Global Theosophy

En mand gik hen til en åndelig underviser og beklagede sig over, at selv om han fik en åndelig vejledning fra sin nuværende underviser, - så ville han gerne have noget mere attraktivt end den form for instruktion, som han blev givet.

Underviseren tillod ham, så at blive optaget i sin gruppe for en tid, og lod ham gennemgå så hårde øvelser at han ikke kunne udholde dem, og derfor vendte tilbage til sin oprindelige underviser.

En af underviserens disciple sagde :
"Jeg er sikker på, at hvis den nyankomne var blevet behandlet mere blidt i starten, så ville han have vænnet sig til de svære prøvelser, og ville så ikke være gået bort fra den åndelige gruppe."
Dennes underviser kaldte sine disciple sammen og sagde til dem :
"Der var en gang en dommer, lagde vægt på at blive bestukket før han ville høre på en sag eller endda underskrive et dokument. Folk afskyede ham, men siden han var blevet ansat af højere magter, så var der ikke noget de kunne gøre.
Da dommeren døde, så fik hans søn hans embede. Han, sørgede derimod for at få folk til at betale ham penge selv om, der reelt var en sag eller ej, og uanset om der skulle skrives under på et dokument eller ej. Og det varede ikke længe inden folk på det nærmeste bad og ønskede at den tidligere afskyede og afdøde dommer nu ville have være der i stedet. 'Han plejede', sagde de, 'at lade os være i fred og give os nogen retfærdighed...'
Disciplen som vendte tilbage til sin tidligere underviser var nødt til at have oplevelser som ville give ham mulighed for at værdsætte den undervisning, som han faktisk blev givet, - og som var alt hvad han havde behov for på det pågældende tidspunkt. Jeg, var som underviser instrumentet, der gav ham denne lektie."



Denne fortælling kan tolkes esoterisk og mere jordnært afhængig af den enkeltes åndelig niveau og ønske. Den er på mange måder kendetegnet på nutidens mange åndelige nybegyndere, og deres tilgangsvinkel til det esoteriske.