Global Theosophy

Alt det nedennævnte blev skrevet af hensyn til udbredelsen af sandheden og altruisme, og ikke for at nedgøre nogen, og for at forsvare the Theosophical Society mod det som jeg kalder dens velmente eller mindre velmente opponenter. Og for at forsvare H. P. Blavatsky's gode navn og rygte, og ligeledes andre i samme forbindelse imod uretfærdige angreb på deres eftermæle og integritet. Jeg håber ikke at nogen læsere har noget imod at jeg her i det nedennævnte søger at protestere imod det jeg betragter som et usandfærdige ubehagelige og uretfærdige beskyldninger.

Til at begynde med kan det måske være en god ide at forstå at the Theosophical Society, organisationen, grundlagt af H. P. Blavatsky sammen med andre, herunder H. S. Olcott og W. Q. Judge, var en organisation af en ekstra-ordinær slags og med en organisations-struktur meget forskellig fra næsten enhver anden organisation i verdenen på tiden for dens eksistens i dens tidlige periode, 1875-1891. Den organisatoriske struktur i the Theosophical Society blev forandret senere hen, et eller andet sted efter år 1891, og især efter året 1908, da den sidste af de tre hoved med-grundlæggere var døde.

Den ikke-sekteriske organisations struktur i the Theosophical Society ses mest tydeligt i Vedtægterne for the Theosophical Society fremlagt i året 1890/1891. Et kort meget centralt uddrag angives lige nedenfor.



Vedtægterne for the Theosophical Society i 1890 - et centralt citat:
PUNKT XIII
Overtrædelser

1. Ethvert Medlem som på nogen måde forsøger at involvere Selskabet i politiske stridigheder skal øjeblikkelig smides ud.
2. Intet Medlem, Administrator, eller Rådsmedlem i the Theosophical Society, eller i nogen Sektion eller Center der i, skal udbrede eller fastholde nogen doktrina'er som værende de der fremlægges eller udbredes af Selskabet."
(Oversat til dansk af Morten Nymann. De samlede Vedtægter for 1890-1891 findes her på dansk, eller her på oprindelig Engelsk i fascimile PDF udgave, - Page 33 i PDF, eller page 65 i selve tidsskriftet).


Det ikke-sekteriske koncept i the Theosophical Society indebar at intet læresystem eller doktrinaer blev fremlagt af noget administrativt medlem, eller almindeligt medlem i the Theosophical Society på vegne af the Theosophical Society, men altid på vegne af den enkelte selv; med-grundlæggerne er selvfølgelig inkluderet i alt dette. Der ud over kunne alle være medlem af the Theosophical Society uden at de behøvede at skifte deres religion ud, blot de var i sympati med det ikke-sekteriske koncept og de få altruistiske formål for the Theosophical Society. Dette ikke-sekteriske koncept ser vi ikke i mange organisationer, end ikke i dag. The Theosophical Society følger stadigvæk dette koncept i dag, i en omformuleret version deraf navngivet Tankefrihed (Freedom of Thought) konceptet. Et koncept som siger næsten det helt samme.

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at der er en udbredt mangel på forståelse af dette ikke-sekteriske koncept blandt mange videnskabsfolk, journalister, New Agere, religiøse søgende og andre. Og dette ofte af den enkle grund, at det ikke kendes, eller fordi de fleste mennesker er vant til det almindelige religiøse koncept, hvor religiøse lærere fremlægger en lære mere eller mindre som en tro. Nogle gang er der andre grunde, som for eksempel en påstået religiøs agenda som søger at nedgøre the Theosophical Society.

Det ovenfor nævnte ikke-sekteriske koncept i the Theosophical Society vil det være godt at huske på ved læsningen af resten af denne artikel.

I mange måneder har vi nu set en artikel af Richard Ihle blive givet en unik prominent placering på forsiden Theosophy.Net af denne Engelske hjemmeside og dens forum. Jeg nævner denne artikel fordi den på en rosende måde fremhæver bogen af K. Paul Johnson som hedder "Masters Revealed: Madame Blavatsky and the Myth of the Great White Lodge", og samtidig virker nedvurderende med hensyn til the Theosophical Society på en måde som er i modstrid med sandheden som jeg kender den.

(Se venstre kolonne på hjemmesidens forside her, Theosophy.Net - hvor nogen, her har brugt en tid på at lave et specielt foto, lige under overskriften som med fed skrift siger - "Features on Theosophy.Net”. Fotoet angiver et link som siger: ”General Theosophy Vol. 1 #1-100 by Richard Ihle” med et link til artiklen af Richard Ihle navngivet: "Introduction to General Theosophy 1-100;" - Posteret af TheosNet d. 22 april, 2013 at 5:00am, siger artiklen selv.)

Jeg vil nedenfor fremlægge nogle få af mine egne synspunkter og opfattelser om denne artikel og bogen "Masters Revealed" af K. Paul Johnson. Jeg gør det på grund af dens indhold og fordi forskellige personer involveret med dette forum på Internettet, synes at gøre sig kontinuerte anstrengelser - enten bevidst eller ubevidst - med hensyn til at kaste et dårligt lys over the Theosophical Society og hvordan det oprindelige blev dannet og organiseret, samt dets formål.



*** A ***
Richard Ihle skriver - oversat til dansk:
"Teosofiske organisationer har næsten haft succes med at gøre den bemærkelsesværdige 19-hundrede-tals Russiske kvindes skriverier den foretrukne definition for ordet Teosofi- på den samme fejlagtige måde, måske, som Frederick Nietzsche's skriverier-og kun Frederick Nietzsche's skriverier-kan måske blive fordrejet til at være den foretrukne definition for ordet filosofi."

Morten Nymann siger:
Ordene ovenfor inkluderer derfor også det nuværende Theosophical Society med dets hovedkvarter i Adyar.

Nå, men det er noget af en beskyldning fra hr. Richard Ihle (og jeg burde inkludere administrationen af forummet), er det ikke?

Min kort formulerede definition af udtrykket - teosofi - indebærer ikke et enkelt sæt af doktriner baseret på en enkelt forfatter, eller et ortodoks tankesystem, men udtrykket betegner: hvert individs teori om meningen med livet så vel som hver individs søgen efter meningen med livet, så vel som almindelig filosofiske opfattelser og transcendental filosofiske opfattelser, og mere.

(Se også H. P. Blavatsky, med-grundlægger af the Theosophical Society som siger: "Teosofi er bestemt ikke en filosofi, men inkluderer ganske enkelt enhver filosofi lige som enhver videnskab og religion."...og mere. Se referencen "PHILOSOPHERS AND PHILOSOPHICULES", BCW, Vol. XI, p. 434.)

Og hvad ser vi at Richard Ihle baserer hans påstand eller beskyldning på? Svar: Ikke noget som helst i den omtalte artikel. Og siden filosoffen Nietzsche ikke har noget som helst at gøre med udtrykket - teosofi - (og som umiddelbart er misforstået af Richard Ihle) sådan som udtrykket blev brugt af H. P. Blavatsky og andre medlemmer af the Theosophical Society, så undrer jeg mig over hvorfor Nietzsche's navn kan bruges som sammenligningsgrundlag. Teosofi angivet af H. P. Blavatsky er som udtryk et koncept og ikke en bestemt lære eller filosofi. Det er der desværre ikke mange som forstår i selv i vores nutid, når de omtaler the Theosophical Society og bruger udtrykket teosofi.

Når vi oplever at dette er tilfældet, så mener jeg at vi beskæftiger os med det som personer der bruger Internettet kalder: at fremlægge skadelige synspunkter. Og da det i følge forummets egne regler ikke er tilladt at "fremlægge skadelige synspunkter" på det selv samme forum hvor artiklen er posteret, nemlig Theosophy.Net - så undrer jeg mig over hvorvidt personerne bag forummet har ærlige motiver eller blot er uvidende om definitionen af ordet - teosofi. Jeg vil hjertelig gerne byde dem velkommen med hensyn til at vise os alle hvordan sådan en beskyldning baseret på intet solidt grundlag af bevis - burde posteres på en så prominent plads på hjemmesidens forum's forside i så lang tid. Hvilken etisk motivation er bag sådan en ubegrundet påstand og uheldig næsten bagvaskende metodologi?

Baseret på det ovennævnte vil jeg ganske enkelt konkludere at personerne bag forummet ikke udbreder altruisme, men, enten bevidst eller ubevidst, udbreder udokumenterede angreb på teosofiske organisationer, her især the Theosophical Society. (Se her også omtalen af bogen “The Masters Revealed” og mine kommentarer nedenfor om denne bog), eller så har de formuleret dem selv på en uheldig måde og ligeledes forfatteren til artiklen Richard Ihle. Jeg inkluderer her personerne bag forummet, fordi jeg mener at Richard Ihle ikke selv lavede og lagde billedet ind i venstre kolonne på forummets forside, med mindre han var givet special adgang til forummet. Og fordi personerne bag forummet har tilladt adgangen til denne artikel at blive givet en så prominent plads i så lang tid.

Richard Ihle og personerne bag Theosophy.Net overtræder, sådan som jeg ser det, deres egne regler for forummets virke. Og jeg og andre undrer os derfor sikkert over hvilke form for altruisme disse personer er et udtryk for? Jeg skriver alt dette på den mest velmente og venlige måde, fordi personerne bag forummet og Richard Ihle, har måske blot overset det hele, og taget fejl uden at ville det på dette og flere af de områder jeg her berører i artiklen.

Jeg vil søge at dokumentere mine synspunkter ved at citere følgende for Theosophy.Net forummets regler...

Reglerne for forummet Theosophy.Net siger blandt andet:
"1. kommentarer af en diskriminerende og skadelig natur: Under ingen omstændigheder bør der være diskriminering baseret på sådan noget som race, køn, alder, position i samfundet, religiøse eller politisk afilliering, seksuel orientering eller andre fejende kategoriserende grundlag ikke anført her. Almindeligt fornuft skal observeres hvis man er i tvivl; hvis dine kommentarer åbent er skadelige imod nogen gruppe, så skal de ikke posteres."
(Rules of the Road for Theosophy.Net forummet)


Jeg mener, at ordene af Richard Ihle i hans artikel er formuleret på en skadelig måde, og uden nogen dokumentation med hensyn til hans beskyldninger. Men, da jeg ikke er medlem af dette bestemte forum Theosophy.Net - så kan jeg blot være ligeglad hvis ikke det var for den ubehagelige måde at angribe andre organisationer på, the Theosophical Society inkluderet, - og - så på den samme tid forbuddet mod at de samme medlemmer af disse teosofiske organisationer har ret til at ytre sig på dette samme forum, nemlig Theosophy.net. Et forum som forbyder udvekslinger af en Teosofisk relateret natur som har sit grundlag i det oprindelige Theosophical Society og senere tidlige forgreninger heraf, eller forskellige senere forgreninger.

Se her:
Vilkår for brug - "Med dette in mente, vil vi ikke tillade nogen debatter af de Teosofiske organisationer, HPB, hendes Hengivne, Kosmo-sofier, eller andre organisationer og religioner der er udgået fra hendes Doktrinske Synkretisme."
(Terms of Service for Theosophy.Net forummet)

Med det ovennævnte i mente, så kan man ikke undgå at undre sig over hvorfor artiklen af Richard Ihle er blevet tilladt en så prominent plads af administratorerne bag Theosophy.Net forummet - fordi den udgør en klar udveksling om forhold som er forbudte i reglerne for forummet. Vi kan kun spørge, og håbe på et svar. Intet svar er ankommet endnu.

Et større antal medlemmer af teosofiske organisationer (relateret til Blavatsky og Olcott Theosophical Society eller forgreninger heraf) er blevet smidt ud af forummet Theosophy.Net gennem dets korte levetid, på cirka fire år, blot fordi de tillod dem selv at være kritiske overfor de som baseret på intet solidt grundlag angreb teosofiske organisationer. Den ovennævnte artikel som er blevet givet en så prominent placering på forummets forside i flere måneder synes tydeligt at være et eksempel på en mærkelig selv-modsigende holdning hos dette forum og dets administratorer.



*** B ***
Richard Ihle skriver videre - oversat til dansk:
"DEN SANDE TROENDE, er, selvfølgelig også titlen på en bog af havnearbejder/filosoffen Eric Hoffer. Her er en mindre variation af en af hans mindeværdige indsigter: "Enhver stor sag begynder som en ide, bliver en bevægelse, bliver en forretning, og degenererer til sidst til et svindelnummer." Lad mig skynde mig at sige at jeg ikke tror at den åbne indsnævrede definition har gjort enhver Teosofisk organisation til et svindelnummer. Indenfor for eksempel the Theosophical Society i Amerika, er der stadigvæk en betydelig, oprindelig-ide "søgende-efter-Sandheden" komponent blandt medlemmerne-selv om en sådan "Efterforskning" ikke altid betyder at en person, på fuldkommen lige organisatorisk grundlag med andre medlemmer, kan forlade sig på hendes eller hans egne intuitive forståelser snarere end at godtage H. P. Blavatsky's og/eller hendes "Mestres" skrevne autoritativt."

Morten Nymann siger:
Da reglerne på forummet Theosophy.Net hvor denne artikel af Richard Ihle er posteret siger at forummet ikke har nogen preferencer for nogen Teosofisk organisation frem for andre, og, at det på ingen måde er affilieret med nogen af dem (se FAQ sektionen for forummet som siger: "Vi er ikke affilieret på nogen måde med de forskellige Selskaber og relaterede organisationer som er blevet dannet fra strømmen af teosofi påbegyndt af Helena P. Blavatsky") - så synes det mærkeligt for nogle læsere at Theosophical Society Amerika (hvor vidt det er Pasadena eller Adyar versionen er lidt uklart) fremhæves positivt, mens andre ikke bliver det - eller tager jeg fejl?

Artiklen vil ikke usandsynligt blive angivet til ikke er være et udtryk for forummets politik. Men hvorfor så give denne artikel en så prominent placering på forummet flere måneder i træk, med mindre administrationen af forummet står bag dens indhold?

Jeg vil lade læserne vurdere, hvorfor en sådan artikel fortjener en så prominent placering på en hjemmeside og forum som synes dedikeret til at kaste mudder efter teosofiske organisationer - undtagen måske the Theosophical Society Amerika, umiddelbart bedømmes bedre end andre teosofiske organisationer, selv om den også angives som problematisk, og hvor det alt sammen ikke er baseret på nogen dokumentation om hvorfor.



*** C ***
Richard Ihle skriver videre - oversat til dansk:
”Nej, mine synspunkter er at de nationale og international Teosofiske organisationer som jeg er bekendt med i det mindste ikke er svindelnumre; snarere, kan de måske være i deres næstsidste "forretnings" faser. . . . Men det skal, imidlertid, noteres, at jeg end ikke havde mistanke om at de var degenereret fra deres "bevægelses" fase førend for nogle få år siden hvor der skete så megen ståhej over den Amerikanske Sektions beslutning om ikke at publicere Paul Johnson's bemærkelsesværdige interessant og værdifulde bog, THE MASTERS REVEALED. Ikke kun blev denne bog ikke publiceret af the Society, men det syntes også som om at visse vel-placerede enkeltindivider på en måde officielt "lænede sig imod det" på en meget defensiv måde som jeg ikke har set før med hensyn til nogen anden bog.

Johnson’s problem: Sandsynligvis hans forslag at Madam Blavatsky's "Mestre" kan have været, eller i det mindste modelleret efter, nogle historiske, alt-for-jordnære mennesker, hvor ingen af dem var kendte for deres evner til at gøre overnaturlige ting så som at komme til syne eller dematerialisere ved brug af viljen eller "kaste" myndige skrevne beskeder ud af "den blå luft" og så lade dem falde fra lofter ned i folks skød.

The Society's problem: Sandsynligvis dens realisering af at Johnson’s blotte dødelige, alt-for-almindelige-kaliber Mester-undersøgelser kunne formindske H. P. Blavatsky's min-Budbringer-er-bedre-end-din autoritet med hensyn til det som efter den almindelige mening var blevet "Kommunikeret" til hende om skabelsen af universet, de nøjagtige detaljer om livet-efter eksistensen og reinkarnation, og hvad en "proto-person" ("Lemurianer") som levede for 18 millioner år siden havde til frokost. Når alt kommer til alt, borttag Englen Moroni og de Gyldne Plader, og alt det som er tilbage er Joseph Smith, Jr., blot med hans egen personlige viden, fortællende vordende nye Mormoner at de Amerikanske Indianere i virkeligheden er Israels tabte stamme.

En sådan nedgradering af et vel-reklameret Speciel-Speciel-Prioritets Brev kunne uden tvivl være skidt for religions-forretningen i Salt Lake City, Utah; ligeledes, uden tvivl også skidt for religions-forretningen i Wheaton, Illinois, og Adyar, India.”

Morten Nymann siger:
Problemet som jeg har med det ovennævnte er at vi her har en partisk holdning. Først og fremmest så er the Theosophical Society i Adyar ikke nogen profit-skabende organisation, og, den er ikke en sekt, men ikke-sekterisk, selv om den ikke utænkeligt har visse problemer i dag med at leve helt op til at blive opfattet som ikke-sekterisk udad til af mange.

Vi vil igen lægge vægt på den sandhed at the Theosophical Society er en absolut ikke-sekterisk (Tankefrihed - Freedom of Thought) organisation og var det fra begyndelsen i 1875. Man kan selvfølgelig stille spørgsmålstegn ved om den gør et godt nok stykke arbejde med hensyn til at fremføre dette budskab i dag. Men dette er et helt andet forhold. Sandheder er sandheder. Og Richard Ihle synes ikke at kende til dette ikke-sekteriske koncept eller vælger at ignorere det i hans artikel og ordene af ham i passagen citeret lige ovenfor.

Og vi har også en partisk holdning hos Richard Ihle i hans artikel, fordi en ENKELT bog gives som eksempel i denne artikel af Richard Ihle. Ikke af mig, men af Richard Ihle. Og fordi det sker, så vil jeg være nødt til at adresse det af den simple grunf, at hvis den Teosofiske Organisation som anklages skal angives med et så skidt betegnelse på grund af en enkelt mulig fejl (som jeg afviser at den er!) - nemlig at ikke tillade bogen af K. Paul Johnson bliver publiceret af den som den noble organisation den er, som følger så godgørende formål som den gør. (Jeg mener ikke at forfatteren bag artiklen ville stille spørgsmålstegn ved at det ikke-sekteriske Theosophical Society udbreder noble formål - sammenlignet med næsten enhver anden organisation på denne planet? - Gør han?)

Man ville næsten nå til den konklusion ved at læse artiklen at Richard Ihle er ekstremt glad for bogen af K. Paul Johnson. Fordi det at give en enkelt bog en så prominent position blandt alle andre publiserede bøger i en sådan artikel synes at være helt ekstraordninært, når vi også tænker på at artiklen er blevet givet en så prominent placering på forummet Theosophy.Net i så langt tid. - Og så bruge denne enkelte bog som grundlag for nedsættende bemærkninger om de teosofiske organisationer - the Theosophical Society inkluderet, uden nogen reel dokumentation er mistænkeligt. Men, måske jeg læser hensigten med artiklen forkert.

Lad mig søge at forelægge problemet med hvorfor bogen af K. Paul Johnsonn "The Masters Revealed" ikke blev publiceret af the Theosophical Society, sådan som jeg ser det. Hvis nogen - for eksempel - spurgte the Theosophical Society om at de ville publicere en ny udgave af "Mein Kampf" af Hitler, så tror jeg ikke nogen ville tøve med at sige at det burde ikke gøres. Det samme med for eksempel Darwin's "Arternes Oprindelse". Okay? Så langt så godt.

Så har vi for eksempel artiklen af Elliot Coues navngivet "Blavatsky Afsløret!"
Med undertitlen: "Tartar Dragen Tæmmet af en Smithsonian Videnskabsmand. Hierofant Olcott's Teosofiske Elefant. Hvordan Ringledere Arbejder. Falsknerierne med Fup Mahatmaer og Humbug Fænomener"

- Skulle man seriøst overveje at publicere en sådan artikel som en pænt indpakket pjece? Jeg svarer klart, Nej!

Så hvor skal vi fastlægge demarkations-linien med hensyn til hvad der kan publiseres og hvad der ikke kan?

Jeg vil her søge at give min opfattelse af det.

Jeg mener, at ”The Masters Revealed” by K. Paul Johnson enten er et velment forsøg på at fremlægge en teori om Blavatsky's Mestre (andres opfattelser af de samme Mestre selv om dette er meget nedtonet i bogen), søgt fremlagt som en oprigtig videnskabelig efterforskning og konkluderende analyse af teorien - eller - den anden version, et bevidst forsøg på at kalde H. P. Blavatsky en løgner og at tildække den offentlige mening med den opfattelse at the Theosophical Society ikke var andet end en falsk og fup humbug organisation og en sekt af den værste slags, med en skjult agenda. Og at H. P. Blavatsky var en spion og en svindler.

Som jeg ser det, er det store problem, at slut-resultatet af denne bog er den sidste negative opfattelse af the Society og H. P. Blavatsky, og ikke den første version. Og K. Paul Johnson bærer selv skylden for dette resultat, på grund af (måske hans skødesløse) formuleringer og brug af ord om hvad the Theosophical Society oprindeligt handlede om og ukorrekt vægtlægning af det i formuleringer gennem hele hans bog. Jeg vil selvfølgelig søge at dokumentere mine påstande. Se dokumentationen nedenfor.

Det mindre problem er som jeg ser det, også, grunden som the Theosophical Society gav for ikke at publicere bogen. Denne grund blev ikke og jeg mener har ikke været klart dokumenteret, og officielt kun vagt, og er i dag en af årsagerne til at the Theosophical Society kontinuert mødes med opposition fra forskellige søgende efter det som disse søgende - selv - kalder sandhed.

Det store problem er som jeg ser det, også, at hele teorien som bogen af K. Paul Johnson er baseret på - ikke er blevet fremlagt på en strikt, og jeg vil endda sige, at den ikke er fremlagt på en ærlig objektiv videnskabelig måde - fordi den så tydeligt mangler meget ubredt vitale og centrale mod synspunkter som er givet af den som står som anklaget for at være en løgner - nemlig H. P. Blavatsky. H. P. Blavatsky påstod aldrig at Mester K.H. og Morya var luftspejlinger, eller astrale billeder, men påstod at de var virkelige Mestre som kunne materialisere sig selv i det fysiske og som ligeledes levede i det fysiske, så vel som i det som hun kaldte det "astrale". Mere end en par håndfulde af teosoffer så dem i det fysiske ifølge tilgængelig dokumentation. (Se f.eks. her: "Part 1 - Johnson's Thesis in Light of Colonel H.S. Olcott's Testimony about the Masters". Eller H. P. Blavatsky i The Key to Theosophy: --- "SPG. - Men, disse Mestre eksisterer selvfølgelig? TEO. - Det bekræfter vi at de gør.", page 298. og andre referencer kan fremfindes hvis der er behov.) Og dette er i skarp kontrast med de forskellige under-teorier fremlagt af K. Paul Johnson. Når en bog indeholder så centrale fejl, så har jeg en tendens til at lade bogen ligge og ikke publisere den.

Se også Forordet til bogen "The Masters Revealed": "Hr. Johnson's okkuperer den midterste linie. Han har tydeligvis stor respekt for HPB, men han har ingen illusioner med hensyn til hendes ondsindede og endda de mørke sider af hendes personlighed." p. xvii.

Et forord som er blevet tilladt i bogen af K. Paul Johnson selv. Denne respekt som K. Paul Johnson ønsker at Forordet skal give indtryk af, ligger, skal vi lidt senere nedenfor se, på et meget lille sted.

Jeg påpeger at selv om forfatteren til Forordet i bogen "The Masters Revealed", J. Godwin fortæller læseren at K. Paul Johnson kun fremlægger et "foreslag," så påstår K. Paul Johnson selv at han fremlægger en "overbevisende opfattelse af sagen". (Se henholdsvis p. xviii, og p. 5-6)

- Man bør tænke sig om før man søger at få ens bog publiceret af den samme organisation, hvor man søger at tilklistre dens med-grundlægger med at være en løgner baseret på utilstrækkelig og endda ukorrekte data.
Jeg tror at Richard Ihle, K. Paul Johnson og en række andre vil være enig med mig i dette hvis de var ærlige og etiske med hensyn til det hele, og søgte sandheden for sandhedens skyld, og altruisme. Det samme gælder en tilsvarende tilklistring af the Theosophical Society.

Jeg vil selvfølgelig søge at dokumentere dette synspunkt. Her er nogle dokumentationer med referencer nedenfor.

a) Forordet side xviii siger i "The Masters Revealed" af K. Paul Johnson, (1994):
"Denne bogs tema er at HPB's Mestre ikke var de Himalaya viismænd som hun opfandt for at vildlede hendes samarbejdende venner, men en stor gruppe af mennesker og nogle få kvinder som hjalp, var opmuntret til, eller samarbejdede med hende, i et livsværk som ikke kun var åndeligt men socialt idealistisk og voldsomt politisk. Det var selvfølgelig drevet af HPB's søgen efter åndelig sandhed. som hun til hendes bedste tilfredsstillelse fandt i Mahayana Buddhismen, og med henblik på måder at fremlægge det for verdenen. Men den emotionelle energi til hendes aktiviteter kom lige så ofte fra et had imod undertrykkelse, uanset politisk, som med Indien af Britterne, eller religiøst, som med hensyn til hele civilisationen af den Kristne Kirke."

Morten Nymann siger:
Jeg mener at ved at tillade denne passage i forordet til hans bog, så udelukker K. Paul Johnson automatisk sig selv for at få hans bog publiceret hos the Theosophical Society Adyar. Grunden til dette, set fra mit perspektiv, er ikke at bogen er en teori og kritik af Blavatsky. Fordi, hvorfor ikke søge at finde ud af sandheden om det hele? Årsagen er, som jeg ser det, snarere, at bogen er en fuldkommen rå beskyldning - og - en beskyldning som er fyldt med fejl, partiskhed og endda fejltagelser i hele bogen, og uden et fokus på kerne-temaet altruisme som var meget centralt for the Theosophical Society Adyar og H. P. Blavatsky og mange andre, og stadigvæk er det.

- Ved at tillade den ovenfor nævnte passage i forordet i hans bog, så når han med det samme et niveau af ikke at blive opfattet som en seriøs videnskabsmand som udfører seriøs forskning men som en person der i forvejen har en agenda og en økse at slibe - nemlig at tilklistre en eneste person med at være det som kaldes - hadefuld og endda en fuldkommen løgner - selv om mange beviser er i opposition til et sådant synspunkt.
(Jeg mener ikke at jeg behøver at dokumentere det. “The Key to Theosophy” af Blavatsky vil alene være tilstrækkeligt, hvis man læser den omhyggeligt. Og jeg vil tilføje the Constitution and Rules of the Theosophical Society som de er angivet i perioden 1875-1891.
http://www.teozofija.info/tsmembers/Rules_1890.htm - eller -
http://www.theosopher.net/dzyan/theosophist/theosophist_vol_12_convention_report_1890.pdf
(Side 33 i PDF, eller side 65 i selve tidsskriftet) ).

- Hvis "temaet" som er nævnt i den ovenfor nævnte bog af K. Paul Johnson i Forordet var ægte, nemlig at Blavatsky var hadefuld på den nævnte måde, så mener jeg ikke at noget medlem i the Theosophical Society ret meget ville modsætte sig at få en sådan bog publiceret organisatorisk betragtet. Men hele problemtikken med det nævnte "tema" fra citatet ovenfor er, at det er en meget hård beskyldning at fremlægge om en person som uden tvivl gjorde en hel masse - for at forene alle religioner, sekter og nationer under et fælles etisk system, baseret på evige sandheder. (Se ”The Key to Theosophy”, by Blavatsky, p. 2-3) - Ordet "hadefuld" i det ovenfor nævnte citat hviler ikke på et solidt grundlag af bevis - og - endda overfladisk efterforskning af en ægte videnskabsmand vil let vise dette. Så bogen begynder med en forudsætning som fra starten er baseret på en falsk antagelse eller i det mindste en antagelse som rigtig mange beviser og dokumentation taler imod. Og jeg vil derfor anse det for vanskeligt at publisere den i nogen absolut ikke-sekterisk organisation som søger at udbrede altruisme - uanset den blev kaldt the Theosophical Society eller noget helt andet når den var baseret på den samme organisations-struktur som the Theosophical Society oprindeligt var; the Theosophical Society har en lidt anden organisations-struktur, selv om konceptet med Tankefrihed stadigvæk er en del af grundlaget for the Society og dens aktiviteter. Religiøs dogmatisme og fanatiske religiøse opfattelser er selvfølgelig i opposition til enhver oprigtig udbredelse af altruisme ganske enkelt fordi disse koncepter hviler på ønsker om autoritet, noget som altruisme indlysende er i opposition til.
(Se for eksempel videnskabsfolk som Anti-sekt psykologer og de som kendes som videnskabelige og psykologiske Exit-Counsellors med hensyn til det sidsnævnte synspunkt.)


b) Forordet af J. Godwin i den samme bog "The Masters Revealed" på side xviii i "The Masters Revealed" by K. Paul Johnson, (1994):
"For doktrinære Teosoffer, vil åbenbaringerne og teorierne i del 2 og 3 være mindre velkomne. Hr. Johnson's opfattelse-og han gør det klart at den ikke er mere end dette- er at Mahatmaerne Morya og Koot Hoomi er fiktive Tibetanske personer som skjuler sig under vel-dokumenterede historiske skikkelser: Ranbir Singh og Thakar Singh. Med en detektivs evner, afdækker han HPB's og Olcott's relationer til disse mænd, og forklarer hvorfor de blev anset for at være så vigtige med hensyn til at bliver ophøjet på denne måde."

Morten Nymann siger:
Igen, ser vi at der er et betydeligt antal af andre medlemmer af the Theosophical Society som påstod at de havde mødt en eller begge de to nævnte mestre - og mødt dem i det fysiske. Og ingen af dem afslørede Blavatsky som en løgner med hensyn til dette. End ikke W. T. Brown som senere blev en Katolsk Præst. Han indrømmede at have set Mester KH (navngivet Thakar Singh af K. Paul Johnson), og påstod aldrig at Mester KH ikke lignede det senere udfærdigede portræt af ham.
(Se W. T. Brown's egne opfattelser om dette i hans egen beretning, her. En beretning skrevet efter han forlod the Theosophical Society: http://www.blavatskyarchives.com/brownoccultism.htm - eller en mere fyldig beretning her - http://groups.yahoo.com/group/theos-talk/message/57773)

Hvordan kan en videnskabsmand som udfører ærlig efterforskning nå frem til den konklusion at disse to mestre kun var fiktive uden at foretage en korrekt efterforskning indenfor området af beviser og påstande? - Disse opfattelser og påstande i bogen udgør derfor en konklusion som ikke hviler på noget solidt grundlag; og er tilsyneladende baseret på en materialistisk opfattelse og ikke ud fra en filosofisk synspunkt som tillader paranormale fænomener. Og disse fakta fra andre som påstår at have set Mesteren i det fysiske, mens H. P. Blavatsky var fraværende, er ikke dækket i bogen af K. Paul Johnson. Derfor er efterforskningen ikke en særlig objektiv forskning efter fakta videnskabeligt betragtet. Dette er en anden grund til ikke at publicere denne bog gennem the Theosophical Society.


c) Dokumentation med hensyn til at sætte udtrykket "teosofi" lig med Blavatsky's fremlagte lære kaldt teosofi - kan ses på side 1-2 i "The Masters Revealed" by K. Paul Johnson, (1994).
Ved at gøre dette så viser man tydeligt uvidenhed om hvad udtrykket "teosofi" oprindelig betød i the Theosophical Society. Eller at ignorere faktaene om det. (Se for eksempel BCW, Vol. XI, p. 434-435 og mere.) Man tilklistrer dermed the Theosophical Society med at være en sekt, dvs. en organisation med ledere som fremlægger doktriner på vegne af medlemmerne og organisationen. Og dette alene kan få en til at afvise publiceringen af K. Paul Johnson's bog. Side 1 siger det hele med de første ord med stor skrift: "DEN MODERNE TEOSOFISKE BEVÆGELSE er baseret på en lære som Helena Petrovna Blavatsky (HPB) påstod at have åbenbaret via levende mennesker hun kaldte adepter, Mestre, eller Mahatmaer."

Morten Nymann siger:
Sådan et falsk standpunkt som her fremlægges af en forfatter som påstår at udføre (objektiv?) efterforskning er alene en grund til ikke at få bogen publiceret hos the Theosophical Society. Altså, efter min opfattelse. Jeg mener at et antal af andre søgende vil være enige med mig i dette. Og at basere ens bog på en sådan falsk forudsætning og opfattelse ender tydeligvis i håbløst forvrængede og usande resultater. Jeg vil igen gentage det som jeg skrev i begyndelsen af denne artikel, ganske enkelt fordi den ikke-sekteriske koncept i the Theosophical Society var og er stadigvæk så meget misforstået af journalister, videnskabsfolk, og New Age søgende, og søgende af næsten enhver slags.

Det oprindelige the Theosophical Society var en absolut ikke-sekterisk organisatione i dens Vedtægter og Regler fremlagt i 1890-1891: "The Theosophical Society er absolut ikke-sekterisk, og ingen tilslutning til nogen formuleret tro eller trosretning, skal forlanges som en kvalifikation for medlemskab; men enhver ansøger og ethvert medlem skal være i sympati med bestræbelserne på at skabe kernen i et Menneskehedens Universelt Fællesskab."
.......
”PUNKT XIII
Overtrædelser

1. Ethvert Medlem som på nogen måde forsøger at involvere Selskabet i politiske stridigheder skal øjeblikkelig smides ud.
2. Intet Medlem, Administrator, eller Rådsmedlem i the Theosophical Society, eller i nogen Sektion eller Center der i, skal udbrede eller fastholde nogen doktrina'er som værende de der fremlægges eller udbredes af Selskabet, ”
(Se The Theosophical Society Convention Report, January 1890-1891 – page 65
http://www.theosopher.net/dzyan/theosophist/theosophist_vol_12_convention_report_1890.pdf )

Og at fejle i at forstå dette vil alene meget sikkert forhindre bogen “The Masters Revealed” af K. Paul Johnson i at blive publiceret af the Theosophical Society. Det er min opfattelse.


d) Side 2 i "The Masters Revealed" af K. Paul Johnson, (1994) siger:
"Mest betydelig blandt de konverterede var avisredaktøren A. P. Sinnett..."

Morten Nymann siger:
The Theosophical Society modtager ikke folk som konvertitter, som om de var konvertitter til en sekt, hvilket klart er den formulering K. Paul Johnson søger at få den gennemsnitlige læser til at tro. Jeg vil igen referere til ordene som jeg lige citerede ovenfor fra Vedtægterne og Reglerne fremlagt i 1890-1891 for the Theosophical Society. The Theosophical Society klart absolut ikke-sekterisk i dens organisatoriske struktur. Og for at blive medlem af den så behøvede man ikke at konvertere til en tro på nogen mester, eller, afsige sig ens egen religiøse trosopfattelse. De eneste krav var en udtrykt villighed til at overholde de sandhedssøgende formål i the Society og dens noble ikke-sekteriske ide mens man forsøgte udbredelsen af altruisme blandt mennesker med meget forskellige trosopfattelser og religioner, osv., osv. Mottoet hos the Theosophical Society var når alt kommer til alt: Der er ingen Religion Højere end Sandheden", hvis nogle læsere skulle have glemt det, eller være udvidende om det.

K. Paul Johnson fejler her klart i at anerkende dette centrale aspekt ved the Theosophical Society. Dette er sådan jeg læser disse ord og passager.


e) Det samme forvrængede synspunkt kan ses på mange sider i K. Paul Johnson's bog.
Her er en reference som viser det samme:
"Ved 1884, havde Teosofien erhvervet sig mange Indiske disciple,...", side 2.


f) Side 5-6 i "The Masters Revealed" af K. Paul Johnson, (1994) siger:
"Da strømmen af Mahatma breve var på sit højeste i de tidlige 1880'ere, blev the Society affilieret med en Sikh reform organisation, Singh Sabha,..."....."The Theosophical Society blev også forbundet med andre reform organisationer, så som the Indian Association og the Indian National Congress, hengivet til genoplivelsen af Indisk kultur og den eventuelle opnåelse af national selv-bestemmelse."

Morten Nymann siger:
The Theosophical Society var aldrig affilieret ej heller forbundet med the Indian National Congress på nogen måde officielt, i årene 1875-1891 - på den måde K. Paul Johnson beskriver det. Blot fordi nogle medlemmer af the Theosophical Society var med-grundlæggere af the Indian National Congress så kan det ikke på nogen måde indebære at the Theosophical Society, der som citeret ovenfor var ikke-politisk pludselig blev politisk. Der synes at være en forvirret opfattelse i sindet hos forfatteren K. Paul Johnson med hensyn til hvordan en absolut ikke-sekterisk organisation opererer versus en sekterisk.


g) Side 7-8 i "The Masters Revealed" af K. Paul Johnson, (1994) siger:
"Men liggende bag ved disse fælles mål var forskellige skjulte agendaer. At Frimurer og Rosenkreuzer Mestre bag dannelsen af TS sigtede efter at fremføre HPB som en nitten-århundredes efterfølger til Cagliostro. Deres hovedinteresse var en genoplivning af Vestlig okkultisme og en modsætten sig dogmatisk Kristendom. Efter ankomsten i Indien, tjente HPB en anden skjult agenda defineret af maharajaerne og religiøse ledere som hun hemmeligt var allieret med. Bredt defineret, var deres mål genoplivning af Indisk kultur og social reform"
("The Masters Revealed: and the Myth of the Great White Lodge", 1994, p. 7-8)

Her siger K. Paul Johnson baseret på manglende solide beviser andet end hans tilsyneladende mistænksomme(?) natur at bag ved formålene i the Theosophical Society ( som klart var noble og stadigvæk er meget noble og medfølende i dag, og ikke-sekteriske, som gentaget ovenfor af mig) var en anden SKJULT AGENDA af en natur baseret på nogle mestre som K. Paul Johnson påstår er af en Frimurer og Rosenkrezer natur. (Hvilke mestre K. Paul Johnson refererer til er her uklart fordi de to Mestre KH og Morya som K. Paul Johnson meget ofte nævner kan ikke blive betegnet med sådanne udtryk med det døde bogstav. Med mindre man også vil kalde Esoteriske Buddhister for Frimurere og Rosenkreuzere. Men måske.) - Og - den skjulte agenda - var ifølge K. Paul Johnson påstået til at være at gøre H. P. Blavatsky til en slags ny Cagliostro skikkelse i det 19'ende århundrede. Denne dristige påstand af K. Paul Johnson er ikke dokumenteret på nogen måde i hans bog "The Masters Revealed". Og denne påstand fremføres på trods af de noble formål i the Theosophical Society - og - K. Paul Johnson nedgør derved klart disse noble formål til at være af mindre betydning end en Blavatsky Guru rolle. Dette er en fuldkommen uretfærdig beskyldning. Og den fejler i at forstå hele hensigten med the Theosophical Society som jo var at modarbejde tanken om autoriteter i religioner og sekter. At fejle i at forstå disse forhold vil som jeg ser det alene forhindre bogen “The Masters Revealed” af K. Paul Johnson i at blive publiceret af the Theosophical Society.

Og mere kunne fremlægges. Alt det ovennævnte blev skrevet af hensyn til sandheden og altruisme, og ikke for at nedgøre nogen, og er skrevet for at forsvare the Theosophical Society overfor det som jeg betragter som dens opponenter.


Misforståelser forekommer når folk udveksler ord på skrift. Lad os i det mindste søge at forbedre os og hjælpe hinanden.


Alle det ovenfor nævnte er selvfølgelig kun mine opfattelser. Jeg vil hjertelig gerne modtage alle velmente forbedringer af det ovennævnte.