Global Theosophy |
Global Theosophy *******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.) |
|||||||||
En privat hjemmeside om
|
Alice A. Bailey's Mester D.K. står ikke primært bag Den Hemmelige Lære
(udgivet af Morten Nymann, 3. august, 2008)
Alice A. Bailey bøgerne er siden deres fremkomst i 1919-1949 og ind til i dag blev læst af rigtig mange mennesker. Alice A. Bailey grupper er siden skudt op som paddehatte rundt omkring i rigtig mange lande. Som oftest altid vestlige lande og så vidt vides aldrig et mellemøstligt land. I dagens Danmark findes der næsten ikke nogen New Age gruppe, som ikke på en eller anden måde er involveret med dele af eller hele Alice A. Bailey læren.
Men som jeg tidligere har søgt at påvise, så har Alice A. Bailey læren ikke så meget at gøre med den lære som H. P. Blavatsky fremlagde sådan som mange læsere af Alice A. Bailey bøgerne mener. Dette forsøg resulterede i artiklen: "Er Alice A. Bailey bøgerne farlige?" Men, selvfølgelig er der en del fælles opfattelser. Denne artikels centrale tema: I dette indlæg vil jeg kort beskæftige mig med Alice A. Bailey's påstand om at hendes Mester D. K. (Djwhal Khul, Djwal Khool eller andre betegnelser) skrev store dele af H. P. Blavatsky værk Den Hemmelige Lære for H. P. Blavatsky. Ifølge teosofien som den er givet ved H. P. Blavatsky og hendes samtidige er dette IKKE sandt. At den person der på H. P. Blavatsky's tid hed Djual Khool skrev og gav visse diagrammer til H. P. Blavatsky er ifølge H. P. Blavatsky sandt. Men visse af dem var blevet givet ham af Mester K.H. (Se f.eks. "H. P. Blavatsky's breve til A. P. Sinnett", p. 129-130 m.m.). Denne artikel nedenfor viser nederst på siden faksimiler af Mahatma breve til den højtstående tyske teosof Dr. Hubbe-Schleiden. Han modtog brevene mens H. P. Blavatsky befandt sig i et helt andet land. Brevene, der formodes af teosoffer at være sande, viser at det var Mester K.H. og Mester Morya som i samarbejde med H. P. Blavatsky skrev værket "Den Hemmelige Lære". Og det viser at Alice A. Bailey - IKKE - har ret, når hun siger at det var D.K. som "dikterede en stor del" af bogen Den Hemmelige Lære i samarbejde med H. P. Blavatsky. Det følgende er et uddrag taget fra teosoffen Kirby van Mater's artikel "The Writing of The Secret Doctrine" og oversat omtrentligt til dansk, samt ind imellem tilføjet et par bemærkninger udenfor citaterne. Der fortælles nedenfor meget omhyggeligt om tilblivelsen af Den Hemmelige Lære. Nederst er der links til fotografiske kopier af Mahatma brevene som teosoffen Dr. Hübbe Schleiden modtog mens H. P. Blavatsky levede og som Blavatsky selv så. Tilblivelsen af Den Hemmelige Lære: I den moderne teosofis unge dage i midten af 1878 forlod H. P. Blavatsky og H. S. Olcott New York for at sejle til Indien. Der fortsatte H. P. Blavatsky sit arbejde de næste 6 år. Året forinden var Blavatsky's værk "Isis Unveiled" blevet modtaget med en bragende succes. Og værket var i løbet af kort tid udkommet i flere oplag. De blev hurtigt bekendt med A. P. Sinnett, redaktøren af den Engelsk-Indiske avis, The Pioneer. Efterfølgende korrespondance med Blavatsky's lærere - to østlige adepter kendt som M og KH - havde en stor effekt på ham. Som et direkte resultat af inspirationen og undervisningen han modtog, og også på grund af visse oplevelser af åndelige fænomener som han personligt havde oplevet, så publicerede Sinnett i 1881 bogen The Occult World og to år senere Esoteric Buddhism. To bøger som skabte meget røre i forskellige egne af verden. Sinnett's fortolkning af læren var imidlertid i nogle få tilfælde ikke i overensstemmelse med læren som mestrene fremlagde. Han havde også svært ved at forstå, hvorfor der tilsyneladende var forskelle i de filosofiske udtryk indenfor teosofi opfattelsen hos den Adept der gav ham brevene set i forhold til Blavatsky's værk Isis Unveiled. Han forstod ikke at Blavatsky var nødt til at begrænse sin måde at udtrykke sig på i værket Isis Unveiled og hvor meget af hendes opfattelse af visdomslære hun kunne udgive. Det var i 1877, da medlemmerne havde en mindre forståelse for denne teosofis omfang. I løbet af de næste fem til seks år, så var tiden kommet til at fremlægge mere materiale om denne esoteriske filosofi og at udarbejde en terminologi som var passende for Vestlig forståelse. Mester KH skrev til Sinnet i 1882: Den [ISIS] burde virkelig skrives om for familieærens skyld....Kan du ikke se at alt du finder i Isis er markeret, knapt skitseret - intet færdiggjort eller fuldt afsløret. Nå, men tiden er kommet, men hvor er arbejderne til sådan en stor opgave? (Mahatmabrevene til A. P. Sinnett, brev xxc, 130-131) Ikke desto mindre, så begyndte Journal of The Theosophical Society med Januar 1884 udgaven, månedlige annonceringer som beskrev Den Hemmelige Lære som en ny version af Isis Unveiled. Den sommer i England begyndte to studerende at skrive "Man: Fragments of Forgotten Truth". Selv før den blev publiceret så viste denne fremstilling sig utilfredsstillende. Den 9. Januar 1885, blev Blavatsky givet planen for det store arbejde, Den Hemmelige Lære. Olcott skriver: Den følgende nat - sådan som min Dagbog siger - "H.P.B. fik planen til Den Hemmelige Lære fra sin lærer, og den er fantastisk. Oakley og jeg prøvede vores hænder med den [H.P.B.'s noter og papirer ved revision af Isis] i går, men dette er meget bedre." Imens havde akkumuleringen af materialet til bogen foregået i lang tid. Det vil være nyt for nogen at det oprindeligt ikke var hensigten at det skulle være en ny bog, men kun en omskrivning og udvidelse af Isis Unveiled, med den afdøde T. Subba Row, B.A., B.L., som med redaktør sammen med H.P.B. Som det først blev annonceret, så skulle den have været præsenteret i månedlige udgaver på 77 sider hver i the Theosophist, og have løbet i tyve udgaver. Denne nye plan, som blev givet til hende af hendes Lærer, ændrede dette program, og den gradvise opbygning af det nuværende store værk var resultatet. (Old Diary Leaves af H. S. Olcott; 3:199-200) Det foregående år, i februar 1884, forlod HPB, Olcott, og fire andre venner Bombay med kurs mod Europa. Imens de var væk så blev et omhyggeligt angreb imod HPB og indirekte The Theosophical Society påbegyndt af Alexis og Emma Coulomb (som var blevet indkvarteret i hovedkvarteret i Adyar) og af redaktørerne af Christian College Magazine i Madras. HPB blev anklaget for produktionen af forfalskninger af breve fra hende lærere så vel som fusk med fremstillingen af fænomener. Resultatet af dette angreb blev omgående gjort verdenskendt og frembragte Blavatsky's og Olcott's hjemvendelse til Indien mod slutningen af året. På dette tidspunkt havde Selskabet for Psykisk Forskning (SPR) sendt den unge mand med navnet Richard Hodgson til Indien for at undersøge og rapportere om situationen. I deres anstrengelser for ikke at forårsage mere offentliggørelse og afsløringer af Mahatmaernes navne overfor offentligheden, så lod Olcott og TS Rådet Blavatsky være uden at forsvare hende, og ved deres tavshed gjorde de hende så at sige skyldig i andres øjne. Blavatsky protesterede ivrigt; the Society og hendes læreres ære var på spil. Hun ønskede at gå i retten for at rense hendes lærere for skyld og det arbejde som de havde sendt hende for at gøre. Men Olcott truede Blavatsky med hans opsigelse hvis hun ikke adlød den specielle teosofiske Juridiske Kommite's beslutning. (Annual Convention TS, Dec. 1884; cf. Lucifer, Aug. 15, 1891; VIII: 447.) Hendes dårlige fysiske helbred brød sammen til dels som følge heraf. Blavatsky indgav d. 21 marts 1885 sin opsigelse som Korresponderende Sekretær, og forlod Indien d. 31 oktober efter ordrer fra hendes doktor, for at komme sig tilstrækkeligt til at færdiggøre hendes værk Den Hemmelige Lære. Da hun gik ombord på båden, bad Subba Row Blavatsky om at fortsætte med at skrive og sende ham alt hvad hun havde skrevet til ham via Olcott, da han så ville lave "noter og kommentarer" (The Theosophist, March 1925, 784). Selv til havs modtog hun "sider til Den Hemmelige Lære's manuskript." (Cf. Constance Wachtmeister, Reminiscences of H. P. Blavatsky and "The Secret Doctrine," letter of F. Hartmann to Mrs. Vera Johnston, June 2nd, 1893, 109.) Hun blev tre måneder i Italien, ved Torre del Greco og Rom, og senere i Schweiz, til sidst slog hun sig ned i Wurzburg, Tyskland tidlig i August. D. 28. oktober 1885, skrev Blavatsky til Olcott at hun ikke havde meget tid nu . . . men at hun ville sende de første seks sektioner om en måned eller to." (Old Diary Leaves 3:317). Men intet reelt arbejde blev udført før December da Grevinde Wachtmeister kom for at være ven og at hjælpe Blavatsky. Blavatsky var nu beskyttet mod konstante forstyrrelser som før havde plaget hende, og hun var i stand til at holde et skema med at skrive dag efter dag i mange timer. I månederne der fulgte, så var Grevinden kun i stand til at få hende til at forlade lejligheden tre gange. Men december var knapt ovre før end Blavatsky modtog Anklageskriftet fra Selskabet for Psykisk Forskning (SPR), som var baseret på Hodgson's undersøgelser i Indien. Denne fremstilling var uretfærdig mod hende ligesom det tidligere angreb udført af Coulomb ægteparret og the Christian College Magazine. [I april 1986 skrev Journal of the Society for Psychical Research (SPR) en artikel med titlen "J'ACCUSE: En eksamination af Hodgson Rapporten fra 1885" af Vernon Harrison, et senior medlem af SPR og en anerkendt ekspert i håndskrifter og snyd. (genpubliceret som H. P. Blavatsky og SPR, Theosophical University Press, 1997) Dr. Harrison's kritik konkluderer (p. 309): "[Richard Hodgson's] rapport er gennemsyret af fordrejede udtalelser, gætterier der fremføres som fakta eller sandsynlig fakta, ikke underbyggede vidnesforklaringer af unavngivne vidner, udvælgelse af beviser og klare forfalskninger...Hans sag imod Madame H. P. Blavatsky er ikke bevist."] Det er svært at forestille sig hvilken effekt dette havde på Blavatsky. Grevinde Wacthmeister genkalder sig begivenheden og Blavatsky's ord: "Dette," græd hun, "er The Theosophical Society's Karma, og den rammer mig. Jeg er syndebukken. Jeg gives alle Society's synder på mine skuldre, og nu er jeg døbt tidsalderens største bedrager, og en forhandlingsvillig Russisk spion, hvem vil lytte til mig og læse Den Hemmelige Lære?" (C. Wachtmeister, Reminiscences, 26) D. 6. Januar 1886, skrev Blavatsky til Olcott at Den Hemmelige Lære ville blive en renselse af hende selv og hendes lærere: "For Den Hemmelige Lære er helt ny. Der vil ikke være citeret 20 sider af stumper fra Isis. . . . I fire Dele - Arkaisk, Gammelt, Middelalderligt og Moderne perioder. Hver Del har 12 kapitler, med Appendikser og Ordbog i slutningen af dem. Grevinden er her, og hun ser at jeg har næsten ingen bøger. Mester og Kashmiri [M og KH] dikterer på skift. Hun kopierer alt." (The Theosophist, aug. 1931, 667) Blavatsky blev i Wurzburg fra August 1885 til maj 1886. Men mod slutningen af april besluttede hun at tilbringe sommermånederne i Ostende i Belgien, med hendes søster og niece. På vejen så overbeviste Gustav og Mary Gebhard hende til at besøge deres hjem i Elberfeld, Tyskland, og Blavatsky kom til skade med hendes ben mens hun var der. Der var ikke før i juli at hun slog sig ned i Ostende, hvor Grevinden snart stødte til, og skrivningen af Den Hemmelige Lære begyndte igen uden ophør. Om aftenen efter hendes dags arbejde, så var Blavatsky ikke utilbøjelig til at oplæse hvad hun havde skrevet for besøgende hvis hun synes at de ville være interesserede. Hun gav også sektioner af manuskriptet til forskellige mennesker at læse. Otte sider blev sendt til Sinnett til at dele med William Crookes, den mest fortræffelige kemiker i datidens England og også en teosof. Manuskripter blev et vist antal gange sendt til Adyar fra både Wurzburg og Ostende. En gang sendte Blavatsky en stor sektion til Olcott, advarende ham og Subba Row om ikke at miste den. "Gør, blot som i ønsker, . . . og hvis i ønsker at tilføje noget så skriv det på siden og knyt dette til siden i skriver til. Husk, dette er mit sidste store værk. Jeg kan ikke genskrive det hvis det tabes for at redde mit liv eller Society's som er mere." (The Theosophist, March 1925, 790) I Old Diary Leaves (3:885), skriver Olcott at SD manuskriptet for Bind I ankom i december 1886, men at Subba Row ikke ville arbejde med det som det oprindeligt var blevet vedtaget, da han sagde, at der var så mange fejl at han ville blive nødt til at omskrive det. Blavatsky gik bekymret over materialet igen og udførte mange rettelser. Tidligere d. 21 oktober, havde hun skrevet til Olcott at til foråret ville hun tage til London på grund af de bøger der var til rådighed der i Museet til at tjekke med, og hun ville også have korrekturlæsere til rådighed der blandt medlemmerne. Senere, da Subba Row nægtede at se på materialet, spørger HPB om hvad hun nu skal gøre uden hans hjælp til det andet bind, "når jeg har et hvilket som helst Sanskrit ord eller sætninger, og den esoteriske betydning af eksoteriske Hindu allegorier fra deres Kosmogoni og Teogoni . . ." "Vær venlig at svare omgående. Det hele er næsten givet af den 'gamle gentleman' og Mester og der er vidunderlige ting der siger jeg dig. Men nogen bør se på Sanskrit'en og korrektionerne af de eksoteriske gengivelser." (ibid., 787) I england på denne tid, var et antal medlemmer af Sinnett's London Loge ikke tilfredse med de eksisterende tilstande. De følte at en ny impuls var ønsket til det offentlige arbejde, (Bertram Keightley, Reminiscences of H.P.B., 1931, and Archibald Keightley, "From Ostende To London," The Path, November 1892, 245.). De besluttede hver enkelt af dem at skrive til Blavatsky om problemet. Hver af dem modtog et langt brev som svar, hvori hun blandt andre ting, forklarede vigtigheden for hende med hensyn til at færdiggøre Den Hemmelige Lære før hun påtog sig andre aktiviteter. Ikke desto mindre, så rejste Bertram Keightley til Ostende tidligt i 1887 for at se Blavatsky, som bad ham om at "gennemse dele af manuskriptet." Hun lovede at komme til London i slutningen af april, såfremt husly og andre forhold kunne blive arrangeret. Kort tid efter, så rejste, Dr. Archibald Keightley til Ostende for at besøge Blavatsky, som ligeledes gav ham noget af SD at læse. Men han var knapt vendt tilbage til England da nyheden om Blavatsky store sygdom ankom. Hendes læge og venner troede på dette tidspunkt at hun med sikkerhed ville dø, men som i Indien i februar 1885, så kom hun sig mirakuløst. Næsten med det samme annoncerede hun derefter at den næste fase af hendes arbejde skulle udføres i England, både hvad angik Den Hemmelige Lære og The Theosophical Society. Da Keightley brødrende hørte om dette så rejste de med det samme til Ostende i de sidste uger af april for at forberede flytningen. Hun skulle bo i det lille hus hjemme hos Fru Mabel Cook (Mabel Collins), Maycot, Upper Norwood, London. Blavatsky beskriver hendes flytning i et postkort til William Q. Judge: Maycot, Crownhill, Upper Norwood. London C.S. d. 7. maj. "Oh din profetiske sjæl!" Vidste ikke at HPB svævede i 17 dage mellem liv og død; uimodståeligt tiltrukket af charmen ved det sidstnævnte & holdt ved hendes frakkeskøder af Grevinden & nogle London Loger? Kære intuitive ven. Ikke desto mindre reddet endnu en gang, & endnu mere fastklemt i livets mudder med min klassiske næse. To Keightley's & Thornton (en kær reel ny teosof) kom til Ostende, pakkede for mig, mine bøger, mandler & gigtfyldte ben & bar mig over vandet delvist i dampbåd, delvist i invalidestol & resten i tog til Norwood i en af hytterne, hvor jeg nu er, levende (snarere vegeterende) i den ind til Grevinden vender tilbage. Skriv her "1000 ord til the Path"? Jeg vil prøve, gamle mand. Meget , meget forhutlet & svag; men dog bedre efter den moralske sygdom som rensede mig, hvis den ikke bar mig væk. Kærlighed & seriøsitet, som altid, & i evighed. Din i himlen og helvede. ("O.L." H.P.B. - Arkiverne The Theosophical Society Pasadena.) Men, snart sad hun ved hendes bord og arbejdet gik som det plejede. Opgaven at gøre Den Hemmelige Lære klar til publicering faldt hovedsagelig på Keightley brødrene. Bertram Keightley skrev at ved ankomsten til England havde Blavatsky spurgt dem hvad de ønskede at gøre og efter at have hørt deres bemærkninger, svarede hun, "Okay så, . . .værsgo - gå i gang med arbejdet med det samme" (Bertram Keightley, Reminiscences, 7). Med dette gav hun dem hele manuskriptet til gennemgang og rådgav hende om at arrangere det. Det udgjorde en stak på over tre fod i højden og var, som Archibald genkalder sig det, "i adskilte sektioner, . . .uden nogen klar arrangement, hvoraf det meste var blevet tålmodigt og arbejdsomt kopieret af Grevinde Wacthmeister." Efter forlængede samtaler blev de nuværende inddelinger og bind og indhold den plan der blev vedtaget. Andet materiale som ikke havde sammenhæng med rækkefølgen og planen blev gemt med henblik på fremtiden. De arbejdede sommeren igennem "læste, genlæste, kopierede, og korrigerede." (C. Wachtmeister, Reminiscences, 97, 91, 98.) Der var mange citater som skulle verificeres på det Engelske Museum eller hvor som helst de kunne lokaliseres. Det bør nævnes at Dzyan Stanzas, som Den Hemmelige Lære er baseret på, kun havde få kommentarer i de første udkast af bogen. For Blavatsky var de nemme at forstå, men for den studerende var forklaringer nødvendige. Man endte med en plan, hvor en Stanza blev skrevet ud på et blankt stykke papir, og spørgsmål knyttet til det, hvor til Blavatsky ville skrive svar. Hun forlangte ofte afklaringer på spørgsmål før hun forsøgte sig med kommentarer. Selv med alt dette arbejde sat i gang, så grundlagde Blavatsky et nyt tidsskrift, Lucifer, hvor første nummer fremkom i 1887. Den samme måned flyttede hun til en større bolig på Lansdowne Road 17. Den ånd og entusiasme som de folk som arbejdede sammen med hende havde ses klart i det følgende uddrag af et brev som er dateret d. 28. maj, 1887, af Bertram Keightley til W. Q. Judge: H. P. B. har det meget godt & arbejder meget hårdt på Den Hemmelige Lære; som er fantastisk god & jeg er sikker på at du vil blive meget tilfreds med den. Selv om jeg daterer dette fra Linden Gardens, så bor jeg hos HPB i Maycot, Crown Hill, Upper Norwood. S.E hvor jeg forventer at hun vil være i de næste to eller tre måneder. Vi har lagt en plan for at etablere HPB i en vinterbolig nær London hvor hun kan leve i ro & samle de rigtige arbejdere til Society omkring hende. Men hvorvidt hun vil have succes eller nogensinde virkelig kan påbegynde det ved jeg ikke. Det eneste jeg ved er, at vi vil gøre vores bedste for at holde hende i ro ind til hun er færdig. Uanset hvad så gør vi en anstrengelse for at putte virkeligt liv i denne sløve L.L. [London Lodge] & det nye Tidsskrift, er det første skridt. Titlen er for nuværende "Lucifer: Lysbringeren," men ingen endelig beslutning er endnu taget. I alle tilfælde søger vi at gøre to ting: at holde HPB så komfortabel som vi kan & og bevise overfor hende at der i det mindste er nogen som sætter pris på hende utrættelige selv opofrelser & utrættelige anstrengelser for Sagen. (Archives , TS, Pasadena) Efter megen klippen, og kopieren, og udskrivning af færdige kopier af det meste af Bindene I og II så blev manuskriptet til sidst sendt til trykning. Så kom opgaven med at korrektur-læse, og dette havde også sine udfordringer, som Archibald Keightley genkalder det: Den Hemmelige Lære begyndte at blive trykt og i den og i Lucifer førte Mme. Blavatsky's særegenheder omkring korrektur-læsning som om det var det samme som at skrive, til megen diskussion og mange omkostninger. Det var ikke kun det, at hun ville dele en side efter at skriften var sat i trykformen for at indsætte nyt indhold, men hun ville også med megen omhyggelighed og saks udskære og indsætte en enkelt sætning et helt andet sted. Vé den punktlige og nidkære redaktør som protesterede på trykkernes vegne og de økonomiske omkostninger. "Af med hans hoved" eller hans metafysiske skalp var dronningens ordrer i vores vidunderland. Ikke desto mindre steg omkostningerne for rettelserne af Den Hemmelige Lære til mere end det kostede at sætte den op! ("Reminiscences of H. P. Blavatsky," Theosophical Quarterly; VIII: 30, 115) Blavatsky havde i lang tid være skuffet over hendes finansielle arrangementer med J. W. Bouton i New York omkring publiceringen af Isis Unveiled og, som konsekvens, så var hun besluttet på at have finansiel kontrol over Den Hemmelige Lære i både De Forenede Stater og England. I maj 1888 bad hun W. Q. Judge om at sikre copyright for hendes bog i hendes navn i de Forenede Stater, og at publicere den i U.S. enten fra "stereo plader, eller kun formene" tilsendt fra England. (Brev, Bertram Keightley til W. Q. Judge, May 29, 1888, underskrevet af HPB - Archives, TS, Pasadena). Judge, skrev til Bertram Keightley efter samtaler med J. W. Lovell (fra John W. Lovell Co. i New York), at den bedste metode at følge for 1000 ark eller mere var at London sendte printede ark med skib, som så skulle foldes og samles, og indbindes i U.S. (Brev, J. W. Lovell til W Q. Judge, 12. Juni 1888, og brev, WQJ til BK, 22. juni 1888 - Archives, TS, Pasadena) Copyright skulle erhverves i HPB's navn da hun var en Amerikansk statsborger, hvis alle forhold omkring bogen skulle udføres som ønsket. Blavatsky forstod det sådan at "udgivelsen af værkerne i Amerika og England skulle ske samtidigt." Efter forsinkelser i England så ankom selve arkene for de første 1.000 kopier af det første bind af Den Hemmelige Lære i New York City med dampbåden Britannia, fredag, d. 19. oktober. Judge skrev at deadline for publicering d. 27. oktober kunne muligvis ikke imødekommes af ham. Til sidst, telegraferede HPB til Judge og spurgte "Er den publiceret?" Judge telegraferede tilbage "Ja, bogen er ude 1. november". (Archives, TS, Pasadena). Bind II blev publiceret d. 28. december. Spørgsmålene med hensyn til hvem der skrev Den Hemmelige Lære og hvordan den blev skrevet er blevet spurgt om lige siden den kom frem. HPB sagde aldrig hun stod bag hele fremstillingen. Som hun forklarede til Sinnett i hendes brev d. 3. marts 1886: Der er en ny udvikling og sceneri, hver morgen. Jeg lever to liv igen. Mester føler at det er for svært for mig at se bevidst i det astrale lys med hensyn til min S.D., så det er nu en 14 dage siden at jeg så alt jeg skulle se som i en drøm. Jeg ser store og lange ruller af papir hvor der er skrevet ting på og genkalder mig dem. - (Brevene af H. P. Blavatsky til A. P. Sinnett, 194) Mester KH giver yderligere indsigt i skrivningen af SD i hans brev til Olcott, august 1888: Jeg har også noteret, dine tanker om den "Hemmelige Lære". Var klar over at det som hun ikke har taget fra videnskabelige og andre værker, det har vi givet hende eller forelsået til hende. Hver fejl og fejlagtig bemærkning, som er blevet korrigeret og forklaret af hende om andre teosoffers arbejder er blevet korrigeret af mig, eller under min instruktion. Det er et mere værdifuldt værk end dets forgænger [Isis], indbegrebet af okkulte sandheder som vil gøre det til en kilde af information og instruktion for den seriøse studerende i mange år fremover. (Letters from the Masters of the Wisdom, No. 19, I:47, 5th ed.) Medforfatterskabet til Den Hemmelige Lære er også klarlagt i breve fra Mahatma'erne M og KH til Dr. Hübbe-Schleiden, som han modtog i Tyskland i det tidlige januar 1886. Kopier af disse Mester breve i deres håndskrift blev sendt af HPB til Judge i Amerika til hans fremtidige brug. Han trykte dem med forklaringer i april nummeret af The Path for 1893. Brevene er gengivet på de følgende sider. Ethvert arbejde, må selvfølgelig, vurderes på dets frugter i stedet for hvordan det er blevet til. Enhver læser må dømme for sig selv, hvor godt HPB har udført hendes formål. Som hun skrev i hendes Forord, så blev Den Hemmelige Lære "skrevet for at tjene menneskeheden, og af menneskeheden og fremtidige generationer skal den bedømmes." Som den sidste sætning i Bind II indikerer, så havde HPB to yderligere bind under forberedelse til fremlæggelse hvis modtagelsen af det første bind skulle godtgøre det. Disse blev aldrig offentliggjort og man kan kun gætte på at mere tid var nødvendig til at forstå det materiale, som allerede var blevet udgivet. Hun, skrev imidlertid bogen Stilhedens Røst, en lille bog med forskrifter fra "de samme serier som 'Stanzas' i Dzyan bogen blev taget fra, som den Hemmelige Lære er bygget på." Disse repræsenterer en nobel livsførelse for de som vil sætte dem selv i stand til at varetage et større arbejde for menneskeheden, og det var håbet at nogle få måske kunne finde adgang til den indre viden som hun havde udpeget vejen til. Med hensyn til Bind III og IV hvem kan sige om de nogensinde vil blive publiceret. I dag, et århundrede efter publiceringen af Den Hemmelige Lære, så skaber andre egoer en ny verden. Den lære som de fremlægger for det næste århundrede vil være i overensstemmelse med deres karma og deres tids karma. Hvis Blavatsky's skrifter har haft nogen effekt, så kan den findes i den dybere åndelige længsel blandt et endnu større antal med hensyn til at frembringe det Universelle Broderskab, som hun har arbejdet og ofret så meget for. De følgende breve er om det "trefoldige" forfatterskab af Den Hemmelige Lære blev skrevet af Mahatma'erne M og KH. Disse faksimiler er reproduktioner baseret på originalerne i Arkiver hos Theosophical Society Pasadena. Brev Et er en kopi lavet af Mahatma'erne fra deres originale meddelelse til Dr. Hübbe Schleiden i Tyskland. Upasika står for HPB. Side Et, skrevet med blåt kridt af KH, siger: Til Hübbe Schleiden - kopi. [Link til fotografi af første brev, side et] Side To, skrevet diagonalt med rødt kridt af M og nu meget utydeligt, siger: Hvis det kan være til nogen brug eller hjælp for Hübbe Schleiden - selv om jeg tvivler på det - Jeg den ydmyge undertegnede Fakir bekræfter at den Hemmelige Lære er dikteret til Upasika delvist af mig selv og delvist af min Broder K. H. [Link til fotografi af side to, brev et. Billedet er forstørre for læsevenlighedens skyld] BREV TO, tilsendt det følgende år af M og KH, gentager den originale udtalelse angående forfatterskabet til den Hemmelige Lære. Den del som er skrevet med blå kridt er fra KH, den anden halvdel af den modsatte side skrevet diagonalt med rødt kridt er fra M. Teksten siger: Bekræftelsen der blev givet sidste år og som sagde at den Hemmelige Lære ville være den trefoldige fremstilling af Upasika M\ og mig selv når den var færdig var og er sand, selv om nogle har tvivlet på ikke kun foreliggende fakta, men også dens meddelelses autenticitet som den forelå i. Kopier dette og behold også kopien af den førnævnte bekræftelse. Du vil finde dem begge brugbare den dag du vil, hvilket vil ske uden du spørger om det, modtage originalen med det formål at du kan kopiere den;* fra hænderne af den selv samme person til hvem bekræftelsen var givet, og så kan du verificere korrektheden af denne nuværende forelagte kopi. Og det kan være en god ide at indikere til de som ønsker det, hvilke dele af den Hemmelige Lære som er blevet kopieret af Upasika's pen ind på siderne, selv uden citationstegn, fra mit eget manuskript og måske fra M\ selv om det sidste er mere vanskeligt på grund af hans kendte skrivnings sjældenhed og større uvidenhed om hans stil. Alt dette og mere vil blive fundet nødvendigt som tiden går men det er du velkvalificeret til at vente på. *I hans Dagbog, under datoen 21. Juli (1892), London, skriver William Q. Judge: ". . . Hubbe Schleiden ankommer havde konference . . . Han låner mig mestrenes breve til ham. Samme som kopierne sendt til mig af H. P. B." - KVM. [Link til fotografi af brev to, side et] [Link til fotografi af brev to, side to] KONKLUSION Hermed synes det klart for enhver at det er USANDT, når Alice A. Bailey og hendes lærer D.K. påstår at det var D.K. som "dikterede en stor del" af bogen Den Hemmelige Lære i samarbejde med H. P. Blavatsky. (Se Alice A. Bailey - "Indvielse - Menneskelig og Solar, side 72")Og at det ligeledes væglægges på samme måde andre steder i Alice A. Bailey forfatterskabet. Se også Esoteric Healing, p. 521, 536, og 565 og nedenstående to citater. "Jeg vil bede dig huske at den lære som Jeg har fremlagt har været mellemliggende i sin natur, lige som den udgivet af H.P.B., under min instruktion, var forberedende." "H.P.B. (en af de første arbejdende disciple som fremkom på eksternaliserings-impulsen og drivende ham med første stråle energi) gav Baggrundsplanen, under indtryk fra mig" Som søgende efter Sandheden om livet, så må man undres over påstandene i Alice A. Bailey bøgerne om at Alice A. Bailey's påståede mester D.K. skulle være hovedkraften bag H. P. Blavatsky's skrifter. Især når det klart opleves at være i modstrid med H. P. Blavatsky's egne ord om sagen og i modstrid med hendes nære venner H. S. Olcott's og Constance Watchmeister's udtalelser om det samme. Min konklusion er, at enten taler Alice A. Bailey bøgerne usandt eller fordrejer sandheden radikalt, eller, så taler H. P. Blavatsky, H. S. Olcott (Old Diary leaves. Vol. III, p. 209), C. Watchmeister (Constance Wachtmeister, Reminiscences of H. P. Blavatsky and "The Secret Doctrine"), eller Hübbe Schleidens Mahatma Breve fra Mester K.H. og Mester Morya usandt. Og der kan kun være et enten eller her sådan som ordene er formuleret. Spørgsmålet er, hvorfor H. P. Blavatsky, som jo klart udtaler at hun kan skelne den enkelte mester fra den anden (Se f.eks. H. P. Blavatsky's Letters to A. P. Sinnett p, 221 og andre sider), skulle undlade klart at nævne D.K.'s indflydelse på tilblivelsen af hendes værk "The Secret Doctrine" (Den Hemmelige Lære) og i stedet fremhæver Mester Morya og K.H.? Et spørgsmål, som står ubesvaret hen. H. P. Blavatsky skrev f.eks. til H. S. Olcott i jan. 1886: "...Countess [Wachtmeister er] her, og hun ser jeg næsten ingen bøger har. Mester og Kashmiri dikterer på skift [dele af Secret Doctrine manuskriptet]. . . ." Se også Mester K.H.'s berømte Shannon-brev til H. S. Olcott, 1888, som klart siger at "Jeg har også noteret dine tanker om the Secret Doctrine. Vær forsikret om at det hun ikke har annoteret fra videnskabelige og andre værker har vi givet eller foreslået hende. Enhver fejl eller fejlagtig bemærkning korrigeret og forklaret af hende fra andre Teosoffers værker blev korrigeret af mig eller under min instruktion." (Letters from the Masters of the Wisdom, First Series, transcribed and compiled by C. Jinarajadasa, Letter no. XIX, dele af det blev offentliggjort i 1888 i Lucifer tidsskriftet.) Det lyder mærkeligt at hun skulle have udeladt dette i den grad at det reelt ikke nævnes nogen steder, for så i stedet at fremhæve Mester Morya og K.H. som de store arkitekter bag værket. Jeg vil lade den enkelte og seriøse læser selv vurdere hvad der er op og ned i denne sag. (sidst rettet Maj 2010) |
Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk
|