Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar




Teosofi versus Den Kristne Kirkes lære og at bygge på klippegrund
(Med vægtlægning på de kanoniserede Evangelier)
(udgivet af Morten Nymann, 16. august, 2009)



Indholdet i denne tekst er selvfølgelig kun en generel opfattelse, fordi der er mange forskellige variationer af Kristne grupper. Den Angelikanske Kirke er f.eks. en speciel gruppe, som anses for at være mellem den Katolske Kirke og de Protestantiske Kirker i dens synspunkter.

Nogle af de største forskelle mellem den Katolske Kirke og den Protestantiske Kirke er:
"Reformationens doktriner kan summariseres som a) afvisningen af pavelig autoritet, b) afvisning af nogle grundlæggende Romersk Katolske doktriner, c) præsteskab for alle troende, d) forrang til Bibelen som den eneste kilde til åbenbaret sandhed, og e) troen på retfærdiggørelse ved tro alene.[2][3]"
(Se her: Wikipedia on Protestantism)
Jeg vil i denne artikel præsentere noget information om hvordan nogle af os teosoffer relaterer os til den Kristne Religion og især den Romersk Katolske Kirke. Hvis de forskellige Kristne grupper og især den Romersk Katolske kan vises os, at de er på rette spor på trods af deres præsenterede synspunkter nedenfor, så vil jeg gerne høre om det. Fordi min opfattelse går så langt som at påstå at de Kristne Kirker bedrager folk. At lyve og snyde er ikke det Biblen lærer siger de Kristne Kirker, - alligevel synes deres ledere og præster at gøre dette dagligt enten bevidst vidende om det eller mere eller mindre ubevidst om disse nedennævnte forhold.

Lad os huske på at selv Kristne internt er dybt uenige. Den Katolske Kirke og Protestanterne er milevidt fra hinanden i deres synspunkter om forskellige centrale dele af den kristne lære. Kunne det være sådan, at en tredie eller helt fjerde opfattelse kunne være mere tæt på sandheden end de ind til nu har været klar over? - Dette er det som denne artikel søger at gøre opmærksom på.

Jeg vil foreslå at enhver Kristen eller anden person der læser denne artikel ikke at overreagere eller blive emotionel, oversensitiv og lignende. Jeg præsenterer blot disse synspunkter i denne artikel med de bedste hensigter, fordi jeg mener, at de er sande. Eller i det mindste mere sande end opponenten til teosofien, nemlig den Romersk Katolske Kirke og dens synspunkter om det samme. For mig er Teosofien en syntese af Videnskab, Religion og Filosofi. Min opfattelse er, at nogle Kristne ikke er specielt glade for at byde Videnskabens nuværende landvindinger velkomne, især ikke indenfor området censur, propaganda, indoktrinering, kult-lignende dogmer, og endda i et vist omfang hjernevask. Vær velkommen til at korrigere mig hvis jeg tager fejl, også hvis jeg tager fejl med hensyn til de nedennævnte forhold. Min e-mail adresse kan findes her på hjemmesiden.

1. Om Tro:

Han som beliver sin egen religion ved tro, vil anse den samme religion hos ethvert andet menneske som en løgn, og hade den på grund af sin selv samme tro. Ydermere, medmindre den giver plads til fornuften og hvis den totalt blinder vores opfattelse af alting udenfor vores egen bestemte tro, så er den sidstnævnte slet ingen tro, men en midlertidig tro, den illusion vi lever under, et bestemt tidspunkt i livet. Ydermere, ”tro uden principper er blot en flatterende frase for ønsket positivitet eller fanatiske kropslige følelser,” ifølge Coleridge’s kloge definition.

Tro er ikke fornuften’s arbejde, men dens hvile.

At holde folk nede i blind tro om de videnskabelige historiske omstændigheder med hensyn til Jesus, er ikke godt. Man burde uden snæversynede fordomme vægtligge, at der er forskellige opfattelser af sagen og hvorfor.

Ser du, der er ærlige mennesker, som ganske enkelt prøver på at finde ud af om de Kristne Kirker fortæller sandheden eller om de selv bliver bedraget enten gennem blind tro eller værre gennem grådighed efter magt og jordisk rigdom. Vi ved i dag, at kun få præster lever spartansk i dag, fordi deres valgte kirke er meget velstående.


2. Et Teosofisk standpunkt:

Den Kristne læser er uden tvivl klar over at Teosofien ikke er en religion, men en filosofi, som er både religiøs og videnskabelig; og at det primære arbejde i The Theosophical Society her været at genoplive i enhver religion dens egen animerende ånd, ved at opfordre og hjælpe til forespørgsler om dens doktriners og religiøse pligters sande betydning. Teosoffer ved, at jo dybere man trænger ind i dogmers og ceremoniers betydning i alle religioner, jo større bliver deres tilsyneladende underlæggende ensartethed, ind til en opfattelse af deres grundlæggende enhed endelig nås. Dette fælles grundlag er intet andet end Teosofi-den Hemmelige Lære i gennem alle tidsaldre; som, svækket og skjult for at blive tilpasset massernes kapacitet, og tidens behov, har udgjort den levende kerne i alle religioner.

The Theosophical Society har forgreninger henholdsvist sammensat af Buddhister, Hinduer, Muslimer, Zoroastere, Kristne og Fritænkere, som arbejder sammen som brødre ud fra Teosofiens fælles grundlag; og det er lige nøjagtig fordi Teosofi ikke er en religion, ej heller kan den udgøre stedet for en religion for masserne, at dens læres succes har været så stor, ikke kun med hensyn til det stigende antal medlemmer og øgede indflydelse, men også med hensyn til kultiveringen af følelsen af medfølelse og visdom blandt mennesker på denne klode.

Bemærk omhyggeligt følgende. Vi Teosoffer tror at religion er et naturligt forhold i menneskets liv i hans nuværende udviklingsstadie; og selv om der i sjældne tilfælde, kan fødes individer uden religiøs følelse, så behøver et samfund en religion, det vil sige, et forenende bånd-underlagt en straf ved socialt forfald og materiel udslettelse. Vi tror at en religiøs doktrin ikke kan være mere end et forsøg på fremlægge vores nuværende begrænsede forståelser, i form af vores jordbaserede erfaringer, store kosmiske og åndelige sandheder, som i vores normale bevidsthedstilstand vi vagt sanser, snarere en reelt oplever og forstår; en åbenbaring, hvis den indebærer at afsløre noget, må nødvendigvis passe til det menneskelige intellekts samme jordbundne behov.

Efter vores skøn kan ingen religion derfor være helt rigtig, og ingen kan være helt forkert. En religion er sand i proportion med at den tilgodeser tidens åndelige, moralske og intellektuelle behov, og hjælper menneskehedens udvikling med hensyn til dette. Den er falsk i proportion med at den hindrer denne udvikling, og forsynder sig mod den åndelige, moralske og intellektuelle del i menneskets natur. Og de transcendentale åndelige ideer hos Universets herskende kræfter fremvist af en Orientalsk viismand ville være lige så falsk en religion for den Afrikanske vilde som den brutale fetichisme hos sidstnævnte ville være det for viismanden, selv om begge opfattelser nødvendigvis må være sande til en vis grad, for begge repræsenterer de højeste opnåelige ideer hos de respektive individer om kosmisk-åndelige sandheder, som aldrig kan være kendte i deres virkelighed af mennesket mens han kun forbliver et menneske. Teosoffer, respekterer derfor alle religioner, og de har den største beundring for Jesus religiøse etik. Det kunne ikke være anderledes, for denne lære som er kommet ned til os er den samme som den indenfor Teosofi. For så vidt som, den moderne Kristendom derfor godtgør dens påstand om at være den praktiske religion lært om af Jesus, så er Teosofferne med den i hjerte og hånd. Men den historiske sandhed om evangelierne er et andet forhold, som jeg vil berøre senere i denne artikel.

For så vidt, som den Kristne lære går imod denne etik, så er Teosofferne ganske enkelt deres opponenter. Enhver Kristen kan, hvis han vil, sammenligne Bjergprædikenen i Evangelierne med hans kirkes dogmer, og den ånd som ånder i den, med de principper som animerer den Kristne civilisation og styrer hans liv; og så vil han være i stand til at dømme for ham selv hvor langt Jesus religion indgår i hans Kristendom, og hvor langt, han og Teosofferne derfor er enige. Men, de som udgiver sig for at være Kristne, især de gejstlige, viger tilbage med hensyn til at foretage denne sammenligning. Lige som købmænd, som frygter at opdage at de er gået konkurs, så synes de at være skrækslagne for at opdage en uoverensstemmelse i deres regnskaber, som ikke vil kunne godtgøres ved at placere materielle goder som en modregning til åndelige passiver. Sammenligningen mellem Jesus lære og kirkernes doktriner har, imidlertid ofte været udført-ofte med stor lærdom og kritisk skarpsindighed-både af de som ville forlade Kristendommen og de som ville reformere den; og det aggregerende resultat af disse sammenligninger, som deres Nåde må være helt klar over, beviser, at på næsten alle punkter er kirkernes doktriner og den Kristne praksis i direkte opposition til Jesus lære.

Vi har for vane at sige til Buddhisten, Muhammedaneren, Hinduen, eller Perseren: "Vejen til Teosofi, ligger åben for jer, gennem jeres egen religion." Vi siger dette fordi disse trosretninger besidder en dyb filosofisk og esoterisk mening, forklarlig under de allegorier hvor under de præsenteres for folket; men vi kan ikke sige det samme til Kristne. Apostlenes efterfølgere optegnede aldrig Jesus hemmelige lære-"himmeriges riges mysterier"-som det alene var givet til dem (hans apostle) at kende. (Mark, iv, 11) Disse har været undertrykt, bortskaffet, ødelagt. Det som er kommet ned i tidens løb er de maximer, de lignelser, de allegorier og fabler som Jesus udtrykkeligt reserverede til åndeligt døve og blinde med henblik på senere at blive afsløret til verden, og som den moderne Kristendom enten opfatter bogstaveligt allesammen eller fortolker i overensstemmelse med Kirkefædrenes fantasier i den verdslige kirke. I begge tilfælde er de som afskårne blomster: de er afhugget fra planten som de groede på, og fra roden som planten drog sit liv fra. Skulle vi, derfor opmuntre Kristne, som vi gør religiøse i andre trosretninger, at studere deres egen religion for sig selv, så ville konsekvensen ikke være viden om meningen med dets mysterier, men enten genoplivningen af middelalderlig overtro og intolerance akkompagneret af et formidabelt udbrud af højlydte-bønner og prædiken eller en så stærkt forøget skepticisme, for Kristendommen har ikke noget esoterisk grundlag kendt af de som bekender sig til den.

For selv dig, og alle præster, biskopper, kardinaler, og Pave må det være pinefuldt at være vidende om at du ved absolut ikke mere om disse "himmeriges riges mysterier" som Jesus lærte sine disciple, end den mest ydmyge og illitterære medlem af din kirke gør. Og hvis du gør, hvorfor handler du så ikke i overensstemmelse med den sande lære om "himmeriges riges mysterier"?
(Omskrevet lidt fra det teosofiske tidsskrift Lucifer, Vol. I, No. 4, December, 1887, pp. 242-251)

Jeg vil nu nedenfor undersøge de forskellige historiske problemer de Kristne lever med på grund af en stædig negativ holdning overfor sandheden, sund fornuft, og almindeligt accepteret akademisk arbejde. Jeg vil gennemgå en antal af større forhold, som burde løfte nogle øjenbryn af bekymring i det Kristne sind, på alle niveauer i den blinde tros hierarki, som ikke gør brug af sund fornuft og det analyserende intellekt osv. - Jeg søger, at gøre denne artikel lidt kort. Så jeg søger at fremlægge de største forhold omkring Evangelierne og de teosofiske synspunkter om dem relateret til de samme Katolske og Kristne.


3. Kirkemødet i Nicaea 325 EVT.:

Kirkemødet i Nicaea var historisk betydningsfuldt fordi det var den første anstrengelse med henblik på at opnå konsensus i kirken via en forsamling som repræsenterede hele Kristendommen. "Det var den første begivenhed for udviklingen af teknisk Kristologi." Yderligere, "signalerede Konstantin ved at sammenkalde og præsidere en foranstaltning af Imperisk kontrol over kirken." (Richard Kieckhefer (1989). "Papacy".)

En speciel betydningsfuldhed var også tilknyttet til dette råd fordi forfølgelsen af Kristne lige var afsluttet med Februar 313 Edikten i Milan af Kejserne Konstantin og Licinius.

Ved det første Rådsmøde i Nicaea i 325 EVT., førte Konstantin tilsyn med skabelsen af den Nicenske Tro, som den dag i dag gentages i kirkerne. Kristne som nægtede at godkende denne trosretning blev forvist fra Emperiet eller på anden måde gjort tavs, selv om kirken fortsatte med at være engageret i politisk in-fight knapt skjult som teologisk debat. Efter at den "Kristne" Konstantin vendte hjem fra Nicaea så fik han sin kone kvalt og hans søn myrdet. Han forblev med vilje ikke-døbt ind til hans dødsleje så han kunne fortsætte hans grusomheder og stadig modtage tilgivelse for sine synder og en garanteret plads i himlen ved at blive døbt i det sidste øjeblik. Dette ses i lyset af at Konstantin I stadig fik fremstillet rigets mønt med paganske guddomme efter år 312 EVT. Så det synes, at Konstantin I havde svært ved at give slip på de gamle Romerske guder.

Der er derfor megen historisk bevis, der peger på at mødet i Nicaea i året 325 efter den moderne tidsregnings begyndelse reelt var et politisk møde, og at de fire evangelier valgt på mødet var en politisk beslutning mere end en ærlig historisk en. At blot ganske enkelt at børste dette synspunkt væk, med en anden opfattelse, fordi man håber at synspunktet ikke er sandt, er selvfølgelig muligt. Men de historiske sandheder er limet fast. Vi ved også at det historiske studie kan blive hæmmet af politiske overvejelser og beviser farvet af kilder der har en kniv at slibe.

Som det blev sagt i filmen Da Vinci Mysteriet, så ved vi at spørgsmålet om Jesus guddommelighed i Kødet blev afgjort ved håndsoprækning, som om at majoriteten af de tilstedeværende ved dette bestemte møde havde retten og det passende niveau af visdom til at dømme om noget sådant. Det var sådan de tidlige Kirkefædre viste deres respekt for selve oprindelsen til Livet og Visdom. Alt dette blev udført med en millitant Kejser med navnet Konstantin som ordførende. At de stemte om Jesus guddommelighed viser blot hvor skør man kan blive, og giver mig den ide, om de endda skulle få den ide at stemme om hvorvidt paven skal gives den samme status. Dette er en Katolsk Kirke som påstår at den bygger på solid Klippegrund. Som teosoffer kan vi kun være uenige, fordi vi Véd, og ikke fordi vi har en officiel tro døbt i Kristen uvidenhed som synes at nægte visdommen dens rette plads i menneskehedens liv.

Kejser Konstantin og hans militære banner Labarum seglet:
I dag har vi at Kejser Konstatin brugte et segl, som han havde en vision om ifølge Eusebius fra Cæsarea, (levede 263-339 evt., - ofte refereret til som fader til Kirkehistorien på grund af hans arbejde med at optegne den tidlige Kristne Kirkes historie, især Krønike og Kirkelig Historie.) Visionen som han fik i en drøm blev fortalt af Eusebius i Historia ecclesiae ("Kirke Historie"). Kejseren oplevede visionen i Gaul på sin vej til Rom, langt før slaget med Maxentius: frasen som han angiver var "Eν Tουtω, Nικα!, "Ved dette tegn skal du sejre!".

"I en senere hagiografisk biografi over kejseren som Eusebius skrev efter Konstantin's død ("On the Life of Constantine," ca. 337-339), så kom den mirakuløse tilsynekomst da de rivaliserende hære mødtes ved Milvian Broen. I denne senere version, havde kejseren overvejet det logiske spørgsmål om ulykker som hære blev udsat for når de invokerer hjælp fra mange forskellige guder, og besluttede sig til at søge guddommelig hjælp fra den Ene Gud til nært forekommende slag. Ved middag så Konstantin et lysende kors foran solen. Tilknyttet det, og med Græske bogstaver, sagde det "Eν Tουtω, Nικα!".

Ikke kun Konstantin, men hele hæren så miraklet. Den nat kom Kristus til syne foran Kejseren i en drøm og bad ham lave en kopi af tegnet han havde set i himlen, og som ville være et sikkert forsvar i krigen. Således er elementet i et offentligt mirakel derved logisk styrket på baggrund af en privat drøm af forklarende natur.
(Se her i Wikipedia: Labarum var et militært banner som viste de to første bogstaver i ordet Kristus)

Når man kontemplerer hvad der er foregået i de forskellige kirker ind til i dag, siden dette symbol P-X (Chi-Rho) med navnet Labarum blev taget i brug. Det vides, at det endda blev brugt på paganske grave før kejser Konstantin brugte det. P-X eller (Chi-Rho) har været brugt som et symbol i forskellige Katolske Kirker og andre Kristne Kirker - endda som et symbol på deres altre. Flere danske kirker har det i dag på alteret synligt for enhver. Om noget et symbol på Militant Kristendom.

Og mens de Kristne officielt har afsluttet deres militante aktivitet sådan som Katolikkerne prøver at fortælle folk, så accepterer de i al hemmelighed med den anden hånd Jesuitterne og Opus Dei og deres hemmelige politiske og økonomiske aktiviteter, og derfor endda til dels Frimureri. Alt dette er veldokumenteret i gennem de sidste to til tre århundreder. Der eksisterer frimureragtige grupper, og ikke alle af protestantisk natur, der er også Katolske, som i al hemmelighed har politiske og endda militante agendaer, enten det er med eller uden Vatikanets vidende, herunder doktrinen "Retfærdig Krig". Nogle af disse folk siges at arbejde indenfor Vatikanets mure. At sige at den Kristne religion på ingen måde er dybt involveret med politiske emner og aktiviteter er en falsk påstand, og da nogle af den Kristne Kirkes ledere ved dette, forholder de sig stille omkring det, fordi deres sigte er universel despotisme, og fornuftens hvile blandt tusinder af fanatikere.

Lad mig i oversættelse citere nutidens såkaldte elskede Pave og hans åbenlyse grådige politiske begær, som næppe kan opfattes anderledes, fra følgende ret nye artikel i en af de mange aviser som skrev om det en på tryk eller på Internettet. Og derefter kort den tyske Kansler fra Berlin.
Paven siger samfundet vil kollapse uden Kristen samvittighed
"VATICAN CITY (Reuters) - Pave Benedikt, der talte i forbindelse med at den Europæiske Union markerede sin 50 års fødselsdag uden at nævne dens religiøse baggrund, sagde at et samfund der mangler en Kristen samvittighed vil kollapse. Pavens kommentarer kommer dagen efter at han gennemheglede den Europæiske Union for ikke at nævne Gud og Europa's Kristne rødder i sine deklarationer ved markeringen af dens grundlæggelse. "Et samfund hvor den Kristne samvittighed ikke lever mere taber retning, ved ikke længere hvor den skal gå hen, ender tom og bankerot," fortalte Paven sognets ældste om Søndagen. Sådan en samvittighed behøvedes for at fremme retfærdighed og en følelse af ansvar blandt hinanden, sagde han. Bemærkningerne kom i forbindelse med at den Europæiske Union fejerede sin 50 års fødselsdag ved en ceremoni i Berlin som inkluderede afsløringen af en bred, forhåbningsfyldt "Berlin Deklaration" som udelod at nævne religion eller kontinentets Kristne rødder. Men EU ledere som Tyske Angela Merkel -- som afslørede Søndagens deklaration -- så vel som Italiens Premier Minister Romano Prodi, bekræftede deres støtte til en sådan indlemmelse i en ny EU traktat som de ønsker vedtaget i 2009."
.......
"'Hvad resultatet vil blive, kan jeg ikke sige,' fortalte Merkel, datter af en Protestantisk pastor, ved en nyhedskonference. 'Jeg er realistisk og det betyder ikke så optimistisk.' Paven gjorde hans mishag ved sagen klar i en stærkt holdningspræget tale om Lørdagen, hvor han sagde, at udelukke værdier som hjalp med at smede selve dens sjæl, betød at Europa begik en form for apostasi -- en total desertering af dens religion -- og tvivlede på sin egen identitet. Paven søger, lige som hans forgænger Johannes Paul, ofte at få inkluderet Gud og Kristendommen i den Europæiske Konstitution. Planer om at få en reference til Europas Kristne rødder ind i en tidligere EU konstitutions traktat blev blokeret af den Franske Præsident Jacques Chirac."

(VATICAN CITY (Reuters) - Pope Benedict, speaking as the European Union marked its 50th anniversary, Sunday, March 25th, 2007)


Jeg siger, at Kristendommen intet har at gøre med visdom og medfølende viise magiske aktiviteter. Den Kristne samvittighed som Paven begærer, er i høj grad en tilbedelse af en doktrin baseret på falskhed, bedrag og fanatisme i forhold til Kristus oprindelige lære.

Vi teosoffer siger, at der er viise magiske aktiviteter og der er slemme og dumme aktiviteter, især de som holder folk væk fra at lære om udviklingen af Visdom, udviklingen af et medfølende Hjerte, og når det er passende viise magiske evner, herunder helbredende gaver.

Jesus siges at have brugt magiske evner, til at heale og lignende. På trods af dette synes det som at Jesus ord: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem"; (Matthæus 7:12) kun er noget vi mennesker skal overholde, mens Jesus (og Gud) som er medfølende af en eller anden mærkelig grund forhindres af den Kristne Kirke i at lære os hans egne magiske healende evner eller lade hans hjælpere gøre det. Og når vi taler om at despotisme og dobbelttydig tale er tilknyttet de Kristne Kirkers lederskaber så afvises det af deres ledere.

Her er en liste til at sammenligne Jesus ord med, så at vi kan forstå deres sande plads i livet og historien. Jeg tror at de fleste læsere opfatter det generelle billede om, hvad Visdom og Visdomslære virkelig indebærer:
* Sund-fornuft-ismen: "Behandel folk sådan som du ønsker at blive behandlet af dem".

* Buddhisme: Fra Udanavarga 5:18- "Skad ikke andre med det som piner dig selv."

* Judaism: fra det Gamle Testamente, Leviticus 19:18-"Eder skal Elske eders næste som eder selv."

* Hinduism: Fra Hitopadesa- "Man bør altid behandle andre sådan som de selv ønsker at blive behandlet."

* Zoroastrianism: Fra Shast-na-shayast 13:29- "Alt det som er ubehageligt for dig selv, gør det ikke mod andre."

* Confucianism: Fra Analects 15:23- "Det som du ikke ønsker gjort mod dig selv, gør det ikke ved andre."

* Brahmanism: "Dette er summen af pligt: Gør intet mod andre, som vil koste dig lidelse hvis det gøres mod dig". Mahabharata, 5:1517

* Ancient Egyptian: "Gøre for en, der kan gøre for dig, således at du kan forårsage ham at gøre således." The Tale of the Eloquent Peasant, 109 - 110 Translated by R.B. Parkinson.

* Humanism: "Du må ikke gøre ting, du ikke ønsker at have gjort mod dig", British Humanist Society.

De ovennævnte meget ensartede fremstillinger går direkte i ind og virker godgørende på samvittigheden og hjertes medfølelse hos de fleste mennesker. Denne kerne af visdom kan siges at være et væsentligt grundlag for teosofi og mange andre religioner på vores klode. Hvorfor skulle den højeste intelligens, som antages at virke i universet fejle med hensyn til selv at overholde noget sådant?

De åndelige Søgende fejler nogle gange med hensyn til at forstå at en ærlig Teosof opererer gennem DESIGNs, og at det ofte er mere vigtigt hvordan forskellige personer reagerer på indholdet af skrevne ord, artikler og bøger så vel som taler osv. end det aktuelle skrevne ords indhold eller hvad der blev sagt.



4. Historiske fejltagelser og fejl i de fire kanoniserede Kristne Evangelier:

Den Katolske opfattelse:

Lad mig først sige, at det følgende fra den Katolske hjemmeside New Advent er meget interessant. Det er om de historiske relationer omkring Evangelierne som de er angivet af den Katolske Kirke. Og også om hvordan den Katolske Kirke forholder sig til uoverensstemmelserne i disse fire kanoniserede Evangelier.

Her er nogle få oversatte citater fra sektionen der kaldes "Evangelierne":
"Alle nylige kritikere indrømmer at indholdet i vores fire Evangelier er nært forbundet med mere primitive beretninger om Kristus liv, som kan beskrives, på en generel måde, som et Mundtligt Evangelium. De er udmærket klar over at Jesus Han-selv ikke overgav sig til at nedfælde Hans egen lære på skrift, og instruerede Hans Apostle til ikke at skrive, men at prædike, Evangeliet til deres med-mennesker."

"Eksistensen af utallige, og til tider, betydeligt forskelle mellem de fire kanoniske Evangelier er en sandhed som længe har været bemærket og som alle skolelærde indrømmer. Ikke-troende i alle tidsaldre har stærkt overdrevet, vigtigheden af denne sandhed, og har repræsenteret mange af de aktuelle variationer mellem de Evangeliske beretninger som positive selvmodsigelser, for at modbevise de hellige optegnelser om Kristus livs historiske værdi og inspirerede karakter. Over imod denne påstand, og nogle gange fastholdt med en stor opvisning i lærdom, har Guds Kirke, som er "sandhedens søjle og grundvold" (1 Timothy 3:15), altid proklameret hendes tro på den historiske nøjagtighed og deraf følgende reelle harmoni i de kanoniske Evangelier; og hendes doktorer (især Eusebius fra Cæsarea, Skt. Jerome, og Skt. Augustin) og kommentatorer har uvægerligt erklæret denne tro. Som det umiddelbart kan ses, så er det naturligt at forvente variationer i fire adskilte, og på mange måder uafhængige, fremlægninger af Kristus ord og gerninger, således at deres tilstedeværelse, i stedet for at gå imod, snarere godtgør de Evangeliske beretningers substantielle værdier. Fra de mange forskellige svar som er givet til Evangelisternes påståede selvmodsigelser så nævner vi ganske enkelt følgende. Mange gange skyldes variationerne den sandhed at ikke kun én men to adskilte begivenheder er beskrevet eller to adskilte ordsprog nedfældet, i parallelle passager i Evangelierne. Til andre tider, som det sandelig meget ofte er tilfældet, viser de formodede selvmodsigelser, når de eksamineres omhyggeligt, at være enkle forskelle naturligt indlejret, og derfor tydeligt taget højde for, af de litterære metoder blandt de hellige forfattere, og mere specifikt, i forhold til Evangelisternes respektive formål med at fremlægge Kristus ord og gerninger. Til sidst, og på en mere generel måde, så bør Evangelierne blive behandlet med den samme fairness og retfærdighed som uværgerligt bruges overfor andre historiske optegnelser."
(New Advent om Evangelierne; 1915: The Gospels, [Italics tilføjet af Morten Nymann])


En kommentar:
Udtalelsen om de "nylige kritikere" som der omtales i starten af ovennævnte fra New Advents hjemmeside holder næppe stik. Både i det 19. århundrede og videre samt senere end udgivelsen af New Advent's hjemmesides indhold indrømmer en del nemlig et mere modsatrettet synspunkt, end noget der reelt kan beskrives som "nært forbundet med" Evangelierne. Jeg synes også, at det er mærkeligt, at det i de ovennævnte ord siges, at "ikke-troende i alle tidsaldre har stærkt overdrevet, vigtigheden af denne sandhed", dvs. om betydelige forskelle mellem evangelierne, når vi ved, at den Katolske Kirke samtidig hermed kalder Evangelierne ufejlbarlige! Det er sådan en dobbelt-snak, som får mig til at afvise de Katolske dogmer.

At sige, at de ovennævnte Evangeliers historiske indhold i fremlægges med vægtlægning af den Katolske Kirke og andre Kristne Kirker, er efter min opfattelse ikke sandt. Når jeg læser de ovennævnte ord, så når jeg frem til at Kirkens standpunkt er, at evangelierne i realiteten kan siges at have så meget sandhed i dem som man bestemmer sig for at have hos den Katolske Kirkes ledelse. Især sætningen hvor jeg har tilføjet skråskrift vil senere ses ikke at være i overensstemmelse med historiske sandheder og livets realiteter. Som om det ikke er vigtigt, hvornår Jesus blev født eller om han havde et andet navn osv., et forhold som klart forandrer Jesus til en myte mere end den historiske personlighed som de Kristne fordrer. Altså, hvis du spørger mig. Og hvis de siger, at deres evangelier kun er en myte og slet ikke portrætterer en virkelig historisk person, så vil jeg måske være enig. Men, det er ikke hvad de fortæller folk i kirkerne, - men de synes at fortælle det på deres hjemmesider, hvis man finder den rigtige side at se på, som vist i ovennævnte ord. Se også de næste nyere citater. Men, det er blot min opfattelse. - Og selvfølgelig kalder de fleste Præster, Biskopper og endda visse Kardinaler selv i dag meget bredvilligt Evangelierne ufejlbarlige ned til det sidste bogstav. Det er jo det de kalder Gud's ord, guidet af Biblens forfattere, hvor deres Skt. Jerome var en af dem. Selvfølgelig er der forskellige opfattelser blandt de aldrig enige Kirkelige ledere, men de ovennævnte forhold synes selv i dag at være fremherskende blandt den Romersk Katolske Kirke og også Protestanterne.

Et par nyere citater om forholdene synes på sin plads. Timothy George, grundlæggende dekan fra Beeson Divinity School, udtaler sig i forbindelse med et stormøde i mellem den Romersk Katolske Kirkes Biskopper. Stormødet var fra Romersk Katolske Kirkes Synode d. 6. oktober 2008 og med præster fra andre Kristne retninger:
"Den eneste vej fremad i Økumenisk dialog er den bibelske hovedvej," sagde George. "Den Romersk Katolske Kirke tager Biblen mere seriøs nu end den gjorde 30 til 50 år siden. Det er et godt tegn."
Og senere fra det andet Vatikan Råd i 1965 har vi:
"Men opgaven med at autentisk at fortolke Gud's ord, uanset skrevet eller videregivet, (8) er eksklusivt blevet betroet den levende lærende Kirkes kontor, (9) hvis autoritet udøves i Jesus Kristus navn. Denne lære er ikke over Guds ord, men tjener det, lærende kun om det som er blevet givet videre, lyttende fromt til det, beskyttende den skrupelløst og forklarende det tillidsfuldt i overensstemmelse med guddommelig kommision og ved hjælp af den Hellige Ånd, den trækker fra denne ene deponering af tro alt det som den præsenterer som guddommelig åbenbaret tro."

Med det ovennævnte og ordene om et ønske om at man behandler sagen med den "samme fairnes og retfærdighed" in mente så præsenterer jeg hermed nogle af de vigtigste fejl og åbenlyse fatale problemstillinger, som jeg og andre har fundet i de fire kanoniserede evangelier, som findes selv i dag - og som den Katolske Kirke i det tidligere citat kun kalder "variationer" og "harmoni i de kanoniske Evangelier". Yderligere så kan vi jo alle overveje om der ligger en militant Kristen agenda bag ordene om at "beskyttende den skrupelløst" om Bibel-læren ovenfor.

Min opfattelse af den Katolske Kirke og de fire Kanoniserede Evangelier:

a) Jesus genealogi og Ussher kronologien:
Jesus slægtsforhold eller genealogier som de er angivet i Matthæus og Lukas evangeliet er fuldstændig forskellige og kan næppe tillægges den samme person. Og vi ved alle, at livet blev ikke skabt i år 4004 FVT. - Opfattelsen at livet blev skabt af de Kristnes Gud 4004 FVT. - blev nævnt i mange Bibler i de gamle dage fra det 17.'ende århundrede og frem. Denne opfattelse kaldes også Ussher Kronologien eller Ussher-Lightfoot kronologien. Selv i dag, prædiker nogle af de Amerikanske og andre kirker denne falske og vanvittige opfattelse til børn i skolerne! - Dette på trods af videnskabens klare påvisning af at livet eksisterede tusinder og endda millioner af år før. Konsekvensen af dette er, at vi har en større del af den Vestlige verden fyldt med Kristne fanatikere, som ikke vil holde sig tilbage fra at fremme deres version om det passende syn på livet.

Wikipedia om Ussher kronologien:
"Det kan være et uheldigt historisk forhold at Ussher's kronologi forbliver så velkendt mens Scaligers og Bede's, blandt andre, er gledet ind i ubemærketheden. Fra omkring 1700 og frem, begyndte kommenterede udgaver af den umådeligt indflydelsesrige King James oversættelse af Biblen at inkludere hans kronologi sammen med deres kommentarer og kryds-referencer. Den første side i Første Mosebog var kommenteret med Ussher's datering af Skabelsen, 4004 FVT, selv om, Ussher's Annaler estimeres kun at have forladt sig på Biblen, for kun en sjettedel af dens volumen. Den blev inkluderet i den vidt distribuerede Scofield Reference Bibel. Mere moderne oversættere af Biblen undlader normalt kronologien, men der er stadig mange kommenterede kopier af King James i cirkulation

Ved slutningen af det 18'ende århundrede, kom Ussher's kronologi under øget angreb fra støtter af uniformitarianismen, som argumenterede for at Ussher's "unge Jordklode" var uforlignelig med det øgede accepterede opfattelse af en Jord meget ældre end Ussher's. Det blev generelt accepteret at Jorden var ti, måske endda hundreder af millioner år gammel. Ussher faldt i miskredit selv blandt teologer; i 1890, skrev Princeton professor William Henry Green en meget indflydelsesrig artikel i Bibliotheca Sacra med titlen "Oprindelig Kronologi" hvor i han stærkt kritiserer Ussher.

Han konkluderede:
Vi konkluderer at Skrifterne ikke fremlægger nogen data for en kronologisk udregning før Abraham's liv; og at de Mosaiske optegnelser ikke fastsætter og ej heller havde til hensigt at fastsætte den præcise dato for Syndfloden eller verdens skabelse. [2]"
(Se her: Ussher chronology)


Det Katolske Kirkes opfattelse af Ussher's Kronologi i New Advent:
"I en periode blev det forsøgt at datere fra Skabelsen (A.M. eller Anno Mundi), begivenheden blev placeret af Kristne kronologister, så som Ærekbiskop Usher, i 4004 FVT., og af Jøderne til 3761 FVT. Men ethvert forsøg på at bestemme verdens alder på denne måde er forlængst blevet opgivet."
(Se New Advent hjemmesiden: Ussher chronology)

Så meget fejlagtigt har vi om den såkaldte ufejlbarlige Bibel! De hellige Kirkefædre tager altså fra tid til anden fejl. Og ingen synes helt at vide hvornår, bortset for vores almindelige menneskelige videnskab. Så Kirkefædrenes utroværdighed eller upålidelighed lyser os alle i øjnene. Jeg er klar over at den foregående Pave Johannes Paul II, var noget mere åben overfor ideen om at verden var meget ældre, og den Katolske Kirke er i dag til dels enige i dette. Evangelierne siger i virkeligheden noget andet i Lukas og Matthæus når vi læser om Jesus genealogi eller slægtsmæssige baggrund. Jesus genealogi i disse to evangelier meget forskellige fra hinanden. Og dette støtter heller ikke den Kristne teori om ufejlbarlighed.

Det som jeg og andre kan lære af dette, er at Evangelierne ikke er pålidelige og ikke ufejlbarlige, og at den Katolske Kirkes ledere ikke er troværdige. Det samme kan også siges om den ufejlbarlige Bibel's tilhængere blandt Protestanterne her i Danmark.

Hvis vi støtter William Henry Green i det ovennævnte fra Wikipedia, så siger vi også at: Det som er skrevet i Biblen er ikke troværdigt at læse. Det som Biblen siger er ikke hvad den siger, men noget andet. Du fordrejer ganske enkelt ordene så de passer med din egne synspunkter. Hvis dette er Bibel-lære, så kan alt bevises som sandt.

Og vi vil være nødt til at undre os over hvilken teori den Katolske Kirke eller de Kristne Kirker må opgive næste gang, de finder noget i deres såkaldte ufejlbarlige Bibel, som ikke mere er "ufejlbarlig" eller historisk korrekt. Vi vil udforske dette nærmere nedenfor i resten af denne artikel.

- - - - - - -

b) Om begivenhederne for natten før Jesus korsfæstelse:

Mange folk som identificerer sig selv som Kristne, Muslimer, eller Jøder anser Biblen som enten helt eller delvist inspireret af Gud, og alligevel skrevet af en bred gruppe af ikke-perfekte mennesker over tusinder af år. Bibel-troende Kristne anser både det Nye og Gamle Testamente som Guds uforfalskede Ord, udtalt af Gud og skrevet ned i dens perfekte form af mennesker under vejledning af Guds Helligånd.

Jeg vil sige, at denne opfattelse er så tåbelig som den kan blive. Blind tro som det ovennævnte kan lede enhver på afveje, eller endda på gode veje. Jeg nævner Skt. Jerome, den store Bibel-forfatter et sted nedenfor. Hvorfor sagde Skt. Jerome at Matthæus Evangeliet var falskt? Var det Gud som skrev disse ord gennem hans hænder? Hvem kan vide det?

At blindt tro på at Gud ville skabe en sådan Bibel og Nyt Testamente er tåbeligt. Måske de som mødtes i Nicea i år 325 EVT., som bestemte hvilke evangelier som skulle bruges og ikke bruges var ulve i fåreklæder? Hvem ved?

Man bør ikke lade sin fornuft og almindelige dømmekraft blive lagt til hvile og erstattet af ren og skær blind tro på hvad nogle få måske - magtbegærlige grådige ledere sagde, eller f.eks. siger i dag.

Sandheden om, at folk fortsætter med at gøre dette i dag, viser måske os alle, at det kun er et spørgsmål om tid, før denne fremlægning af synspunkter som jeg her giver i denne artikel vil nå medierne, tv, vigtige Internet-sider, og dermed internationalt m.m. Fordi antallet af fejl i de fire Evangelier og også Biblen generelt er alt for mange til at undgå offentlig opmærksomhed i disse dage med Internet osv. For vi er i det starten af det 21. århundrede, og videnskaben der beskæftiger sig med historiske forhold er ikke helt dum eller for tiden ikke underlagt nogen rå Inkvisition.

Yderligere har vi:
Begivenhederne for natten før Jesus påståede korsfæstelse var ret beset alt for mange til at have kunnet foregå indenfor den foreskrevne tid. Dette er et bemærkelsesværdigt vidnesbyrd om at Evangelierne rummer mange ikke-historiske elementer. Noget som gør deres indhold mildest talt meget utroværdige.

Her er en liste af de centrale af dem:
  • Den Sidste Nadver.
  • Lidelsen i Haven.
  • Judas forrådelse af Jesus.
  • Forhørene og udfritningen hos Kaifas.
  • Derefter forhørene og udfritningen hos præsterådet Sanhedrin.
  • Derefter forhøret hos Pilatus.
  • Så Herodes besøget (nedfældet af Lukas).
  • Så tilbageturen til Pilatus.
  • Pilatus tale og hans vaskning af hænder.
  • Så er der piskningen og tornekronen + kappen.
  • Så er der den lange pinefulde tur med korset til de Kristnes Golgata.
Alle disse begivenheder synes umuligt have kunne fundet sted på så kort en tid. Alt i alt synes de fire Evangeliers indhold at være yderst problematiske med hensyn til at virke troværdige og ufejlbarlige på både den ene og anden måde. Den Kristne Kirke har så vidt vides hid til forholdt sig tavse i denne sag.

Den Katolske Kirkes opfattelse af ovennævnte:
Jeg kunne ikke finde nogle Katolske opfattelser af ovennævnte, og jeg ved ikke hvordan Protestanterne vil forklare dette forhold, bortset fra at sige at evangelierne er fyldt med fejl og ikke indeholder meget sandt historisk set. Jeg kan kun konkludere, at deres ufejlbarligheds niveau er lidt lige som opfattelsen at "Aliens lever på Månen er en sand historie selv om vi ikke ser nogen af dem".


- - - - - - -

c) Videnskabsmanden Galileo Galilei blev "lidenskabeligt mistænkt for kætteri":
Jeg er klar over at følgende ord ikke dækker alting der direkte relaterer til Jesus liv og Evangelierne. Men, problemet med den Katolske Kirke i dette tilfælde kan passende sammenlignes med den tåbelige stædighed omkring Biblens og Evangeliernes påståede ufejlbarlighed, herunder den ovennævnte omtale af Ussher's Kronologi. Den Katolske Kirke trampede her på et uskyldigt menneske, lidt lige som Sanhedrin gjorde da Jeus blevet slået ihjel, - og vi teosoffer påstår at det hele skete på en anden måde end den den Katolske Kirke og dens ledere generelt er enige om at portrættere. Den Katolske Kirke har for kort tid siden næsten 360 år senere i nær fuldendt, "som du sår skal du høste", cirkel erkendt sine rå gerninger i denne sag. En sag som man med god grund må antage blot er en af rigtig mange, den har været bag, selv om paven gennem tiden uden blusel, i dag som regel holdes meget skadesløs, med begrundelser om at han blot har beskyttet kirken i stedet for at tage sit kors op og fornægte sig selv. Mine ord lyder måske barske, men jeg mener det godt for alle mennesker og herunder den Katolske Kirke.

Videnskabsmanden Galileo Galilei (1564-1642) blev dømt for "lidenskabeligt mistænkt for kætteri" til indespærring på tribunalets regning og at recitere de syv Penitential Salmer én gang om ugen i tre år.

"Omstændighederne omkring retsagen var følgende:
Bogen, "Dialogue Concerning the Two Chief World Systems", blev publiseret i 1632, med formel autorisation fra Inquisitionen og pavelig tilladelse.

Pave Urban VIII bad personligt Galileo om at give argumenter for og imod den heliocentriske lære i bogen, og at være omhyggelig med ikke at tale for heliocentrisisme. Han bad om noget andet, at hans opfattelser i sagen blev inkluderet i Galileo's bog. Kun det sidstnævnte af disse ønsker blev opfyldt af Galileo. Uanset ubevidst eller bevidst, så blev, Simplicius, forsvareren af den Aristotelianske Geocentriske opfattelse i "Dialogue Concerning the Two Chief World Systems", ofte fanget i hans egne fejl og forekom nogle gange som et fjols. Dette forhold fik "Dialogue Concerning the Two Chief World Systems" til at fremstå som en fortaler bog; et angreb på den Aristotelianske geocentrisme og et forsvar for den Kopernikanske teori. Og for at føje spot til skade, så puttede Galileo Pope Urban VIII's ord i munden på Simplicius. De fleste historikere er enige om at Galileo ikke handlede ud af ond hensigt og følte sig overrumplet af reaktionen på hans bog. Paven tog imidlertid ikke den offentlige latterliggørelse let, ej heller den åbenlyse partiskhed. Galileo havde fremmedgjort en af hans største magtfulde støtter, Paven, og blev kaldt til Rom for at forsvare sine skriverier.

Med tabet af mange af hans forsvarere i Rom på grund af "Dialogue Concerning the Two Chief World Systems", så blev Galileo beordret til at stå for Inkvisitions-retten under mistanke om kætteri i 1633. Inkvisitionens dom løb i tre essentielle dele:
  • Galileo blev forlangt at afsværge sine heliocentriske ideer; ideen at Solen er stationær blev fordømt som "formelt kættersk." Men, der imidlertid ikke er nogen tvivl om at Pave Urban VIII og størstedelen af Kirkens tjenestemænd ikke troede på heliocentrisme, så blev heliocentrisme aldrig formelt fordømt af den Katolske Kirke, bortset fra at den (for eksempel, i den formelle forsømmelse af Galileo) mente at "Opfattelsen at solen er centrum i verden og ubevægelig fra sin plads som absurd, filosofisk falsk, og formelt kættersk; fordi det er udtrykkeligt i modsætning til de Hellige Skrifter", og det omvendte med hensyn til at Solen ikke revolverer rundt om Jorden.[53]
  • Han blev beordret fængslet; dommen blev senere ændret til husarrest.
  • Hans fornærmende Dialogue blev forbudt; og i en handling ikke annonceret ved retsagen, blev publiceringen af alle hans værker forbudt, inklusiv de han måtte skrive i fremtiden.[54]"

    (Se her i Wikipedia: Galileo Galilei)
  • Blandt de største grunde til at sætte Galileo i retten var, at i Galileo's ideer fremgik det at de modsagde Biblen: Salmerne 93:1, Salmerne 96:10, og 1 Krønike Bog 16:30 udtaler at "jorden står fast, den rokkes ikke." Salmerne 104:5 siger, "Jorden gav du sin faste grundvold, den rokkes aldrig i evighed." Prædikernes Bog 1:5 siger at "Solen står op, og solen går ned, den skynder sig hjem, og dér står den op."

    Galileo blev genbegravet i hellig jord ved Santa Croce i 1737. Han blev formelt rehabiliteret i 1741, da Pave Benedikt XIV autoriserede publiseringen af Galileo's komplette værker (en censureret udgave var blevet offentliggjort i 1718), og i 1758 blev det generelle forbud imod heliocentrisme fjernet fra index Librorum Prohibitorum. Den 31. Oktober 1992, udtrykte Pave Johannes Paul II beklagelse over den måde Galileo affæren var blevet håndteret på, som et resultat af et studie udført af det Pavelige Kulturelle Råd.

    Den afdøde Pave Johannes Paul II beklagede sig således over den Katolske Kirkes rolle i alt dette:
    "Takket være hans intuition som brilliant fysiker og ved at forlade sig på forskellige påstande, forstod Galileo, som praktisk talt opfandt den eksperimentelle metode, hvorfor kun solen kunne fungere som verdens centrum, sådan som det den gang blev kendt, det vil sige, som et planetarisk system. Teologernes fejl på den tid, da de fastholdt Jordens centralitet, var at tro, at vores forståelse af den fysiske verdens struktur, på en eller anden måde, var fastlagt ved det Hellige Skrifts bogstavelige betydning...."
    – Pope John Paul II, L'Osservatore Romano N. 44 (1264) - 4th November,1992

    (Se her i Wikipedia: The Galileo Affair)


    Og dette fortæller os alle, at Biblen efter den Katolske Kirkes opfattelse ikke bør læses bogstaveligt i mindst ét tilfælde, og dermed sikkert også i flere tilfælde. Så er spørgsmålet blot, hvor meget ikke bogstavelig opfattelse Biblen den ufejlbarlige Kristne Bibel kan holde til, i betragtning af, at citaterne fra Biblen ovenfor klart modsiger Pavens opfattelse med hensyn til Jordens rolle blandt sine nærtliggende planeter. Og da det er ikke er den eneste fejl som den Katolske Kirke har begået, så synes problemet at være mere end blot noget som kan børstes væk som en ubetydelighed. Det håb man kan have i vores nutid med Pave Johannes Paul II's ord, er at den Katolske Kirke vil ændre sit standpunkt klart og tydeligt ikke kun som ovenfor i forhold til Galileo, men også på alle andre områder, herunder f.eks. de forhold jeg nævner i denne artikel, Ussher's Kronologi inkluderet. Den Katolske Kirke virker i det nedenstående eller ovenstående yderligere utroværdig, fordi den fastholder standpunkter, som netop ikke virker troværdige eller endda moralsk retfærdige.

    Biblen siger:
    Salmerne 93:1, Salmerne 96:10, og 1 Krønike Bog 16:30 udtaler at "jorden står fast, den rokkes ikke." Salmerne 104:5 siger, "Jorden gav du sin faste grundvold, den rokkes aldrig i evighed." Prædikernes Bog 1:5 siger at "Solen står op, og solen går ned, den skynder sig hjem, og dér står den op."

    Jeg vil fastholde, at Biblen slet ikke bør anses for at være pålidelig på nogen bogstavelig måde. Og hvis det er sandt, hvad værdi er der så i Biblen og de Kristnes påstande om ufejlbarlighed?

    - - - - - - -

    d) Matthæus Evangeliet er forfalsket siger Skt. Jerome:
    Når det Hebraiske Evangelium ikke ifølge men af Matthæus Gnostikeren, som de gjorde til en Evangelist- det Evangelium som (Sankt) Jerome talte om i det IV. århundrede og som han nægtede at oversætte med påstanden, at det var forfalsket(!) af Seleucus, den Manikæiske discipel (Se Hieronymus, De viris illust., cap. 3; og også St. Jerome’s Opera, Vol. V, col. 445 - Johannis Martianay, Paris, 1706)-når, som jeg siger, at dette originale dokument bliver oversat, hvis det nogensinde findes, og så vil de Kristne Kirker i det mindste have et dokument som ikke er forfalsket, først da vil det være muligt at tale om "Jesus liv," om begivenhederne som "ingen er uvidende om."
    Mere om dette senere.

    - - - - - - -

    e) Jesus fødsel:

    Matthæus fortæller os, at Jesus blev født under Herodes regeringstid, som døde i år 3 FVT. (før vores tidsregning). Men Lukas udtaler at Jesus var omkring 30 i det 15'ende år af Tiberius regeringsperiode, hvilket indebærer at han blev født år 2 FVT, dvs. efter Herodes død. Derefter modsiger han sig selv ved at udtale at Johannes Døberen og Jesus blev mirakuløst undfanget med seks måneders mellemrum i Herodes regeringstid, men Jesus blev født i tiden for Quirinius folketælling, som fandt sted år 6 EVT. (efter vores tidsregning), og skaber derved et mirakel på en ti års graviditet!

    Den Katolske hjemmeside New Advent siger:
    "Den dato, kan, som vi skal se, ikke korrigeres, i stedet for at være en forbedring, er den længere væk fra sandheden end datoen fastlagt af de tidlige Kirkefædre, Skt. Irenæus og Tertullian, som fastsatte datoen for Jesus fødsel i Augustus 41. år, det vil sige , år 3 FVT., eller a. U. C. 751."
    (Se New Advent website: Birth of Jesus)


    Men som vi skal se i H. P. Blavatsky's citat, så er hun noget uenig med den Katolske Kirke og de fleste Kristne. H. P. Blavatsky baserer delvist hendes synspunkter på videnskabelige indikationer og hendes clairvoyante viden. Meget af det synes at være sandt. (Og den seriøse teosofiske Søgende bør overveje forskellen mellem Blavatsky og vores nutidige lokale New Age Fredags-Clairvoyante og deres niveau af uvidenhed). En af hendes samtidige teosofiske venner, videnskabsmanden der hed G. R. S. Mead skrev en vel-dokumenteret bog der hed "Did Jesus Live 100 B.C.?"; 1903, som viste hvor svært det er for den Kristne Kirke at bevise at Jesus reelt blev født omkring Pilatus tid. En anden, der i en periode var Teosof, og som hed G. Massey skrev en anden bog om det samme emne, den hed: "The Historical Jesus and Mythical Christ"; 1886. Den indeholder imidlertid visse fejl.

    Siden den gang har de fleste Teosoffer forholdt sig tavse om sagen. Kun nogle få hints her og der. En tendens til at udvande betydningen af dette forhold har indsneget sig i de fleste Teosoffers sind, og det uden nogen som helst begrundelse, og forståelse for problematikkens dybdegående betydning.

    Lad os høre H. P. Blavatsky's ord om emnet.
    H. P. Blavatsky siger i en tekst som jeg har forkortet:
    "For mig var Jesus Kristus, dvs., de Kristnes Menneske-Gud, der er kopieret fra Avatarerne i hvert land, fra Hinduernes Krishna til så vel som den Egyptiske Horus, aldrig en historisk person. Han er den gudommeliggjorte personificering fra Templerne blandt de glorificerede store Hierofanter,* og hans historie som den er fremlagt i det Nye Testamente, er en allegori, som med sikkerhed indeholder dybsindige esoteriske sandheder, men stadig en allegori. Det fortolkes ved hjælp af de syv nøgler magen til Pentateuken. Denne teori om de syv nøgler, har Kirken ifølge Abbé Roca simplificeret "uden at skamfere den," og den har reduceret nøglerne til tre; men, tværtimod har den fabrikeret tre falske nøgler som ikke åbner noget som helst."

    "Legenden som jeg taler om er, som jeg igen og igen har demonstreret i mine skrifter og noter, grundlagt på baggrund af eksistensen af en personlighed som hed Jehoshua (hvor fra Jesus blev skabt) og var født i Lüd eller Lydda omkring 120 år før moderne tidsregning. Og hvis dette faktum benægtes- noget som jeg knapt kan modsige- så må man resignere sig selv til at anse helten fra dramaet på Golgatha til at være den rene myte. Reelt, så er det sådan, at selv med alle de desperate undersøgelser udført gennem mange århundreder, hvis vi ser bort fra "Evangelisternes" udtalelser, dvs. de ukendte hvis identitet aldrig er blevet etableret, og Kirkefædrenes, og interesserede fanatikeres, så har hverken historie, eller almindelig tradition, eller officielle dokumenter, eller samtidige til det soi-distante drama, været i stand til at fremvise et enkelt seriøst bevis på at den historiske og virkelige eksistens af, ikke kun Menneske-Guden men af ham, som hed Jesus af Nazareth, fra år 1 til år 33. Alt er mørke og stilhed."

    Philo Judaeus, der blev født før den Kristne Tidsregning, og døde en del tid efter det år hvor, ifølge Renan, den hysteriske kvindes, Maria Magdalas, hallucination gav Gud til denne verden, foretog adskillige rejser til Jerusalem i et interval på fyrre-tyve år. Han rejste derhen for at nedskrive de religiøse sekters historie i hans tid i Palæstina. Ingen forfatter er mere korrekt i hans beskrivelser, mere omhyggelig med ikke at udelade noget som helst; ingen forening, intet broderskab, selv det mest ubetydelige, undslap ham. Hvorfor taler han ikke om Nazarærerne? Hvorfor foretager han ikke den mindste hentydning til Apostlene, til den guddommelige Galilæer, til korsfæstelsen? Svaret er let. Fordi biografien om Jesus blev opfundet efter det første århundrede, og ingen i Jerusalem var mere informeret om emnet end Philo selv. Vi behøvet blot at læse Irenæus skænderi med Gnostikerne i det 2. århundrede, for at være sikker på det. Ptolemæus (180 EVT.), havde bemærket at Jesus prædikede et år ifølge legenden, og at han var for ung til at have været i stand til at undervise i noget af betydning, Irenæus havde et skidt vredesudbrud af harme og vidnede at Jesus prædikede mere end ti eller endda tyve år!"
    (H. P. Blavatsky - Collected Writings Online, Vol. 9, p. 224-227.)

    Jeg vil kort nævne, at der efter det ovennævnte i det mindste er mindst lige så god grund til at mene, at Jesus ikke levede på den tid, som Evangelierne ønsker at han skulle have levet. Se mere senere.

    - - - - - - -

    f) Dagen den såkaldte historiske Jesus døde:

    Johannes Evangeliet placerer Jesus død på tærsklen til Påsken, hvor imod de andre af de fire Kanoniserede Kristne Evangelier placerer den den følgende dag.

    - - - - - - -

    g) Mangel på reel historisk bevis på den portrætterede Jesus eksistens:

    Få Kristne, og endda nutidige medmennesker, er klar over, at der ikke er et eneste solidt bevis på legitimiteten af at Jesus evangelium nogensinde eksisterede. Jesus fødsel, liv, mirakler, lære og død refereres ikke til af nogen samtidige historikere, på trods af sandheden om at århundrederne der omgiver begyndelsen af den Kristne æra var nogle af de bedst dokumenterede i historien. Bortset fra Lukas Evangelium, nævner ingen historiske kilder en Romersk folketælling som formodedes at have nødvendiggjort at Maria og Josef skulle rejse til Bethlehem. Rent faktisk, så kunne en Romersk folketælling ikke have fundet sted i Palæstina på Kong Herodes tid, for hans territorium var ikke en del af emperiet.

    På den anden side skrev Josephus, en yngre samtidig med Paulus, to berømte historiebøger, hvoraf en af dem (Antiquities of the Jews) indeholder to passager som refererer til Jesus: en af dem taler om ham som messiasen, som blev korsfæstet under Pilatus og fremstod for hans disciple tre dage senere. I århundreder blev disse passager brugt af de Kristne som endegyldigt bevis på at Jesus evangelium indeholdt en historisk figur. Men mere omhyggelig undersøgelse har vist at de er senere forfalskninger. [Det skal noteres, at megen uenighed omgiver dette emne. Et stort antal Kristne bruger stadig dette som et bevis på at Jesus levede på samme tid som Pilatus. Et stort antal videnskabsfolk fastholder, at der er tale om forfalskninger. H. P. Blavatsky og andre fornuftige clairvoyante afviste denne opfattelse. Og som vi senere skal se med mindst lige så megen videnskabelig grund bag sig, og snarere mere end det. Note af Morten Nymann.]

    "Forvirring, løgn, bedrag, og forfalskninger, sådan er de tidlige århundreders protokol. Eusebius fra Caesarea, forfalskernes konge, indføjede de berømte 16 linier der refererede til Jesus i Josephus manuskript, for at få hævn over Gnostikerne som nægtede, at der aldrig havde været en virkelig personlighed med navnet Jesus."
    (Taget fra H. P. Blavatsky Collected Writings Online vol. 9, p.227)


    Og jeg må erklære mig enig med denne opfattelse.


    En stort antal Kristne har gennem århundrederne søgt videnskabeligt at bevise, at Jesus var den virkelige historiske person som blev korsfæstet på Pontius Pilatus tid omkring 6 FVT.-4 EVT. Alligevel, er der i dag kun meget få ord som støtter denne teori. Vi kan være enige om at Jesus var en historisk person, men aldrig i at han var den som levede på samme tid som Pilatus sådan som det fremlægges i de kanoniske Evangelier.

    De Kristne kan lide at referere til følgende passage for at retfærdiggøre, at Jesus levede på den samme tid som Pontius Pilatus:

    "Som konsekvens heraf, så fastspændte Nero skyld og udførte den mest udsøgte tortur på en gruppe hadet for deres vederstyggelighed, kaldt Kristne af befolkningen for at skaffe sig af med rapporten. Kristus, som navnet stammede fra, led den ekstreme straf under Tiberius regeringstid ved en af vores prokuratorere, Pontius Pilatus, og en meget drilsk overtro, således for øjeblikket kontrolleret, brød den igen ud ikke kun i Judæa, den første kilde til ondet, men endda i Rom, hvor alle skrækkelige og skammelige ting fra ethvert sted i verden finder deres centrum og bliver populære. Som følge heraf blev en arrestation udført af alle som erklærede sig skyldige; derefter, via deres udsagn, blev umådelig mange dømt, ikke så meget for forbrydelsen at sætte ild på byen, som for hadet imod menneskeheden. Latterliggørelse af enhver slags blev tilføjet deres død. Dækket med dyrs skind, blev de dræbt af hunde og døde, eller blev naglet til kors, eller blev dømt til bålet og brændt, for at tjene som natlig oplysning, når dagslyset var væk."
    (Oversat fra "Annals of Tacitus", bog 15.44)
    Det er for eksempel sådan, at blandt Tacitus' Annaller fra det Kejserlige Rom, eksisterer de første seks bøger i dag kun i et manuskript og det blev kopieret omkring 850 EVT. Og Tacitus bøger fra elleve til seksten er i et andet manuskript som daterer fra det elvte århundrede. (Jeg tror det er angivet på side 60 i Strobel, Lee. The Case For Christ: A Journalist's Personal Investigation of the Evidence for Jesus. Grand Rapids: Zondervan Publishing House, 1998.)

    Min opfattelse er, at det er ikke er værd at bruge sin tid på et videnskabeligt standpunkt som siger, at disse manuskripter aldrig er blevet forandret fra deres originale udgaver. Den fyldige dokumentation som foreligger historisk fra tiden omkring år 0, hvor de Kristne mener Jesus liv tog sin begyndelse glimrer ved deres totale fravær af omtale af Jesus liv, handlinger og bortgang. Og dette er bemærkelsesværdigt, når alle mulige andre forhold omtales.


    H. P. Blavatsky siger:
    " At apostlene havde modtaget en "hemmelig lære" fra Jesus, og at han selv underviste i en, er indlysende fra de følgende ord fra Jerome, som tilstod det i et uforsigtigt øjeblik. Da han skrev følgende ord til Biskopperne Chromatius og Heliodorus beklagede han sig over at "et vanskeligt arbejde er pålagt mig af jeres Velærværdigheder, som selv Skt. Matthæus, Apostlen og Envangelisten, IKKE ØNSKEDE SKREVET ÅBENT OM. For hvis det ikke havde været HEMMELIGT, så ville han (Matthæus) have tilføjet til evangeliet at det han udgav var hans; men han fremstillede denne bog i forseglede Hebraiske bogstaver, som han fremlagde endda på sådan en måde at bogen, skrevet med Hebraiske bogstaver og ved hans egen hånd kunne opfattes af de mest religiøse mennesker, som også, i tidens løb, modtog den fra de som gik forud for dem. Men denne selv samme bog gav de aldrig til nogen med henblik på oversættelse, og dets tekst udlagde en på én måde, en anden på en anden måde." Og han tilføjer yderligere på samme side: "Og det skete, at denne bog, der er blevet offentliggjort af en discipel af Manichæus, nævnte Seleucus, som også skrev falsk om Apostlenes Gerninger ikke med henblik på opbyggelse men med henblik på destruktion; og at denne bog blev godkendt ved en synode som Kirkens ører passende afviste at lytte til." §

       Han indrømmer, selv, at bogen han autentificerer som skrevet "ved Matthæus hånd"; en bog som, på trods af at

    ————————————————————————————————————
    *
    Hieronymus: "De Virus.," illust., cap. 3. "Det er bemærkelsesværdigt, at mens alle kirkefædrene siger at Matthæus skrev på Hebraisk, så bruger de alle den Græske tekst som det ægte apostoliske skrift, uden at nævne den relation den Hebraiske udgave af Matthæus har til vores Græske! Den havde mange mærkelige tilføjelser som mangler i vores evangelium." (Olshausen: "Nachweis der Echtheit der sammtlichen Schriften des Neuen Test.," p. 32; Dunlap: "Sod, the Son of the Man," p. 44.)

    Hieronymus: "Commen. to Matthew," book ii., ch. xii., 13. Jerome tilføjer at den var skrevet på det Kaldæiske sprog, men med Hebraiske bogstaver.

    "St. Jerome," v., 445; "Sod, the Son of the Man," p. 46.

    § Dette tager også højde for Justin Martyr's afvisning af værkerne, som kun brugte dette "Evangelium ifølge Hebræerne" som Titian, hans discipel meget sandsynligt også gjorde. I hvilken sen periode Kristus fulde guddommelighed blev etableret kan vi vurdere ud fra det faktum alene at Eusebius i det fjerde århundrede ikke fordømte denne bog som falsk, men kun klassificerede den sammen med sådanne som Johannes Åbenbaring; og Credner ("Zur Gesch. des Kan.," p. 120) viser at Nicephorus indsætter den sammen med Åbenbaringen, i hans "Stichometry," blandt Antilegomena. Ebionitterne, de sande primitive Kristne, afviste resten af de apostolske skriverier, og gjorde kun brug af dette Evangelium ("Adv. Hœr." i., 26), og Ebionitterne, troede sådan som Epiphanius erklærer det, sammen med Nazaræerne fuldt og fast på, at Jesus kun var et menneske "af menneskelig afstamning."

    183                                                                                                  SKT. JEROME's HÅNDVÆRK.

    han oversætter den to gange, var næsten uforståelig for ham, for den var esoterisk eller en hemmelighed. Ikke desto mindre, fastlægger Jerome køligt at hver kommentar om den, undtagen hans egne, er kætterske. Mere end det, Jerome vidste at dette oprindelige Matthæus Evangelium var den eneste udlægning af Kristus sande doktrin; og at det var en Evangelist værk som havde været Jesus ven og kammerat. Han vidste at hvis en af de to Evangelier, den omtalte Hebraiske og den Græske der tilhørte vores nuværende Skrifter, den ene var falsk, derfor kættersk, og det var ikke Nazaræernes; og alligevel, vel vidende alt dette, så blev Jerome mere nidkær end nogensinde før i sin forfølgelse af "Kætterne." Hvorfor? Fordi at acceptere det ville svare til at oplæse den etablerede Kirkes døds-erklæring. Evangeliet ifølge Hebræerne var kun alt for kendt til at være det eneste accepterede af de Jødiske Kristne i fire århundreder, Nazaræerne og Ebonitterne. Og ingen af de sidstnævnte accepterede Kristus guddommelighed."
    . . . . . . .

    "        Hvorfor undre sig over den Kristne religions ufattelige mysterier fordi den er fuldstændig menneskelig? Har vi ikke et brev skrevet af en af de mest respekterede Fædre fra Kirken til den samme Jerome, som viser mere end mange bind deres traditionelle politik? Dette er hvad Sankt Gergory fra Nazianzen skrev til hans ven og fortrolige Sankt Jerome: "Intet kan bedre påvirke folk end ordskvalder jo mindre de forstår jo mere beundrer de. Vores fædre og doktorer har ofte sagt, ikke hvad de tænkte, men hvad omstændigheder og nødvendigheder pålagde dem." " (Se her: Isis Unveiled, vol. 2 skrevet af H. P. Blavatsky - Denne Internet version er den hidtil bedste online, hvis selve bøgerne ikke bruges. Indlæsning af siden kan tage tid.)


    Essensen af ovennævnte forhold omtalte H. P. Blavatsky flere gange senere. Blandt andet i det teosofiske tidsskrift "The Theosophist, Vol. IV, No. 1, October, 1882, pp. 6-9", "Lucifer, Vol. I, No. 3, November, 1887, pp. 173-180" og det teosofiske tidsskrift "Le Lotus, Paris, Vol. II, No. 13, April, 1888, pp. 3-19". Andre forfattere har påpeget dette forhold siden H. P. Blavatsky's tid. Alvin B. Kuhn er en af dem. (Se "Shadow of the Third Century A Revaluation of Christianity" BY ALVIN BOYD KUHN, PH. D., p. 128). Der er i dag en kort hentydning til emnet på Wikipedia's Internet udgave under "Gospel of the Hebrews".

    Pave Damasus (305-384) bad Skt. Jerome om at foretage en revision af Biblen. Guidet af gamle Græske og Hebraiske manuskripter, korrigerede han dens fejl og rettede sådanne oversættelser som indvirkede på Evangeliernes sande betydning, og fulgte formodentlig den samme metode med hensyn til at revidere alle bøgerne i Det Nye Testamente, som hen fremlagde år 383. Det er stort set den samme Bibel, som den Katolske Kirke støtter i dag. Den Katolske Bibel er her med forskellige kommentarer inkluderet.


    Vi kan observere, at der ikke er særlig stor forskel på H. P. Blavatsky's citat ovenfor og i den Katolske oversættelse nedenfor:

    "Til mine herrer de hellige og yderst velsignede Biskopper Cromatius og Heliodorus, Herrens hilsner fra Jerome, en ydmyg Kristi tjener.

    Han som graver i jorden hvor han ved der er guld, snupper ikke øjeblikkeligt efter det som den oprodede fordybning afdækker; men, før spadens bævrende stød fremviser den glitrende masse, så læner han sig i mellemtiden over græstørvene vender dem og løfter dem op, og især ham som ikke har føjet meget til sin formue. En anstrengende opgave er pålagt mig, da det som jeres Velsignethed har beordret mig, har den hellige Apostel og Evangelist Matthæus selv ikke skrevet med henblik på publicering. For, hvis han ikke havde udført det hemmeligt i et vist omfang, så ville han også have tilføjet det til hans Evangelium som han publiserede. Men han fremstillede denne bog på Hebraisk; og så lidt blev den offentliggjort, at i denne tid er bogen som er skrevet på Hebraisk ved hans egen hånd i besiddelse af meget religiøse mennesker, til hvem den i successive perioder er blevet videregivet af de som var før dem. Og denne bog gav de aldrig til nogen med henblik på oversættelse. Og så hændte der det, at da den blev offentliggjort af en af Manichæus discipel ved navn Leucius, som også skrev den falskt formulerede Apostlenes Åbenbaringer, så indeholdte denne bog ting, ikke om opbyggelse men om undergang; og Synodens opfattelse af den var i overensstemmelse med dens svigten; for vi tilføjer ikke denne lille bog til vores kanoniske skrifter, men vi oversætter det som blev skrevet af en Apostel og Evangelist, så vi kan afsløre kætteriets falskneri. I dette arbejde, adlyder vi så, vores fromme biskoppers ordrer og modsætter os ligeledes ufromme kættere. Det er Kristus kærlighed, som vi derfor opfylder, troende på at de vil assistere os med deres bønner, som gennem vores adlydelse når til en viden om den vor Frelsers hellige barndom."

    (Se her på den Katolske New Advent website: The Gospel of Pseudo-Matthew)


    Uddraget fra ovennævnte brev til Biskopperne refereres nogle gange af Kristne som falskt. Men sandheden er, at den Katolske Kirke den dag i dag har det som en reference fra Skt. Jerome på deres New Advent website. Det må tages som et tegn på at de har vanskeligt ved at frasige sig sandheden i brevet. Så man kan påstå, at de selv fremhæver forfalskningen af Matthæus Evangeliet.

    Enhver kan jo fortolke som de vil. Men ovennævnte forhold fastlægger på mange måder, at der fandtes et esoterisk Evangelium skrevet af Skt. Matthæus. Og det nuværende Matthæus Evangelium synes derfor at være en forfalskning, især fordi den version som den Katolske Kirke bruger er baseret på Skt. Jerome's forfalskning den dag i dag. Det indebærer, at der på Skt. Jeromes tid var en hemmelig tradition bag det SANDE Matthæus Evangelium. Spørgsmålet er hvordan den Katolske Kirke forholder sig til denne hemmelige tradition? Og hvad med andre Kristne herunder de danske Protestanter?

    Det er faktisk meget interessant at vide at de Kristne tillægger deres fysiske Gud, Jesus følgende ord fra deres falske Matthæus Evangelium: "Kast ikke jeres perler for svin," (Mattheæus 7:6), med betydningen spild ikke jeres tid med at give noget værdifuldt til nogen som ikke vil sætte pris på det.

    Den nye Pave Benedict XVI støtter Skt. Jerome's betydning for Kirkens lære og Biblen:

    "Jeg konkluderer således med et ord som Skt. Jerome en gang gav til Skt. Paulinus fra Nola. I det udtrykte den store eksegetiker den samme sandhed, det vil sige, i Guds Ord modtager vi evighed, evigt liv. Skt. Jerome sagde: "Søg at lære de sandheder som vil evigt vil forblive sande i Himlen" (Ep. 53, 10)."

    (Se her på den Katolske Kirkes hjemmeside: BENEDICT XVI - GENERAL AUDIENCE - Saint Peter's Square; Wednesday, 7 November 2007 )


    Spørgsmålet er hvorvidt, den Katolske Kirke reelt er forberedt på at følge dette råd givet af Skt. Jerome, om at "at lære de sandheder som evigt vil forblive sande i Himlen", når vi taler om Matthæus Evangeliet, og andre forhold, som jeg nævner i denne artikel.

    Den nye Pave Benedict XVI støtter Skt. Jerome som værende inspireret af det Hellige Skrift da han oversatte skrifterne:

    "For Jerome, var harmoni med Kirkens Magisterium et fundamentalt kriterie for metoden til at oversætte Skrifterne med. Vi bør aldrig læse Skrifterne alene fordi vi møder for mange lukkede døre og let kan ledes til fejl. Biblen er blevet skrevet af Guds Folk under Helligåndens inspiration. Kun i denne nadver med Guds Folk indgår vi i sandhed i "vi'et", ind i sandhedens fællesskab som Gud han selv ønsker at fortælle os. For ham, må en autentisk fortolkning af Biblen altid være i harmoni med den Katolske Kirkes tro. Den behandler ikke en eksegese pålagt det ude fra; Bogen er i virkeligheden Guds Folks pilgrims stemme og kun i dette Folks tro kan vi "forholde os korrekt" med hensyn til at forstå det Hellige Skrift.

    Derfor, formaner Jerome: "Forbliv fast tilknyttet til den traditionelle doktrin som du er blevet belært, så du kan prædike ifølge ret lære og afvise de som modsiger den" (Ep. 52, 7). Især, på baggrund af at Jesus Kristus grundlagde sin Kirke på Peter, konkluderer han at enhver Kristen må være i forening "med Skt. Peter's Hav. Jeg ved at på denne klippe er Kirken bygget" (Ep. 15, 2). Som følge heraf, uden approksimationer, erklærede han: "Jeg er med enhver som er forenet i Skt. Peters lære" (Ep. 16)."

    (Se her på den Katolske Kirkes hjemmeside: BENEDICT XVI - GENERAL AUDIENCE - Saint Peter's Square; Wednesday, 14 November 2007)


    Ovennævnte ord er udtalt af et tidligere medlem af Hitler Jugend, og tidligere leder af det som Vatikanet kaldte Inkvisitionen i gamle dage. En Pave der gives ret til at paradere på et niveau med Gud selv, når han skulle formaste sig til at tale Ex Cathedra (Pavelig ufejlbarlighed) som følge af et dogme etableret i 1870, som en udløber af en pavelig tradition gennem århundrederne.

    Jeg vil sige at det er fair at konkludere, at den Katolske lære er baseret på mindst ét forfalsket evangelium. Nemlig Matthæus Evangeliet, som blev oversat af Skt. Jerome, mens han protesterede vagt til de to Biskopper Cromatius and Heliodorus, som tilsyneladende var hans venner og med-oversættere. Så den Katolske Kirke bygger som sådan ikke dens lære på en solid Klippe. I åbenbart ikke på en med navnet Pet-Roma (eller Kepa), dvs. på det samme Matthæus Evangelium som Skt. Jerome forfalskede. Pet-Roma var oprindeligt på aramæisk-kaldæisk den Egyptiske Thoth's hemmelige smaragd tavler, Hermes tavlerne. Fordi Jesus eller Joshoua Pandira var oplært i de Egyptiske mysterier. Næsten alle, hvis ikke alle, Protestanter synes også at have det samme problem som den Katolske Kirke, da de også baserer deres lære på Skt. Jeromes oversættelser.



    Blavatsky siger også:
    "For mig var Jesus Kristus, dvs., de Kristnes Menneske-Gud, der er kopieret fra Avatarerne i hvert land, fra Hinduernes Krishna til så vel som den Egyptiske Horus, aldrig en

    Side 225

    historisk person. Han er den guddommeliggjorte personificering fra Templerne blandt de glorificerede store Hierofanter,* og hans historie som den er fremlagt i det Nye Testamente, er en allegori, som med sikkerhed indeholder dybsindige esoteriske sandheder, men stadig en allegori. Det fortolkes ved hjælp af de syv nøgler magen til Pentateuken. Denne teori om de syv nøgler, har Kirken ifølge Abbé Roca simplificeret "uden at skamfere den," og den har reduceret nøglerne til tre; men, tværtimod har den fabrikeret tre falske nøgler som ikke åbner noget som helst. Legenden som jeg taler om er, som jeg igen og igen har demonstreret i mine skrifter og noter, grundlagt på baggrund af eksistensen af en personlighed

    ––––––––––
    *Enhver af Jesus handlinger i det Nye Testamente, ethvert ord tillagt ham, enhver begivenhed relateret til ham under hans tre-årige mission som hans siges at have udført, hviler på Cyklussen for Indvielse, en cyklus grundlagt efter Jævndøgnets Bevægelse og Zodiakkens Tegn. Når det Hebraiske Evangelium ikke ifølge men af Matthæus Gnostikeren, som de gjorde til en Evangelist- det Evangelium som (sankt) Jerome talte om i IV. århundrede og som han nægtede at oversætte med påstanden, at den forfalsket(!) af Seleucus, den Manikæiske discipel (Se Ieronymus, De viris illust., cap. 3; og også St. Jerome’s Opera, Vol. V, col. 445 - Johannis Martianay, Paris, 1706)-når, som jeg siger, at hvis dette originale dokument vil blive oversat, hvis det nogensinde findes, og så vil de Kristne Kirker i det mindste have et dokument som ikke er forfalsket, først da vil det være muligt at tale om "Jesus liv," om begivenhederne som "ingen er uvidende om." I mellemtiden uden at spilde tid med argumentere århundredets emne som Jesus eller Jehoshua levede i, så er et ting sikker, nemlig at Okkultisterne er forberedt på at bevise at endda de sakramentale ord tillagt ham på korset er blevet forvansket og at de betyder noget helt andet end det de Græske oversættelser angiver. Se mine ekstra noter (No.2) i et kommende nummer i Le Lotus.
    [H.P.B.’s reference til St. Jerome’s De viris illustribus liber, chap. 3, er kun delvis korrekt. Jerome's hoved-påstand, og omtalen af Seleucus, forekommer snarere i hans brev til Biskopperne Chromatius og Heliodorus, som kan blive fastlagt ved at konsultere Skt. Jerome's Opera, Vol. V, col. 445 (Johannis Martianay, Paris, 1706). H.P.B. burger den samme påstand i hendes artikel "The Origin of the Gospels and the Bishop of Bombay" (The Theosophist, Vol. IV, No. l, October, 1882, pp. 6-9), og igen i det tredie afsnit i hendes essay om "The Esoteric Character of the Gospels" (Lucifer, Vol. I, No. 6, February, 1888, pp. 490-96). Se Compiler's Noter til denne sidstnævnte essay for et dybtgående overblik over de forskellige referencer og citater brugt af hende, og deres komplette tekst. - Compiler.]
    ––––––––––

    Side 226

    som hed Jehoshua (hvor fra Jesus blev skabt) og var født i Lüd eller Lydda omkring 120 år før moderne tidsregning. Og hvis dette faktum benægtes- noget som jeg knapt kan modsige- så må man resignere sig selv til at anse helten fra dramaet på Golgatha til at være den rene myte. Reelt, så er det sådan, at selv med alle de desperate undersøgelser udført gennem mange århundreder, hvis vi ser bort fra "Evangelisternes" udtalelser, dvs. de ukendte hvis identitet aldrig er blevet etableret, og Kirkefædrenes, og interesserede fanaktikeres, så har hverken historie, eller almindelig tradition, eller officielle dokumenter, eller samtidige til det soi-distante drama, været i stand til at fremvise et enkelt seriøst bevis på at den historiske og virkelige eksistens, ikke kun af Menneske-Guden men af ham, som hed Jesus af Nazareth, fra år 1 til år 33. Alt er mørke og stilhed. Philo Judaeus, der blev født før den Kristne Tidsregning, og døde en del tid efter det år hvor, ifølge Renan, den hysteriske kvindes, Maria Magdalas, hallucination gav Gud til denne verden, foretog adskillige rejser til Jerusalem i et interval på fyrre-tyve år. Han rejste derhen for at nedskrive de religiøse sekters historie i hans tid i Palæstina. Ingen forfatter er mere korrekt i hans beskrivelser, mere omhyggelig med ikke at udelade noget som helst; ingen forening, intet broderskab, selv det mest ubetydelige, undslap ham. Hvorfor taler han ikke om Nazarærerne? Hvorfor foretager han ikke den mindste hentydning til Apostlene, til den guddommelige Galilæer, til korsfæstelsen? Svaret er let. Fordi biografien om Jesus blev opfundet efter det første århundrede, og ingen i Jerusalem var mere informeret om emnet end Philo selv. Vi behøver blot at læse Irenæus skænderi med Gnostikerne i det 2. århundrede, for at være sikker på det. Ptolemæus (180 EVT.), havde bemærket at Jesus prædikede et år ifølge legenden, og at han var for ung til at have været i stand til at undervise i noget af betydning, Irenæus havde et skidt vredesudbrud af harme og vidnede at Jesus prædikede mere end ti eller endda tyve år! Alene traditionen, siger han, taler om ti år (Contra Haereses, lib. II, cap. 22, para. 4-5). Andet steds lader han Jesus dø som halvtreds årig eller mere!! Hvis, en Fader fra Kirken så tidligt som år 180 tog tilflugt til traditionen, og hvis ingen

    Side 227

    var sikker på noget som helst, og ingen stor betydning blev tillagt Evangelierne-hvor der i Logia var mere end treds-hvilken placering har historien så i dette? Forvirring, løgne, bedrag, og forfalskning, sådan er de tidlige århundreders protokol. Eusebius fra Caesarea, forfalskernes konge, indføjede de berømte 16 linier der refererede til Jesus i Josephus manuskript, for at få hævn over Gnostikerne som nægtede, at der aldrig havde været en virkelig personlighed med navnet Jesus.* Ydermere: han tilskrev Josephus, en fanatiker som døde som han havde levet, en stædig Jøde, reflektionen om at det måske ikke var korrekt at kalde ham (Iasous) et menneske ("<ZD), fordi han var Herren's Salvede, dvs., Messiasen!! (Vide Josephus, Antiq., lib. XVIII, cap. iii, 3.)†
    Men til hvilken nytte er det at spilde tid med at gentage det enhvert veluddannede menneske ved. Abbé fortsætter med at referere til Evangelierne og Skt. Paul, og, bader os i en strøm af citater, forlanger triumferende: "Er det tydeligt nok? Sagde Kristus han selv ikke dette og hint, og forsikrer Skt. Paulus os ikke om at. . . osv. osv., . . ." Der er næppe nødvendigt at sige, at for at Evangeliernes autenticitet først skal bevises før Jesus ord kan besidde nogen værdi som bevis. Jesus, uanset han levede i denne epoke eller en tidligere, skrev aldrig noget, og det han tillægges at sige i de Fire Evangelier er noget frygteligt selvmodsigende. Med hensyn til Paulus, uden tvivl en historisk personlighed, så vil det være vanskeligt i hans skriverier at adskille hvad han selv sagde og hvad hans redaktører og korrigerere har tillagt ham at have sagt. Imidlertid, bliver der tilbage-uden tvivl på grund af uagtsomhed-et udtryk, fra ham eller hans sammensvorne, som i to ord opsummerer det som lærtes om Jesus. Slå Epistlen til Hebræerne op, ii, 9; du vil læse at Jesus dér blev gjort "mindre end engle." Det er nok for os.

    ––––––––––
    * Tilføj til dette at han opfandt det berømte monogram for Konstantin's Labarum (en kombination af X Chi, og P Rho, initialer for Christos som han tillagde Jesus) og fabrikerede Kejserens vision. Men Gibbon og andre historikere har for lang tid siden vurderet Eusebius, og hans værdi er nu velkendt. Se mine noter (No. 3), om dette emne, i en kommende udgave af Le Lotus.
    † [Også 63-64, acc. om sidetallet i den Græske tekst.—Compiler.]
    (H. P. Blavatsky - Collected Writings Online, Vol. 9, p. 224-227.)
    Så når vi teosoffer opdager, at Alice A. Bailey påstår at have skrevet en bog "Fra Bethlehem til Calvary", så kan vi kun være uenige i, at hendes påståede Mester ikke fortalte hende den store mangel på refærdighed hun udsatte Jesus for - (hvis virkelige navn var Jehoshua eller Jehoshua ben Pandira) og H. P. Blavatsky, fordi den virkelige Jesus eller Jehoshua ben Pandira blev født i Lod eller Lüdda omkring år 120 FVT. og sandelig IKKE i Bethelhem på Pontious Pilatus tid.

    De Kristne forstår ikke disse sandheder baseret på videnskabelige undersøgelser og kompetente clairvoyante læsninger, fordi de kun tror blindt på deres Niceanske - Kanoniske Evangelier, der senere blev renfabrikeret af Skt. Jerome og gør alt de kan for at få historiske tekster til at passe til deres helt egne opfattelser i stedet for at søge at få SANDHEDEN til at passe sammen med hvad der virkelig skete.

    - - - - - - -

    h) Jesu sidste ord:
    Kristus sidste ord til hans Apostle var, "Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" eller cyklus, siger de Kristnes evangelier. Det vigtige ord er her ordet "ende". Det brugte ord er det Græske "sul-teleia," som betyder slutningen af tidsperioden, med en anden følgende umiddelbart bagefter (det som kan kaldes slutningen af en cyklus). På Græsk er den endelige afslutning et andet ord, nemlig "telos." I Matt., XXIV, 6, "men det er endnu ikke enden", det andet ord telos bruges for det betyder "slutningen af en periode endnu ikke er nået."

    Så Dommedag er en falsk lære og doktrin. Den Katolske Kirke og andre Kristne Kirker evner åbenbart ikke at vise offentligheden, at der kan være grund til at tolke deres hovedlære på en anden måde, og at Dommedag måske ikke er den endelige slutning på alt.

    Det er på grund af den Katolske Kirkes og andre Kristne Kirkers standpunkt i forhold til denne mærkelig lære om Dommedag, at mange personer på denne Klode dagligt holdes nede i angstfyldt levevis. Tro er ikke fornuftens arbejde, men dens hvile. Og fornuft uden objektivt at analysere forholdene omkring religion og religioner, herunder ens egen er en falsk lære så langt som den kan gå. Jeg synes at det er fair at konkludere at den Katolske Kirke og andre Kristne Kirker bedrager folk i almindelighed, når de ikke objektivt fortæller om deres Dommedags-lære, men uden grund fortolker deres hovedbog Biblen ekstremt entydigt.

    For teosoffer, blev ideen om Dommedag ændret af nogle af de tidlige Kristne. Det var i stedet rent faktisk en lære, som svarer til den der er givet i H. P. Blavatsky's Dzyan Stanzas og visse Hindu læresystemer om Manvantara'er, Pralayer og tilsvarende andre systemer. Denne lære vedrører også læren om Akasha Optegnelserne.


    - - - - - - -

    i) Martin Luther blev Ekskommunikeret af Pave Leo X:
    Martin Luther blev Ekskommunikeret af Pave Leo X. Det må være sandt. Nogle siger, at det er en falsk påstand, men jeg mener det ikke. Her følger hvorfor.

    For Wikipedia på Internettet fortæller følgende: "Den 3. januar 1521 blev han bandlyst i Rom ved bullen "Docet Romanum Pontificem." - Så sagen synes meget klar.

    Hvis Luther blev ekskommunikeret, hvorfor blev andre Kristne Protestanter og andre senere protestanter så ikke også?

    For Vatikanets hjemmeside siger stadig følgende:
    "På den 3'de Januar 1521, blev Bullen Decet Romanum pontificem som officielt erklærede Luther for en kætter, så vel som hans tilhængere og enhver som der efter accepterede eller hjalp Luther og hans tilhængere." (THE BULL «DECET ROMANUM PONTIFICEM» LEO X EXCOMMUNICATES MARTIN LUTHER)

    Hvis det ikke er en Romersk Katolsk så er det ikke en rigtig Kirke, fortæller Paven Kristne
    "Vatikanet har beskrevet de Protestantiske og Ortodokse trosretninger som 'ikke rigtige Kirker' i et dokument fremlagt med Pavens fulde autoritet."
    ("If it isn't Roman Catholic then it's not a proper Church" - The Times July 11, 2007)


    For os teosoffer, så er en sådan handling som ekskommunikation en skør doktrin fordi ingen Jordisk magt er i stand til at ekskommunikere nogen. Og sådan noget som et evigt ydre helvede er en falsk lære, fordi ingen viis og medfølende Lærer eller en uendelig høj intelligens nogensinde vil lade folk lide evigt. Det er noget nogle af os Teosoffer har viden om, og det er derfor at vi fra tid til anden gør opmærksom på dette forhold.


    - - - - - - -

    j) Peter, klippen som Kirken skal bygges på?:
    Hvis det indrømmes at Peter virkelig var den første Pave, så følger det logisk at den "Romersk Katolske" Kirke virkelig er den eneste Kristne Kirke som har nogen legitim eksistens, og alle de såkaldte Protestanter er kun lige så mange kætterier som bør fjernes; men bibelsk kritik har vist at Peter ikke har noget som helst med grundlæggelsen af den Latinske Kirke at gøre. "Petroma" var betegnelsen for det dobbelte sæt af stentavler brugt af hierofanten ved alle indvielser ved det endelige Mysterie; og betegnelsen "Peter" (på Fønikisk og Kaldæisk, en "fortolker") synes at have været titlen på denne person. Ingen har nogensinde haft nogen autoritet at give Peter, eller nogen som helst anden, jordisk magt. Og, dette endda hvis han havde givet en sådan autoritet, så refererede ordet Petra (klippe) til Petroma's åbenbarede sandheder, og ikke til ham som benægtede ham tre gange; og bortset fra dette, så er den apostoliske succession et stort og håndgribeligt fupnummer.

    Tænk blot på disse ord fra det deres eget Matthæus-evangelium: "I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen." (Matt. 23:8-9,)

    Så hvorfor tror i eller nogen som helst at der kan være nogen jordisk Pave?

    Én ting som ikke kan bevises af den Katolske Kirke er deres falske påstand at Peter skulle have givet deres egen kirke magten og autoriteten som den påberåber sig selv. Den apostoliske succession et fupnummer, og bliver brugt til at søge at etablere universel despotisme og magt af folk bag den selv samme Katolske Kirke. Peter gav aldrig himlens nøgler til den påståede næste leder af den Katolske Kirke som siges at have fulgt ham. De som i fortiden har sagt dette tager fejl eller lyver, påstår teosofiens lære. Der er intet bevis på dette.

    Så hvis den katolske Kirke nogensinde ønsker at bygge sin kirke på en klippe, så bør den revurdere sin påståede doktrin og dens ikke-objektive påstande og forsøg på at bedrage folk rundt omkring i verden.

    Jeg indrømmer, at jeg ikke kan bevise alt hvad jeg skriver. Men, jeg kan i det mindste påstå at det standpunkt jeg her giver udtryk for er mindst lige så sandt som det den Katolske Kirke støtter, herunder deres varme støtte til blind tro uden objektiv tænkning.

    Alligevel, vil jeg gerne sige, at det er bedre, at folk er fredelige, end aggressive. Det er en smuk ting, at opleve venlighed og godhed som nogle af de almindelige og ordinære fanatiske Kristne eller Gnostikere frit giver til deres medmennesker og folk fra andre trosretninger uanset hvilke de tilhører. At søge at skabe fred er ligeledes en smuk ting, som end også mange Kristne går ind for.


    - - - - - - -

    k) Hvorfor Jesus ifølge min opfattelse portrætteres falskt i de fire Evangelier:
    På baggrund af alle de ovennævnte forhold så vil jeg sige følgende sammen med Gearld Massey m.fl.:
    For mig, var Jesus Kristus, det vil sige de Kristnes Menneske-Gud, aldrig en historisk person. Han er den guddommeliggjorte personificering af den glorificerede slags og hans historie som fortælles i det Nye Testamente, var helt sikkert en allegori, der indeholder dybtgående esoteriske sandheder, men en allegori. . . . Legenden som jeg taler om er grundlagt . . . på eksistensen af en personlighed kaldet Jehoshua eller Jehoshua ben Pandira (hvor fra "Jesus" er dannet) født i Lud eller Lydda omkring 120 år før den moderne tidsalder. - En af Kirkefædrene Epiphanius indrømmer næsten dette, når han siger at Jesus fader blev kaldt Jacob Panthera / Pandira

    Epiphanius angiver i sin bog imod Kætterier (fjerde århundrede) Jesus genealogi, som følger:

    Jacob kaldt Panthera
    |
    –––––––––––––––––––––––––––––
    |                                                         |
    Mary=Joseph                                             Cleophas
       |                                                             
    Jesus                                                          

    (Se Hr. Gerald Massey’s “Jesus and the Records of his Time,” in the April Spiritualist, 1878.) Se også H. P. Blavatsky - Collected Writings Online, Vol. 4, p. 361.



    "Vi lærer fra Tract Shabbath, i den Babyloniske Gemara til Mishna, at Jehoshua ben-Pandira blev stenet til døde som en wizard i byen Lud eller Lydda, og derefter korsfæstet ved at blive hængt på et træ på dagen før Påske." (H. P. Blavatsky - Collected Writings Online, Vol. 9, p. 224-227.)

    "For Epiphanius sporer faktisk i det fjerde århundrede hans Jesus Kristus afstamning til Pandira, som var fader til den Jehoshua som levede og døde mindst et århundrede for tidligt til at være Kristus i vores Kanoniske Evangelier. Dette ændrer fuldstændigt det historiske grundlag; det rykker denne menneskelige historie et århundrede tilbage og ødelægger den historiske personlighed i Evangelierne, sammen med enhver anden Jesus end Jehoshua ben-Pandira som både Jøder og Kristne er enige om at identificere som den eneste menneskelige personlighed. Traditionerne viser yderligere at Jehoshua i virkeligheden var en Nazaræer, og ikke fordi han var født i Nazareth, som aldrig kunne have medført at man blev en Nazaræer! Se også H. P. Blavatsky - Collected Writings Online, Vol. 8, p. 382.

    Selv om vi ikke er enige med Jøderne og deres ideologis materialistiske version, så finder vi dette meget mere i overensstemmelse med historiske realiteter, end de Kristnes fiktive version(er). Netop fordi de historiske dokumentationer peger i denne retning, og fordi at de kyndige clairvoyantes esoteriske observationer godtgør det samme.


    - - - - - - -

    m) En Teosofisk opfattelse baseret på visdom og medfølelse:
    H.P. Blavatsky skrev:
    "...Jeg benægter totalt den Kristus, som Kirken har opfundet, ligeså vel som alle deres doktriner, alle fortolkninger, og alle dogmer, gamle og moderne, omkring denne personage..."
    (H.P. Blavatsky: REPLY TO THE MISTAKEN CONCEPTIONS OF THE ABBÉ ROCA CONCERNING MY OBSERVATIONS ON CHRISTIAN ESOTERICISM, i Collected Writings, Vol. IX, page 216).

    H. P. Blavatsky sagde om The Theosophical Society:
    "Selskabet som blev grundlagt for at helbrede Kristendommens klare og tydelige onde forhold, for at undgå snæversyn og intolerance, hypokondri og overtro og for at kultivere sand universel kærlighed selv overfor idiotiske udyr."
    (The Collected Writings of H. P. Blavatsky, vol. 7, p.246)

    Mester KH skrev i et Mahatma Brev:
    "For oppositionen repræsenterer enorme betingelsesløse interesser, og de får entusiastisk hjælp fra Dugpa'er -- i Bhutan og Vatikanet!"
    (Her er hele Mahtama Brev, Nr. 55. Dugpaer er det samme som selviske Magikere.)


    Jeg ved at nogle læsere vil være uenige i disse synspunkter formuleret af H. P. Blavatsky og Mester K.H. Selv i dag synes forholdene ikke at være ændret ret meget på det Kristne område set ud fra teosofiens lære. Men, en del ændringer er der selvfølgelig sket på overfladen. Læren er meget den samme. Men, jeg vil gerne, at den interesserede læser dybt overvejer, om der reelt kunne være mere i disse påstande og synspunkter her præsenteret, end man ved første øjekast antager.

    Konklusion:

    Når man læser alle citaterne ovenfor og ordene i denne artikel, så er der kun én ting tilbage at sige, og det er at de Kristnes Jesus er ikke den teosofiske Jesus, Jehoshua eller Jehoshua ben Pandira, og det som er skrevet i Evangelierne er meget af det ikke rigtig sandt set ud fra en historisk sandhedssøgende synsvinkel. Spørgsmålet er så, hvor langt er den Katolske Kirke og andre Kristne Kirker villige til at gå med hensyn til blind tro set i forhold til at respektere den almindelige videnskab eller endda sund fornuft?

    Hvis de forskellige Kristne grupper og især Katolikkerne kan orme sig ud af ovennævnte forhold som denne artikel berører, så vil jeg gerne vide det. Fordi, hvad angår mine opfattelser, så bedrager de Kristne Kirker dagligt folk ved at undlade på behørig vis at medtage videnskabelige betragtninger i deres troslære. At lyve og føre folk bag lyset er ikke Bibellære siger Kirken, - alligevel synes dens ledere og præster at gøre dette dagligt enten med bevidst eller ubevidst vidende om sandhederne om det. Vi kan kun undre os over, hvorfor de nutidige journalister ikke allerede har taget muligheden op og analyseret disse forhold på en både fair videnskabelig, religiøs og filosofisk måde. Det er tydeligt ud fra mere end én sektion ovenfor, at der er noget meget bekymrende ved hele affæren, når vi beskæftiger os med de historiske realiteter og forfalskninger af Biblen og især de fire Kanoniske Evangelier.

    I det mindste kan den Kristne Kirke ikke officielt siges at være åbne og ærlige nok omkring de meget forståelige synspunkter som videnskabsfolk og andre sandheds-søgende mennesker på denne klode fremlægger; herunder forholdene nævnt i denne artikel. Og den Katolske hjemmeside New Advent indrømmer faktisk i et vist omfang at de fire Evangelier sandsynligvis rummer fejl og unøjagtigheder, - og de gør det i sådan en grad at hele deres lære bliver ret så utroværdig og endda falsk. Man synes at kunne konstatere, at Den Katolske Kirkes ledelse selv ønsker at forbeholde sig retten til at bestemme hvordan Biblen skal fortolkes, - og åbenbart også at det eventuelt ikke behøver at ske på en videnskabelig måde. Men, det er ikke nyt, når vi tænker på f.eks. Galileo, som jeg nævnte ovenfor - og andre som den Katolske Kirke har afvist eller trådt under fode, for så i nogle tilfælde senere at fortryde deres ikke så ufejlbarlige handling.

    "Hvad er sandhed?" spurgte Pilatus en af de som må have vidst det, hvis den Kristne Kirkes påstande er nogenlunde korrekte. Men han (Jesus) forblev tavs. Og sandheden som han ikke fremlagde, forblev uafsløret, for hans senere tilhængere så vel som for den Romerske Guvernør. Jesus stilhed, i dette tilfælde, og andre tilfælde, forhindrer ikke hans nuværende tilhængere i at handle som om de selv havde modtaget den ultimative og absolutte Sandhed; og ignorerer sandheden at kun sådanne Visdomsord er blevet givet dem som indeholdt en del af sandheden, i sig selv skjult i lignelser og mørke, men smukke, ordsprog. Jesus sagde til de "Tolv"---"Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser," osv. (Mark iv. 12.)

    Dette synes ikke at forhindre et antal Kardinaler eller Præster i at sige, at de er blandt de udvalgte til at forstå lignelserne i deres version om Jesus, og endda åbenlyst at sige at Kvinder aldrig er i stand til at forstå den slags ting. - Og det er her, jeg mener at den Katolske Kirke klart lyver. Man skal jo være mod andre som de er imod en selv. Nå, men sådan synes det at være set fra min side. Jeg kunne jo tage fejl.

    Du er altid velkommen til at søge at vise, at jeg og et antal videnskabsfolk og sunde og raske mennesker tager fejl i vores synspunkter i forskellige dele i ovennævnte artikel.

    Jeg håber, at du har fundet denne artikel brugbar.

    Jeg vil altid være her, hvis du ønsker det. Jeg ved at fjernelse af uvidenhed sker hver dag. Nogle gange sker det langsomt og andre gange mere hurtigt. Det er det som livet drejer sig om. Visdom findes og er noget virkeligt. Alle har muligheden for at erhverve sig visdom.







     
     
    Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk