Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)



Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Loven om Karma

(Et uddrag baseret på anden og reviderede engelske udgave
af H. P. Blavatsky's bog THE KEY TO THEOSOPHY)
Offentliggjort her på dansk februar 2010





HVAD ER KARMA?


SPG. - Men, hvad er Karma?

TEO. - Som jeg har sagt, så anser vi den for den Ultimative Lov i Universet, kilden, oprindelsen og kildevældet af alle andre love som eksisterer i hele Naturen. Karma er den ufejlbarlige lov som tilpasser virkninger til årsager, på de fysiske, mentale og åndelige planer af væren. Da ingen årsag forbliver uden dens behørige virkning fra største til mindste, fra kosmisk forstyrrelse ned til din hånds bevægelse, og ligesom lige producerer lige, er Karma den usete og ukendte lov som viist, intelligent og retfærdigt tilpasser hver virkning til dens årsag, og sporer den sidstnævnte tilbage til dens producent. Selv om den selv er ukendt, er dens handling mærkbar.

SPG. - Så er den det ”Absolutte,” det ”Ukendte” om igen, og er ikke af meget værdi som en forklaring på livet?

TEO. - Tværtimod. For selv om vi ikke ved hvad Karma er per se, og i dens essens, så ved vi hvordan den virker, og vi kan med nøjagtighed definere og beskrive dens måde at virke på. Vi ved blot ikke dens ultimative Årsag, lige som den moderne filosofi universelt indrømmer at den ultimative Årsag af hvad som helst er ”ukendt.”

SPG. - Og hvad har Teosofien at sige med hensyn til løsningen på menneskehedens mere praktiske behov? Hvad er forklaringen, som den tilbyder i forhold til den frygtelige lidelse og alvorlige udbredte nød blandt de såkaldte ”lavere klasser.”

TEO. - Det skal understreges, at ifølge vores lære, så er alle disse store onder, adskillelsen af klasserne i Samfundet, og kønnene i livets forhold, den ulige fordeling af kapital og arbejde – alle skyldes det som kortfattet men sandfærdigt betegnes KARMA.

SPG. - Men, sandelig alle disse onder som synes at tilfalde masserne ret planløst er vel ikke egentlig fortjent og INDIVIDUEL Karma?

TEO. - Nej, de kan ikke blive så strengt defineret i deres virkninger for at vise at hver enkelt miljø, og de bestemte tilstande i livet hvori hver person selv befinder sig, ikke er mere end gengældelses Karma som den enkelte genererede i et tidligere liv. Vi må ikke tabe det forhold af syne, at hvert atom er underlagt en generel lov, som styrer hele kroppen som den tilhører, og her kommer vi til et dybere forhold om Karmaloven. Ser du ikke at summen af den individuelle Karma bliver nationen som disse mennesker bor i, og yderligere, at den totale sum af National Karma er hele Verdens? De onder du taler om er ikke særlige for det enkelte menneske eller endda Nationen, de er mere eller mindre universelle; og det er ud fra denne brede linie af Menneskelig uafhængighed at Karmaloven finder sit legitime og ligevægtige forhold.

SPG. - Skal jeg, så, forstå det sådan at Karmaloven ikke nødvendigvis er en individuel lov?

TEO. - Det er lige nøjagtig, det jeg mener. Det er umuligt at Karma vil kunne tilpasse magtbalancen i verdens liv og fremskridt, med mindre den virkede ved en bred og generel rettesnor. Det opfattes som en sandhed blandt Teosoffer, at Menneskehedens uafhængighed er årsagen til det som kaldes Distributiv Karma, og det er den lov som tillader løsningen på det store spørgsmål om kollektiv lidelse, og dens lindring. Det er yderligere en okkult lov, at intet menneske kan hæve sig op over sine individuelle mangler, uden at løfte, om det er nok så lidt, hele den gruppe han er en uadskillelig del af. På den samme måde, kan ingen synde, eller alene lide på grund af virkningerne af sin synd. I virkeligheden er der ikke sådan noget som ”Adskilthed”; og nærmeste tilgangsvinkel til denne selviske tilstand, som livets lov tillader er i hensigten eller motivet.

SPG. - Og er der ikke nogen måde hvorved den distributive eller nationale Karma kunne så at sige koncentreres eller samles sammen, og bringes til sin naturlige og retmæssige indfrielse uden alle disse langvarige lidelser?

TEO. - Karmaloven kan som en generel regel, og indenfor visse begrænsninger, som definerer den tidsalder vi tilhører ikke fremskyndes eller bremses i dens indfrielse. Men, dette er jeg sikker på, muligheden for dette punkt er endnu ikke blevet berørt i nogle af disse retninger. Lyt til denne oplæsning om en fase af national lidelse, og spørg så dig selv hvorvidt, disse onder ikke er i stand til at modtage intensiv modificering eller generel lindring ved at tillade den enkeltes arbejdende Karmiske kraft, relative Karmiske kraft og distributive Karmiske kraft. Det, som jeg vil oplæse for dig er fra en National Overlevers hånd, en som, har frigjort sig fra Selvet, og som er fri til at vælge, og som har valgt at tjene Menneskeheden, ved i det mindste at bære i det mindste så meget som en kvindes skuldre om muligt kan bære af National Karma.

Det er hvad hun siger:
”Ja, Naturen taler altid, synes du ikke? Vi laver blot nogen gange så meget støj at vi drukner dens stemme. Det er derfor, at det er så afslappende at gå ud af byen og hygge sig lidt i Moderens arme. Jeg tænker på aftenen på Hampstead Heath da vi så solen gå ned; men oh! på hvilken baggrund af lidelse og ulykke gik den ned! En dame bragte mig i går en stor kurv af vilde blomster. Jeg tænkte, at nogle i mine East-end familie havde mere ret til den end Jeg, og derfor tog jeg den med ned til den meget fattige skole i Whitechapel denne morgen. Du skulle have set de små blege ansigter lyse op! Derfra gik jeg hen for at betale for nogle retter på en restaurant for nogle børn. Det var i en snæver baggade, fyldt med anmasende folk; en ubeskrivelig stank fra fisk, kød, og andre madvarer, alt hørmende i solen som I Whitechapel, gnaver i stedet for at rense. Restauranten var indbegrebet af alle lugte. Ubeskrivelige kød-tærter til en pris på 1d., afskylige klumper af 'føde' og sværme af fluer, selveste Beelzebubs alter! Det drejer sig om, babyer på strejftog efter stumper, en, med et ansigt som en engel, samlende kirsebærsten som en let og nærende diet. Jeg gik vestpå med hver nerve skælvende og chokeret, undrende mig over hvorvidt noget kunne gøres ved visse dele af London bortset fra at opsluge dem i et jordskælv og på ny starte deres beboere på en frisk, efter en dukkert i en rensende Lethe, ud af hvilken ingen erindring kunne dukke op! Så tænkte jeg på Hampstead Heath, og – reflekterede. Hvis man ved et hvilket som helst offer kunne skaffe sig kraften til at redde disse mennesker, så ville omkostningerne ikke være værd at udregne; men, ser du, DE behøver at blive forandret – og hvordan kan dette ske? I den tilstand de nu er i, så ville de ikke have gavn af ethvert miljø, som de kunne blive placeret i; og alligevel, i deres nuværende omgivelser vil de blive ved med at forrådne. Mit hjerte bløder overfor, denne endeløse, håbløse elendighed, og denne brutale degradering er på en gang dens udgroen og dens rod. Det er lige som banyan-træet; hver gren skaber sin egen rod og sender nye skud frem. Hvilken forskel mellem disse følelser og den fredefyldte scene i Hampstead! og alligvel har vi, som er disse stakkels væsners brødre og søstre, kun en ret til at bruge Hampstead Heaths for at vinde styrke til at redde Whitechapels.”
(Signeret med et navn alt for respekteret og for velkendt til at blive givet til hånere.)
SPG. - Dette er et trist men smukt brev, og jeg tror at det med pinefuld iøjefaldenhed præsenterer de frygtlige resultater af det du har kaldt ”Relativ og Distributiv Karma.” Men, ak! der synes ikke at være noget umiddelbart håb om nogen lindring ud over et jordskælv, eller en sådan generel begravelse!

TEO. - Hvilken ret har vi til at tænke sådan mens den ene halvdel af menneskeheden er i stand til at påvirke en øjeblikkelig lindring af den nød som deres medmennesker lider? Når ethvert enkelt individ har bibragt til det generelle gode med hvad han kan med penge, arbejde, og noble tanker, da, og kun da, vil den Nationale Karmas balance blive anslået, og før da har vi ingen ret eller nogen grund til at sige at der er mere liv på jorden end Naturen kan opretholde. Det er forbeholdt heroiske sjæle, vores Races og Nations Frelsere, at udfinde årsagen til dette ulige pres af Karmiske gengældelse, og ved en suveræn anstrengelse at gen-justere kraftens balance, og redde mennesker fra et moralsk forfald, der er tusinde gange mere forfærdelig og mere uforgængelig ond end den samme fysiske katastrofe, som du synes at se som den eneste udgang for denne akkumulerede elendighed.

SPG. - Ja, så, fortæl mig generelt hvordan du beskriver denne Karmalov?

TEO. - Vi beskriver Karma som den gen-justerings Lov, som altid søger at genoprette forstyrret ligevægt i det fysiske, og brudt harmoni i den fysiske verden. Vi siger, at Karma ikke altid handler på denne eller hin bestemte måde; men at den altid handler for at genoprette Harmoni og bevare ligevægtens balance som Universet eksisterer i.

SPG. - Giv mig en illustration.

TEO. - Senere hen vil Jeg give dig en fuld illustration. Tænk nu på en dam. En sten falder ned i vandet og skaber rullende bølger. Disse bølger oscillerer frem og tilbage til de til sidst, på grund af det fysikerne kalder loven om energiens udbredelse, bringes til hvile, og vandet vender tilbage til dens rolige stilhed. Svarende til at al handling, på ethvert plan, producerer forstyrrelser i Universets afbalancerede harmoni, og de producerede vibrationer vil fortsætte med at rulle tilbage og frem, hvis dens område er begrænset, ind til ligevægt er genoprettet. Men da hver sådan forstyrrelse starter fra et bestemt punkt, så er det klart at ligevægt og harmoni kun kan genoprettes ved at føre alle kræfterne til det samme punkt, hvor de blev sat i bevægelse. Og her har du beviset på at konsekvenserne af menneskets gerninger, tanker, osv. alle må reagere på ham selv med samme kraft som de var sat i bevægelse med.

SPG. - Men jer ser intet af moralsk karakter i denne lov. Det ser for mig ud til den enkle fysiske lov om at aktion og reaktion er lige og i opposition.

TEO. - Jeg er ikke overrasket over at høre dig sige det. Europæere har en så stor indgroet vane med at anse rigtigt og forkert, godt og ondt, som en arbitrær lov kodeks, der enten er fastlagt af mennesket, eller pålagt dem af en personlig Gud. Vi Teosoffer, siger imidlertid, at ”Godt” og ”Harmoni,” og ”Ondt” og ”Dis-harmoni,” er synonymer. Yderligere fastholder vi at al lidelse og pine er resultater af ønsket om Harmoni, og at den eneste frygtelige og enlige årsag til Harmoniens forstyrrelse er selviskhed i en eller anden form. Derfor giver Karma de reelle konsekvenser af hans egne handlinger tilbage til ham, uden noget hensyn til deres moralske karakter; men siden han modtager hans straf for alt, så er det indlysende at han vil blive nødt til at sone for al lidelsen som han har forårsaget, lige som han i lykke og glæde vil høste frugterne af al den glæde og harmoni han har hjulpet med at frembringe. Jeg kan ikke gøre bedre end til din fordel at citere visse passager fra bøger og artikler skrevet af vore Teosoffer – de som har en korrekt opfattelse af Karma.

SPG. - Jeg ville ønske at du ville, da jeres litteratur synes meget sparsom omkring dette emne?

TEO. - Fordi det er den sværeste af alle vores lærersætninger.

For en kort tid siden fremkom der følgende protest fra en Kristen hånd: ”Forudsat at læren med hensyn til Teosofien er korrekt, og at 'mennesket skal være sin egen frelser, skal overvinde selvet og vinde over det onde i han duale natur, at opnå frigørelse for hans sjæl,' hvad skal mennesket så gøre efter han det er vågnet og til en vis grad blevet omvendt fra ondt og skidt adfærd? Hvordan skal han opnå frigørelse, eller tilgivelse, eller slette det onde eller skidte han har gjort?”

Til dette svarer Hr. J. H. Conelly meget rammende at ingen kan gøre sig håb om at ”få den teosofiske maskine til at køre på det teologiske spor.” Da han siger:
”Muligheden for at unddrage sig individuelt ansvar hører ikke til blandt de Teosofiske koncepter. I denne tro er der ikke sådan noget som tilgivelse, eller 'sletning af det onde eller allerede udførte,' skidte handlinger uden den passende straf for den forkert-handlende og genoprettelsen af harmonien i universet som er blevet forstyrret ved hans forkerte handling. Det onde har været hans eget, og mens andre må lide dets konsekvenser, soningen kan kun etableres af ham selv og ingen anden.

”Den påtænkte tilstand . . . . hvori et menneske er blevet 'til en vis grad opvågnet og omvendt fra ondt og skidt adfærd,' er den hvori et menneske bliver klar over at dets gerninger er onde og fortjener straf. Ved den realisering er en forståelse for personligt ansvar uundgåelig, og hans forståelse for denne frygtelige ansvarlighed må være i passende overensstemmelse med hans grad af opvågnen eller 'omvendelse'. Når den virker stærkt på ham, så er det tiden hvor han opfordres til at acceptere læren om stedfortrædende forsoning.

”Han fortælles også at han bør angre, men intet er lettere end dette. Det er en elskværdig svaghed i menneskets natur, at vi er meget tilbøjelige til at fortryde det onde vi har gjort, når vores opmærksomhed henledes på det, og når vi enten selv har lidt for det eller nydt frugterne heraf. Muligvis, vil en grundig analyse af følelsen vise os at det vi fortryder snarere er nødvendigheden som synes at have nødvendiggjort det onde som en metode til at opnå vores selviske ønsker end selve det onde.”

”Attraktiv som denne mulighed for at kaste vores byrder af synder 'ved foden af korset' kan være for det almindelige sind, så anbefales det ikke til den Teosofiske studerende. Han forstår ikke hvorfor at synderen ved at opnå viden om hans ondskab derved kan gøre sig fortjent til tilgivelse eller sletning af hans tidligere skidte adfærd; eller hvorfor anger eller fremtidig ret levemåde giver ham ret til en sådan afbrydelse af den universelle lov om relationen mellem årsag og virkning. Resultatet af hans onde gerninger fortsætter med at eksistere; lidelserne givet til andre slettes ikke. Den Teosofiske studerende tager virkningen af skidt adfærd overfor den uskyldige ind i sin verden. Han påtænker ikke kun den skyldige person, men også han ofre.

”Ondt er en overtrædelse af harmoniens love der styrer universet, og straffen for det falder på overtræderen af denne lov.
Kristus ytrede advarslen, 'Synd ikke mere, for ikke at værre ting skal overgå dig,' og Sankt Paulus sagde, 'Arbejd for din egen frelse. Hvad som helst et menneske sår, det skal han også høste.' Dette, er forresten en udmærket metaforisk fremstilling af den sætning fra Puranaerne som går langt forud for ham – at 'hvert menneske høster konsekvenserne af hans egne handlinger.'

”Dette er Karamlovens princip, som læres i Teosofien. Sinnett, fremstillede i sin 'Esoteric Buddhism,' Karma som 'den etiske årsagslov.' 'Loven om gengældelse,' sådan som Madame Blavatsky oversætter dens betydning, er bedre. Det er kraften som
”'Retfærdig men mysteriøs, leder til ufejlbarlighed
Gennem umarkerede metoder fra skyld til straf.'
”Men, den er mere. Den belønner fortjeneste lige så ufejlbarlig og præcis som den straffer fejl. Den er resultatet af enhver handling, tanke, ord og gerning, og mennesket former sig selv, deres liv, og successer ved den. Østlig filosofi afviser ideen om skabelsen af en ny sjæl for hver nyfødt baby. Den tror på et begrænset antal monader, der evolverer og gror sig mere og mere perfekte gennem deres assimilering af mange efterfølgende personligheder. Disse personligheder er resultatet af Karma og det er ved Karma og re-inkarnation at menneskets monade med tiden vender tilbage til dens kilde – absolut guddom.”
E.D. Walker, tilbyder i sin ”Re-incarnation,” følgende forklaring:

”Læren om Karma er kort, at vi gjort os selv til det vi er ved tidligere handlinger, og bygger vores fremtidige evighed ved nutidige handlinger. Der er ingen skæbne bortset fra den vi selv bestemmer. Der er ingen frelse eller fordømmelse uden den vi selv frembringer. . . . Fordi den tilbyder ikke husly til kriminelle handlinger og nødvendiggør en fremragende mandlighed, den er mindre velkommen til svage naturer end de lette religiøse læresætninger indirekte soning, forbøn, tilgivelse og dødsleje omvendelser. . . . I den evige retfærdigheds domæne er overtrædelsen og straffen uadskilleligt forbundne som den samme begivenhed, fordi der er ikke nogen virkelig forskel mellem handlingen og dens resultat. . . . Det er Karma, eller vores gamle handlinger, som trækker os tilbage til det jordiske liv. Åndens bolig forandrer sig i forhold til dens karma, og denne Karma forbyder enhver lang fortsættelse i én tilstand, fordi den altid forandrer sig. Så længe handlinger styres af materielle og selviske motiver, lige så længe må resultaterne af denne handling manifestere i fysiske gen-fødsler. Kun det fuldstændigt uselviske menneske kan undslippe det materielle livs byrder. Få har opnået dette, men det er menneskehedens mål.”
Og så citerer forfatteren fra den Hemmelige Lære:
”De som tror på Karma er nødt til at tro på skæbnen, som ethvert menneske, fra fødsel til død, væver rundt om det selv, tråd for tråd, lige som en edderkop laver sit spind, og hans skæbne guides enten af den usynlige prototypes himmelske stemme udenfor os, eller af vores mere intime astrale eller indre menneske, som alt for ofte er den legemliggjorte enhed benævnt menneskets onde ånd. Begge disse påvirker det ydre menneske, men en af dem må vinde; og fra selve begyndelsen af den usynlige forstyrrelse træder den strenge og uerstattelige lov om kompensation ind og vælger sin vej, mens den trofast følger udsvingene. Når den sidste tråd er vævet, og når mennesket er synligt indhyllet i hans eget netværks gøren, så finder han sig selv fuldstændig underlagt hans selvskabte skæbnes imperium. . . . En Okkultist eller en filosof vil ikke tale om Forsynets godhed eller grusomhed; men, han vil lære om det ved at identificere det med Karma-Nemesis, den beskytter ikke desto mindre de gode og våger over dem i dette og i fremtidige liv; og at den straffer de onde – ja, selv i hans syvende gen-fødsel -kort sagt, så længe, at virkningen af hans påvirkning af selv det mindste atoms uro i den uendelige harmonis verden ikke endeligt er blevet gen-justeret. For det eneste Karmiske dekret – et evigt og uforanderligt dekret-er absolut harmoni i stoffets verden lige som det er i åndens verden. Det er derfor ikke Karma, der belønner og straffer, men det er os som belønner og straffer os selv i overensstemmelse hvorvidt vi arbejder med, gennem eller sammen med naturen, adlydende lovene, som denne harmoni afhænger af, eller – bryder dem. Ej heller ville de Karmiske veje være uransagelige hvis mennesket arbejdede i enighed og harmoni, i stedet for uenighed og strid. For vores uvidenhed
om disse veje – som en del af menneskeheden kalder for Forsynet, mørk og kringlet; mens den anden i dem ser blinde fatalistiske handlinger; og en tredje almindeligt held, uden godt eller ondt til at guide dem – ville sandelig forsvinde hvis vi blot ville tillægge alle disse deres korrekte årsager. . . .Vi står desorienterede foran vores eget mysteriums skabelse og livets gåder som vi ikke vil løse, og beskylder så Sphinxen for at ville fortære os. Men sandelig så er der intet tilfældigt i vores liv, ikke en eneste ulykkelig dag, eller uheld, som ikke kan spores tilbage til vores egne handlinger i dette eller i et andet liv. . . . . Karmaloven er uløseligt sammenvævet med reinkarnation. . . . . Det er kun denne lære som kan forklare os det mysteriøse problem om godt og ondt, og forlige mennesket med livets frygtelige og tilsyneladende uretfærdighed. Intet andet end sådan en sikkerhed kan stilne vores forstødte følelse af retfærdighed. For, når man er ubekendt med den noble lære og ser sig omkring og observerer uligheder som fødsel og lykke, intellekt og kapaciteter; når man ser ære blive givet fjolser og ødelande, på hvem lykken har overdynget hendes tjenester blot på grund af deres fødselsbaggrund, og deres nærmeste nabo, som med al sit intellekt og noble egenskaber – på enhver måde - i langt højere grad fortjener det – går til grunde uden muligheder og på grund af manglende sympati – når man ser alt dette og er nødt til at vende sig bort, hjælpeløs med hensyn til at afhjælpe den ufortjente lidelse, så ringer det for ens ører og ens hjerte smertes af lidelsens skrig rundt omkring en - og den velsignede Karma alene forhindrer ham i at forbande livet og menneskene så vel som deres formodede Skaber. . . . . Denne lov, om den er bevidst eller ubevidst, forudbestemmer intet og ingen. Den eksisterer i sandhed fra evighed og til evighed, for den er selveste evigheden; og da ingen handling som sådan, kan være lig med evighed, så kan den ikke siges at handle, for den er selveste handling i sig selv. Det er ikke bølgen der drukner mennesket, men staklens personlige handling, som er bevidst og som placerer ham under de upersonlige loves handlinger der styrer havets bevægelser. Karma skaber ingenting, og designer heller ikke. Det er mennesket som planter og skaber årsager, og den Karmiske lov justerer resultaterne, med en justering der ikke er en handling men universel harmoni, som altid søger at genoptage det oprindelige position. Ligesom en gren, som, med magt bøjes ned, og svipper tilbage med korresponderende kraft.
Hvis den vrider den arm som prøvede at bøje grenen af led, bør vi så sige at grenen brækkede vores arm eller at vores egen tåbelighed har bibragt os sorg? Karma har aldrig søgt at ødelægge den intellektuelle og individuelle frihed, ligesom guden Monoteisterne har opfundet. Den har involveret sine dekreter i mørke med det formål at gøre mennesket perplekst, og vil heller ikke straffe ham som vover at udforske dets mysterier. Tværtimod vil den som gennem studier og meditation afsløre dets komplicerede veje, arbejde for sine medmenneskers bedste, og kaste lys på de mørke veje, i hvis snoninger så mange mennesker er gået til grunde på grund af deres uvidenhed om livets labyrint. Karma er en absolut og evig lov i den manifesterede verden; og da der kan kun være et Absolut, så vel som en Evig, alle-steds-nærværende Årsag, så kan de der tror på karma ikke anses for at være ateister eller materialister, og endnu mindre fatalister, for Karma er ét med det Ukendte, hvoraf det er et aspekt, i dens virkninger i fænomenernes verden.” En anden dygtig Teosofisk forfatter siger (Teosofiens Formål, af Fru P. Sinnett): ”Ethvert individ skaber Karma enten god eller dårlig i hver handling og tanke i hans daglige aktivitet, og udarbejder samtidigt i dette liv den Karma som blev bibragt ved handlinger og begær i det sidste liv. Når vi ser mennesker, der er ramt af medfødte lidelser så kan det med sikkerhed antages at disse lidelser er det uundgåelige resultat af årsager som blev startet af dem selv i et tidligere liv. Det kan argumenteres for at siden disse lidelser er arvelige så kan de ikke have noget at gøre med en tidligere inkarnation; men det bør huskes at Egoet, det sande menneske, individualiteten, ikke har nogen åndelig oprindelse i den afstamning som den gen-legemliggøres i, men tiltrækkes af de affiniteter som dets tidligere livsstil tiltrak sig ind i den strøm som bærer den frem, til tiden kommer for gen-fødsel, til det hjem som bedst passer til udviklingen af disse tendenser. . . . .
Denne lære om Karma, er, når den rigtig forstås, beregnet til at guide og assistere de som realiserer dens sandhed til en højere og bedre livsstil, for det må ikke glemmes at det ikke kun er vores handlinger men også vores tanker meget sikkert bliver fulgt af en flok at omstændigheder som vil påvirke vores egen fremtid til det gode eller til det onde, og, det som er endnu mere vigtigt, fremtiden for mange af vores med-mennesker. Hvis undladelsessynder og bevidste synder på nogen måde kun kunne være selvstændige, så vil sandheden om synderens Karma være et spørgsmål af mindre betydning. Virkningen af at hver tanke og handling bærer en korresponderende indflydelse med sig gennem livet til det gode eller til det onde overfor andre medlemmer af den menneskelige familie, giver en streng opfattelse af retfærdighed, moralitet, og uselviskhed så nødvendig for fremtidig lykke eller fremskridt. Når en forbrydelse er begået, en ond tanke udsendt fra sindet, så kan den ikke tilbagekaldes – ingen mængde af anger kan udslette dens fremtidige resultat. Anger, vil forhindre mennesket i at gentage sine fejl, hvis den er oprigtig; den kan ikke redde ham eller andre fra virkningerne af det som allerede er skabt, som ufejlbarligt vil ramme ham enten i dette liv eller i den næste gen-fødsel.”
Hr. J. H. Conelly fortsætter:
”De troende i en religion der er baseret på en sådan lære er villige til at den bliver sammenlignet med en hvor i menneskets skæbne i al evighed er bestemt af tilfældighederne i en enkelt, kort jordisk eksistens, gennem hvilken han tiljubles med det løfte at 'som et træ falder så skal det blive liggende'; hvori hans største håb, når han vågner op med en viden om hans slette adfærd, er læren om stedfortrædende forsoning, og hvori selv denne er hæmmet ifølge den Presbyteriske Tros Syndsforladelse.

”Ved Guds dekret, for at hans herlighed kan manifesteres, så er nogle mennesker og engle forudbestemt til et evigt varende liv og andre førordineret til en evigt varende død.

”Disse engle og mennesker som således er forudbestemte og førordineret er specielt og uforanderligt skabt; og deres antal er så sikkert og bestemt at det kan ikke forøges eller formindskes. . . .Lige som Gud har udnævnt de udvalgte til herlighed. . . . . Heller ingen andre som kaldes, retfærdiggjorte, optaget, indviet, og frelste bliver effektivt forløst ved Kristus handling, lige bortset fra de udvalgte.”
”Resten af menneskeheden var Gud glad for, ifølge hans egen uransagelige viljes råd, hvorved han udstrækker eller tilbageholder nåde som det passer ham, til hans egne kræfters herlighed over hans væsner, for at forbigå dem og at ordinere dem vanære og vrede for deres synders skyld til velsignelse af hans herlige retfærdighed.”
Det er hvad den dygtige forsvarer siger. Vi kan heller ikke gøre bedre en at afslutte emnet som han gør med et citat fra et storslået digt. Som han siger:

”Den udsøgte skønhed ved Edwin Arnolds redegørelse om Karma i 'The Light of Asia' frister til at den reproduceres her, men den er for lang til en fuld citering her. Her er en del af den:
Karma – al totaliteten af en sjæl Som er tingene den gjorde, tankerne den havde, 'Selvet' det væver med en udsigtsløs tids woof Krydses på kæden af usynlige handlinger.

* * * * * * *

Før begyndelsen og uden en ende, Som det evige rum og som sikker kautionist, Er en guddommelig Magt fastsat som bevæger til det gode, Kun dens love varer ved.

Den vil ikke være ringeagtet af nogen; Den som blokerer den taber, og den som tjener den vinder; Det skjulte gode betaler den med fred og lyksaglighed, Det skjulte onde med lidelser.

Den syner alle steder og mærkes med alt; Gør ret – den godtgør! Gør en fejl Den tilsvarende gengældelse må gøres Selv om Dharma tøver længe.

Den kender ikke vrede ej heller tilgivelse; total-sandhed, Den udmåler tildeling, dens ufejlbarlige balance hviler tungt; Tider er som intet, i morgen vil den dømme Eller efter mange dage.

* * * * * * *

Sådan er loven som fører til retfærdighed, Som ingen i den sidste ende kan slå til side eller opholde; Dens hjerte er kærlighed, enden på den Er fred og sød fortæring. Adlyd.”
Og nu anbefaler jeg dig at sammenligne vore Teosofiske opfattelser af Karma, loven om Gengældelse, og sige hvorvidt begge ikke er mere filosofiske og retfærdige end dette grusomme og idiotiske dogme som gør ”Gud” til en sanseløs fjende; nemlig grundlæren at ”kun de udvalgte” vil blive frelst, og resten dømt til evig fortabelse!

SPG. - Ja, jeg ser generelt hvad du mener; men jeg ønsker at du kunne give et konkret eksempel på Karmaens aktivitet?

TEO. - Det kan jeg ikke gøre. Vi kan, som jeg sagde før, kun føle os sikre på at vores nuværende liv og omstændigheder er de direkte resultater af vores egne gerninger og tanker i de foregående liv. Men vi, som ikke er Seere eller Indviede, kan ikke vide noget om detaljerne i Karmalovens virke.

SPG. - Kan nogen som helst, selv en Adept eller Seer, følge denne Karmiske justeringsproces detaljeret?

TEO. - Med sikkerhed: ”De som ved” kan gøre sådan ved at benytte kræfter som er latent til stede i ethvert menneske.










 
Copyright © 2001 | M. Nymann - wisdomtheosophy@outlook.dk