Global Theosophy

Kort introduktion:
Begivenheden, som teksten omhandler foregår i 1877, på den tid hvor H. P. Blavatsky (HPB) og H. S. Olcott i samarbejde med hinanden var i gang med at udarbejde den senere populære teosofiske gennembruds-bog "Isis Unveiled" eller blot Isis. Begivenheden omhandler den turban, som Mester Morya efterlod som et bevis til H. S. Olcott ved en af deres første møder på tomandshånd. Denne turban findes i dag i The Theosophical Society's Hovedkvarter i Adyar i Indien. Her er et billede af turbanen. Mester Morya's Turban med monogrammet M for Morya se nederst til højre på billedet.

Her er selv historien om Turbanen:
"Henry S. Olcott, 1877 - New York City

Vores aftenarbejde med Isis var færdig, og jeg havde sagt godnat til HPB, trukket mig tilbage i mit eget rum, havde lukket døren som sædvanlig, satte mig ned i sengen for at læse og ryge, og var hurtigt fordybet i min bog. Pludselig, mens jeg læste med min skulder vendt lidt imod døren, så kom der et svagt glimt af noget hvidt i det højre hjørne af mit højre øje; jeg drejede mit hoved, tabte min bog i forbavselse, og så tårnende over mig i sin store statur en Orientaler klædt i hvidt tøj, bærende en hovedbeklædning eller turban af ravgul og stribet fabrikat, håndbroderet i fint gul silke.

Et langt ravnehår hang frem under turbanen ned til skuldrene; hans sorte skæg, delte sig lodret på kinden efter Rajput mode, og var bøjet op i enderne og båret over ørerne; hans øjne var levende med ildsjæl, øjne som var på en gang venlige og gennemtrængende i glansen. Han var så stor en mand, og så opfyldt med majestætisk moral og styrke, og så lysende spirituel, og så indlysende hævet over den almindelige menneskehed, så jeg følte mig underdanig i hans nærvær, og bøjede mit hoved og mine knæ som man gør overfor en gud eller en gudelignende person. En hånd blev lagt blødt på mit hoved, en sød men stærk stemme bad mig blive siddende, og da jeg hævede mit blik, så sad Tilstedeværelsen i en anden stol bag bordet.

Han fortalte mig, at han var nødt til at komme i denne krise, hvor jeg havde behov for ham, at mine handlinger havde bragt mig til dette punkt, og at det var mit valg alene hvorvidt jeg og ham skulle mødes ofte i dette liv som kollegaer i arbejdet for menneskehedens bedste, og at et stort arbejde skulle gøres for menneskeheden, og at jeg havde muligheden for at tage del i det hvis jeg ville. Et mysterisk bånd, som han ikke kunne forklare mig nu, havde draget min kollega [HPB] og mig selv sammen, et bånd som ikke kunne brydes, uanset hvor anstrengt det måtte synes til tider. Han fortalte mig ting om HPB, som jeg ikke må fortælle videre, så vel som ting om mig selv, dette vedrører ikke nogen tredie part.

Til sidst rejste han sig, og jeg undrede mig over hans store højde og observerede en slags udstråling hans tilstedeværelse havde- ikke en ydre skinnen, men et blødt lysglimt, som om det var fra et indre lys- åndens lys. Pludselig kom tanken ind i mig: "Hvad hvis dette blot er en hallucination; hvad hvis HPB havde kastet en hypnotisk illusion over mig? Jeg ønskede at jeg havde en håndgribelig ting som kunne bevise overfor mig selv, at han virkelig havde været der. Noget som jeg måske kunne forholde mig til, når han var væk igen!" Mesteren smilede venligt som om han læste mine tanker, aftog sin fehta [turban] fra sit hoved, og sagde venligt farvel og var væk: hans stol var tom; og jeg var alene med mine følelser! Dog ikke helt alene, for på bordet lå et broderet stykke hovedklæde, et håndgribeligt og vedvarende bevis på at jeg ikke var blevet "overset," eller fysisk gjort til nar, men havde været ansigt til ansigt med en af Menneskehedens Ældre Brødre. At løbe hen og banke på HPB's dør og fortælle hende om min oplevelse var den første naturlige tanke, og hun var lige så glad som jeg over at høre min historie, som jeg var over at fortælle den. Jeg vendte tilbage til mit værelse for at tænke, og den grå morgen fandt mig stadig tænkende og konkluderende. Jeg har været velsignet med møder med denne Mester og andre siden da."

[Note: Oberst Olcott beskriver andet steds hvordan Mester Morya forlod hans værelse: "Da jeg spurgte ham om at efterlade mig et håndgribeligt bevis på at jeg ikke var blevet fuppet med et syn, men at han havde virkelig været der. Så aftog han den puggri [turban], som han bar fra sit hoved, gav den til mig, og forsvandt fra mit synsfelt." H. S. Olcott, Theosophy, Religion and Occult Science (London, 1885), p. 123 — Se her: Morya's Turban. Citaterne på original engelsk ] ]

Kilde: Olcott, Henry Steel. Old Diary Leaves: The True Story of the Theosophical Society. New York: G. P. Putnam’s Sons, 1895. Vol. 1 (1874–1878), 377-381.