Og læseren kan jo så overveje, hvorfor denne forskel findes.

Nogle vil sikkert sige, hvorfor skal vi rippe op i gamle sår, og sår der er så gamle. Men, sandheden er at mange læser bøger af C. W. Leadbeater og om teosofien uden at kende sandheden om nedennævnte oversættelse fra mødet i 1906 og de indrømmelser C. W. Leadbeater rent faktisk og helt reelt kom med. Derfor skal muligheden gives til de teosofiske interesserede.

En yderligere udredning af referatet og teosofiens opfattelse af sexualiteten findes her på dansk:
"C. W. Leadbeater's fejlagtige sexual lære og anklagerne imod ham ".


Vigtige yderligere informationer:
Flere vigtige informationer om sagen findes. Blandt andet om C. W. Leadbeater's rolle i sagen og Annie Besant selvmodsigende adfærd for at få C. W. Leadbeater ind i The Theopsophical Society

Jeg vil lade læsere selv drage sine egne konklusioner. Referatet følger nedenfor.


Morten Nymann





APPENDIX I

RAPPORT FRA MØDET INDKALDT AF COLONEL OLCOTT.
FOR AT DISKUTERE
VISSE BESKYLDNINGER IMOD C. W. LEADBEATER


GROSVENOR HOTEL

Buckingham Palace Road, S. W.,

LONDON

Onsdagen, 16. maj, 1906, kl. 17.00.

(KOPI).

Tilstede: - Col. H. S. Olcott, Hr. Burnett som repræsentant for Den Amerikanske Sektions Executive Kommite, Hr. P.E. Bernard som repræsentant for Den Franske Sektions Executive Kommite, og medlemmerne af Den Britiske Sektions Executive Kommite, henholdsvis, Hr. Sinnett, Dr. Nuun, Hr. Mead, Fru Stead, Frøken Ward, Frøken Spink, Fru Hooper, Hr. Glass, Hr. Keightley og Hr. Thomas.
Hr. Leadbeater deltog også og var til stede i den første del af mødet. Col. Olcott satte sig som leder af mødet og bad Hr. Glass om at være Sekretær under mødet.

Col. Olcott: - Jeg har kaldt jer sammen for at virke som en rådgivningsgruppe i den forestående sag. Den handler om at lytte til beskyldningerne imod Hr. Leadbeater om at han har systematisk undervist drenge i selv-misbrug (dvs. masturbering). I har læst dokumenterne. Blandt dem er en delvis tilståelse fra Mr. Leadbeater, og modbeviser. Den Amerikanske Sektions Executive Kommite ønsker at den beskyldte bliver udvist, men han er ikke medlem af deres Sektion. De appellerede derfor til den Præsidentielle Grundlægger om at hjælpe dem og sendte en repræsentant fra deres sektion. Da den anklagede er medlem af Den Britiske Sektions London Loge, og har stilling af Præsedentiel Delegeret og fordi Appellen er indgivet af en Executive Kommite i en Sektion, som har en vigtighed, som forhindrer mig i at lade sagen blive løst naturligt i en Loge. Jeg har derfor bedt Den Britiske Executive Kommite om at assistere mig. Den Franske Kongress Kommite har annulleret Hr. Leadbeater's invitation til at agere Vice-Præsident i Kongressen. Jeg har bedt dem at sende en delegeret som kan være til stede her på mødet. For at vi kan undgå en uretfærdig afgørelse har jeg bedt Hr. Leadbeater om at være til stede på mødet. Jeg vil bede de Amerikanske og Franske delegerede om at læse deres anbefalinger.

Hr. Burnett læste så følgende: -
"Uddrag fra mødet holdt af Den Amerikanske Executiv Kommite, T. S. i N. Y. C. 13. april 1906."

"Vedtaget er at den Delegerede, som er udpeget af Den Amerikanske Sektions Executive Kommite i C. W. Leadbeater sagen er hermed, og herved instrueret, autoriseret og givet fuldmagt som følger: -
For det første: At han omgående tager til Europa medtagende dokumenterne der indholder beskyldningerne og beviserne imod C. W. Leadbeater, og forelægger dem personligt for den Præsidentielle Grundlægger og Logerne eller T.S. Logerne hvor den anklagede er medlem, og forlanger at de bliver taget stilling til omgående; pågældende Delegerede giver al assistance som er i hans magt til at bringe denne sag til en hurtig og endelig afslutning.
For det Andet: Så skal han også placere en kopi af de pågældende beskyldninger og beviser med vedlagte dokumentation i hænderne på T.S.' Britiske Sektions General Sekretær og bede ham om hans og Den Præsidentielle Grundlæggers hjælp i denne sag, for at bringe den til hurtig og tilfredstillende afslutning uden nogen unødvendig offentlig omtale, så T.S bevægelsens gode navn og velbefindende og T.S. som sådan hermed vil være sikret så vidt muligt.
For det Tredie: Så skal den Delegerede rapportere fremskridt via telegraf og brev fra tid til anden til General Sekretæren, og skal ved afslutningen af hans mission overgive en fuldt færdigskrevet rapport om sagen til Executive Kommiteen.
Det er underforstået og vedtaget at der ikke er noget i de foregående instruktioner til den Delegerede som på nogen måde vil inteferere ved hans brug af hans sunde dømmekraft, når han efter konsultation med Den Præsidentielle Grundlægger, skulle blive forelagt en beslutning om at følge en anden metode."
(Sd.) ALEXANDER FULLERTON,
Grn. Secy.
Col. Olcott oversatte de følgende Resolutioner fra Den Franske Sektions Executive Kommite.
"Til Dr. Th. Pascal-en kopi af den officielle rapport fra Den Franske Kommite's møde afholdt i Paris den 13. maj.
(Sd.) Pierre E. Bernard,
Grn. Secy.
(1) Le Conseil d'Administration estime que, si le Dr. Pascal, Secretaire Generale de la Section, recoit du Colonel Olcott l' invitation officielle d'envoyer un representant de la Section francaise au comtie forme envue d'examiner l'affaire C. W. L. il ya....... d'envoyer ce delegue
(Adopte a l'unanimite).

(2) Le ou les delegues envoyes auront carte blanche.
(Adopte par 5 voix Sur, 6, le comt Courmes d'etant
abstanu).
(3) Sont designes comme delegues, conjointment :-
Le Dr. Pascal, Secretaire Genl. M. Pierre Bernard, Sec. Gl. Adjt. (Adopte a L'unanimite.)

Olcott: Selvfølgelig ved i at den udøvende magt ligger hos mig. I er her for at rådgive mig og for at høre hvad Hr. Leadbeater har at sige, og at handle i overensstemmelse med jeres dømmekraft efter at have hørt ham. En resolution skal vedtages for at bede mig følge den, og Jeg vil følge den, hvis der ikke er noget i min opfattelse den, som jeg har noget imod.

(Da anklagerne allerede havde været Kommiteen i hænde, blev de derfor antaget som læst). Thomas: - Er kopierne blevet sammenlignet med originalerne ?

Burnett: - Det er de.

Thomas: - Har i de officielle dokumenter ?

Olcott: - Det er dokumenter fra Den Amerikanske Sektion, og vi har her repræsentanten fra Den Amerikanske Sektion til stede, og han bekræfter, at det er eksakte kopier.

Burnett: - Originalerne er hos Den Amerikanske Sektion. Jeg har set alle de originale papirer og erklærer at der er tale om er eksakte kopier.

(Hr. Leadbeater blev derefter bedt om at sige hvad han måtte have på hjertet.)

Leadbeater: - Jeg allerede sagt det i mit brev til Hr. Fullerton. Jeg bør også tilføje at jeg anser dette brev som værende adresseret til venner. Jeg så ikke på det som et forsvar mod et angreb. Jeg tog besværet med at give en detaljeret forklaring fordi jeg troede at jeg gav den til venner. Jeg bør også sige at det originale dokument som var underskrevet af fire af de ledende medlemmer indeholdt et udtrykkeligt løfte om at de ville gøre deres yderste for at dette ikke ville blive kendt og at de ikke ville tillade så meget som et hint blev givet videre. Husk at både jeg og Fru Besant svarede med denne tillid og vi burde ikke forvente at vores svar ville blive forelagt en hel Sektion og for hele verden. Hvad angår mig, så er hvad jeg sagde nøjagtig alt hvad jeg kan sige, bortset fra hvis jeg skal uddybe det, så kunne jeg frembringe mere om grundene til handlingen. Jeg er selvfølgelig klar over at opfattelsen hos majoriteten er imod den valgte linie. De vil anse ting, som jeg anser for at være alvorlige, som værende meget mindre alvorlige. Det eneste punkt som jeg har i tankerne er, at forsikre jer om at der ikke var tale om ond hensigt. Jeg tilbød ganske enkelt en løsning på et alvorligt problem. Det er ikke den almindelige løsning. Men, den er efter min mening langt bedre end den almindelige løsning, men jeg forventer ikke at i skal være enige med mig.

Det vigtige er at Society ønsker at rense sig selv for al forbindelse med dette synspunkt. Society har ret i sin handlemåde, hvis det er dette, der er dets repræsentanters opfattelse. Derfor tog jeg den retning som var taget af andre medlemmer. Jeg afgav min opsigelse i hænderne på Den Præsidentielle Grundlægger, uden nogen ide om at tilstå noget ondt motiv, men ganske enkelt for at afhjælpe Society fra enhver formodet meddelagtighed i denne sag. I er fri til have hvilken som helst holdning til den metode jeg valgte, men vores eneste ide er at forhindre Society i at blive skadet. Hvad angår mig er af mindre betydning; min egen tilknytning til hele Society's midler er den samme i ethvert tilfælde og uanset jeg er medlem eller ej så vil mine egne overbevisninger være de samme, kun hvis min opsigelse bliver accepteret vil jeg blive udelukket fra visse former for Teosofisk arbejde.

Siden dette er kommet frem, så vil det være uønskeligt at jeg fremstår foran folk. Derfor synes der at være meget lidt jeg yderligere kan bidrage med. Jeg har først nu set al dokumentationen bortset fra det første brev. Der har været andre formodede beskyldninger og andre dokumenter som jeg først har set i dag, og mens der er et antal af punkter som jeg bør afvise som værende unøjagtige, men dette er alligevel små punkter som ikke påvirker det store spørgsmål. Det er ganske enkelt sådan, at der er beskyldninger som er usande og andre så fordrejede at de ikke repræsenterer sandheden i sagen, men disse påvirker ikke det centrale i sagen. De kan kun lede i retningen af at vise at jeg ikke havde sagt sandheden, hvilket ikke er tilfældet. Jeg holder fast i hvad jeg har sagt til Hr. Fullerton. Hvis det ønskes så kan vi drøfte alle punkterne.

Olcott: - Hvad ønsker i?

Mead: - Jeg synes kun at det er passende at Hr. Leadbeater ser sandheden i øjnene.

Frøken Ward: - Er vi ikke her for at vurdere de dokumenter som ligger foran os? Det synes ikke at være nødvendigt at komme ind i andre ting.

Thomas: - De anklagende beviser har med punkter fra originalen at gøre. Det er vigtigt at de bliver taget med.

Hr. Leadbeater: - Med hensyn til Hr. Mead, så er jeg ikke stødt på noget spørgsmål angående det brugte motiv.

Burnett: - Det er sandt. Hr. Leadbeater har udtalt at hans opsigelse er Den Presidentielle Grundlægger i hænde.

Olcott: - Det er korrekt. Jeg har den.

Burnett: - For mig synes det centrale spørgsmål at være om vi ikke skulle have oplæst Hr. Leadbeater's opsigelse før noget som helst andet bliver gjort.

Frøken Ward tilsluttede sig dette og det blev besluttet. Det følgende opsigelsesbrev blev oplæst: -
London, 16. maj 1906.

Den Præsidentielle Grundlægger
af The Theosophical Society.
Kære Colonel Olcott,
I betragtning af de seneste begivenheder, og for at spare Society for nogen form for pinligheder, så beder jeg dig om at modtage opsigelsen af mit medlemskab.
Din for evigt
(Sd.) C. W. Leadbeater."

Burnett: - Jeg vil gerne spørge Hr. Præsident. Der er ikke noget i den opsigelse der viser anklagernes natur eller årsagen til opsigelsen, og det er et spørgsmål som ethvert medlem vil stille. Hr. Leadbeater er ikke et normalt medlem af T.S. Han har været på turné i verden i Teosofiens interesse, og vi vil derfor møde verdens spørgsmål, og vores egne medlemmers spørgsmål om årsagen til opsigelsen. Hvis vi går ind i diskussion om den nøjagtige ordlyd med hensyn til sandheden i udtalelserne, så kan vi fortsætte i det uendelige uden at blive enige om noget. Hvis Hr. Leadbeater indrømmer at anklagerne er sandfærdige, så synes jeg at sagen er afgjort.

Olcott: - Hr. Leadbeater, indrømmer du at det var din praksis at undervise i visse ting?

Thomas:- Jeg vil gerne vide om Hr. Leadbeater tydeligt og klart siger god for nøjagtigheden af kopien af hans eget brev til Hr. Fullerton og det originale brev til Fru Besant.

Leadbeater: - Så vidt min hukommelse og min tro på det rækker. Så har jeg et eller andet sted kladden som jeg uddrog det sendte brev fra. Jeg er ikke i stand til at verificere det som sandt, men jeg tror at det er en sand kopi.

Thomas: - Mens jeg tilslutter mig Den Amerikanske repræsentants ønsker, så er der et eller to yderst vigtige anklagepunkter, og det meget vigtigt at disse bliver afklaret.

Leadbeater: - Jeg kan kort forholde mig til det. (Lederen af mødet bad Hr. Leadbeater om at forholde sig til det. Vedtaget) Jeg ser dokument Nr. 3, som hedder en anklage, begynder med at omtale en modanklage. Jeg foretog ikke en sådan anklage; jeg taler ganske enkelt om visse fakta, og de handler om en vis "Z." Den udtalelse i første afsnit er i direkte modstrid med hvad drengen fortalte mig, når jeg ser at han dengang fortalte mig det med et væld af detaljer, så er det svært at sige at han opdigtede det. Jeg er tilbøjelig til at tro at disse drenge er blevet udspurgt meget- de taler om at være nødt til at presse dem- og min opfattelse er at de har fået mere frem, end sandheden. I forbindelse med den første sætning, så er den ikke i overensstemmelse med det detaljerede svar som jeg fik fra drengen, hvor han omtalte en god aftale som fandt sted mellem ham og denne unge mand. Så der har han mispræsenteret sagen. Det samme gælder for det fjerde afsnit markeret "2.". Selvfølgelig, er der kun tale om at afgøre udtalelser fra den samme dreng i forhold til hinanden. Jeg må fortælle jer, at hvis jeg havde haft nogen viden om, at mit brev til Hr. Fullerton ville blive udgivet til folk, så ville jeg ikke have fortalt om "Z." Jeg har oplevet rigeligt med den gamle præstelige ide om tiltståelse til holde dette tilbage.
Afsnit 3, "En samtale, etc." Det er praktisk talt helt sandt. Jeg fortalte moderen at hun ikke mere havde noget at være bange for. Jeg havde forsikringer fra "Z" og drengen og jeg troede at drengen muligvis ville hjælpe den unge mand. Det er sandt, men det viser ikke at min udtalelse er usand.
     I bunden af siden er der et citat fra Fru Besant's brev, "Det er ikke sandt, etc." Det er sandt at jeg i dette specielle tilfælde muligvis ikke har gjort sådan. Jeg kan ikke huske det, men jeg har gjort det i mange tilfælde.

Øverst på næste side "Interviewet som blev nævnt i Hr. Leadbeater's brev til Hr. Fullerton siges at have fundet sted på samme tid som Konventet mellem Hr. Leadbeater og "Z" og at det var strengt privat." Selvfølgelig var det det. Jeg kan kun forsikre om at jeg nævnte sagen til Hr. Fullerton. Hr. Fullerton har muligvis glemt det. Det kan have været sådan, at alt hvad jeg mente ikke blev fuldt forstået for et konvent forhindrer folk i at tale frit om den slags ting. Jeg husker meget tydeligt at have sagt til ham "Jeg tror at det vil være i orden." Den unge mand viste sig senere ikke at være særlig værdig på andre måder ud over dette. Jeg havde talt med den unge unge mand på Hr. Fullerton's foranledning.
Det tredie afsnit taler om den foreslåede adoptering af en anden dreng. Det var ikke jeg som foreslog adoptionen. Det blev diskuteret på Konventet i 1904 og var blevet omtalt overfor mig førhen af Hr. Fullerton. Jeg tror at Fru Denis vil kunne bekræfte dette. Jeg talte med "Z" og stillede ham forskellige spørgsmål. Han gav mig forskellige løfte med hensyn til hvad han ville gøre. Det er forkert at sige at jeg foreslog adoptionen, og da jeg fandt tingene var sat i gang så var det ikke min opgave at modsætte mig det.

I bunden af siden tillægges det drengen at sige, "nu ved du endelig hvorfor jeg hader ham så meget." Jeg ved ikke noget om dette; jeg så ingen tegn på noget som helst mere end uenigheder. Brevet var det første frestilling jeg stødte på om dette had.
Så kommer I til den tredie dreng. Der er del af brevet som jeg skrev til ham, og i vil se at de råd jeg giver ham følger de linier som jeg har fortalt jer om, og det skal være beviset på at årsagen som jeg angav er den korrekte. Det er selvfølgelig et spørgsmål om nysgerrighed, men jeg ville spørge om hvordan dette dokument blev tilvejebragt, for det blev nemlig revet i stykker og smidt væk.

Burnett: - Det blev fundet intakt i en bortsmidt klædning- i lommen.

Leadbeater: - Den indsatte skrevne linie som angiver en udtalelse fra moderen om intervaller er usand. Det originale interval var en uge, og så blev det forlænget til ti dage, og så to uger, og så videre.

Mead: - Hvad betyder ordet "stadig" i dette brev. "Der kan stadig være så meget fornuft bag det han siger, at når du ikke er helt rask så bør vi ikke bruge meget tid som kan undgåes." Skal han begynde igen når han er rask?

Leadbeater: - Hvis han oplever nogen som helst akkumulering, så skal han afhjælpe den.

Mead: - Vend tilbage til de anklagende beviser. I afsnit Nr. 2, med reference til den unge mand "Z". Drengen siger "Nå, det var årsagen; han prøvede ikke på at gøre det samme, men han talte om disse ting på en måde jeg ikke kunne lide og hans venskab overfor mig blev usmageligt." Kan du kaste mere lys over den sætning?

Leadbeater: - Jeg har allerede sagt at det var i optegenlsen som blev givet til mig. Jeg gik meget længere end det er nævnt her.

Mead: - Hvad betyder "gøre"? Du antyder at der var tale om sodomi i sagen omkring "Z".

Leadbeater: - Jeg gør ikke den slags.

Mead: - Drengen gjorde ikke det samme. I forbindelse med dig udtaler han at det skete.

Frøken Ward: - Jeg tror ikke at vi behøver at gå mere i detaljer med dette.

Olcott: - Vi bør ikke tilbageholde noget som helst, men have en ærlig uddybning af sagen. Du sidder ikke juridisk, men for at rådgive mig om hvad jeg bør gøre.

Thomas: - Hr. Mead's spørgsmål er et meget vigtigt et. Det involverer hvorvidt Hr. Leadbeater blot gav råd eller noget andet.

Leadbeater: - Det var ikke på nogen måde noget andet i den forstand som Hr. Mead fremstiller det.

Thomas: - Det er ikke hvad jeg mener.

Leadbeater: - Jeg ved ikke helt hvad du mener.

Mead: - Det er meget indlysende. Når drenge praktiserer selv-misbrug, så gør de det med dem selv. Den pågældende sætning antyder, noget gjort af dig. Det er ordenes betydning. Jeg ønsker en forklaring på dette, eller om du ganske enkelt benægter det.

Leadbeater: - Jeg benægter alt på den måde som det tilsyneladende er foreslået, men sandelig ikke at den antydning blevet foretaget. Jeg benægter slet ikke dette.

Fru Stead: - Jeg ønsker at sige at selv om der er kvinder til stede så bør dette ikke være nogen begræsning for den frie diskussion.

Olcott: - Jeg er meget imod denne diskussion, men vi må behandle dette forhold som et fysiologisk spørgsmål.

Thomas: - Jeg er ikke helt tilfreds med svaret. Jeg vil gerne vide om, der klart kun var tale om rådgivning eller om der var nogen form for handling.

Leadbeater: - Jeg ønsker klart og tydeligt at genkalde mig begivenhederne. Jeg kan knapt huske dem. Der var rådgivning, men der kan have været et vist omfang af indikerende handling. Dette er muligt.

Mead: - Drengen foreslår på den mest tydelige og klare måde at forskellen mellem "Z" og dig, var at i tilfældet med "Z" så talte han om disse ting, og i dit tilfælde blev der gjort noget imod ham.

Leadbeater: - Der blev ikke gjort noget imod ham. Du kan vel ikke antyde det som synes at være den mest indlysende tanke.

Mead: - Siger du at drengen lyver?

Leadbeater: - Han misrepræsenterer. Jeg kan ikke lide at påstå at andre lyver, men der er sat en konstruktion på det som ikke er korrekt.

Thomas: - Dit svar med at knapt kunne huske antyder, at der var mange tilfælde. Jeg vil gerne vide i alle tilfælde - Jeg tænker ikke på sodomi - hvor der var klart tale om handling.

Leadbeater: - Du mener berøring? Det kan have fundet sted.

G.R.S. Mead Mead: - Den tredie side i brevet til Fru Besant: "Meget modstræbende indrømmede han sandheden om Hr. Leadbeater's umoralske adfærd, og i svaret til spørgsmålet 'hvornår skete det?' sagde han: 'det første nat' jeg besøgte ham sov vi sammen." Hvorfor er det at når drenge kommer til Hr. Leadbeater så sover de hos ham.

Leadbeater: - Det afhænger af boligforholdende.

Bernard: - Det forklarer ikke de fælles badeture.

Olcott: - Jeg er blevet fortalt af en kvinde om et nyligt tilfælde, hvor der var to rum forberedt, men de sov begge i samme seng.

Leadbeater: - Hvad var pointen med Hr. Bernard's spørgsmål? Vi har nogle gange delt baderum. Jeg formoder, at du forstår at jeg aldrig har tænkt på den slags ting. Jeg tænkte aldrig på mistænkliggørelse.

Thomas: - Et afsnit i anklagebeviserne side 2, afsnit 2. Du forholdte dig ikke til sagen med de to drenge som skulle gives i "Z's" varetægt, og i forbindelse med dette selv om du ikke indrømmer nøjagtigheden af drengens udtalelse, så indrømmer du at noget alvorligt har fundet sted.

Leadbeater: - Jeg har ikke noget klar bevis.

Thomas: - Du udleder at du troede på det.

Leadbeater: - Jeg siger ikke, at jeg tror på det, men hvad drengen sagde til mig syntes uønskeligt. Med hensyn til at lad drengene være i "Z's" varetægt. "Z" var meget interesseret i drenge og spørgsmålet var om jeg kunne overdrage drengene i en eller anden andens varetægt? Det var en tanke. Jeg havde en snak med ham og han havde givet mig visse løfter, som bagefter blev brudt, men jeg havde ingen grund til at tro dette.

Thomas: - I din egen fremlægning siger du at drengen fortalte dig om sexuelle forhold han havde været engageret i med "Z". Hvad mener du?

Leadbeater: - Vil du gerne have mig til at fortælle nøjagtigt hvad drengen sagde?

Thomas: - Du har nævnt det overfor Hr. Fullerton.

Leadbeater: - Jeg gik ikke i detaljer.

Thomas: - På trods af dette, troede du så at han var en mand som drenge med sikkerhed kunne overlades til?

Leadbeater: - Ja, når han havde afgivet et løfte.

Thomas: - Som en mand så må du vide det ekstremt svære i at overholde løfter, når fristelser var placeret i hans vej.

Leadbeater: - Jeg ved det er svært, men Hr. Fullerton og jeg gjorde hvad vi kunne.

Thomas: - Men, Hr. Fullerton kendte ikke til indrømmelsen

Leadbeater: - Nej, jeg talte i generelle vendninger med Hr. Fullerton.

Olcott: - Så anbefalede du i virkeligheden at drengen skulle blive givet i varetægt hos sådan et menneske?

Leadbeater: - Jeg anbefalede det aldrig. Jeg fandt det i luften da jeg ankom til Chicago.

Thomas: - Du godkendte det?

Leadbeater: - Det er en anden sag. Drengen er ikke et bevis. Forholdene i hans hjem var meget uønskelige og hans moder var villig til at bortadoptere ham til en eller anden. Fru Dennis havde skrevet til mig og jeg tror også til Hr. Fullerton før Konventet. Jeg ville have været villig til selv at adoptere drengen, men det var umuligt. Jeg tror at "Z's" omsorg nu han var glad for ham ville have været meget bedre end det liv han levede i hjemme.

Thomas: - Du indrømmer at have rådgivet mere end to drenge?

Leadbeater: - Du bør opfatte det sådan at rådet blev givet til adskillige.

Olcott: - Hvor mange? Tyve i alt?

Leadbeater: - Nej ikke så mange.

Thomas: - Ifølge brevet til Fru besant så siger du kun tre eller fire gange.

Burnett: - Det er ikke vigtigt. Du introducerer noget, som ikke findes i beskyldningerne.

Sinnett: - Du skulle have nogle forslag til diskussion.

Thomas: - Den anden anklage er som følger: "At han gør dette med bevidst hensigt og under dække af at det er okkult træning eller med lovning om at det øger den fysiske mandighed" Beviserne fra disse drenge siger ikke noget om at de har bedt om hjælp hos ham. Jeg vil gerne spørge om dette råd blev givet fordi du blev bedt om det eller ikke blev bedt om det.

Leadbeater: - Nogle gange uden, nogle gange med. Jeg tilrådede det nogle gange som forebyggende.

Frøken Ward: - Jeg antager at det skete ud fra hvad du så på andre planer?

Leadbeater: - Fra hvad jeg så ville ske.

Olcott: - Dette falder ikke ind under vores diskussion.

Burnett: - For mig ser det ud til at Hr. Leadbeater kaster indirekte kritik over drengenes troværdighed og over hvorvidt de har brudt hans tillid, Jeg vil gerne sige at drengene ikke brød hans tillid førend de blev opdaget.

Keightley: - Jeg vil gerne have Hr. leadbeater til at fortælle os hvorvidt han fulgte denne linie med Fru Besant's accept før disse beskyldninger blev sendt til Indien. Han siger i sit brev at han ikke har nogle hemmeligheder overfor Fru Besant og at han har været i meget nær kommunikation med hende. Jeg vil gerne hvis han fortalte os hvilken dato Fru Besant blev gjort opmærksom på dette og hvorvidt hun ikke på dette tidspunkt godkendte dette.

Leadbeater: - Er dette et korrekt spørgsmål?

Frøken Ward: - Jeg tror ikke at spørgsmålet er korrekt. Vi bliver bedt om at give vores opfattelse af visse beskyldninger og vi har Hr. Leadbeaters svar. Repræsentanten fra Den Amerikanske Sektion beder os om at udvise ham eller hvorvidt vi fortsætter med dette.

Keightley: - Jeg appellerer til Præsidenten om at skride formelt ind omkring dette.

Olcott: - Fru Besant er blevet bragt ind i sagen, og vi har et brev fra hende fra Fru Dennis. Det synes fra mig at være et spørgsmål til alvorlig overvejelse hvorvidt Hr. Leadbeater udførte disse ting med godt motiv for øje og som han siger har han ikke nogen hemmeligheder overfor Fru Besant og dette kan muligvis have en vis betydning i denne sag.
(Frøken Ward citerede Fru Besant's brev hvor metoden blev afvist.)

Keightley: - Jeg spørger om datoen for Fru Besant's viden om det. Jeg mener at et klart svar på mit spørgsmål er det eneste mulige svar.

Thomas: - Jeg synes ikke, at det skulle være blevet stillet. Men når det er blevet stillet, så kan Hr. Leadbeater vel lige så godt svare på det.

Leadbeater: - Hvis Præsidenten mener at det er rigtigt. (Frøken Spink og Hr. Sinnett syntes ikke at spørgsmålet skulle stilles.)

Sinnett: Jeg synes ikke at Fru Besant skulle have været bragt ind i sagen. Ingen bortset fra den ledende gruppe skulle have hørt om det.

Mead: - Jeg er enig med Sinnett men den anden procedure blev fulgt.

Frøken Spink: - Jeg tror ikke at det er et spørgsmål om motiv.

Mead: - Jeg er enig med Keightley's opfattelse men det er et spørgsmål som vi ikke bør skrive. Det påvirker ikke spørgsmålet om motiv, for hvis motivet var godt så ville der ikke have fundet tilsløring sted.

Olcott: - Siden Fru Besant har afvist Hr. Leadbeater's teori, vil det så ikke blive antaget at hun ikke var blevet gjort bekendt med det? Er det ikke en sag vi kan dømme om for os selv?
(Mange tilstedeværende udtrykte enighed om dette.)

Burnett: - Der forbliver den indikation at han ikke fortæller Fru Besant alt om hans metoder.

Olcott: - Siden han ikke ville have at drengene skulle fortælle deres mødre om det, så skulle jeg tænke, tilbageholdenhed overfor at fortælle Fru Besant om det.

Burnett: - Jeg vil gerne i lyset af fakta spørge Hr. Leadbeater nu hvor han er compos mentis (ved sundt helbred), hvorfor han ikke infomerede fædrene, før han tog sig af nogle af disse drenge, hvad hans metoder var, og at faderen måtte have haft muligheden af at konsultere med moderen. Det er blevet sagt til mig fra hver moder, og mødre som ikke er med i disse beskyldninger, at hvis de havde vidst at han havde undervist i disse forhold så ville han aldrig have fået drengene i sin varetægt.

Leadbeater: - Jeg forstår ikke alt den snak om hemmeligholdelse. Hvis havde blevet spurgt om sagen, så ville jeg ikke have tøvet med at tale om den.

Burnett: - Snakken drejer sig om at hele verden fordømmer det, bortset fra Hr- Leadbeater, så vidt som min viden rækker.

Leadbeater: - Din viden går ikke ret langt.

Burnett: - Der er ikke nogen afhandling om fysiologi, som støtter den tanke. Jeg har spurgt Dr.... i Chicago, om han nogensinde har hørt det tilrådet. Du kaster det hele i ansigtet på hele verden, hvorfor fortalte du ikke drengenes forældre om det?

Leadbeater: - Jeg ønskede at jeg havde gjort det. Men man taler ikke om disse ting. Jeg fortalte hver forælder at det var min praksis at tale frit om seksuelle forhold. Jeg blev bedt af en af forældrene at tale om disse ting fordi han var ikke selv ren nok.

Burnett: - Men han vidste ikke at det var med henblik på at undervise drengene i selv-misbrug.

Olcott: - Hr. Bernard har du noget at sige på vegne af Den Franske Kommite?

Bernard: - Siden det er sådan, at Hr. Leadbeater underviste disse drenge at hjælpe sig selv i tilfælde af behov, når man så overvejer at mænd må have de samme vanskeligheder, har han så nogensinde undervist i dette til voksne mænd? Har han undervist i det samme på samme personlige måde til voksne mænd som til børn?

Leadbeater: - Jeg tror at jeg i mindst to tilfælde i mit liv har givet dette råd til unge mænd som værende bedre en den generelt brugte.

Olcott: - Siden du kom ind i Society?

Leadbeater: - Det tror jeg ikke, men et tilfælde kan der have været. Du er muligvis ikke klar over at mindst en af de store Kirkelige organisationer for unge mænd tager sig af sagen på den samme måde.

Mead: - Siger du dette med vilje?

Leadbeater: - Ja.

Mead & Burnett: - Hvad er dets navn?

Leadbeater: - Jeg er ikke fri til at angive dette. Jeg hørte først om sagen gennem den.

Mead: - Hr. Leadbeater siger således at der er en organisation i Church of England som underviser i selv-misbrug?

Olcott: - Er det et seminar for unge præster eller en skole?

Leadbeater: - Det er ikke en skole men jeg må ikke angive præcise definitioner.

Olcott: - Findes den i den Katolske Kirke?

Leadbeater: - Det antager jeg.

Olcott: - Jeg ved at Garibaldi fandt mange forfærdlige ting i Italien.

Mead: - Den sidste udtalelse fra Hr. Leadbeater er en af de mest ekstraordinære ting jeg nogensinde har hørt. Det er for mig utroligt at der er findes en organisation indenfor Church of England som underviser i masturbation som forebyggende imod ukysk adfærd. Jeg spørger hvad er navnet på denne organisation?

Leadbeater: - Det burde jeg sandelig ikke fortælle.

Mead: - Jeg forstår at det er en organisation, som er forpligtiget til hemmeligholdelse og jeg antager at hr. Leadbeater først modtog hans informationer fra denne organisation.

Leadbeater: - jeg antager at det ville have været bedre hvis jeg ikke havde nævnt det.

Mead: - Jeg afviser fuldstændigt at tro at det er sådan.

Leadbeater: - Jeg afviser på nogen måde at bevise det.

Sinnett: - Hvilken form ønsker du at rådgivningen skal have Hr. Præsident?

Olcott: - I form af en Resolution.

Mead: - Har Hr. Leadbeater yderligere at sige?

Master Morya Leadbeater: - Jeg ved ikke om jeg har mere at sige end jeg sagde i starten. Jeg ser selvfølgelig at du er fuldstændig uenig i den anvendte metode. Jeg modsætter mig ikke dette, men jeg vil afvise noget yderligere. Jeg har søgt at fortælle om tingene så frit som jeg kunne.

Olcott: - Jeg tror ikke, at der er nogen følelse hos de tilstedeværende af at du ikke havde denne følelse i bevidstheden da du gav rådet. Jeg tror her at alle ved, at dit motiv var det som du angav.

Leadbeater: - Jeg bør sige at jeg selvfølgelig ikke tænkte på at involvere Society i denne lære eller at Society ikke havde nogen forbindelse med vores tro.

Olcott: Selvfølgelig ikke, medmindre at nogen skulle tro på hus-indbrud som en god livsstil.

Mead: - Jeg vil spørge hvorvidt spørgsmålene og svarene er komplette...Så skal Hr. Leadbeater trække sig tilbage og lade os have mulighed for at tage stilling. (Hr. Leadbeater trak sig tilbage og Kommiteen vurderede sagen for omkring et kvarter).
Kommiteen genoptog sit møde uden Hr. Leadbeaters tilstedeværelse.

Mead: - Jeg foreslår at Hr. Leadbeater bliver udvidst fra Society.

Keightley: - Jeg tilsluter mig dette.

Sinnett: - Jeg søger en beslutning om at hans opsigelse bliver accepteret i den angivne form.

Frøken Ward: - Jeg tilslutter mig dette.

Olcott: - Han ønsker at modificere den. (Lederen af mødet læste opsigelsen igen.)

Sinnett: - Jeg vil ganske enkelt sige "jeg placerer min opsigelse i dine hænder" eller "på baggrund af private omstændigheder, etc."

Mead: - Jeg vil gerne påpege at vi prøver på at opretholde the Theosophical Society's omdømme. Et sådant dokument vil sikkert blive nødt til at blive offentliggjort på tryk inden alt for lang tid og det er ikke nok til at sikre os. Hvorfor denne mand er stoppet i Society er nødt til at gå ud til medlemmerne. Det vil være alle i hænde og det vil sprede sig til andre lande.

Thomas: - Vi bør anskue denne sag på en passende måde. Hvis vi blot accepterer hans opsigelse så bliver vi nødt til at forholde os til vores medlemmer. Jeg vil sige at acceptere opsigelsen ikke er tilstrækkelig fordømmelse af metoden. For Society's skyld, så ville det være bedre at tage en mere klar kurs.

(Lederen af mødet læste derefter en Executive notits han havde lavet kladde på til the "Theosophist" annoncerende at som konsekvens af anklagerne med at undervise drenge i selv-misbrug, som blev udført og indrømmet, så vil Hr. Leadbeater ikke længere være medlem af Society. Notitsen var et alternativ til opsigelse eller udsmidelse, ventende på Kommiteens råd og den endelige beslutning hos Præsidenten.)

Sinnett: - Jeg ville være ked af at se dette offenliggjort. Det vil være enden på The Theosophical Society.

Frøken Ward: - Er det ikke en tredie mulighed at opsigelsen bliver modtaget med betingelser tilknyttet til den?

Burnett: - Sagen tog ikke en officiel form, men det som vil være tilfredsstillende for den Amerikanske Executive ville være at opsigelsen bliver accepteret på grund af anklager om undervisning i selv-misbrug. Hvis vi accepterer hans opsigelse, så skal det indeholde en sådan udtalelse. Han indrømmer anklagerne, og det vil derfor synes at være nødvendigt for os.

Mead: Du er enig i at du har været nødt til at få det hevet ud af Hr. Leadbeater. Når tingene bliver kendt, så vil det være det største shock for the Theosophical Society. Vi kan ikke lyve om det. Det er allerede ude alle steder, jeg siger hermed ikke at Colonel Olcott skal publisere annonceringen med det samme.

Glass: - Er der noget som gør det nødvendigt at publicere Executive notitsen.

Frøken Spink: - Jeg tror ligesom Hr. Mead at det er bedre at holde en klar linie i stedet for at arbejde på at holde det indenfor.

Frøken Ward: - Betyder det publisering i tidsskrifterne?

Mead: - Send Executive noten til General Sekretærerne. Hvis du siger et eneste ord om at Hr. Leadbeater ikke er i Society så vil det hele gå ud officielt.

Sinnett: - Det er bedre at det hele kommer ud på en mere stille måde end den officielle måde. Sagen bør have været holdt mere hemmelig end den er.

Burnett: Den blev gjort kendt via drengen Raja.

Mead: - Det er ude nu.

Sinnett: - Jeg vil ikke fastholde opsigelsens form. Jeg vil gerne have nogle referencer i form af "private betingelser." Hvis han modificerer disse ord på hvilken som helst måde I godkender, så kan i bruge opsigelsen.

Olcott: - Hvis du vil give mig et memorandum så vil jeg tage det med til ham og bede ham at modificere det.

Sinnett: - Tag mit foreslag. Accepter blot hans opsigelse.

Mead: - Der er ikke noget i opsigelsen, der viser at hele sagen imod ham er blevet bevist.

Frøken Ward: - Jeg talte ikke favoriserende om forslaget men tilsluttede mig det kun. Men, jeg vil godt sige at vi bør huske at han ikke er rask i disse sager og at han i et antal år har givet hele sit liv til bevægelsen og at et stort antal mennesker skylder ham tak. Jeg tror at hvis vi kan nøjes med en opsigelse så skulle vi.

Keightley: - Vi har en større pligt pålagt os end den vi skylder individet - pligten overfor bevægelsen. Vi står her i en position som betroede repræsenterende bevægelsens interesser over hele verden. Vi er nødt til at se hele verden i øjnene. Sagen må nødvendigvis offentliggøres. Den stillingtagen vi tager skal være klar og præcis. Jeg tror ikke at vi vil gøre vores pligt ved udgivelsen af nogen Resolution, hvis den ikke giver offentligheden vores følelse af den måde sagen bør afklares på. Det er ikke med personlig følelse jeg taler, men vil vi gøre Society uret ved at acceptere opsigelsen, hvilket kun betyder ophør af medlemskab af Society. Jeg synes stadig at det er det passende at smide den mand ud som står som en lærer for hele Teosofien, selv hvis vi mener at det er dikteret af en syg hjerne.

Sinnett: - Hvis hans opsigelse accepteres så ophører han med at være medlem. Jeg vil annoncere hans opsigelse. Aviserne er ikke så vældig interesseret i at gå ind i sagen. Vi er ude af al ansvar i sagen så snart som vi accepterer hans opsigelse.

Mead: - Må jeg putte er ord ind på vegne af disse drenges mødre? Dette er en meget frygtelig sag. Nogle af vores bedste kvinder i Society er sønderknuste over det hele. Hvad gør vi for at forsvare dem?

Sinnett: - Vi kan ikke forsvare dem.

Bernard: - Hvis udmålingen ikke er stærk nok, så vil det ikke være brugbart. Fru Besant sagde at han ikke vil gøre det mere, men han har ikke givet et sådant løfte. Han sagde endda at det ikke var korrekt af ham at give forklaringer. Hvis mine kollegaer hørte hvad jeg har hørt, så ville de forlange hans udsmidelse.

Thomas: - Jeg vil ønske at jeg kunne acceptere hans opsigelse, men det kan jeg ikke.

Olcott: - Et telegram, som gør sagen meget værre, er lige blevet modtaget.

Thomas: - Jeg tror, at han har prøvet at fortælle sandheden, men der er ingen synlige tegn på anger og han fastholder stadig at metoden er god.

Sinnett: - Det ser for mig ud til at vores bemærkninger er baseret på den idé at der ligger noget bag. Vi bør kun reagere på det som foreligger i sagen.

Thomas: - Jeg kan ikke acceptere udtalelsen at han gjorde det i god tro. Jeg mener at alle beviserne viser, at hvis det ikke var en sag om direkte kriminel handling, så var det en sag omhandlende gratificering af hans egne seksuelle begær.

Sinnett: - Hvis vi handler på baggrund af denne ide, så bør vi have drengenes tekster kryds-eksamineret. Vi har ikke muligheden for at gå ind i dette. Jeg ønsker at handle på baggrund af papirerne sådan som de foreligger.

Mead: - Jeg ønsker oplæsning af noterne hvor Hr. Leadbeater indrømmer hans gerninger.

Keightley: - Jeg tror at forklaringen er seksuel mani. Der er analogiske sager, og det gør det endnu mere nødvendigt at beslutningen er en som fuldstændigt renser Society. Jeg føler ikke at jeg skal bortsmide min pligt overfor society, ved at acceptere opsigelsen som den foreligger. Offentligheden vil rejse sig og fordømme Society som en rede for korrupt adfærd.

Mead: - Det er ikke blevet foreslået at offentliggøre Executive notitsen. Hr. Sinnett's ide er at man med det samme skal publicere at Hr. Leadbeater ikke mere er medlem af Society.

Sinnett: - Jeg vil afvise at forklare årsagen til dette.

Thomas: - Hr. Sinnett er ikke helt klar over hvad Hr. Leadbeater betyder for mange medlemmer. Hr. Leadbeater er i alt for høj grad et familienavn i Norden til at tingene kan holdes nede.

Olcott: - Jeg tror at vi har sagt nok.

Burnett: - Jeg vil gerne sige hvorfor jeg er her og støtte op om udsmidelsen. Vi er her ikke for at forfølge Hr. Leadbeater, vi er her for at bevare Society's gode navn overfor verden selv om nogle af os er uenige på grund af vores nære relationer til ham, - tro på hans personlige integritet har intet grundlag med hensyn til den nuværende situation. Vi ved hvordan verden opfatter denne sag. Den støttes ikke af nogen doktor; derfor bør vi slå alle tanker om personlighed ud af hovedet. Jeg har ingen følelser imod manden som sad her i dag og ytrede de mest infame ting jeg nogensinde har lyttet til, men jeg siger jer, at hvis vi ikke udsmider denne mand så vil verden rejse sig imod the Society. (Forslaget blev sat til afstemning og Kommiteen var delt ligeligt med seks for og seks imod det.)

Sinnett: - Ved at stemme som vi gør, så er den parlamentariske metode den rigtige at vælge. Resolutionen bør lyde "At disse ord står som en del af spørgsmålet." Lederen af mødet er pålagt at afgive hans stemme med hensyn til hvorvidt ordene er en del af spørgsmålet.
(Efter en mindre diskussion om dette punkt, så blev den originale Resolution om udsmidelse forelagt til afstemning og Kommiteen var ligeligt delt med seks for og seks imod.)

Førken Ward: - Kan vi ikke acceptere opsigelsen med en klar udtalelse som vil møde protesten? Den kan sikkert blive gjort klart at vi fordømmer handlingen eller læren.
(Så læste Præsidenten hans foreslåede Executive notits igen.)

Sinnett: - Hvis dette skal være et officielt dokument, så er den klare udtalelse om grunden til det uønskelig.

Dr. Nuun: - Vi kan ændre dette.

Burnett: - Jeg synes, at vi skulle acceptere udtalelsen, sådan som den er forelagt af Præsident-Grundlæggeren og at han skal stryge ordet "opsigelse" fra papiret og lade ordene "smidt ud" blive stående.

Olcott: - Der er mange ting der kan siges for og imod den valgte løsning. Vi kan tilslutte os et faktum, og det er at det er umuligt at undertrykke publiceringen af denne sag. Spørgsmålet er, hvordan vi kan minimere det hele?

Frøken Ward: - Hvordan skal vi forholde os med hensyn til vore egne medlemmer, hvoraf nogle vil handle i forsvar overfor Hr. Leadbeater? Vil vi ikke løbe en mindre risiko for splittelse af the Society hvis vi tillader at det bliver opsigelse, og derfor ikke giver nogen mulighed for at splitte the Society op?

Olcott: - Jeg oplevede det samme i Judge sagen og jeg skrev notitsen som slettede den Amerikanske Sektion da jeg var i Spanien. Jeg er aldrig bange for at handle hurtigt. Jeg vil sige, lad pressen gøre hvad den vil.

Frøken Ward: - Kan vi ikke lære visdom ud fra tidligere problemer?

Burnett: - Vi har muligvis erhvervet os visdom nok ud fra tidligere handlinger. I Amerika var resultatet af Colonel's handlinger at tilbage blev 15 procent af medlemmerne i Sektionen, og hvordan 15 procent er 85 procent og 85 procent er 15 procent. Det er altid princippet om ret handling. Vi ønsker at være i stand til at se verden i øjnene, når vi forlader dette lokale. Det er for at rådgive Præsident-Grundlæggeren med hensyn til hvad vi anser at være det rette at gøre. Jeg mener, at vi overfor Amerika kan gå ud, og spørgsmålet vil blive stillet og vi kan sige hvorfor han ikke længere er medlem: "Fordi da hans handlinger blev opdaget og indrømmet, så smed vi ham ud af the Society."

Sinnett: - "Vi udførte handlinger som ledte til hans udmeldelse af the Society" vil være dækkende nok.

Keightley: - (Til Præsidenten) Hvordan vil din notits læses, hvis der siges opsigelse i stedet for udsmidelse?
(Præsidenten læste igen hans notits med ordet "Opsigelse".)

Sinnett: - Dette vil ikke være i overensstemmelse med fakta. Han siger op på grund af at der er dukket noget op.

Keightley: - Jeg er villig til at imødegå denne fremstilling så langt som at erstatte den form der giver ham lov til at blødgøre hans opsigelse.

Mead: - Det er ikke korrekt. Hans opsigelse er her.

Keightley: - Så holder jeg mig til den anden opfattelse.

Burnett: - Hvis vi ikke smider ham ud, så vil vi møde sagen ved hvert Konvent. Jeg er villig til at overveje alting som kan overvejes, men vi må gå her fra med en ren sag og sige at vi ikke vil have nogen associering med nogen mand som promoverer sådanne ting.

Olcott: - Vil Kommiteen være villig til at holde et senere møde i morgen tidlig?

Mead: - Jeg synes, at vi skal beslutte det nu.

Sinnett: - Vi er splittede og ansvaret ligger hos Præsidenten.

Olcott: - Hvis du synes at det vil være parlamentært for mig at handle, så vil jeg gøre det.

Sinnett: - Jeg synes ikke at tingene er blevet gjort på den rette måde. Det skulle have været bragt til Colonel og han kunne så bringe det op overfor Executiv Rådet.

Olcott: - Det er det som er blevet gjort.

Mead: - Jeg vil sige at da vi er delte angående ordet opsigese eller udsmidelse, så skal dette forhold være i dine hænder. Spørgsmålet er hvilken yderligere udtalelse, der bør fremlægges, og hvordan den bør fremlægges. Jeg er meget stærkt af den opfattelse at vi skal lave en Resolution og giv dig vores støtte. Det er ikke fair at lade Colonel Olcott i tvivl om denne sag. Vores Resolution skal være klar og vi skal sikre at den nedfældes i vores arkiver og at en kopi af den bliver sendt til hver af General Sekretærerne i Sektionerne så de kan bruge den diskret. Så er sprøgsmålet om vi vil publicere noget nu? Hvis, du siger at Hr. Leadbeater har sagt op, så vil vi være nødt til at forklare sagen.

Frøken Ward: - Jeg foreslår at vi accepterer hans opsigelse og nedfælder en Resolution som fordømmer praksisen.

Mead: - Fakta er nødt til at blive nedfældet og også mødets position.

Sinnett: - Jeg synes at promoveringen af ethvert usømmeligt ord er uacceptabelt. Jeg vil ikke bruge noget ord som selv-misbrug eller dets tilsvarende udtryk.

Mead: - Jeg råder dig ikke til at publicere noget. Jeg beder om noget som kan publiceres hvis det bliver nødvendigt. Jeg beder ikke om at Resolutionen omkring Hr. Leadbeater's opsigelse skal publiceres nu.

Burnett: - Vi må ikke tillade denne sag at filtrere igennem folks hoveder og lade dem være vant til det, så der ikke vil være nogen furore.

Sinnett: - Jeg er sikker på at vi aldrig vil blive enige. Jeg er imod at nedfælde noget som helst der indebærer fraser så som selv-misbrug. Jeg protesterer imod ethver dokument som udgår med sådanne ord.

Olcott: - Godkender Kommiteen den foreløbige kladde jeg har i hånden? Jeg putter "Executive notitserne" i "the Theosophist." Det er min vane at publicere alle ting.

Frøken Ward: - Jeg tror ikke at nogen Kirke, som udsmider en vil publicere en udsmidning.

Sinnett: - Jeg protesterer imod enhver form for mulighed af publicering.

Burnett: - Jeg er enig i at vi ikke publicerer før det er nødvendigt, men vi må holde fast i troen på vores medlemmer. Det er et spørgsmål der vil komme frem, vi har en familie der, hvis vi skulle godkende nogle af disse ting, ville melde sig ud og publicere hvorfor de forlader stedet.

Frøken Ward: - Jeg mener, at noget kunne nedfældes eller så vil jeg acceptere Executiv notitsen med opsigelsen i, hvis det er til the Society's arkiver og ikke til øjeblikkelig publicering.

Burnett: - Hvis du med arkiverne mener, at medlemmerne kan se dem. Hr. Thomas foreslog en ny form for Resolution: "Beskyldninger involverende afvigende moralsk adfærd er blevet afgivet imod Hr. Leadbeater, med det resultat at han bliver smidt ud af The Theosophical Society."

Frøken Ward: - Jeg vil ikke modsætte mig at det bliver nedfældet at efter vores opfattelse er hans handlinger ikke i overensstemmelse med forpligtigelserne i dette Society og at han som følge heraf har sagt op.

Sinnet: - Jeg vil søge at gå et lille skridt videre og tilføje til accepteringen af hans opsigelse, "Hr. Leadbeater har modtaget ønsket fra den ledende gruppe om at sige op."

Mead: - I konsekvens af hvad?

Sinnett: - Det er noget som bør formuleres med forsigtighed.

Dr. Nuun foreslog en yderligere Resolution, og Hr. Sinnett udarbejdede en kladde på følgende efter noget snakken frem og tilbage: -

"Efter at have overvejet visse beskyldninger imod Hr. Leadbeater og efter at have lyttet til hans forklaringer, så anbefaler denne Kommite Præsident-Grundlæggerens accept af hans opsigelse som allerede er tilbudt i forventning om Kommiteens beslutning."

Mead: - Er det til publicering?

Sinnett: - Jeg tror at de kan publiceres i "the Theosophist."

Mead: - Jeg vil vide, hvad vi skal gøre når dette er sket? Vi er mødt og har sammen lyttet til visse ting og en nedfældning af disse handlinger vil være nødvendig at foretage i dette møde.

Sinnett: - Jeg vil lade mig guide af omstændighederne.

Mead: - Omstændighederne er, at vi er overladt til at gøre hvad vi vil.

Sinnett: - Det kan ikke være anerledes.

Olcott: - Jeg er imod al slags uærlig snak og når der er en krise så tror jeg på at gå hurtigt frem og gå den i møde. Min opfattelse er, at vi ikke kan holde dette tilbage og al offentliggørelse vi kan foretage er intet imod omdømmet ved at holde det tilbage.

Burnett: - Jeg beder ikke om at det bliver publiceret, men at det skal findes på skrift.

Thomas: - Jeg vil appellere til Colonel om ikke at publicere det nu. Sagen involverer andre end Hr. Leadbeater. Der er drengen, som bør tages med i betragtning.

Keightley: - Medmindre the Society bliver informeret på en eller ande offentlig måde om at Hr. Leadbeater ikke længere er medlem, så vil han besøge Afdelinger og give undervisning og samle drenge op, sådan som han har gjort det førhen. Jeg kan ikke forlade dette rum med tilfredshed før end jeg ved at intet medlem kan blive ført bag lyset. Vi kan ikke tillade at der er nogen tvivl om at Hr. Leadbeater ikke længere er medlem af the Society.

Olcott: - Der var sagen med Madame Blavatsky's andet ægteskab og jeg overvejede i lang tid publiceringen af det og konkluderede til sidst at det bedste var at fortælle hele sandheden og jeg fortalte sandheden og det gjorde ingen skade, men det nedslog nogle ondsindede angreb. Min ide vil være at publicere en Executive notits.

Mead: - Jeg vil være enig med Hr. Sinnett's foreslag, men jeg tror ikke at det afslutter vores sag.

Hr. Sinnett's Resolution som accepterede opsigelsen der allerede var blevet tilbudt blev støttet af Dr. Nuun og vedtaget enstemmigt.

Mead: - Jeg foreslår, at et dokument af alt der har fundet sted bliver placeret i the Society's arkiver, (støttet af Hr. Thomas og vedtaget enstemmigt).

Hr. Leadbeater blev derefter kaldt ind, og Resolutionen som accepterede hans opsigelse blev læst op af Præsidenten.

Olcott: - (Til Hr. Leadbeater). Der er et ønske om at undgå offentliggørelse. Det vil blive skrevet i "the Theosophist."

Leadbeater: - Må jeg komme med et mindre foreslag? I vil forstå at jeg ikke tænker på mig selv men på the Society. Antag at jeg kommer med en udtalelse. Mange folk vil skrive til mig og andre til andre medlemmer og det vil være godt at vi har en eller anden form for ensartet svar.

Olcott: - Hvordan foreslår du vi gør det?

Leadbeater: - Jeg ville bede om jeres råd, - måske omkring min signatur om at jeg har sagt op og at opsigelsen var accepteret, - Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men jeg ønsker ikke at have ballade omkring det.

Olcott: - Jeg skriver din ide ned på papir.

Sinnett: - Jeg tror ikke at det vil hjælpe på sagen.

Mead: - Der er ingen forklaring ud over at fortælle fakta.

Olcott: - En mand af din fremtrædende placering kan ikke sige op uden det bliver bemærket. Det er en forfærdelig situation.

Leadbeater: Vil ingenting som jeg fremlægger gøre tingene mindre problematiske?

Sinnett: - Jo mindre der siges jo bedre.

Olcott: - Jeg vil gerne spørge Hr. Leadbeater om han synes at jeg har handlet upartisk?

Leadbeater: - Absolut. Hvis vi senere skulle overveje om jeg kunne gøre noget som helst så lad mig det vide.

Mead: - Har du planer om at fortsætte med denne måde at undervise på?

Leadbeater: - Når jeg ser, at der er en sådan følelse blandt mennesker jeg holder af, så vil jeg ikke gøre det.

Thomas: - Jeg foreslår at notitsen nedfældes uden et brev fra Hr. Leadbeater, medmindre det først godkendes af Kommiteen.

Mødet blev derefter bragt til en afslutning.

We, George Robert Stowe Mead fra 16 Selwood Place London S.W. og Archibald Melville Glass fra 291 Camden Road, London, N. erklærer hermed i al ærbødighed og oprigtighed at det forudgående dokument er en tro kopi af den Officielle Rapport fra mødet som blev ledet af afdøde Colonel H. S. Olcott og holdt på Grosvenor Hotel, Buckingham Palace Road, London, S. W. om onsdagen 16. maj, 1906.

Og vi afgiver hermed den ærbødige erklæring fremover at anse det for at være sandt og i overensstemmelse med Privions of the Statutory Declarations' Act, 1835.
(Sd.) G.R.S. MEAD,
(Sd.) A.M. GLASS.


Erklæret af de to ovenfor nævnte Deponenter på 28 Lincolns Inn Fields, London, W. C., d. 11th December, 1912.

Overfor mig
(Sd.) SIGNATUR UTYDELIG,

En Leder under ed.






 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk