Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




OM ORDET "TEOSOFI" og DEFINITIONEN AF DET
Ifølge The Theosophical Society, 1875-1891 eller eventuelt senere.
(Oversat til dansk af Morten Nymann - 30 august 2013)


Ordet teosofi ifølge ordbøgerne:

Ordet teosofi er blevet fremstillet ukorrekt i mange ordbøger igennem dets seneste århundrede. En af årsager til det skyldes sikkert uvidenhed, eller overfladisk historisk forskning blandt visse historikere, eller hos forskellige journalister, eller endda uvidenhed hos forskellige åndeligt søgende, herunder også medlemmer af teosofisk-lignende organisationer. Her er et eksempel af mange som desværre følger næsten alle andre toneangivende ordbøger om emnet.

Merriam Webster - Dcitionary (Internet versionen):
"1 : lære om Gud og verdenen baseret på en mystisk indsigt
2 ofte med stort begyndelsesbogstav: læresætningerne i en moderne bevægelse med oprindelse i USA i 1875 og hovedsagelig følgende Buddhistiske og Brahminske teorier især panteistisk evolution og reinkarnation.
"
(Se "Merriam-Webster Online: Dictionary and Thesaurus")

Internet portalen Wikipedia er måske en af de få undtagelser, og er mere præcis, og så alligevel ikke, hvis man sammenholder dens indhold med hensyn til the Theosophical Society og ordet "teosofi", og så mine ord og citater i denne artikel.

Men jeg vil overlade det til den enkelte læser selv at vurdere alt dette i det følgende.



Mine egne dokumenterede iagttagelser om ordet - teosofi:

Jeg vil nu begynde med at forelægge mine egne iagttagelser med hensyn til ordet "teosofi" og dets definition, her primært med vægtlægning på den givet af visse Neo-platonister og som jeg ser det også af medlemmerne i the Theosophical Society i dens første år, især i perioden 1875-1891 eller senere.

Teosofi stammer fra det Græske udtryk - theosophia, fra theos, "gud", "guder" eller "guddommelig",- og sophia, visdom; på forskellige måder oversat til guddommelig viden og/eller visdom, Gudens eller gudernes visdom og viden, eller viden/visdom om guddommelige ting. Mere præcist formuleret som viden/visdom om livet både religiøst og ikke-religiøst. Og ikke tro eller blind tro om meningen med livet, - som jo reelt et meget usikre drømmerier om sandheden om livet. Dette vil kunne ses eller udledes ved opmærksomt at læse de gamle tekster der bruger ordet. Det påstår jeg.

Ordet "teosofi" som hed "theosophia" og lignende på Græsk og Latinsk daterer sig reelt tilbage i tid så langt som til cirka andet århundrede efter vor tidsregning. Den første som angives at have fremlagt det på skrift siges at være Porphyry (AD 234–c. 305), en velkendt Alexandrinsk filosof som tilhørte den Neo-platoniske gruppe. Visse senere forfattere oversatte ordet til ordet "teologi". Men, dette var uden tvivl ikke med den samme oprindelige betydning angivet af Porphyry og andre Neo-platonikere. Senere op igennem tiden brugte forskellige forfattere ordet i samme betydning som Porphyry. Vi taler om så vidt forskellige folk, som en gruppe af renæssance filosoffer så som Paracelsus i det 16. århundrede, Thomas Vaughan, og Jacob Boehme i det 17. århundrede; og siges det Emanuel Swedenborg i det 18. århundrede. Og sikkert mest kendt i historisk tid blev det brugt af H. P. Blavatsky og andre tidlige medlemmer af den filosofisk-videnskabelige ikke-sekteriske organisation the Theosophical Society; cirka 1875-1891 og senere, samt den dag i dag. Disse angav at de brugte ordet i samme betydning som Porphyry. Mange andre senere forgreninger fra The Theosophical Society har i tiden efter cirka år 1907 anvendt ordet i en anden betydning, nemlig som en bestemt lære de kaldte teosofi. Mere om det sidstnævnte senere nedenfor.

Thomas Vaughan (1621-1666) tilbyder en langt bedre forklaring end nutidens ordbøger. En mere filosofisk definition. Han siger: at "en Teosof er en som giver dig en teori om Guddommen eller Guddommens virke, som ikke har (ufejlbarlig dogmatisk) åbenbaring som sit grundlag, men inspiration fra personen selv som sit grundlag." - Denne inspiration kaldes af nogle af os med et mere moderne udtryk for - opleveles-orienteret videnskabelig udforskning af visdom, og ikke tro eller såkaldte "følerier".

Forfatteren og videnskabsmanden Dr. Jean-Louis Siemons skriver:
"Den første blandt Neo-Platonikerne som bruger ordet theosophia er Porphyry, som omtaler det med respekt og betragtninger der vedrører virkelig guddommelig visdom [mere præcist: dvs. også viden om det guddommelige, dvs. viden om hele livet og universet; tilføjet af Morten Nymann] som kun kan erhverves af de lærde: theosophoi'erne er for ham rene mystiske filosoffer, som er blevet guddommelige ved deres åndelige aktiviteter. Da, der uden tvivl var en esoterisk side i den Neo-Platoniske skole (lige som i mange andre systemer af Hellenistisk eller orientalsk oprindelse) så kan man formode at theosophos også måtte have været indviede, efter Porphyry's opfattelse."
(Se "Theosofia in Neo-Platonic and Christian Literature" (2nd to 6th Century A.D.), Dr. Jean-Louis Siemons, Theosophical History Centre, London, 1988, p. 24-26.)

Neo-platonikeren Porphyry bruger ordet theosophia (teosofi) i hans værk "Abstinence from Animal Food" mindst tre gange - som regel med reference til folk med en levevis som førte til viden/visdom om livet eller forening med det guddommelige (mere præcist: den højeste mulige viden). Her følger et centralt citat.

Neo-platonikeren Porphyry skrev:
"Og en guddommelig person er en som søger at frigøre sig fra sjælens lidenskaber, afstår fra føde som indgyder lidenskaber, ernærer sig selv med theosophia og ved på denne måde at efterligne de noble og gode guddommelige former udøver mentale ofringer. En som fremstår foran det guddommelige, med hvid klædning, ren sjæl og med uanfægtethed overfor upassende ufordøjet føde og sjælelige lidenskaber."
("Abstinence from Animal Food" af Porphyry - Bog II, vers 45. Baseret på forskellige oversættelser.)

I flere engelske oversættelser af teksten lige ovenfor er ordet "theosophia" angivet som "divine wisdom", (eventuelt "divine knowledge"), guddommelig visdom, dvs. hos filosoffen Porphyry den højeste viden eller visdom vi mennesker kan erhverve os. Og altså ikke en tro, men viden, og visdom, oplevelses-orienteret videnskab og visdom. Porphyry beskæftiger sig tydeligt med en videnskabelig og vidensbaseret tilgang til religion og ikke med en tros-baseret eller fanatiske drømmerier. Ifølge Porphyry er “Theosophos” (Teosoffen) en person som (filosofisk og psykologisk betragtet under alle aspekter) prøver på at besejre sin uvidenhed ved at kontrollere sine sjælelige lidenskaber og frigøre sig fra uvidenhed ved erhvervelse af den højeste viden eller visdom - af Porphyry kaldt guddommelig visdom - theosophia - og det som jeg og andre kalder teosofi; ikke som en bestemt fastlagt lære, men som en generisk betegnelse, og en opfattelse som den enkelte selv fremlægger ud fra helt egne standpunkter. Ikke en som andre fastlægger for det enkelte menneske.


Definition af ordet "teosofi" i The Theosophical Society i perioden 1875-1891 eller eventuelt senere.
Jeg vil i denne fremlæggelse tage udgangspunkt i at vise hvilken definition af ordet man havde i The Theosophical Society i perioden 1875-1891 eller eventuelt senere.

Men for at forklare udtrykket "teosofi" fyldestgørende, så først lige et par ord om den ikke-sekteriske natur af The Theosophical Society. Det følgende er fra vedtægterne i 1890. Disse forhold angives stadig at gælde for The Theosophical Society, som har sit hovedkvarter i Indien i Adyar, selv om de foreligger i en anden formulering.

Centralt i vedtægterne i The Theosophical Society i 1890:
”Artikel XIII Overtrædelser

1. Ethvert Medlem som på nogen måde forsøger at involvere Selskabet i politiske stridigheder skal øjeblikkelig smides ud.

2. Intet Medlem, Administrator, eller Rådsmedlem i the Theosophical Society, eller i nogen Sektion eller Center der i, skal udbrede eller fastholde nogen doktrina'er som værende de der fremlægges eller udbredes af Selskabet”
(Kilde: Vedtægterne i The Theosophical Society i 1890, dansk oversættelse. - Vedtægterne i The Theosophical Society i 1890 i original udgave fra tidsskriftet the Theosophist, Januar 1891, (Se side 33 i PDF, eller side 65 på siderne).

The Theosophical Society havde i perioden år 1875-1891 (og også i dag) altså IKKE nogen bestemt lære som hed ”teosofi” som nogen fremlagde på vegne af organisationen og på vegne af menige medlemmer. Dette blev mere eller mindre gradvist af den offentlige presse, af historikere og af andre forgreninger som opstod fra the Theosophical Society ændret til at "teosofi" var og er en bestemt lære angivet af nogle bestemte forfattere, eller en bestemt ny impuls. Men, det gør det ikke til en sandhed at omskrive denne oprindelige definition.

The Theosophical Society vedtog i 1924 imidlertid en erklæring som hed: Tankefriheds Resolutionen. Denne er af meget vigtig etisk betydning. Og da den synes misforstået af mange selv i dag, så angives den her nedenfor.

Tankefriheds Resolutionen siger:
"Da The Theosophical Society har spredt sig vidt og bredt over hele verdenen, og da medlemmer fra alle religioner er blevet medlemmer af det uden at aflægge sig deres respektive trosretningers specielle dogmer, læresætninger og trosopfattelser, så anses det for ønskeligt at vægtlægge den sandhed at der ikke er nogen doktrin, ingen opfattelse, som fremlægges eller haves af nogen som helst, som på nogen måde er bindende for noget som helst medlem i Society, ingen som ethvert medlem ikke har fri ret til at godtage eller afvise. Godtagelse af dets tre Formål er den eneste betingelse for medlemskab. Ingen lærer, eller forfatter, fra H. P. Blavatsky og videre frem, har nogen autoritær ret til at pålægge hans eller hendes lære eller opfattelser på medlemmer. Ethvert medlem har en ligelig ret til at følge ethvert tanke-system, men har ingen ret til at påtvinge valget på nogen anden. Hverken en kandidat til nogen administrativ stilling ej heller nogen stemmeberettiget kan blive anset for kvalificeret til at vidne eller at stemme, på grund af en bestemt støttet holdning, eller på grund af medlemskab i noget tanke-system. Opfattelser eller trosopfattelser giver hverken privilegier, ej heller forårsager de straf. Medlemmerne af General Rådet anmoder indtrængende ethvert medlem i The Theosophical Society at fastholde, forsvare og handle i overensstemmelse med disse grundlæggende principper i The Society, og også frygtløst at udøve retten til tankefrihed og friheden til at udtrykke dem, indenfor grænserne for høflighed og omtanke for andre."
(Se side 1 i PDF - The Theosophist, April 2016).

Dette ovennævnte koncept blev vedtaget som en erklæring af det rent administrative General Råd i 1924. Konceptet har været en del af The Theosophical Society siden dets begyndelse i 1875. Det kan allerede spores i den såkaldte "Preamble" til The Theosophical Society fra Oktober 1875 med henblik på etableringen af the Theosophical Society, og findes desuden helt tydeligt i vedtægterne for the Theosophical Society i år 1888 og frem. Det er derfor ikke korrekt at betragte ordet "teosofi" eller "Teosofi" som en evolutions impuls eller at påstå at man som medlem absolut skal følge en bestemt afgrænset impuls, eller en lære fra én eller nogle få udvalgte forfattere. For Konceptet for Tankefrihed ligger op til at man respekterer utallige etisk baserede tanke-systemer og impulser blandt medlemmerne hinanden imellem. Dette koncept åbner op for en meget bred accept af en etisk baseret søgen efter meningen med livet og ikke en snæver impuls hvor visse forfattere absolut skal godtages som de vigtigste. Så undgår man at nogle forfattere eller foredragsholdere pålægger andre hvad de skal mene om det ene eller det andet. Det synes etisk en bedre vej end mange andre organisationers ofte brugte måde at oprerere på indenfor disse emner.

Jeg vil uden tøven sige, at det synes i dag tankevækkende hvor mange andre senere "teosofi"-lignende organisationer som synes at have misforstået dette meget vigtige Koncept for Tankefrihed. De synes ofte at have erstattet dette Koncept for Tankefrihed med en eller flere af det som de kalder impulser, som andre absolut skal følge.

Alt det ovennævnte medtages, da det sikkert kan hjælpe til bedre at forstå den ikke-sekteriske natur the Theosophical Society havde og stadig har.

DEFINITIONEN AF ORDET TEOSOFI.
Lidt historisk baggrund. Spørgsmålet opstår: Er teosofi det som grundlæggerne af the Theosophical Society underviste i? Er det alt det som enhver administrativ "leder" skrev om i the Theosophical Society? Er Teosofi eller teosofi ikke bare en Østlig religiøs lære med en lære om karma og reinkarnation, 7 rod-racer, 7 runder, 7 kæder, og Manvanatarer? Eller er - teosofi - ikke bare det samme som Buddhisme?

Som vi kan se ovenfor og også senere ved citater fra disse grundlæggere og administrative "ledere", så er svaret på ordlyden i de formulerede spørgsmål klart nej.

Jeg kan kun håbe at indholdet i hele denne artikel vil give et svar på disse spørgsmål. Jeg vil overlade til interesserede læsere, at foretage sammenlignende studier for at finde frem til mere om dette i de forskellige kilder jeg her har fremlagt og eventuelt andre steder.

Definitionen af ordet "teosofi" eller "Teosofi" i Theosophical Society i perioden 1875-1891 og senere.

Definitionen af ordet "Teosofi" som det blev brugt i starten af medlemmerne i Theosophical Society i 1875 er blevet misforstået af mange i dag. Teosofi er ikke en bestemt lære, som kan angives i en bog, der så fremlægges som en slags bibel eller et bibelsæt. Ordet ”teosofi” er et slags generisk udtryk og rummer mere og flere forhold i sig en mange umiddelbart tror i dag. Se f.eks. følgende citater om definitionen af ordet teosofi i perioden 1875-1891 eller endda senere. Ordet teosofi blev af journalister, historikere, bagvaskere og endda af medlemmer af forskellige teosofisk-orienterede organisationer senere gradvist omdefineret, af den offentlige presse og endda af nogle som kaldte sig teosoffer. Nemlig omdefineret som udtryk til at gælde for at betegne en bestemt fastlagt lære om reinkarnation og mestre og karma og 7 runder og 7 planer, manavantaraer, osv. osv.

Men selv ovennævnte fremstilling fejler i et vist omfang i præcist at fremlægge sandheden om udtrykket ”teosofi” fra tiden før år 1907 i the Theosophical Society – som blev grundlagt af H. P. Blavatsky, H. S. Olcott, W. Q. Judge og andre i 1875.

Definitionen af ordet ”teosofi” i the Theosophical Society, i perioden 1875-1891 eller senere:

Nu fremlægger jeg nedenfor en række oversatte citater, herunder fra de tre med-grundlæggere af the Theosophical Society: H. P. Blavatsky, H. S. Olcott, W. Q. Judge, og et par andre samtidige teosoffer. Jeg kan kun håbe, at disse citater vil række til at gøre det klart for alle, hvad ordet "teosofi" betød for de første medlemmer af the Theosophical Society. Og at senere teosofiske eller teosofi-lignende forgreninger har forvansket eller udvandet definitionen af ordet "teosofi", på den ene eller den anden måde.

*** 1 ***
Teosoffen Grevinde Marie Caithness om ordet - teosofi:
Marie, Countess Caithness; Dutchesse de Pomar, 1887 Teosoffen Grevinde Caithness, den rige franske dame som etablerede Theosophical Society i Frankrig. Hun blev medlem af TS allerede i 1876, så vidt jeg kan se. Se bogen "The Mystery of the Ages", af Countess Caithness, 1887, 1-3 udgave.  

Countess Caithness siger i denne bog: "Sand Teosofi studerer alle religioner, men underviser i ingen, og overlader det til den enkelte at have retten til selv at finde SANDHEDEN for sig selv."
(page xviii.)  



Dele af denne bog er ifølge H. S. Olcott baseret på det besøg H. S. Olcott og H. P. Blavatsky havde hos Grevine Caithness i Frankrig, i Nice i år 1884, og den undervisning og udveksling af åndelige ideer som Grevinde Caithness modtog af HPB og Olcott og andre som var der.
(Se "Old Diary Leaves" af H. S. Olcott; 1904, p. 89. I andre udgaver p. 93)  


 *** 2 ***
H. P. Blavatsky om ordet - teosofi:
HP Blavatsky in London, 1889 H. P. Blavatsky skrev til den Amerikanske Generalforsamlingen i the Theosophical Society i 1888:
”Ortodoks lære indenfor Teosofi er en ting som hverken er mulig ej heller ønskelig. Det er forskelligartetheden i synspunkter, indenfor visse grænser, som sørger for at the Theosophical Society er en levende og sund organisation, på trods af dens mange grimme karaktertræk. Skyldes det ikke også eksistensen af en stor mængde af usikkerhed i de Teosofiske studerendes sind, så ville sådanne sunde forskelligartetheder være umulige, og the Society ville degenerere til en sekt, hvor i en snæversynet og stereotyp tro ville tage pladsen fra Sandhedens levende og åndende ånd og en altid groende Viden.”
(Se "Second Annual Convention — April 22-23 - American Section of the Theosophical Society, af H. P. Blavatsky)




*** 3 ***
H. P. Blavatsky skrev:
”I dens kapacitet som en abstrakt organisation, så tror the Society ikke på noget, godtager ikke noget som helst, og underviser ikke i noget som helst.”
(Se “The New Cycle”, H. P. Blavatsky Collected Writings, vol. XI, p. 124)


*** 4 ***
H. P. Blavatsky skrev:
(Spøger: Er teosofi en religion?:) "Det er den ikke. Teosofi er gudommelig viden eller videnskab.”....."Guddommelig Visdom," Theosophia (Φεοσοφια), eller Gudernes Visdom"
(Se “Nøglen til Teosofien”, 2nd udg. 1890, p. 1)


*** 5 ***
H. P. Blavatsky skrev følgende svar på en klage mht. ordet "teosofi", i 1889.  

PHILOSOPHERS AND PHILOSOPHICULES
"I de publicerede Vedtægter og Regler lægges der stor vægt på Society's absolutte ikke-sekterisk natur. Der insisteres konstant med hensyn til at organisationen ikke har nogen trosopfattelse, ingen religion, ingen dogmer, og endda ingen specielle synspunkter af sine egne at udbrede, og endnu mindre at pålægge dets medlemmer. Og alligevel - "Hvorfor i det velsignedes navn! er det ikke et uafviseligt faktum at visse meget fastlagte synspunkter af en filosofisk og, strengt taget, af en religiøs karakter haves hos Grundlæggerne og de mest prominente medlemmer af Society?" "Sandelig ja," svarer vi. "Men hvor er den erklærede selvmodsigelse i dette? Hverken Grundlæggerne, ej heller de mest prominente medlemmer ej heller majoriteten deraf, udgør Society, men kun en bestemt del af den, som desuden, ikke har nogen trosopfattelse som en organisation, men alligevel tillader dets medlemmer at tro som og på hvad de ønsker." Som svar på dette fortælles vi: - "Meget sandt; alligevel kaldes disse doktriner kollektivt "Teosofi." Hvad er din forklaring på dette?" Vi svarer:- "At kalde dem sådan er en 'kollektiv' fejltagelse, en af disse løse anvendelser af udtryk om ting som brude være mere omhyggeligt defineret; og undladelsen af medlemmerne med hensyn til at gøre det forårsager nu sine resultater."

.......

"Og alligevel hvis vi svares at det ikke er sådan; at T.S: som en organisation ikke lærer om nogen bestemt religion men tolererer og virtuelt godtager alle religioner ved aldrig at interferere med, eller endda forespørge efter de religiøse synspunkter, hos dets medlemmer, så føler vores spidsfindige kritikere og endda venlige opponenter sig ikke tilfredse. Tværtimod: så vil de ti mod en overgå dig med følgende ekstraordinære indsigelse:- "Hvordan kan dette være sandt, siden tro på "Esoteric Buddhism" er et krav for at blive medlem i jeres Society?" Det er nytteløst at protestere længere, ubrugeligt, at forsikre vores opponenter om at tro på Buddhisme, uanset esoterisk eller eksoterisk, ikke mere forventes af, ej heller obligatorisk i, vores Society end ærbødighed for abe-guden Hanuman, ham med den ene hale, eller tro på Muhammed og hans kanoniserede mareridt. Det er nytteløst at prøve at forklare at siden der i T.S. er lige så mange Brahminere, Muslimer, Persere, Jøder og Kristne som der er Buddhister, og mere til, så kan alle ikke forventes at blive tilhængere af Buddha, ej heller endda Buddhismen, uanset hvor esoterisk. Ej heller kan de forårsages at realisere at de okkulte doktriner - hvoraf nogle få grundlæggende læresætninger er skitseret i Hr. Sinnett's Esoteric Buddhism - ikke er hele Teosofien, ej heller alle de esoteriske doktriner fra østen, men kun en lille del af disse: Okkultisme er i sig selv kun en af Teosofiens eller VISDOMS-RELIGIONENS videnskaber, og på ingen måde hele TEOSOFIEN. Så fast rodfæstet synes disse ideer, imidlertid, at være i sindet på den gennemsnitlige Englænder, at det svarer til at fortælle ham at der er Russere som hverken er Nihilister ej heller Panslavere, og at enhver Franskmand ikke indtager hans daglige måltid af frøer; han vil ganske enkelt afvise at tro dig. Fordomme imod Teosofi synes at være blevet en del af den nationale følelse. I næsten tre år har den nærværende forfatter - hjulpet i dette af en hærskare af Teosoffer - søgt forgæves at feje nogle af de mest fantasifulde spindel-væverier væk fra den offentlige hjerne som den er indviklet i; og nu er hun på kanten af at give op i fortvivlelse! Mens halvdelen af det Engelske folk vedholdende vil forveksle Teosofi med "esoterisk bud-isme," så vil den tilbageværende del forsætte med at udtale de verdens-anerkendte titel for Budda lige som de udtrykker ordet - butter [smør; oversæt.]. Det er også dem som har påbegyndt den frække ide som nu generelt er antaget af den flabede presse at "Teosofi ikke er en filosofi, men en religion," og "en ny sekt." Teosofi er med sikkerhed ikke en filosofi, ganske enkelt fordi den inkluderer enhver filosofi så vel som enhver videnskab og religion."

.......

"Teosofi er "guddommelig" eller "guds-visdom." Derfor, må det være livsblodet i dette system (filosofi) som er defineret som "videnskaben om guddommelige og menneskelige ting, og årsagerne hvor i de er indeholdt" (Sir W. Hamilton), hvor Teosofi alene er i besiddelse af de nøgler til disse "årsager." Ved at huske på dens mest enkle inddeling, ser vi at filosofi er kærligheden til, og søgningen efter visdom, "viden om fænomener som de forklares af, og indgår i, årsager og grundlag, kræfter og love." (Encyclopedia.)" ....... "Vi behøver ikke at gå af vejen for på alle måder at bemærke at sådanne tåbelige påstande om Teosofi og Teosoffer som findes næsten dagligt i den offentlige journalistik. Sådanne definitioner og tilnavne som "nyopfundet religion" og "isme," "systemet opfundet af ypperstepræstinden i Teosofi," og andre bemærkninger som tåbelige, kan overlades til deres egen skæbne. Der er blevet og vil i de fleste tilfælde blive efterladt ubemærket."
(Se H. P. Blavatskky's Collected Writings, Vol. XI, p. 431-439. Offentliggjort posthumt i 1892 fra originaludgaven.)


*** 6 ***
W. Q. Judge, om ordet - teosofi:
W. Q. Judge W. Q. Judge med-grundlægger af Theosophical Society:
"Society, har som sådan ingen autoriteter. Det blev grundlagt med det formål at nedbryde tiltroen til 'autoriteter' som har været menneskets bøddel i mange tidsaldre; og det vil nu være mærkeligt hvis vi kunne godtage autoritet med hensyn til teosoffer...Vi er engageret i at prøve at udvikle en mere sand værdsættelse af Livets Lys som er skjult i ethvert menneske, og således er det sådan et den "endelige autoritet" er mennesket selv."
(Se "AUTHORITY", af W. Q. Judge, i The Path, Nov. 1887)  





*** 7 ***
W. Q. Judge med-grundlægger af Theosophical Society:
I vores anstrengelser med hensyn til at opnå succes, der må vi undgå dogmatik indenfor teosofi lige så meget som indenfor alt andet, for det øjeblik vi dogmatiserer og insisterer på vores egen konstruktion af teosofi, det øjeblik taber vi ideen om Universelt Broderskab af syne og sår frøene til fremtidige problemer.”
(Se ”DOGMATISM IN THEOSOPHY”, af W. Q. Judge, i the Path, January, 1892)


*** 8 ***
W. Q. Judge med-grundlægger af Theosophical Society om hans bog ”The Ocean of Theosophy”:
"På denne bogs sider sider gøres et forsøg på at skrive om teosofi på en sådan måde at det kan forstås af den almindelige læser. Dristige påstande fremlægges i den om forfatterens viden, men det skal på samme tid tydeligt forstås at han er alene ansvarlig for det som er skrevet der i: the Theosophical Society er ikke involveret deri eller bundet af noget som helst sagt i denne bog, ej heller er nogen af dets medlemmer på nogen måde mindre gode Teosoffer fordi de måske ikke vil godtage det som jeg har skrevet.”
(Se "The Ocean of Theosophy" by William Q. Judge, Forord, p. ix; 1893)


*** 9 ***
H. S. Olcott om ordet - teosofi:
H. S. Olcott, i London år 1888 H. S. Olcott med-grundlægger af Theosophical Society:
"Du kan også udlede, at på trods af de falske påstande og uvidende fejlopfattelser hos mange af vores kritikere, så er det sådan, at vi ikke prædiker en ny religion, eller grundlægger ikke en ny sekt, eller en ny filosofi skole eller okkult videnskab.” ….... ”at teosofi er det videnskabelige og eneste faste grundlag for religion. Vi nægter at der er den mindste konflikt mellem sand religion og sand videnskab. Vi benægter at nogen som helst religion kan være sand, hvis den ikke hviler på videnskabelige grundlag.” ….... ”Hvis Psykologi er en videnskab, - og Psykologi inkluderer lærdom om guddommelig visdom – så er denne søgen efter religiøs sandhed - religions videnskabelige grundlag. Teosofi er derfor religions videnskabelige grundlag, for denne efterforskning er Teosofi.”
(Se ”Theosophy : religion and occult science”, 1885, p. 145-148)


En side-note:
Hvis jeg omskriver ordene fra H. S. Olcott har vi at den Psykologiske videnskabelige lærdom om guddommelig visdom er Teosofi. Med andre ord er den oplevelses-orienterede Psykologiske videnskabelige lærdom om guddommelig visdom eller den højeste visdom, det vi kalder Teosofi. Og endda selve transcenderingen tanken om og af udtrykket "den oplevelses-orienterede Psykologiske videnskabelige lærdom om guddommelig visdom eller den højeste visdom" er også, det vi kalder Teosofi. Det som er oven for tanken. (Af Morten Nymann.)


*** 10 ***
H. S. Olcott med-grundlægger af Theosophical Society:
”Hvad er Teosofi så? vil du spørge. Jeg svarer at Theosophia - ”Guds-lignende visdom” - der for os betyder ”søgen efter guddommelig viden,”
(Se ”Theosophy : religion and occult science”, 1885, p. 176)


*** 11 ***
The Theosophical Society, Formålsparagraf, Oktober 1875:
”Uanset hvilke private opfattelser vores medlemmer har, så har the Society ingen dogmer, at udbrede, ingen tro at fremlægge. Den er hverken grundlagt som et Spiritualistisk skisma, ej heller for at tjene fjende eller ven i nogen sekterisk eller filosofisk organisation. Dens eneste aksiom er sandhedens allestedsnærværelse, dets eneste tro en hengivenhed til denne sandheds ukvalificerede opdagelse og udbredelse. Ved overvejelse af medlemmer med henblik på medlemskab, der skelner the Society hverken mellem race, køn, hudfarve, land ej heller trosopfattelse.”
(Se ”Vedtægterne fra grundlæggelsen af The Theosophical Society i 1875".)


*** 12 ***
COMMENTS ON “THE THEOSOPHICAL SOCIETY AND H.P.B.” af teosoffen H. T. Patterson:
"Det var som om at vi som Society havde en filosofi. Vi råber konstant at vi ikke har nogen trosopfattelse, ingen trosformer”....”Og hvorfor tale om at the Society er en urimelighed uden Mestre godtages? Betyder dets formål, især det første, ingenting? Hvis disse formål blot blev efterlevet delvist, og lad os igen sige ”især det første,” vil der så ikke komme noget godt ud af det? Med sikkerhed, og det er måske dette gode som Mestrene søger, mere end godtagelsen af nogen som helst bestemt filosofi, eller nogen som helst anerkendelse af dem selv.*
.......
[FODNOTE til teksten ovenfor af H. P. Blavatsky siger:]
.......
”* Vores Fælles ven, Hr. Patterson, har fuldkommen ret..—[H.P.B.] "
(Se ”H. P. Blavatsky's Collected Writings, Vol. XIII, p. 119; feb. 1891)  



Kort afrundende kommentar af Morten Nymann:
Alt det ovennævnte med hensyn til definitionen af ordet "teosofi" eller "Teosofi", synes klart at vise, at mange senere teosofiske eller teosofisk-lignende grupper og organisationer har defineret ordet ukorrekt eller på en meget uklar måde som "visdomslære" eller f.eks. som en bestemt lære, der indeholder vægtlægning på 7-foldigheder i universets opbygning, og om reinkarnation, karmaloven, manvantarer, en bestemt fastlagt synteselære angivet af en gruppe af få forfattere eller kun en enkelt forfatter, osv., osv. Desuden ses det at nutidens ordbøger og flere historikere ikke har forstået definitionen af ordet "teosofi" eller "Teosofi" korrekt. For ordet er ikke defineret som en bestemt fastlagt lære, men er en generisk betegnelse. Og ordet "teosofi" er derfor som nævnt ovenfor det som den enkelte filosofisk søgende person, som søger meningen med livet, selv angiver denne til at være. Samtidig er "teosofi" også en søgen efter meningen med livet. Og ordet "teosofi" kan vedrøre både det kendte og det ukendte, almindelig videnskab, religioner, religiøs videnskab, og alt muligt andet om livet, selv det som måtte overgå det enkelte menneskes forstand. Teosofi som "guddommelig visdom/viden" eller "gudernes visdom/viden" (i modsætning til troen på Guddommen eller guderne) er en betegnelse hvor ordet "guddommen" mere forståeligt bør oversættes som "den højeste intelligens", - en betegnelse som alle filosofier og verdensbilleder omtaler, hvis de søger en forståelse om meningen med livet; dvs. med mindre de udtrykker sig uforståeligt.

En af årsagerne til mulige forvirring om hvad ordet egentlig betyder eller defineres som skyldes uden tvivl, at en del forfattere har fremlagt ordet "teosofi" eller "Teosofi" som deres egen opfattelse af meningen med livet, men at de ikke tydeligt har fremlagt at udtrykket er et generisk udtryk, eller, at de ikke har vidst at det oprindelig havde denne betydning.

Man bedes venligt være opmærksom på, at alt det jeg skriver er fremlagt på mine egne vegne og ikke på vegne af the Theosophical Society, da dette er en privat hjemmeside. Og alt det ovennævnte er blot mine opfattelser om dette emne. Og jeg har ovenfor søgt at påvise mine opfattelser ved at citere fra en række forfattere og ved at søge historiske dokumentationer om emnet. Mit håb er at der i det mindste er nogle læsere som kan bruge det til noget godt. Forslag til forbedringer modtages gerne.







 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk