Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Brev Nr. 49 - De Teosofiske Mahatmabreve på Dansk

Oversat fra bogen "The Mahatma Letters", 2. Udgaven, 1926 af A. T. Barker
(udgivet på dansk i fuld udgave af Morten Nymann - maj 2015)




BREV Nr. XLIX
Fra K.H. Modtaget i Umballa på vej til Simla, August 5, 1881.


Lige kommet hjem. Modtog flere breve end jeg bryder mig om at svare på -- dit forventet.Har intet særligt at sige, jeg vil ganske enkelt give dine spørgsmål opmærksomhed; en opgave som kan synes en let en, men er det ikke, i virkeligheden, hvis vi blot husker på den lighed som beskrives til guddommen i Upanishad "Sokâmayata bahuh syâm prajâye yeti" -- de "elsker at være mange og at mangfoldiggøre sig." I hvert tilfælde, så blev tørsten efter viden aldrig betragtet som en synd og du vil altid opleve at jeg er prompte med hensyn til at besvare sådanne forspørgsler -- som kan besvares.

Jeg er sandelig af den opfattelse at siden vores brevveskling blev etableret af hensyn til de manges gode, at det så ville vise sig meget lidt profitabelt for verden generelt med mindre at man omarbejder læren og ideerne som indeholdes der i "i en essay udgave," ikke kun med hensyn til det okkult filosofiske synspunkt for skabelsen men om ethvert andet spørgsmål. Jo hurtigere du begynder din "fremtidige bog" jo bedre; for hvem kan svare for de uforventede begivenheder? Vores brevveksling kan pludselig blive afbrudt hvor forhindringen kommer fra dem som bedst ved besked. Deres sind -- er, som du ved, en lukket bog for mange af os, og et som ingen mængde af "kunstnerisk magi" kan bryde åben. Yderligere, "hjælp til refleksion" vil imidlertid komme til sin tid; og det lidt jeg er tilladt at forklare her, kan, håber jeg, vise sig mere dybdegående end Eliphas Levi's Haute Magie. Det er ikke et under, at du oplever den tåget, for den var aldrig skrevet for den ikke-indviede læser. Eliphas studerede Rosenkreuzer MSS. (nu reduceret til tre kopier i Europa). Disse uddyber vores østlige doktriner i læren fra Rosencrauz, som, ved sin tilbagevenden fra Asien iklædte dem en halv-Kristen klædning med den hensigt at bruge dem som et skjold for hans elever, imod præstelig hævn. Man skal have nøglen til den, og den nøgle er videnskaben per se. Rosencrauz lærte mundtligt. Saint Germain optegnede de gode doktriner i figurer og hans eneste krypterede MS. forblev hos hans trofaste ven og velynder den godgørende Tyske Prins i hvis hus han foretog sin forsvinden -- Hjem Fejltagelse, fuldstændig fejltagelse! Talende om "figurer" og "tal" adresserede Eliphas de

p. 281
som ved noget om de Pythagoræiske doktriner. Ja; nogle af dem opsummerer al filosofi og inkluderer alle doktriner. Issac Newton forstod dem udmærket; men tilbageholdte hans viden meget forsigtigt af hensyn til hans eget omdømme, og meget uheldigt for forfatterne af Saturday Review og dens samtidige. Du synes at beundre det -- Jeg gør ikke. En avis, uanset hvor talentfuld den er set fra et litterært synspunkt, der giver luft for sådanne forældede og dogmatiske ideer som den jeg stødte på i det, på det seneste, burde tabe sin kaste blandt dens mere fritænkende kollegaer. Videnskabens mennesker, mener den -- "udgør slet ikke gode observatører" ved udvisninger af moderne magi, spiritisme og andre "ni dages vidundre." Det er sandelig ikke som det burde være, tilføjer den, for når de "så godt som de gør det kender det naturliges (?!!) begræsninger, så skal de begynde med at antage at det som de ser, eller det som de tænker de ser, ikke kan lade sig gøre, og burde derefter lede efter fejlen" osv. osv. Cirkulering af blodet, elektrisk telegraf, jernbane og dampskib endnu en gang. De kender "det naturliges begrænsninger"!! Åh, århundrede med bedrag og mental formørkelse! Og vi inviteres til London blandt disse videnskabelige sprøjter hvis forgængere forfulgte Mesmer og bagvaskede St. Germain som en falskner! Alt er i naturen hemmeligt for dem endnu. Om mennesket - der kender de kun skelettet og formen; de er knapt i stand til at skitsere vejene hvor igennem de usynlige budbringere de kalder "sanser" bevæger sig på deres vej til menneskers opfattelser; deres skole videnskab er et grobund af tvivl og gisninger; den lærer kun med henblik på dens egen sofisteri, inficerer med dens svækkelser, dens hån overfor sandhed, dets falsk moral og dogmatisme, og dens repræsentanter ville prale med viden om "det naturliges begrænsning." Bus -- min gode ven; jeg ville glemme at du tilhørte denne generation, og er en beundrer af jeres "moderne Videnskab." Dens påbud og mundtlige domme er på et niveau med den pavelige -- non possumus. Ja; the Saturday Review har med sikkerhed ladet os slippe let nok. Ikke Spiritualisten. Stakkels perpleksede, lille avis! Du gav den et vældigt nederlag. Mens den taber dens fodfæste på den mediumistiske jord, så kæmper den dens dødskamp med henblik på Engelsk adeptskabs herredømme overfor Østlig viden. Jeg hører næsten dens sub rosa råb: "Hvis vi Spiritualister vises at tilhære den forkerte boks så gør i det også -- i teosoffer." Den store "Adept," den respektindgydende J. K. er sandelig en farlig fjende; og er jeg bange for, så vil vores Boddhisatwa'er en eller anden dag være nødt til at tilstå deres dybdegående uvidenhed overfor hans mægtige lærdom. "Sande Adepter som Gautama Buddha eller Jesus Kristus hyldede ikke dem selv i mysterier, men kom og lærte åbent," mælede vores orakel. Hvis de gjorde det, er det nyheder for os -- de ydmyge tilhængere af den førstnævnte. Gautama kvalificeres som den "Guddommelige Lærer" og på den samme tid "Gud's budbringer"!! (Se Sept., 8. Juli, p. 21. Afs. 2.) Buddha er nu blevet

p. 282
budbringer af en, som han, Sankia K'houtchoo, den uvurderlige visdom, stødte fra tronen for 2.500 år siden, ved at afsløre Tabernaklet og vise dets tomhed. Jeg undrer mig over hvor denne londoner adept lærte hans Buddhisme henne? Du burde virkelig rådgive din ven Hr. C. C. Massey til at studere sammen med den London Juvel som i den grad afsklyr Indisk okkult viden "The Lotus of the Good Law," og "Atma Boddha" -- i lyset af Jødisk Kabalisme.

Jeg, "irriteret over grove avis bemærkninger?" Sandelig ikke. Men jeg føler mig lidt opbragt over J. K.'s ugudelige ytringer; det tilstår jeg. Jeg følte at jeg ville svare det bedragede fjols -- men "så langt skal du gå og ikke længere" -- igen. Den Hobilghan som jeg viste passagen lo ind til tårerne strømmede ned af hans gamle kinder. Jeg ønsker at jeg kunne. Når den "Gamle Dame" læser det, så vil der blive en cedar eller to som bliver skadet i Simla. Sandelige mange tak for dit venlige tilbud om at give mig the Review's affaldstumper; men jeg vil heller at du bevarer dem hos dig selv, da disse bemærkninger kan vise sig uventet værdifulde for dig om nogle få år.

Med hensyn til dit tilbud om aldrig at afsløre noget som helst uden tilladelse, der kan jeg ikke give noget svar for nuværende. Hverken dets godtagelse ej heller afvisning afhænger af mig, for at sige dig sandheden, fordi det ville være en begivenhed ret så meget uden fortilfælde at forpligtige end outsider til vores egen bestemte form for ed eller løfte, og at ingen anden ville være gyldig ifølge min Overordnedes opfattelse. Ulykkeligvis for begge af os, en gang -- eller snarere to gange -- brugte du et udtryk som blev optegnet, og for kun tre dage siden, da jeg bad om nogle privilegier for dig, da blev det bragt frem for mig og meget uventet, må jeg sige. Ved at høre det gentaqget og at se det optegnet, var jeg blot nødt til, så blidt som jeg kunne, at vende den anden kind til endnu flere uventede slag af lykke uddelt af den respekterede hånd hos ham som jeg betragter så ærbødigt. Lige så meget som påmindelsen synes grusom for mig, så var den retfærdig, for du havde udtalt disse ord i Simla: "Jeg er et medlem af the Theosophical Society men på ingen måde en Teosof," sagde du. Jeg bryder ikke min fortrolighed ved at afsløre dette resultat af min plai doyer til dig, fordi jeg endda rådgives at gøre det for dig. Vi er derfor nødt til at rejse med den samme langsomme hastighed som vi hidtil har gjort, eller -- holde en gang for alle og skrive Finis ved afslutningen på vores breve. Jeg håber at du vil foretrække, det førstnævnte.

Når vi først er ved emnet, så ville jeg ønske at du vil indprente nogle gavnlige sandheder til dine London venner som de har alt for let ved at glemme, selv, når de er blevet fortalt dem igen og igen. Den Okkulte Videnskab er ikke en, hvor i hemmeligheder pludselig kan blive kommunikeret, via skrevne eller endda verbale kommunikationer. Hvis, det er tilfældet så ville "Brødrene" være nødt til at handle, ved at publicere en Håndbog om videnskaben som kan læres i skoler

p.283
sådan som grammatik bliver det. Det er den almindelige fejltagelse hos folk at vi velvilligt hylder os selv og vores evner i mysterier -- at vi ønsker at holde vores viden for os selv, og af egen fri vilje afviser -- "letsindigt og bevidst" at kommunikere om det. Sandheden er at ind til neofytten opnår tilstanden som er nødvendig for den grad af åndelig Oplysthed hvor til, og ved hvilken, han har ret og passer til, så er de fleste hvis ikke alle Hemmelighederne ikke kommunikerbare. Modtageligheden skal være lig med ønsket om at instruere. Oplystheden skal komme inde fra. Ind til da kan ingen hokus pokus med intoneringer, eller meningsløst indrettede ceremonier, ingen metafysiske foredrag eller diskussioner, ingen selv-pålagt bodsøvelse give den. Alle disse er kun metoder med et mål for øje, og alt vi kan gøre er at vejlede i brugen af sådanne metoder som via tidsaldrenes erfaringer empirisk er blevet opdaget at bidrage til det nødvendige mål. Og dette var ikke og har ikke været nogen hemmelighed i tusinder af år. Faste, meditation, kyskhed i tanke, ord, og handling; stilhed i visse tidsperioder for et sætte naturen i stand til selv at tale til ham som kommer til hende for at få information; styring af de dyriske lidenskaber og impulser; ytring af uselviskhed i handlingens hensigt, brugen af visse røgelser og helbredende luft med henblik på fysiologiske formål, har siden Platon's og Iamblichus's dage i Vesten, og siden de langt tidligere tider hos vores Indiske Rishier været publiceret som metoderne. Hvordan disse skal overholdes, så de passer til den enkeltes temperament er naturligvis et anliggende som han selv må eksperimentere med og med et vågent fra sin vejleder eller Guru. Noget sådan er i virkeligheden en del af hans disciplinære forløb, og hans Guru eller indvier kan kun hjælpe ham med hans erfaring og viljeskraft, men kan ikke gøre mere, indtil det sidste og Højeste indvielse. Jeg er også af den opfattelse, at kun få kandidater forestiller graden af besvær - ja lidelse og skade på sig selv - det nævnte indvier tilslutter sig af hensyn til hans elev. Både Neofytternes og Adepternes særegne fysiske, moralske, og intellektuelle tilstande varierer meget, noget enhver let kan forstå; således, er læreren i hvert tilfælde nødt til at tilpasse sine tilstande til elevens, og anstrengelsen er frygtelig fordi vi er nødt til at bringe os selv ind i fuld gensidig forståelse og tillid med personen som trænes for at opnå succes. Og da det er sådan, at jo større Adepts kræfter er, jo mindre er han i sympati med den profanes naturer som ofte ankommer til ham gennemblødt med den ydre verdens emanationer, disse dyriske emanationer fra den selviske, brutale, mængde som frygter så meget -- jo længere han blev adskilt fra verdenen og jo renere får han sig selv til at blive, jo vanskeligere bliver den selv-pålagte opgave. Derfor -- kan, viden kun kommunikeres gradvist; og nogle af de højeste hemmeligheder -- selv hvis de formuleres i dit velforberedte øre -- vil måske synes som sindssyg volapyk, på trods af al oprigtigheden i din nuværende forsikring om at "absolut tillid modvirker misforstålese." Dette er den virkelige årsag til vores tilbageholdenhed.

p. 284
Dette er derfor folk så ofte beklager sig med en troværdig fremvisning af fornuft over at ingen ny viden kommunikeres til dem, selv om de har anstrengt sig for det i to, tre eller flere år. Lad de som virkelig ønsker at lære forlade alt og komme til os, i stedet for at spørge eller forvente os at komme til dem. Men hvordan skal dette gøres i din verden og atmosfære? "Vågnede ked af det om morgenen den 18'ende." Gjorde du? Nå, ja, tålmodighed, min gode broder, tålmodighed. Der er sket noget, selvom du ikke har bevaret nogen bevidsthed om begivenheden; men lad dette hvile. Blot dette, hvad mere kan jeg gøre? Hvordan skal jeg udtrykke ideer som du endnu ikke har noget sprog for? De finere og mere modtagelige hoveder får lige som dig selv, mere end andre gør, og selv når de får en mindre ekstra dosis så giver det fortabt i manglen på ord og billeder til at fastholde de flydende ideer med. Måske, og uden tvivl ved du ikke hvad jeg nu refererer til. Du vil vide det en dag -- Tålmodighed. At give et menneske mere viden end han endnu er klar til at modtage er et farligt eksperiment; og yderligere, andre betragtninger holder mig tilbage. Den pludselige kommunikation af sandheder, som i den grad transcenderer de almindelige, er i mange tilfælde fatale ikke kun for neofytten men for de som er direkte omkring ham. Det er lige som at levere en infernalsk maskine eller en spændt og ladt revolver i hænderne på en som aldrig før har set en sådan ting. Vores situation er analogt den samme. Vi føler at tiden nærmer sig, og at vi er bundet til at vælge mellem triumf for Sandheden eller Herredømmet for Fejltagelser og -- Terror. Vi er nødt til at lade nogle få udvalgte blive givet adgang til den store hemmelighed, eller -- tillade de afskyelige Shammarer at lede Europa's bedste sind ind i de mest vanvittige og fatale overtroiskheder - - Spiritualisme; og vi føler det virkelig som om vi leverede en hel vognladning af dynamit ind i hænderne på de, vi er ivrige efter at se forsvare dem selv imod Rød Hatte Brødrene fra Skyggen. Du er nysgerrig efter hvor jeg rejser rundt henne; efter at lære mere om mit store arbejde og mission? Skulle jeg fortælle dig det, så ville du næppe kunne få noget ud af det. For at teste din viden og tålmodighed, så kan jeg dog svare dig -- denne ene gang. Jeg kommer nu fra Sakkya-Jung. For dig vil navnet være meningsløst. Når jeg med den ene hånd er nødt til at aflevere det meget nødvendige alligevel farlige våben til verden, og med den anden afholde Shammar'erne væk (ødelæggelserne frembragt af dem er allerede umådelige) mener du så ikke at vi har ret til at tøve, at stoppe op og føle at nødvendigheden af forsigtighed, sådan som vi aldrig har gjort det før? For at opssummere: elevens misbrug af viden rammer altid tilbage mod indvieren; jeg mener, ej heller, mener jeg at du endnu ved, at ved at dele hans viden med en anden, forsinker Adepten via uforanderlig Lov hans eget fremskridt hen mod den Evige Hvile. Måske, det jeg nu fortæller dig, kan hjælpe dig til en mere sand opfattelse af tingene, og at værdsætte

p. 285
vores fælles position bedre. At slentre af sted på vejen, giver ikke mulighed for en hurtig ankomst til rejsens ende. Og, det må slå dig som en selvindlysende sandhed, at en Pris må skulle betales af nogen for alt og enhver sandhed og i dette tilfælde -- betaler vi den. Frygt ikke; jeg er villig til at betale min del, og jeg fortalte det til dem som stillede mig spørgsmålet. Jeg vil ikke lade dig i stikken; ej heller vil jeg vise mig selv mindre selv-opofrende end den stakkels, udtrådte moral som vi kender som den "Gamle Dame." Det ovennævnte må forblive mellem os to. Jeg forventer at du betragter dette brev som strengt fortrolig for det er hverken skrevet med henblik på offentliggørelse ej heller til dine venner. Jeg ønsker kun du alene kender til det. Hvis, blot alt dette var mere generelt kendt af kandidater til indvielse, så mener jeg at de både ville være mere taknemmelige og mere tålmodige så vel som have mindre tendens til at blive irriteret over det som de ser som vores tilbageholdenhed og ubeslutsomhed. Få besidder din diskretion; endnu færre har viden som værdsætter de opnåede resultater ved deres sande værdi. . . . Dine to breve til S. M. vil ikke føre til nogen som helst resultater. Han vil forblive lige så uberørt og dit besvær vil være sket forgæves. Du vil modtage et brev fra ham fyldt med mistænksomhed og med ikke få uvenlige bemærkninger. Du kan ikke overbevise ham om at + er en levende Broder for dette er blevet afprøve og -- fejlede; med mindre, du sandelig konverterer ham til populær eksoterisk Lamaisme; hvilket vedrører vores "Byang-tzyoobs" og "Tchang-chubs" -- Brødrene som passerer fra kroppen af en stor Lama til en andens -- som Lha'er eller ulegemlige Ånder. Husk på hvad jeg sagde i mit sidste om Planetariske Ånder. Tchang-Chub'en (en adept som har, i kraft af sin viden og sjæls oplysthed, bliver undtaget fra forbandelsen af ubevidst transmigration) -- kan, ved hans vilje og ønske, og i stedet for kun at reinkarnere sig selv efter kroppens død, gøre sådan, og gentagne gange -- in løbet af hans liv hvis han vælger at gøre det. Han har evnen til selv at vælge ny kroppe til sig selv -- uanset det er på denne eller nogen anden planet -- mens han er i besiddelse af hans egen form, som han generelt bevarer med henblik på hans egne formål. Læs bogen om Khintee og du vil finde resten i den om disse love. Hun vil måske oversætte nogle afsnit for dig, da hun kender de fleste af dem udenad. Du må læse det nuværende for hende.

Ler jeg ofte af "den hjælpeløse måde hvor på du famler rundt i mørket?" Bestemt ikke. Det ville være uvenligt og omtrent lige så tåbeligt for mig som for dig at le af en Hindu på grund af hans kineser Engelsk, i et distrikt, hvor jeres Regering ikke vil undervise i Engelsk. Hvor fra kommer en sådan tanke? Og hvor fra den anden med at få mit portræt? jeg har aldrig fået et taget undtagen et i hele mit liv; et stakkels ferrotype fremstillet i "Gaudeamus" dage af en rejsende kvindelig kunstner -- (en slægtning, formoder jeg, til de Munchen øl hal skønheder som du på det seneste har interviewet) -- og fra hvis hænder jeg reddede det. Ferrotypen er der men selve billedet er forsvundet: næsen

p. 286
skrællet af og en af øjnene er forsvundet. Intet andet at tilbyde. Jeg tør ikke love det for jeg bryder aldrig mit ord. Alligevel -- jeg kan prøve -- en dag at skaffe et til dig.

Citat fra Tennyson? Det kan jeg virkelig ikke sige. Nogle spredte linjer samlet op i det astrale lys eller i en eller andens hjerne og husket, jeg glemmer aldrig det som jeg en gang har set eller læst. En dårlig vane. Så meget mere, som at jeg ofte og ubevidst for mig selv sammensætter sætninger af spredte ord og fraser, foran mit blik og som kan være brugt for hundrede år siden eller vil blive brugt om hundrede år, i relation til et helt andet emne. Dovenskab og reel mangel på tid. Den "Gamle Dame" kaldte mig en "hjerne pirat" og plagiator, den anden dag for at bruge en hel sætning på fem linjer, som, hun er fast overbevist om at jeg har snuppet fra Dr. Wilder's hjerne da han tre måneder senere, gen-fremstillede det i en essay ved hans egen profetiske intuition. Havde aldrig et blik ind i den gamle filosof's hjerneceller. Fik den et eller andet sted i en nordlig strøm -- ved det ikke. Skriv dette til information for dig som noget nyt, formoder jeg. Sådan kan et barn blive født med den største lighed og ansigtstræk med en anden person, tusinde mil væk, ingen forbindelse med moderen, aldrig set hende, men hvis flydende billede var blevet indpræget på hendes sjæls-hukommelse, under søvnen eller endda vågne timer, og gen-frembragt på den følsomme plade af levende skind som hun bærer i sig. Alligevel, mener jeg, at de citerede linjer, blev skrevet af Tennyson, og der er publiceret. Jeg håber, at disse usammenhængende refleksioner og forklaringer kan undskyldes i, som, forblev i hans stigbøjler i over ni dage uden at stå af. Fra Ghalaring-Tcho Lama Klostret (hvor din Occult World blev diskuteret og kommenteret om) --Himlen bevare dette tegn! vil du tænke. Jeg krydsede over til Horpa Pa La territoriet, -- "de Turkiske stammers uopdagede regioner" -- siger jeres landkort uvidende om den sandhed at der slet ikke er nogen stammer der -- og derefter -- hjem. Ja; jeg er træt, og vil derfor slutte.

Med venlig hilsen
K. H.
I oktober vil jeg være i Bhutan. Jeg har en tjeneste at bede dig om:
prøv at blive venner med Ross Scott. Jeg behøver ham.







 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk