Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
(Theos-L Forum - det ældste teosofiske forum på Internettet.)
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


H. P. Blavatsky

Om de uretfærdige beskyldninger mod H. P. Blavatsky


FØRSTE DANSKE UDGAVE.
2009

(udgivet på dansk som et gruppearbejde - maj 2009)


  • Indledning
  • 1. H. P. Blavatsky og hendes parapsykologiske fænomener. -- 1
  • 2. Påstanden at H. P. Blavatsky fødte et barn. -- 2
  • 3. H. P. Blavatsky var ikke afhængig af hash eller cannabis. -- 3
  • 4. Hr. og Fru Coloumb konspirationen. -- 4
  • 5. Hodgson rapporten hvor H. P. Blavatsky alt i alt blev uretfærdig behandlet. -- 5
  • 6. H. P. Blavatsky hadede IKKE Jesus lære. -- 6
  • 7. Visse andre beskyldninger imod H. P. Blavatsky. -- 7
  • 8. Visse senere teosofiske gruppers holdning til H. P. Blavatsky. -- 8


Indledning:
I denne artikel taler jeg primært om H. P. Blavatsky's liv og lære, sekundært om The Theosophical Society, da artiklens indhold i høj grad har med dets virke at gøre. Og for det tredie og primært taler jeg om afvisningen af i mine øjne en række falske beskyldninger imod H. P. Blavatsky og The Theosophical Society.

Det er yderligere vigtigt at forstå, at når jeg skriver om The Theosophical Society i denne artikel og andre steder, så er det KUN om The Theosophical Society, sådan som det opererede på H. P. Blavatsky's tid og ikke den stærkt ændrede udgave den senere blev til i hænderne på Annie Besant, C. W. Leadbeater, J. Krishnamurti - og dens senere forgreninger inklusiv Alice A. Bailey læren og dens modsvar på en egen udgave af en påstået Esoterisk Sektion. Det vil sige måske lige bortset fra et par andre forgreninger. Disse forhold er meget vigtige for mig at understrege.

Hvis læseren ønsker mere viden om hvem H. P. Blavatsky var og hvad The Theosophical Society var, så vil jeg henvise til biografier om H. P. Blavatsky og The Theosophical Society, der i det mindste søger at være objektive og som dokumenterer deres fremstillinger. Jeg har selv skrevet en kort artikel om H. P. Blavatsky, med lidt omtale af hvad The Theosophical Society var. Jeg har også skrevet andre artikler på denne hjemmeside om H. P. Blavatsky og The Theosophical Society.


I det følgende behandles en del af de i denne tid oftest forekommende anklager imod H. P. Blavatsky. Jeg har valgt at inddele min afvisende dokumentation ind i 8 dele, der er nævnt ovenfor.

Ønskes yderligere uddybning og udredning af denne meget kortfattede fremstilling, så må jeg ind til videre henvise til de angivne kilder, eller biblioteker, Internettets muligheder, samt visse etiske åndelige metoder.

Det historiske forløb i The Theosophical Society's første årtier indebar at med-grundlæggeren H. P. Blavatsky var en af de som blev hårdest ramt og anklaget af teosofiens modstandere. Og dem var der mange af. Måske skete det fordi, at hun mere eller mindre officielt var den mest toneangivende. Og når vi efterfølgende i forskellige teosofiske dokumenter konstaterer, at hun var den drivende kraft bag bevægelsen og Mestrenes direkte agent i verden for at fremme teosofiens ide, så forstår jeg i det mindste bedre hvorfor hun var mere i skudlinien end andre. Nedenfor fortæller jeg nærmere om The Theosophical Society (TS) og hvorfor det blev så heftigt angrebet af dets modstandere. Der i blandt de som ikke ønskede eller ønsker en fordomsfri og åbenhjertig søgen efter sandheden om livet.

Men, ud over H. P. Blavatsky der på egne vegne og meget uofficielt på den tid fungerede som en slags skrivende repræsentant for nogle mestre, samt The Theosophical Society's ikke-sekteriske idé og visdomslæren, så var der flere medlemmer som officielt figurerede som nogle af de teosofiske Mestres chelaer, (en slags åndelige elever af højt åndeligt udviklede), hvor H. P. Blavatsky blot var en af dem. Her kan nævnes følgende mere eller mindre officielle Chelaer: Damodar. K. Mavalankar, H. S. Olcott, W. Q. Judge, Mohini Chatterjee, Djual Kool, Subba T. Row, Mabel Collins, Gargya Deva, S. Ramaswamier, Darbhagiri Nath og mange andre. (Se f.eks. H.P. Blavatsky COLLECTED WRITINGS ONLINE)

Det er sandt, at mange folk har søgt at nedgøre H. P. Blavatsky's liv og lære, og andre som var enige med hende og hendes lære. Nogle gange på den groveste og mest ondsindede måde tænkelig. Andre gange har det blot været i form af løse rygter der ofte enten har været fuldstændigt udokumenterede eller været maskeret som dokumenteret, men som ved nærmere eftersyn slet ikke var det. H. P. Blavatsky's lære var og er ikke grundlaget for den ikke-sekteriske organisation the Theosophical Society. Dette er det vigtigt at forstå betydningen af, for mange fejlopfatter det til det modsatte. Der står i forbindelse med nedenstående anklager ofte uvidende mennesker bag, som har skandalesøgende og umoralske tilsmudsninger af H. P. Blavatskys gode navn og rygte som deres hovedformål. Til tider er denne nedgørelse for eksempel også sket via folk med baggrund i visse mere eller mindre militante "Kristne" eller andre religiøse grupper eller blot enkeltstående personer.

Det meget besynderlige eller interessante i denne sag og alle anklagerne mod H. P. Blavatsky's virke er, at det gennemsnitlige menneskes psykologiske struktur ikke sjældent er af en sådan beskaffenhed, at det langt hellere tror på en skandale, når den præsenteres i sladderspalterne, blot det tilsyneladende virker velunderbygget. Dette langt mere end på positive åndelige læresætninger, som stiller krav om at man ændrer sin umoralske og overfladiske adfærd. Underholdning sælger , desværre, i dag ganske enkelt bedre end det teosofiske læresystem, der stiller krav til folk om at afhjælpe deres umoralske livsstil og tankegange.

Nedenstående udredning skulle i høj grad dokumentere at visse oftest forekommende påstande om H. P. Blavatsky blandt hendes nedgørere ikke har nogen som helst hold i sandhedens og virkelighedens verden.

Jeg vil overlade ordet til H. P. Blavatsky der her forklarer en vigtig del af problematikken om hvorfor Teosofien og som følge heraf hende selv blev anklaget så meget af så mange vidt forskellige mennesker og grupper.


HVORFOR, ER DER SÅ, SÅ MANGE FORDOMME IMOD T.S.?

"TEO. - Det der menes med at Society ikke har nogen egne læresætninger eller lære, er, at ingen læresætninger eller trosopfattelser er obligatoriske overfor medlemmerne; men at dette selvfølgelig kun kan tillægges organisationen som helhed."
.......
"SPG. - Selv hvis Teosofien er det halve af hvad du siger, hvorfor skulle der så være sådan en frygtelig negativ-holdning imod den? Det er endnu mere problematisk end noget andet.

TEO. - Det er det; men du bør huske på hvor mange magtfulde fjender vi har vakt lige siden Society blev dannet. Som jeg lige sagde, hvis den Teosofiske bevægelse var en af disse utallige moderne diller, så harmløse alt i alt som de er flygtige, så ville den simpelthen blive leet af – som den er nu blandt de som stadig ikke forstår dens sande sigte – og overladt til sig selv. Men den er slet ikke noget sådant. Væsentligt betragtet, er Teosofi denne tidsalders mest seriøse bevægelse; og en, som ydermere truer de mest nutidigt dagligt beundrede svindlerier, fordomme, og sociale onder – disse onder som opfeder og gør de øverste ti og deres efterlignere og spytslikkere lykkelige blandt de rige dusin i middelklassen, mens de udtrykkeligt knuser og udsulter de millioner af fattiges eksistens. Tænk på dette, og du vil lettere forstå grunden til sådan en nådesløs forfølgelse af de andre som, mere opmærksomme og velovervejende, reelt ser Teosofiens sande natur, og derfor frygter den."

SPG. - Prøver du at fortælle mig, at det er fordi nogle få har forstået hvad Teosofien fører til, at de prøver på at knuse bevægelsen? Men, hvis Teosofien kun fører til det gode, så kan du vel ikke være indstillet på at ytre en sådan frygtelig perfid hjerteløs og forræderisk anklage selv imod disse få?

TEO. - Jeg er tværtimod forberedt på det modsatte. Jeg kalder ikke de fjender vi har måttet kæmpe med i de første ni eller ti år af Society's eksistens enten stærke eller "farlige"; men kun de, som har rejst sig mod os i de sidste tre eller fire år. Og disse hverken taler, skriver eller prædiker imod Teosofi, men arbejder i stilhed og bag ryggen på de tåbelige dukker som handler som deres synlige marionetter. Selv om de er usynlige for de fleste af Society's medlemmer, så er de velkendte for de sande ”Grundlæggere” og beskyttere af vores Society. De må af visse grunde forblive unavngivne for nuværende."
(H. P. Blavatsky: Nøglen til Teosofien, 2. udgave, 1890, s. 60, 271-272)


Det er med sikkerhed vigtigt at forstå at ovennævnte ord stadig har betydning selv om de blev skrevet for over hundrede år siden. I den åndelige verden teosofien beskæftiger sig med betyder hundrede år ikke meget selv om hvert øjeblik er vigtigt.

Lad mig gentage. Det historiske forløb i The Theosophical Society indebar at medgrundlæggeren H. P. Blavatsky var en af de som blev hårdest ramt og anklaget. Måske fordi, at hun mere eller mindre officielt var den mest toneangivende. Og når vi efterfølgende i forskellige teosofiske dokumenter konstaterer, at hun var den drivende kraft bag bevægelsen og Mestrenes direkte agent i verden for at fremme teosofiens ide, så forstår jeg i det mindste bedre hvorfor hun var mere i skudlinien end andre.

Nu følger så min udredning af nogle af de oftest forekommende beskyldninger imod H. P. Blavatsky og The Theosophical Society. Læseren af teksten er altid velkommen til at søge kontakt til forfatteren med både spørgsmål, information eller forslag til denne artikel.



1. H. P. Blavatsky og hendes parapsykologiske fænomener.
At påstå at H. P. Blavatsky ikke var i stand til at materialisere forskellige objekter og at hendes hjælpere ikke var i stand til det; eller at hun ikke formåede at udføre andre parapsykologiske fænomener synes, at være en useriøs påstand. H. P. Blavatsky refererede også ofte til at det var hendes Mestre som udførte fænomenerne og ikke hende selv.

For at studerede omfanget af hendes og hendes mestres evner kan jeg kun anbefale den enkelte at dykke ned i H. P. Blavatsky samlede værker:
The Collected Writings of H. P. Blavatsky, som venligt findes tilgængelig på Internettet. Men, lad os samtidigt huske at over hundrede år er gået og meget er forandret, men meget er også uforandret.

Se f.eks. følgende om visse politikeres holdning til Parapsykologien i dag: "The Conscious Universe" af Dean Radin, år 2000. Det nævnes i denne bog at Kongressen i USA yder penge og har gjort det i mange år til forskning i Parapsykologi, da man finder at det er mere sandsynligt end usandsynligt at deres findes sådanne fænomener. -

Et citat fra bogen The Conscious Universe:
"Fra 1981 til 1995 blev fem forskellige regerings-sponsorerede videnskabelige efterforsknings kommiteer i USA givet opgaven med at efterforske beviserne for psi påvirkninger. Efterforskningen blev foranlediget af bekymring for, at hvis psi var ægte, så kunne det være vigtigt for de nationale sikkerhedsmæssige forhold. Vi ville være nødt til at antage at udenlandske regeringer ville udnytte psi hvis de kunne.

Rapporter blev forberedt af the Congressional Research Service, the Army Research Institute, the National Research Council, the Office of Technology Assessment, og the American Institutes for Research (den sidstnævnte bestilt af the Central Intelligence Agency). Mens man var uenige i fem fortolkningspunkter, så konkluderede alle fem efterforskninger at eksperimentel bevis for visse psykiske former for fænomener fortjente alvorlig videnskabelig undersøgelse."
...

"I 1995, efterforskede the American Institutes for Research tidligere klassificerede regerings-sponsorerede psi forskning for CIA på foranledning af den Amerikanske Kongress. Statistiker Jessica Uts fra Californiens Universitet, Davis, en af de to vigtigste efterforskere konkluderede at "De statistiske resultater fra de undersøgte studier overgår i høj grad det som kan forventes af rene tilfældigheder. Argumenter imod at disse resultater kunne skyldes metodiske fejlkilder i eksperimenterne afvises klart. Resultater af samme størrelsesorden som dem der findes i statsligt sponsoreret forskning ... er blevet kopieret i en række laboratorier i hele verden. Denne sammenhæng kan ikke umiddelbart forklares med påstande om fejl eller snyd .... Det anbefales, at fremtidige eksperimenter fokuserer på forståelse af, hvordan dette fænomen virker, og om, hvordan man kan gøre det så brugbart som muligt. Der er ikke meget gavn at fortsætte forsøgene med henblik på at give bevis ..." (Se f.eks. Dean Radin: "The Conscious Universe", 1997.

Det var så sent som 1995. Skulle disse beviser være ugyldige i dag? Næppe.

Og nogle af os teosoffer påstår at vi ved hvad vi taler om, og at vi ved at parapsykologiske fænomener er en realitet, der bunder i at vi lever i et univers, der er gennemtrængt af åndeligt liv. I dag fokuseres der mere på Ufo-sagen og det såkaldte Disclosure Project og korncirkler og den slags mere nutidige versioner af Mahatma Breve og ekstraordinære fænomener. Men ofte uden at skele til visdomslæren og H. P. Blavatskys lære og andre teosoffers lære, der følger et tilsvarende grundlæggende indhold. Et indhold, der ikke beskæftiger sig med politik, men som søger sandheden om livet og dets etik.

Der foreligger i dag mængder af dokumentation på H. P. Blavatskys evner eller hendes Mestres evner. Men uanset hvilken form for dokumentation, der benyttes, så vil der næsten altid være en opposition at finde med beskyldninger om snyd. Især blandt de som ikke har været til stede og overværet fænomenerne og hændelserne. At diskutere den slags kan derfor foregå i det uendelige. Det som er vigtigt er, at der ikke foreligger nogen reelle substantielle konkrete beviser på snyd i den enkelte sag.

Det som er vigtigt at være klar over i forbindelse med H. P. Blavatsky og de fænomener, som hun eller som hun ofte sagde hendes mestre udførte, er at disse hændelser foregik adskillige gange uden at H. P. Blavatsky var til stede og nogle gange flere hundrede kilometer væk på den anden side af kloden. Hvis alle disse hændelser skulle have været falske, så skulle der som minimum være mindst hundrede personer involveret i dette påståede bedrag, og det uden nogen af dem afslørede det hele. Det vil sige førend selve Coulomb-konspirationen i 1884 kom frem i lyset med dens ikke-dokumenterede påstande. Påstande om at H. P. Blavatsky skrev breve som klart viste hendes falsknerier, breve som i dag ALLE officielt er destrueret enten af SPR som undersøgte sagen eller af Coulomb ægteparret. Der er mere herom senere. For teosoffen er det ikke så meget evnen til at skabe fænomener der er vigtig som udviklingen af forståelsen af at anvende denne eller disse evner korrekt set ud fra en etisk og medfølende betragtning. Og kun at anvende dem, når der er behov for det.

Lad os have nogle eksempler på hvilket indtryk H. P. Blavatsky og teosofien gjorde på højt intelligente mennesker i datidens samfund. Der er den højtstående embedsmand A. O. Hume. Han var medlem af The Theosophical Society, men vendte sig senere imod H. P. Blavatsky i et vist omfang. Men ikke desto mindre kunne han ikke afvise at hun var i stand til at frembringe parapsykologiske fænomener, så stærk en påvirkning og så mange klare beviser var han blevet udsat for.


EKSEMPEL 1: A. O. Hume.

Allan Octavian Hume (d. 6. juni, 1829 - d. 31. juli, 1912) var embedsmand i det Britiske Indien og blev senere en politisk reformator. Sammen med Sir William Wedderburn, grundlagde han den Indiske National Kongres, som senere skulle blive til den Indiske Uafhængigheds Bevægelse. Han var desuden ornitolog og kaldes af nogle "Indiens Ornitologiske Fader". Lad os se hvad denne betydningsfulde mand sagde om H. P. Blavatsky.
A. O. Hume skrev til en ven Hr. Knight:
"Bankerierne, de astrale klokker, osv., som hun producerer er fuldt ud virkelige, blot psykologiske tricks det er sandt, at enhver person med hendes nervøse elektriske psyke kunne blive hjulpet via en speciel træning til at gøre det i løbet af to til tre år, men det er stadigvæk virkeligt."
(Brevet til Hr. Knight - SIMLAH, SEPTEMBER, 1884)

EKSEMPEL 2: Vega-pakken nævnt i Hogdson-rapporten.

Følgende beretning udspiller sig i marts 1882. Den teosofiske Mester K.H., Madame Blavatsky, det engelske spiritualistiske medie William Eglinton, Hr. og Fru Gordon, den teosofiske medgrundlægger H. S. Olcott og en del andre er involveret i begivenheden. Begivenheden omhandler kort for talt en pakke kaldet "Vega-pakken" som først dematerialiserer sig fra en båd SS Vega langt fra land, for så at materialisere sig flere hundrede kilometer væk. Og det gør den endnu en gang. Pakken indeholdte breve, som bliver besvaret der hvor de materialiserer sig, således at afsendere af pakken kan forsikre sig om, at Mester KH findes og at dematerialiseringen og materialiseringen har fundet sted.

Yderligere så vidner flere meget uafhængige personer og personer med omdømme i datidens Indien og England, at de har oplevet noget som ikke kan forklares med videnskabens almindelige naturlove. Her følger en beskrivelse af begivenheden, sådan som den blev nedfældet kort efter hændelsen.
Beretning af Fru Gordon fra "Hints on Esoteric Theosophy.":
No. 1, vide pp. 109-125.
[Uddrag.] "Oberst Olcott fortalte mig at han havde fået en tilkendegivelse fra hans Chohan (lærer) om at K.H. havde været om bord på Vega og havde set Eglinton. Dette skete omkring klokken otte Torsdag morgen, den 23. Få timer senere kom der et telegram dateret fra Bomabay 22., 21 timer 9 minutter, det vil sige 9 minutter eftermiddag onsdag aften fra Madame Blavatsky, om dette: --- 'K.H. lige gået til Vega.' Dette telegram kom som en 'forsinket' besked, og var posteret til mig fra Calcutta, hvilket fortæller hvorfor det ikke nåede mig før Torsdag middag. Det bekræftede som det kan ses, meddelelsen fra den foregående aften til Oberst Olcott. Vi følte derfor håb om at få brevet fra Hr. Eglington ad okkult vej. Senere på Torsdagen bad et telegram os om at fastsætte et tidspunkt for en seance, hvilket blev klokken ni Madras tid, om fredagen, d. 24. På dette tidspunkt sad vi tre --- Oberst Olcott, Oberst Gordon, og mig selv --- i rummet der havde været beboet af Hr. Eglinton. Vi havde en god mængde lys, og sad med vores stole placeret så de formede en triangel, hvor apex var mod nord. I løbet af få minutter så Oberst Olcott de to 'brødre' hvis navne vi kender bedst, udenfor det åbne vindue, og fortalte os det; han så dem gå hen til et andet vindue, hvis glasdøre var lukkede. Han så en af dem pege i luftrummet over mit hoved, og jeg følte i samme øjeblik at noget faldt oppe fra lige ned på min skulder, og så det falde ved mine fødder i retningen af de to herrer. Jeg vidste at det var brevet, men i øjeblikket var jeg så nysgerrig efter at se 'Brødrene' at jeg ikke samlede det faldne op. Både Oberst Gordon og Oberst Olcott så og hørte brevet falde. Olcott havde vendt sit hoved væk fra vinduet for et øjeblik for at se hvad 'Broderen' pegede på, og så således brevet falde fra et punkt to fod fra loftet. Da han kiggede igen, så var de to 'Brødre' forsvundet'

"Der er ingen veranda udenfor, og vinduet er adskillige fod over jordhøjde.

"Jeg vendte mig nu og samlede det faldne op, og fandt et brev med Hr. Eglinton's håndskrift, dateret på Vega, d. 24.; en besked fra Madame Blavatsky, dateret Bombay, d. 24., skrevet på bagsiden på tre af hendes visitkort; også et større kort som Hr. Eglinton havde en pakke af, og brugte ved hans Seancer. På dette sidstnævnte kort var det, den for os, velkendte håndskrift fra K.H., og nogle få ord med den anden 'Broders' håndskrift, som var sammen med ham udenfor vores vinduer, og som er Oberst Olcott's Chef. Alle disse kort og brevet var bundet sammen med et stykke blåsyet silke. Vi åbnede brevet forsigtigt ved at åbne en side, da vi så at en havde skrevet tre latinske kors på flappen, og vi beholdte dem med henblik på identifikation."

Fru Gordon opsummerer de mere fremtrædende træk ved fænomenet således: ---

"(1) Hr. Eglinton var personligt ukendt for Madame Blavatsky og Oberst Olcott, den førstnævnte havde aldrig nogensinde skrevet til ham, den sidstnævnte kun en gang --- i anerkendelse af et introduktionsbrev fra en ven i London. Hr. E.'s synspunkter og deres med hensyn til mediumistiske fænomener var i konflikt. Hemmelige aftaler var derfor udelukket. (2) Hr. E.'s personlige 'Åndelige-guide,' der brugte direkte tale mens mediet var i trance, fortalte mig at han nu var blevet bekendt med 'Brødrene,' og ville prøve at udføre et fænomen efter Hr. Eglinton's afgang med dampskibet fra Calcutta. (3) En samarbejdende tilkendegivelse kom til mig fra 'Brødrene' gennem Madame Blavatsky, via telegram efter Mr. E. havde forladt Howrah, og mens hans Fartøj blev i havet. (4) Klokken 8 a.m. d. 23. informerede Oberst Olcott os at i løbet af natten havde hans 'Guru' fortalt ham at K.H. havde besøgt Vega; et telegram der senere på dagen blev modtaget fra Bombay bekræfter denne udtalelse. (5) Ved aftale sad vi i Hr. Eglinton's forhenværende sovekammer på et forud bestemt tidspunkt. Oberst O. ser dubletterne eller de astrale former af de to Brødre som han navngiver; den ene strækker sin arm mod mig og i samme øjeblik falder en pakke papirer lodret ned på min skulder; (den falder ikke fra, men hen mod Oberst Olcott og Oberst Gordon, derfor blev den ikke kastet af nogle af dem). (6) Der brændte en mængde lys, så vi kunne se hinandens bevægelser. (7) I pakken var et brev fra Hr. E., dateret samme dag, om bord på Vega, og annoncerede at han ville oplæse brevet for en bestemt dame om bord, og bede hende om at mærke konvolutten; [se fodnote A] også en note fra Madame Blavatsky, dateret Bombay, d. 24. med certificering til modtageren af brevet fra Hr. E.; og (på en af Hr. E's blanke kort) meddelelser fra de to Brødre som Oberst Olcott så udenfor vores vinduer. Alle disse punkter må den skeptiske se bort fra: At tage en eller to af dem i betragtning vil ikke være tilstrækkeligt. Selv om ethvert punkt blev børstet væk, så vil fænomenet med leveringen af papirerne stå som et bemærkelsesværdigt eksempel på den kraft vores mystiske Chefer har over Naturens kræfter."

Nogle få dage senere publicerede hun det følgende certifikat som nåede hende med posten d. 28. Marts: ---

"Klokken 8 om morgnen (Bombay tid), fredagen, d. 24. marts, 1882, tilbragte vi vores tid med Madame Blavatsky i værelset mens vinden blæste kraftigt udenfor. Madame fortalte os at hun følte at noget ville ske. Hele gruppen, der bestod af syv personer, samlede sig på terrassen, og i løbet af få minutter på stedet, så vi et brev falde som om det kom fra taget ovenfor. Nogle af os så brevet komme svævende ned fra en retning og falde helt modsat af hvor det kom fra. Brevet indeholdt da det blev åbnet en lukket konvolut adresseret til Fru Gordon Howrah; på den modstående side var der tre kors ††† med blyant. Konvolutten var af blålig farve og tynd. Det åbne brev, visse instruktioner til Madame Blavatsky indeholdt skrevet med rød blyant, og i overensstemmelse hermed puttede hun konvolutten sammen med de tre visitkort, og bandt dem sammen med en blå tråd af silke og lagde pakken som anvist på en stak bøger, og efter fem minutter opløstes den, til vores ikke lille overraskelse.
“K. M. Shroff, “Vice-President Bombay T. S.
“Gwala K. Deb, F.T.S.
“Damodar K. Mavalankar, F.T.S.
“Martandrew B. Nagnath, F.T.S.
“Dorab H. Bharucha, F.T.S.
“Bhavani Shankar, F.T.S.”
"Pakken blev taget væk fra bogstakken 21 minutter over 8 om morgenen (9, Madras tid). Et brev fra Hr. Eglinton til mig selv blev også modtaget af mig. I det tilstår han sin faste tro på 'Brødrene.' Omtaler at K.H. besøgte ham for to nætter siden (d. 22.) om bord på Vega, &c.

“H. P. Blavatsky.”


Fodnote
(A) Det bør noteres at konvolutten som var mærket af denne dame af en eller anden grund havde været åbnet, og de tre kors som var af en anden fremstilling end hendes, lagt i en ny konvolut af Hr. Eglinton i vidners tilstedeværelse. Der var derfor intet bevis på identiteten mellem det modtagne brev og det som blev vist på Vega.

Hodgson Rapporten - APPENDIX XVIII.

En kort kommentar:

Ovennævnte afvisning fra S.P.R. i fodnoten er meget irrelevant. Dette ses f.eks. ved at læse H. P. Blavatsky's breve til A. P. Sinnett og andre i bogen "THE LETTERS OF H. P. BLAVATSKY to A. P. SINNETT". (Se p. 3-4, 14, 109).

Yderligere så findes der et brev som angives at være fra mester K.H. til forfatteren og teosoffen A. P. Sinnett, dateret på samme tid marts 1882 (The Mahatma Letters to A. P. Sinnett, brev nr. 89), hvor Mester K.H. kort forinden omtaler at han vil deltage i Vega-hændelsen for at søge at overbevise det unge medie William Eglinton om at Mestrene virkelig fandtes. Og for til dels også for at overbevise den ret så højtstående embedsmand A. O. Hume, som nægtede at Mestrene eksisterede, selv om han accepterede fænomener som materialiseringer osv.


EKSEMPEL 3: W. T. Brown.
Fra “Some Experiences in India” af Mr. W. T. Brown, pp. 15-17.
"Nogle vigtige hændelser kan nedfældes i forbindelse med Oberstens besøg i Lucknow og Delhi, og måske også med mine egen og Hr. Naidus specielle ture til Gorakphore, til Rawal Pindi, og Peshawur, men stedet hvor vores næste beretning finder sted henlægger sig til byen Lahore. Her ligesom andre steder, holdt Oberst Olcott gribende fremlæggelser til store publikums; men Lahore har en særlig interesse, fordi vi der så, Mahatma Koot Hoomi selv, i hans egen fysiske krop.

"Om eftermiddagen d. 19. november, så jeg Mester i fuldt dagslys, og genkendte ham, og om morgenen d. 20. kom han til mit telt, og sagde, 'Nu ser du mig foran dig i kødet; se og forsikrer dig selv om at det er Mig,' og efterlod et brev med instruktioner og et silketørklæde, som jeg begge har i min besiddelse.

"Brevet er som sædvanlig tilsyneladende skrevet med blå blyant, det er med samme håndskrift som er skrevet i kommunikationer modtaget i Madras, og er blevet identificeret af et dusin mennesker som Mahatma Koot Hoomi's kalligrafi. Brevet handlede om, at jeg først havde set ham i syner, og derefter i astral form, så i kroppen på afstand, og nu til sidst så jeg ham i hans egen fysiske krop, så tæt ved mig for at gøre mig i stand til at forsikre min landsmænd om at jeg fra egen personlig viden er lige så sikker på Mahatmaernes eksistens som jeg er på min egen. Brevet er privat, og jeg er ikke i stand til at citere meget fra det.

"Aftenen d. 21., efter at foredraget var ovre, sad oberst Olcott, Damodar og jeg udenfor shamiana, da vi blev besøgt af Djual Khool (Mesterens hoved Chela, og nu en indviet), som informerede os om, at Mester var på vej. Mesteren kom således nær til os, gav instrukser til Damodar, og gik væk. . . . "I Jammu havde jeg en anden mulighed for at møde Mahatma Koot Hoomi inpropria persona. En aften gik jeg hen til udgangen af 'området,' og der fandt jeg Mesteren ventende på min ankomst. Jeg hilste på Europæisk maner, og kom, så at sige indenfor en afstand af få meter fra det sted hvor han stod . . . Efter et minuts tid gik han væk, lyden af hans fodtrin i gruset var klart hørlige."

(Hr. W. T. Brown - SIMLAH, SEPTEMBER, 1884)


Det sidste eksempel er ganske vist ikke noget H. P. Blavatsky er involveret i. Men eksemplet er medtaget for at vise at andre hændelser skete selv, når H. P. Blavatsky befandt sig andre steder på kloden. Denne hændelse er yderligere meget speciel fordi Hr. W. T. Brown slet ikke var nogen ihærdig eller fanatisk teosof. Han var desuden opdraget strengt i den Kristne tro. Han vendte sig væk fra teosofien, da han sammen med en anden teosof, Fru Cables en kristen spiritist og tidligere teosof, og omdannede en teosofisk gruppe "Rochester Theosophical Society" til "Rochester Bortherhood", og lagde vægt på Kristus og kristen mystik i stedet. Han blev senere i livet Katolik og underviste indenfor Kristendommen. (Se f.eks. "A Modern Revival of Ancient Wisdom" af Alvin Boyd Kuhn, p. 103 eller Wisdom World's artikel. Og ligeledes "THE THEOSOPHICAL MAHATMAS", 1886 af H. P. Blavatsky) Han fastholdt sine oplevelser af Mester K.H. i en bog skrevet i 1885, efter han siges at have forladt teosofien.

Konklusion og status:
Siden H. P. Blavatsky levede og så i dag er over 100 år gået. Det vides i dag at mange lande undersøger de parapsykologiske fænomener, så som telekinese, levitation, materialiseringer/dematerialiseringer, clairvoyance, telepati, remote-viewing, og andre forhold. Og det vides at mange lande er nået frem til at der er mere om snakken end det modsatte. Vi taler om lande som USA, Japan, Kina, Australien, Frankrig, Rusland, England og andre. Nogle er økonomisk støttet af den enkelte stat og andre er det officielt ikke. (I den Romersk Katolske Vatikan-stat har et par ansatte i Vatikanet i løbet af det seneste årti som noget nyt ytret at Udenjordisk liv og ufoer ikke er ikke er umuligt. Så en vis optøning synes på vej. Se f.eks. José Gabriel Funes og den nyligt afdøde Corrado Balducci, der begge arbejder/arbejdede for Vatikanet, og som har udtalt sig positivt om emnet. Vatikanet har senere ytret, at der ikke er tale om en officiel holdning fra Vatikanets side. Se Corrado Balducci på Wikipedia. Eller "Vatican says aliens could exist" fra BBC's og også Foxnews Internet-avis, 13. maj 2008) Så det synes derfor, i dag mere at være et spørgsmål, den enkelte person, der påstår at udføre dens slags fænomener er en falskner eller ikke. At det almindelige gennemsnitsmenneske ikke kender til dette forhold skyldes uvidenhed og at visse kræfter i endda i vores nutidige samfund søger at latterliggøre den slags og fremme deres egen sag, som ofte handler om magt, profit, havesyge og andre onder. Og når FBI i USA vælger at bruge clairvoyante til at opklare mordsager, og når nogle af de clairvoyante løser kriminalgåder på lang afstand, så synes parapsykologiske fænomener at være mere troværdig end det modsatte.

H. P. Blavatsky omtalte også ufoer og at de havde eksisteret i forhistoriske tider. Hun kaldte dem Viamanas eller Viwans, så tidligt som 1888. Se "The Secret Doctrine"; vol.2; p.426-429, engelsk version. Og vi kender alle til nisser, trolde, feer, engle, og små grønne skovmænd m.m. fra folkeoverleveringerne i mange vestlige lande, Mellemøstens lande og så videre. H. P. Blavatsky omtalte at der fandtes mange udgaver af dem i en af hendes bøger: Peris, Devs, Djins, Sylvaner, Satyrer, Fauner, Elvere, Dværge, Trolde, Norner, Kobolder, Brownier, Nøkker, Gobliner, Pinkier, Bansheer, Mos Folket, Hvide Damer, Spøgelser, Alfe, osv., osv.", og også om Devaer, "Der er 33 grupper eller millioner af dem." (Se "Nøglen til Teosofien", Ordbog om "Elementaler" og "Deva" 2. udgave 1890 eller The Key to Theosophy, Wordbook om "Elementals" og "Deva", engelsk udgave). Østen har selvfølgelig et mere afslappet forhold til den slags en vesten og mellemøsten med deres noget mere tilknappede toneangivende religioner, som opfatter folk med ekstra sanser på en...skal vi sige mistænksom og ikke ligefrem åbenhjertig eller videnskabelig måde.



2. Påstanden at H. P. Blavatsky fødte et barn.
Der findes ingen holdbare referencer på at hun fødte et barn. Tværtimod findes der et Grænsepas og fra H. P. Blavatsky's egen hånd en reference til at det såkaldte illegitime barn var et hun adopterede.

Ofte sættes historien i forbindelse med at hun mødte en mand ved navn Agardi Metrovich, en Italiensk opera sanger. Nogle kilder påstår uden nogen som helst dokumentation at hun havde flere udenoms-ægteskabelige affærer, blev gravid, og fødte et deformt barn, Yuri, som hun elskede højt. Hun skrev at Yuri var et barn blandt hendes venner Metrovich'erne. (H. P. Blavatsky's Collected Writings, vol. 1, p. xlvi–ii, H. P. Blavatsky's breve til A. P. Sinnett p. 144-150).

Her er nogle citater til at belyse sagen med. Det skulle række.

Se for eksempel HELENA PETROVNA BLAVATSKY GENERAL OUTLINE OF HER LIFE PRIOR TO HER PUBLIC WORK.
"Lige nøjagtig og under hvilke omstændigheder H. P. B. blev værge for en barn med navnet Yury forbliver indhyllet som et mysterie, bortset fra det faktum at hun udtaler at det skete for at beskytte en andens ære. Dette skete omtrent på samme tid i denne periode af hendes liv der nu overvejes, bevises ved et Pas udstedt til hende d. 23.(o.s.) August, 1862, i byen Tiflis, underskrevet af Orlovsky, Civil Guvernør. Det siges at dette dokument blev givet "i henhold til et andragende som hendes mand præsenterede, for at hun Mme. Blavatsky, akkompagneret af deres adopterede barn Yury, kan fortsætte til provinserne Tauris, Cherson og Pskoff for en periode af et år." [Fodnoten siger: Passets original udgave eksisterer i Arkiverne hos The Theosophical Society i Point Loma; en kopi eksisterede i Adyar Arkiverne.] ... "Senere i 1867, rejste H.P.B. tilsyneladende til Bolonge i Italien, hvor hun stadig havde Yury som hun var stærkt knyttet til med sig; han havde dårligt helbred og hun prøvede at redde hans liv." [Se H. P. Blavatskys breve til A. P. Sinnett, p. 144 og 150].
(Se
H. P. Blavatsky's Collected Writings, vol. 1, xlvi)

Citat fra en af H. P. Blavatsky's breve til A. P. Sinnett:
"Gør hvad du vil. Jeg er i dine hænder. Jeg kan blot ikke se hvilken skade der kunne ske hvis sagførerne blev fortalt, at det er en løgn at jeg er Mme Metrovitch eller Mme bortset fra mig selv. Det vil stoppe dem og stoppe dem i at sende breve til mig i dette navn; for de er sandelig ikke sådan nogle fjolser, at de ikke ved at disse klare injurier er imod loven. Det er fordi Bibiche bilder dem ind at jeg virkelig var en bigamist og en trigamist at de gjorde det. Nå, snart vil jeg meget sikkert modtage et brev adresseret til mig i en andens navn som Fru Leadbeater eller Fru Damodar eller måske bliver jeg beskyldt for at have et barn med Mohini eller Bowajee. Hvem kan sige dette uden det afvises."
...
"Tilfældet med adoptionen af barnet!" Jeg bør heller hænges end at nævne det. Ved du hvad det vil føre til selv ved tilbageholdes af navne? Til en hvirvelvind af skidt kastet imod mig. Da jeg fortalte dig at selv min egen far mistænkte mig, og havde det ikke været for doktorens certifikat så havde han, måske, aldrig tilgivet mig. Derefter, havde han medlidenhed med og elskede det stakkels barn. Ved at læse denne bog, så vil mediet, Home, være den første til at bruge hans tilbageværende styrke og opsige mig, og udgive navne og ting og jeg ved ikke hvad. Så, min kære Hr. Sinnett hvis du vil ødelægge mig (selv om det næppe er muligt nu) så skal vi nævne dette "tilfælde." Nævn ikke noget, det er mit råd og bøn. Jeg har gjort meget for at bevise og sværge på at det var mit- og har overgjort sagen. Doktorens certifikat vil blive regnet for ingenting. Folk vil sige at vi købte og eller bestak doktoren, det er det hele."
...
"Madame overlader sig selv i dine hænder.

Nu omkring hendes Erindringer, skal tre ting sandelig udelades fra dem, først det adopterede barn, da der er mange som kan bringe ubehagelige familie-hemmeligheder frem i lyset i forbindelse med dette emne - og

Denne skrift blev tilføjet med Grevinde W.'s håndskrift til H.P.B.'s brev. -ED.


Madames megen rejsen omkring i mande-klæder. Er der ikke en lov i England der straffer kvinder i at gøre noget sådant. Uanset hvad så vil det chokere Engelsk sippethed-for ikke at nævne Mahatmaerne, deres navne er allerede blevet tilstrækkeligt skændet. Lad os holde dem hellige i fremtiden. Doktoren har ladet mig forstå at Madame stadig er en jomfru. Din i ærlighed C.W."


Privat.

Jeg vedlægger her det medicinske certifikat fra Prof. Oppenheimer som foretog en minutiøs undersøgelse "da min sygdom nu vedrører komplikationer omkring medfødt skørhed i uterus som han siger-påstående at det har noget med evnen til at bære barn at gøre (uterus i generel forstand ikke min eller dens skørhed) og som (selv om jeg altid har haft en svag opfattelse af at "uterus" var den samme ting som "blære") -- en skørhed som øjeblikkeligt sletter missionærernes mulighed for og deres håb om at bevise at jeg er moder til tre eller flere børn. Han har skrevet en lang og kompliceret udtalelse om grundene til at jeg aldrig vil kunne have børn, eller noget som helst med mindre en operation udføres først-de kan ikke komme frem til den velsignede uterus for at kurere den. Jeg takkede og afviste. Hellere dø end at få foretaget en operation. Men, da jeg ved at dette certifikat måske vil blive læst til forsvar for mig-så tillod jeg ham ikke at gå ind i nogen form for fysiologiske detaljer og bad ham ganske enkelt om at certificere den sandhed at jeg aldrig har født noget barn eller børn, ej heller kan jeg få dem. Hvad vil blive det næste folk vil sige?" Med venlig hilsen din vanærede i min alderdom.
H. P. BLAVATSKY."
(The Mahatma Letters to A. P. Sinnett, p. 151 og 177. Det siges at det medicinske certifikat nu findes i hovedkvarteret i TS Adyar i Indien.)


Yderligere så har vi, at en af H. P. Blavatsky's største påståede "afslørere" V. S. Solovioff desuden skrev det samme.

V. S. Solovioff skrev:
"Dette er hvordan det skete: Hun havde ønsket at redde en vens ære, og havde adopteret denne vens barn som hendes eget. Hun veg aldrig fra det, hun udannede ham selv, og kaldte ham hendes søn overfor verden." Se V. S. Solovioff: "A Modern Priestess of Isis", p. 141.


Så jeg tror, at vi roligt kan sige, at H. P. Blavatsky aldrig fødte dette omtalte barn og at hun hele hendes liv forblev en jomfru. I det mindste ind til november 1885 hvor certifikatet blev udstedt, og hvor hun var blevet 54 år gammel.



3. H. P. Blavatsky var ikke afhængig af hash eller cannabis.
Der findes ingen holdbare referencer på at H. P. Blavatsky røg hash, cannabis eller tilsvarende. Men alligevel kryber den slags påstande frem på Internettet i form af ondsindede rygter der motiveres af folk, som enten ikke forstår H. P. Blavatsky lære eller som ikke har undersøgt forholdene, eller som har motiver der ikke søger sandheden i sagen. Og ofte af folk som blot har ønsket om at nedgøre noget uden at skele til sandheden i sagen som de af forskellige årsager ønsker at modarbejde.

H. P. Blavatsky røg ofte nogle milde Egyptiske cigaretter og Matara tobak. Følgende citat fortæller om hvad det var for nogle cigaretter. Citatet er i øvrigt fra en artikel fra en af hendes mere uskyldige "modstandere", der her i detaljer fortæller om hendes opfattelse af H. P. Blavatsky og hendes rygevaner. Det er her vigtigt at være klar over, at andre også oplevede H. P. Blavatsky uden at hun overhovedet røg. Men at H. P. Blavatsky røg cigaretter er der så vidt vides ingen tvivl om.

Madame Blavatsky - A Pen Picture by An American Newspaper Writer:
"Gennem hele aftenen røg Madame Blavatsky cigaretter. Heldigvis brugte hun en meget mild Egyptisk tobak, og lugten fra hendes uophørlige røg var ikke generende. Havde det været tilfældet, så ville hendes anti-tobaks venner havde lidt et martyrium."
(
Madame Blavatsky - A Pen Picture by An American Newspaper Writer [Laura C. Holloway][Reprinted from The Word (New York) February 1912, pp. 262-269.]) ---

At H. P. Blavatsky røg cigaretter er bevidnet af flere kilder og uafhængigt af hinanden. Men disse cigaretter bestod altså ikke af hash eller cannabis i indholdet. Og der foreligger intet grundlag for at påstå dette. De cigaretter hun røg var nogle specielt milde cigaretter. Og de bør ikke sammenlignes med nutidens mange snedigt tobaks-sammensatte udgaver heraf. Udgaver beregnet på at skabe afhængighed hos brugerne af dem og derved profit. Deres indhold var formodentligt af en langt mindre skadelig natur end langt de fleste af nutidens cigaretter, som en række lande i dag anerkender som direkte skadelige for helbredet. Spørgsmålet er så om en cigaret så ikke altid vil være skadelig i et vist omfang uanset dens tobaksmæssige indhold? - Svaret er utvivlsomt ja. Men, vi bør huske på at tiden som Blavatsky levede på var en helt anden en den vi oplever i vores nutid. Årsagen til hendes rygning kan ligge i et socialt forhold og cigaretteres evne til at berolige folks nerver og endda midlertidigt skærpe hukommelsen. Ikke desto mindre må hendes rygning af cigaretter i andres nærvær - efter min egen mening - fremstå som et mysterium set ud fra en åndelig helbredsmæssig betragtning. Det er imidlertid værd at bemærke at hun i hendes bog "The Key to Theosophy", (Se denne bog s. 260-261., 2. udgave 1890), fremlægger det skadelige ved indtagelse af forskellige rusmidler så som alkohol og stoffer. Og i meget mindre grad at også kød i forskellige varierende udgaver er hæmmende for den åndelige udvikling, men kan tillades, hvis det af forskellige vigtige årsager er nødvendigt for den søgende.


Det nok kraftigste angreb på H. P. Blavatsky kom fra A.L. Rawson (se mere om ham senere), der på et tidspunkt blev omtalt i positive vendinger af H. P. Blavatsky selv. Han beskyldte hende blandt andet for at hun havde røget "hasheesh" (oversættes som: Hash eller Hashish). Se følgende citat. A.L. Rawson, som af Blavatskys angriberne påstås at have været hendes ven i over fyrre år, og som siges at have udtalt følgende der antages at være sandheden, selv om der ingen dokumentation foreligger. Resultat: Vi har i dag kun denne mystikers ord for at han taler sandt. Men, døm selv. H. P. Blavatsky formåede i det mindste i langt højere grad at løfte offentlighedens øjne og blikke i retningen af østens visdom end A. L. Rawson nogensinde i offentlig forstand kan siges at have gjort. Rawson offentliggjorde i øvrigt hans påstand efter H. P. Blavatsky død, og undgik dermed at hun svarede ham. Nedenfor følger citatet fra Rawson.

A.L. Rawson sagde om H. P. Blavatsky:
"Hun havde prøvet hashessh i Kairo med succes, og hun hengav sig igen til det i denne by under min egen og Dr. Edward Sutton Smiths pleje, som havde en stor erfaring med stoffet blandt hans patienter ved Mount Libanon i Syrien. Hun sagde: "Hasheesh ganger ens liv tusindfoldigt. Mine oplevelser er så virkelige som var de ordinære begivenheder i selve livet. Aha! Jeg har forklaringen. Det er en genkaldelse af mine tidligere eksistenser, mine tidligere inkarnationer. Det er et vidunderlig stof og det opklarer et stort mysterium." (Se Frank Leslie's Popular Monthly, Vol. xxxiii, Feb., 1892) on "Madame Blavatsky: A Theosophical Occult Apology")

Det er her vigtigt, at være klar over at H. P. Blavatsky omtaler ham som en indviet i hendes bog Isis Unveiled, vol. 2, 313-315. Men, det er også vigtigt, at H. P. Blavatsky senere i sit liv klart gør opmærksom på, at der var mange fejl i Isis Unveiled og at hun fortrød flere dele af dette to-binds værk. At H. S. Olcott lavede en del af fejlene kort før publiceringen uden H. P. Blavatsky umiddelbart kunne forhindre det. (Se f.eks. "Mahatma Letters to A. P. Sinnett" no. 13 fn,- og artiklen "MY BOOKS" af H. P. Blavatsky,[Lucifer tidsskriftet, Vol. VIII, No. 45, May, 1891, pp. 241-247])

Albert L. Rawson (1828-1902) forfatter, kunstner og akademiker. Han var sekretær i National Liberal League og præsident i National Defense Association, en organisation der var grundlagt for at forsvare mennesker der var blevet arresteret for at overtræde de puritanske Comstock love. Han var også et højt-rangerende medlem i flere hemmelige samfund, herunder Frimurerne af den Skotske Rite og Rosenkreuzerne, og grundlæggende medlem af Ancient Arabic Order of the Nobles of the Mystic Shrine. Rawson var en af H. P. Blavatskys tidlige venner. Men han er ikke nævnt som grundlægger af The Theosophical Society i teosofiens arkiver, sådan som mange påstår. (Se H. P. Blavatskys Collected Writings, vol. 1, p.88) Og han rejste ikke sammen med hende til Libanon, sådan som mange mener. For han siges at have været i fængsel på dette tidspunkt. (Her husker vi at H. P. Blavatsky anså omtrent alle frimurernes loger for at være involveret med det hun omtaler som Jesuitternes falske lære. jvf. H. P. Blavatsky's "Isis Unveiled", vol.2, p.390)

Senere har en forfatter ved navn Deveney fundet frem til at A. L. Rawson næppe var i Kairo og røg hash med Blavatsky sådan som han påstår. For han var i fængsel for tyveri i perioden 15. September 1851 til 22. juni 1852. Yderligere så placerer den ansete teosof A. P. Sinnett også H. P. Blavatsky et andet sted i denne tidsperiode i hans biografi om hende. (Se John P. Deveney “The Travels of H.P. Blavatsky and the Chronology of Albert Leighton Rawson: An Unsatisfying Investigation into H.P.B.’s Whereabouts in the Early 1850s”)

Yderligere har vi som tidligere nævnt at H. P. Blavatsky i hendes bog The Key to Theosophy klart tager afstand fra al løsagtig brug af stoffer og alkohol. (Se The Key to Theosophy, p. 261-262.)
H. P. Blavatsky talte også om det i en af hendes Esoteriske Sektion papirer "REGLER" dec. 1888:

"13. Brugen af vin, spiritus, alkoholiske-drikke af enhver slags, eller ethvert narkotikum eller forgiftende medicinske midler, er strengt forbudt. Hvis man hengiver sig til det, så hæmmes alle fremskridt, og som både lærer og elevs indsats er gjort ubrugelig. Alle sådanne substanser har en skadelig effekt på hjernen, og især på det "tredie øje," eller pineal-kirtlen (se "Secret Doctrine," Vol. II, p. 288 [d] et seq.). De forhindrer absolut udviklingen af det tredie øje, i Østen kaldet "Sivas Øje."

14. Den moderate brug af tobak forhindres ikke, for det er ikke et giftmiddel; men dets misbrug, lige som alt andet--selv rent vand og brød--er skadelig.

15. Med hensyn til diæt: Spisningen af kød forbydes ikke, men hvis den studerende kan bibeholde sit helbred ved grøntsager eller fisk, så anbefales en sådan diæt. Spisningen af kød styrker den lidenskabelige natur, og begæret efter besiddelser, og øger derfor vanskeligheden ved at bekæmpe den lavere natur.

16. Hvert medlem forventes at afsætte et vist tidsrum på dagen eller natten, på ikke mindre end en halv times varighed, til meditation efter modtagne instruktioner, til selv-ransagelse og selv-studie. Hvis, det er muligt så skal det valgte sted ikke bruges af nogen andre personer, heller ikke til noget andet formål; men der insisteres ikke på tilvejebringelsen af et sådant sted, hvis det er ubelejligt." (BCW, REGLER vol. 12, p.496)

Rygning var en meget almen accepteret hændelse den gang i det nittende århundrede. Jeg vil gerne se nogle mere klare referencer før jeg kan acceptere sådanne løse påstande og negative rygter. Det tror jeg også andre gerne vil. Men at hun røg cigaretter er en helt anden sag. Og vi kan måske her tale om en svaghed hos hende og hendes natur. Men, alle indviede opererer efter læren om design og udmåling. Deres adfærd og handlinger tilrettelægges efter - tid, sted, mennesker og omstændigheder. Det er med andre ord vigtigere, hvad der hjælper helheden end den farisæiske bedrevidenhed. Det er ikke kun handlingen, der udføres der er vigtig, men også den effekt den har på helheden, og ikke fordommene hos den åndelige nybegynder. Se også senere om H. P. Blavatsky's af og til noget besynderlige adfærd.



4. Hr. og Fru Coulomb konspirationen.
I september 1884 nåede The Theosophical Society til en situation, hvor Madame og Hr. Coulomb, der sørgede for at holde hovedkvarterets husholdning og bibliotek i orden angreb H. P. Blavatsky ved at få udgivet hvad de påstod var en række af H. P. Blavatskys breve i det Kristne tidsskrift Madras Christian College Magazine som lå nær The Theosophical Society's hovedkvarter i Indien. Artiklerne blev udgivet af Pastor George Patterson. Den første af artiklerne refererede til den ene af de teosofiske Mestre: Koot Hoomi. Artiklen hed "Koot Hoomis kollaps", (The Collapse of Koot Hoomi) og blev udgivet i 11. september 1884.
Den findes i original Internet udgave her:
The Collapse of Koot Hoomi [by the Rev. George Patterson] [Originally published in The Madras Christian College Magazine (Madras, India), September 1884, pp. 199-215 and with a Postscript on pp. 241-242.]

H. P. Blavatsky svarede hurtigt afvisende på artiklens indhold og alle beskyldningerne. Både i breve, men også til offentligheden via aviser. Se især den følgende officielle udtalelse fra H. P. Blavatsky om Hodgson rapporten og Coulomb-sagen, hvor årsagen til Fru Coulombs heftige angreb belyses. Oversættelsen fra engelsk følger nedenfor.(Pall Mall Gazette, London, October 23, 1884, - H. P. Blavatsky: Collected Writings, vol. VI, p. 308.)

Den nævnte avisartikel, som følger nedenfor er skrevet på et meget vigtigt tidspunkt i The Theosophical Society's historie. Hele affæren med Coulomb brevene og artiklerne i datidens aviser i Indien, England og andre lande skabte stort postyr. For The Theosophical Society havde den gang mange medlemmer som sad i betydningsfulde positioner og ledende stillinger i forskellige lande. Anklagerne var skarpe. Coulomb anklagerne fremkom først rigtigt frem i offentligheden i 1884. For inden havde der været små tiltag i aviser i Indien siden 1880. Den første artikel i 1884 hed "The Collapse of Koot Hoomi" [skrevet af Pastor George Patterson] og udkom d. 11. september 1884 i The Madras Christian College Magazine. Madras Christian College blev grundlagt i 1837 af skotske Kristne missionærere. De var fra den Frie Skotske Kirke. En Presbyter Kirke uden såkaldt "samvittigheds klausul", men officielt meget anti-Katolsk.

Her følger artiklen som var den første. De indledende ord er fra redaktionen bag H. P. Blavatskys Collected Writings hvor fra artiklen er taget.

THE COLLAPSE OF KOOT HOOMI:
"THE COLLAPSE OF KOOT HOOMI
ET INTERVIEW MED MADAME BLAVATSKY
[Pall Mall Gazette, London, 23. Oktober, 1884]

[Dette interview med H. P. B. i London, på et meget kritisk tidspunkt i hendes livsbane, offentliggøres her fordi det indeholder en meget klar udtalelse om Coulomb-problematikken og en kortfattet vurdering af hele situationen, som den ses af HPB selv. Hendes udgivne ord er muligvis ikke helt ordrette, men er uden tvivl tæt på at være det og bekræftes af hende andetsteds.—Compiler.]

Madame Blavatsky forlader London for at rejse til Indien i dag (Fredag). Hun tog i aftes afsked med de trofaste ved en stor Teosofisk reception i Fru Sinnetts salon-værelse. Før hun tog af sted blev hun interviewet af en repræsentant for dette tidsskrift, der havde fået til opgave at undersøge hvad forfatterinden til Isis Unveiled havde at sige angående Madame Coulomb's afsløring The Theosophical Society's mysterier på siderne i Christian College Tidsskriftet fra Madras. Dette er hans rapport om samtalen:-
"Jeg har hørt," sagde Jeg, "hvad Teosoffernes profetinde Madame Blavatsky, har at sige angående de påståede åbenbaringer om at berømte Mahatmaer er blevet påvist at være intet andet end snedigt udførte arrangementer med bomuldsklæder, blærer, og masker." Uden at gøre forsøg på at gengive med sin oprindelige livlighed denne bemærkelsesværdige kvindes forklaring af eksponeringen der har fundet sted i Madras, så kan følgende godtages som indholdet af hendes sag. "Hele historien," sagde hun, "er meget enkel. Madame Coulomb var en kvinde som jeg

Page 309

blev venner med, og hvis havesyge jeg havde undersøgt. Hun erklærede sig at være en oprigtig Teosof, og trods mange mangler fra hendes side, bar jeg over med hende primært af hensyn til Oberst Olcott's tro på hendes oprigtighed. Hun havde for vane at påstå at kunne opdage skjulte skatte. Hun har måske troet på hendes evne til at finde skjult guld, men hun fandt aldrig noget; og jeg brød ind i to tilfælde for at forhindre hende i at tage penge fra personer, som hun havde overbevist om at hun kunne afsløre skjulte depoter af skatte for på deres ejendomme. Jeg sagde et det ikke var meget bedre end at modtage penge under falske forudsætninger, og fra dette øjeblik svor hun hævn. Uvidende om, den forpurrede havesyges grad af ondartethed, efterlod jeg hende og hendes mand med ansvaret for alle mine papirer, korrespondance, og dokumenter, ej heller drømte jeg om at hun ville misbruge tilliden. Da vi nåede Europa blev vi advaret af Mahatmaen om at gale streger var på vej. Vi kommunikerede med ægteparret Coulomb, og Administrationen angående disse kommunikationer fra vores Mestre. Vi modtog som svar et brev fra Coulomb ægteparret, hvor de kun to dage før deres såkaldte åbenbaringer, erklærede meget eftertrykkeligt deres hengivenhed overfor The Theosophical Society, og afviste indigneret enhver mistanke om, at de ikke var tro mod sagen. To dage efter kom et telegram som annoncerede deres udsmidelse af Administrationen og Rådet for uærlighed; og fire måneder senere 'afsløringen' som tåbeligt var tænkt at kunne ødelægge Society. I første omgang skabte det nogen desorientering blandt dem, der ikke kendte Coulomb ægteparret og hvis tro kun var svag; men, så snart som de fulde detaljer af den så-kaldte åbenbaring nåede os brast vi ud i latter; forfalskningen var for skør til at den kunne bedrage nogen som har den mest elementære bekendtskab med Society's lære.

"Coulomb ægteparrets' åbenbaringer beløb sig til erklæringen om, at Madame Coulomb producerede de fænomener, som det fejlagtigt antages, at The Theosophical Society er baseret på. Dette støtter hun ved publiceringen af breve som påstås at være skrevet af mig, breve hvor i Jeg

Page 310

instruerer hende i at overbevise Mahatmaerne om at udskille cigaretter og sende telegrammer, som om de kom fra den okkulte verden. Disse breve siges at være med min håndskrift, og mindst ét er uden tvivl mit. Madame Coulomb havde adgang til al min korrespondance og havde ingen besvær med at kopiere eller spore dele af breve som jeg havde skrevet, og at interpolere udtalelser som jeg aldrig stod bag, og som det er fuldstændig umuligt for mig at have nævnt. Derfor er der en vis lighed med de breve som er tillægges mig, og dem, som jeg uden tvivl skrev. Det eneste rigtige brev i hele denne samling er det som er dateret, og det indeholder absolut intet som den mest mistænksomme kunne anse for at være bedrageri. De andre breve repræsenterer mig som om jeg har fortaget flere bestemte udtalelser omkring emner som er så klart falske, at det er svært at forstå at Madame Coulomb kunne være så dum at tillægge dem til mig. For eksempel, ville jeg aldrig tale om Maharajaen fra Lahore, da jeg udmærket ved hvad Madame Coulomb ikke gør, at der ikke findes en sådan person. Jeg ville heller ikke tage fejl af mine mest nære venners initialer, som jeg tillægges at gøre i brevet der taler om H. i stedet for N. D. Khandalavala. Og, så tillægges jeg at have annonceret det som om det var noget stort at jeg havde spist middag med Guvernøren. Det er en kendsgerning, at jeg aldrig har spist middag med Guvernøren, selv om jeg var inviteret-en sandhed som Fru Grant Duff, som nu er i London, kan bekræfte. Ramalinga præsenteres som om han var en Mahatma, mens enhver ved at han kun er en Chela, som har lige så meget ret til at sende telegrammer som ethvert andet menneske under Dronningen. Adskillige af brevene er ganske enkelt nonsens, og hvis jeg havde skrevet dem så kunne de bevise at jeg var en skør gammel kvinde, men sandelig ikke den snu bedrager som jeg angives at være.

"Efter at have afvist dem som trivialiteter er jeg kommet til de primære anklager, der rettes mod mig, den første er, at Mahatmaerne var bedrageriske arrangementer bestående blærer og bomuldsklæder udpønset af Madame Coulomb for at snyde offentligheden. Ingen som har set en Mahatma ville kunne tro på en sådan absurditet, og

Page 311

en velkendt maler i Syd Kensington har malet portrætter af Mahatmaerne i London uden at have set dem, og skabt en lighed som omgående blev bekræftet af Englændere og indfødte som havde set dem i Indien. Han vil vise dig to portrætter som selv ikke i den vildeste fantasi kunne forveksles med et arrangement bestående blærer og bomuldsklæde. Antag nu for et øjeblik, at det tegnede sig for alle Mahatmaernes optrædner i Adyar, så kunne det ikke tage højde for deres tilsynekomster hundreder af mil fra hvor Madame Coulomb levede. Hun kunne ikke projicere hendes blærer og bomuldsklæde tre hundrede og ti tusinde mil gennem rummet, og således samtidigt vildlede nogle af de mest intelligente mænd i Indien. Mahatmaerne manifesterede sig hundreder af år før Coulomb ægteparret blev født, og siden Coulomb ægteparret har forladt the Society har der været flere manifestationer end nogen sinde før.

"De siger at jeg udskilte cigaret papir hvor de efterfølgende blev fundet. Det er en uforskammet løgn. Det er sandt at jeg én gang fik en cigaret til at falde på et bestemt sted i Bombay, og fortalte det; men, jeg formoder, at på grund af et regnfyldt stormvejr, så blev den ikke opdaget. Alle mine eksperimenter blev udført i Simla, hvor Madame Coulomb ikke var til stede. Og med hensyn til tallerken historien så er den for absurd. Coulomb ægteparret har uden tvivl rester af en tallerken, der er gået itu. Enhver kan slå en tallerken itu og købe en for at slå den itu, hvis behovet skulle opstå. Men tallerkenen som Mahatmaerne satte sammen igen som ny blev rekonstrueret ud fra fragmenter som Coulomb ægteparret sandelig ikke havde. Det forfalskede brev om Hr. Sasson, ejeren af ti millioner rupier, som var tænkt at skulle modtage 10.000 rupier for at blive serveret et fænomen, fremstiller en løgn. Jeg afviste at give Hr. Sasson noget fænomen, fordi han troede han kunne købe dem med hans rupier. Vi modtager ikke penge for disse manifestationer, og den sandhed skærer rødderne over på den teori at vi er en bande svindlere som ernærer os ved de riges godtroenhed.

"Du er nysgerrig med hensyn til skrinet? Det er intet andet end en boks, hvor vi lægger breve i til vores Mestre. Vi beder om deres rådgivning eller indhente oplysninger fra dem om alle mulige

Page 312

ting. Vi lægger andragendet i feltet, og efter en tid, vi finder svaret med Mestrenes håndskrift. Det er så konstant en begivenhed at den ikke medfører nogen overraskelse. Vi benægter muligheden af mirakler. Intet er overnaturligt. Men jeg fastslår med meget stor sikkerhed, lige som sandheden om at jeg kom her i en flot vogn, at Mestrene hvis eksistens du regelmæssigt håner svarer på vores forespørgsler om alle slags emner, skriften bliver produceret på ruller af papir indeni en låst boks. Der er ikke noget behov for skrinet i Madras for at modtage sådanne breve; de blev modtaget og modtages overalt, og når jeg er langt væk. Dr. Hübbe Schleiden, Formand for det Tyske Theosophical Society, modtog et brev fra Mahatma K.H. i en togvogn i Tyskland, som svar på en samtale han havde den gang, og på hans spørgsmål. Den gang var jeg i London. Hvem var vennen ved denne begivenhed? Hr. Sinnett vil fortælle dig at A. O. Hume, fra Simla, modtog breve fra Mahatmaerne i hans eget bibliotek når han var alene, som svar på breve han lige havde skrevet, og mens jeg var i Bombay. Håndskriften var den samme; åbenbart må der findes forfalskere af-skrivninger af Mahatmaerne's skrift og på hans specielle papir ud over mig. Du kan ikke sige at jeg skriver svarene. Coulomb ægteparret er rejst, men der forekommer stadig svar. Er vi alle en samling selv-bedragede idioter, og falske bedragere? Hvis det sidstnævnte, hvad er formålet så? Vi tjener ingen penge på det. Vi søger ikke at være berygtede. Vi kan modtage grovheder. Hvad opnår vi? Tror du, det er en fornøjelse, der vil blive udstillet med foragt og had af kristne? Jeg kan synes det ikke, og vil meget hellere bo fjernt i en eller anden Tibetansk grotte end at få den pålagte hån og foragt kastet på mig, fordi jeg er blevet udvalgt til at fremsætte store sandheder om okkult filosofi til en vantro verden.
"To af brevene, det til General Morgan og om Hr. Sasson, har jeg nu endegyldigt bevist til at være forfalskninger. Jeg vender tilbage til Indien for at forfølge disse bagvaskere af min karakter, og disse fabrikanter af breve. Med hensyn til The Theosophical Society, så er det for velbaseret på videnskabelig sandhed til at blive rystet af tusinde Madame

Page 313

Coulombs. I det store og hele vil the Society ikke have nogen grund til at beklage disse menneskers ondsindethed. Stor er sandheden, og den vil sejre; men samtidig er det meget oprørende, at blive misbrugt og fejlrepræsenteret sådan som jeg er blevet det, og jeg er meget taknemmelig for min mulighed for at forklare sandheden om den såkaldte afsløring." (Blavatsky Collected Writings, Volume 6 Page 308 )

En kort kommentar af Morten Nymann:
Man kan vel roligt sige, at H. P. Blavatsky omgående gav svar på tiltale, og gav udtryk for det hun mente var sandheden i sagen. Denne offentlige artikel, kan også siges at være relevant i forhold til den senere meget skadelige Hodgson Rapport, som udkom cirka et år senere, og som vakte megen røre både indenfor og udenfor The Theosophical Society. Mere om dette senere.

H. P. Blavatsky blev kort efter artiklens udgivelse støttet af mange medlemmer i The Theosophical Society, der afviste artiklen som fyldt med falske påstande. Og efter hendes død taget i forsvar af flere af de senere teosofiske forfattere. Medens videnskaben ikke synes at have værdiget hele sagen med den store opmærksomhed. (Memorandum from Damodar K. Mavalankar [Reprinted from the First Report of the Committee of the Society for Psychical Research, Appointed to Investigate the Evidence for Marvellous Phenomena offered by Certain Members of the Theosophical Society, Appendix IX, pp. 87-88, London, 1884. This online edition is reprinted by permission of the Society for Psychical Research, London.]), så har andre teosoffer i Indien forsvaret H. P. Blavatsky imod Fru Coulombs uretfærdige anklager. Flere af disse medlemmers støtte til H. P. Blavatsky eller afvisninger af Coulomb artiklens indhold fremgår i øvrigt af den famøse og ret så uvidenskabelige Hodgson Rapport der udkom efterfølgende. Efter H. P. Blavatsky fysiske bortgang afviste f.eks. Annie Besant i 1907 de påstande og angreb som Fru Coulomb fremsatte i artiklen via Pastor Patterson. (H.P. Blavatsky and the masters of the wisdom (1907) af Annie Besant). Beatrice Hastings gjorde det f.eks. også senere i 1937 ("DEFENCE OF H. P. BLAVATSKY" af Beatrice Hastings, PDF-format). Og andre gjorde det endnu senere. Og i dag findes der mange nutidige skrifter som gør det samme, også på Internettet, men især på engelsk. Derfor har jeg skrevet denne artikel for at sandheden - i det mindste på et grundlæggende niveau - også måtte blive kendt på dansk. Detaljerne har jeg ikke til hensigt at oversætte. Jeg vil nøjes med at henvise til de engelske tekster og åndelige biblioteker om sagen. I den følgende bog om H. P. Blavatskys breve til A. P. Sinnett og andre skriver H. P. Blavatsky flere gange om Coulomb ægteparret og deres handlinger imod teosofiens altruistiske idealer. Sandheden i nogle af disse henvisninger kan formodentlig bevises den dag i dag. ( THE LETTERS OF H. P. BLAVATSKY to A. P. SINNETT - Se side 76, 98, 99, 106, 114, 115)

Følgende fra H. S. Olcott's dagbøger fortæller andre forhold som i et vist omfang vil kunne bekræftes... THE COULOMB MISSIONARY CONSPIRACY (OLD DIARY LEAVES, Third Series (1883-87) by H. S. Olcott, p. 187-207)


Folk vælger jo nogle gange at tro på overfladiskheder i stedet for at undersøge en given sag tilstrækkeligt til at danne et mere solidt billede at sandheden end et af løgnen. Nogle gange sker dette for det den enkelte person finder dette at passe ind i det vedkommende på forhånd har bestemt skal være sandt. Så forstyrres det eksisterende verdensbillede nemlig ikke. Uanset hvor uvidende eller bedrevidende et verdensbillede vi taler om, at den enkelte person er i besiddelse af. Og jeg vil gerne nævne, at jeg ikke er enig i alt hvad senere teosoffer har skrevet om H. P. Blavatsky, men om jeg har ret og kan bevise det er jo en anden sag.



5. H. P. Blavatsky blev alt i alt uretfærdig behandlet i Hodgson rapporten.

I 1884 blev Madame Blavatsky anklaget for at have forfalsket mahatmabrevene af avisen "Madras Christian College Magazine". To frivillige medhjælpere ved det teosofiske hovedkvarter, som nu var flyttet til Adyar udenfor Madras, hr. og fru Coulomb, hævdede i artiklen at have hjulpet hende med en lang række bedragerier. Se også afsnittet ovenfor om dette. Ægteparret befandt sig der fordi H. P. Blavatsky kendte Fru Coulomb, der var Kristen, fra hendes tid i Cairo i 1870'erne og ønskede at hjælpe hende og hendes mand, da de ønskede hendes hjælp. Ægteparret var ikke særligt teosofiske i deres opfattelse af livet. Men, da The Theosophical Society ikke skelnede til den enkeltes baggrund bortset fra at det søgte at overholde the Society's grundlæggende formål, så kunne de deltage - de deltog dog her som en slags tjenestefolk i en tid hvor den slags var en almindelige del af den vestlige kultur. Fru Coulomb tog sig af de huslige forhold og hr. Coulomb varetog pasningen af Det Teosofiske hovedkvarters bibliotek og pedel arbejde.

Spørgsmålet er så hvorfor dette ægtepar vendte ryggen til The Theosophical Society og hvorfor de havde fået adgang til det af de ledende kræfter H. P. Blavatsky og H. S. Olcott, når disse påstod at have så nær en kontakt med det teosofien kalder Mestrene? Dette vigtige spørgsmål søge belyst senere. Da andre spørgsmål trænger sig på og også bør belyses.

En anden del af sagen vedrører nemlig Det nystiftede Society for Psychic Research (SPR) og primært deres repræsentant Richard Hodgson, der den gang var 29 år gammel. SPR var en påstået videnskabelig forening til undersøgelse af psykiske fænomener. De sendte den unge Richard Hodgson til hovedkvarteret i Adyar fra England for at granske påstandene, der var blevet fremsat af Coulomb ægteparret i den førnævnte artikel. Han rapporterede, i den såkaldte Hodgson Rapport. - [Hodgson Rapporten findes her på engelsk i den sjældne original udgave gengivet efter speciel tilladelse fra SPR - på D. Caldwells website:
First Report of the Committee of the Society for Psychical Research, - Appointed to Investigate the Evidence for Marvellous Phenomena offered by Certain Members of the Theosophical Society] - at alle Blavatskys påståede fænomener var falske. Han mente desuden at H. P. Blavatsky var en russisk spion, og at arbejdet med teosofien var et skalkeskjul for dette og en række bedragerier. Rapporten, der i høj grad baserede sig på Fru og Hr. Couloumbs påstande førte til en del udmeldelser af The Theosophical Society. Men kort efter voksede medlemstallet markant igen, og fortsatte med det i flere år.

Før rapporten udgives forlader H. P. Blavatsky sin administrative post som Korresponderende Sekretær (dvs. en slags PR-kvinde) i The Theosophical Society i Indien d. 31. marts 1885 for at rejse til Europa og skrive hendes monumentale værk Den Hemmelige Lære, samt senere fortsætte sit teosofiske arbejde der. Hun forbliver dog så vidt vides medlem af The Theosophical Society. Flere ledende medlemmer var på dette tidspunkt mistroiske overfor hende. Hun skriver selv, at der næppe var økonomi til en retssag, og hun hentyder til at f.eks. karmiske forhold ikke tillod offentlige optrædener med psykiske evner overfor en på forhånd partisk retssal og en offentlighed på daværende tidspunkt. Teosofiens (Ikke det samme som The Theosophical Society's) forhold til retssale, love og lovgivere er desuden ofte et andet end den almindelige hverdags gennemsnits-menneskes. - Hele sagen er yderligere kort sammenfattet af H. P. Blavatsky i hendes introduktionsbog: The Key to Theosophy, p. 273-280, 2ed. 1890.



Senere i vores nutid har nutidens Society for Psychic Research afvist eller i det mindste nulstillet de konklusioner som den unge Richard Hodgson kom med i 1885. Dette skete i 1986, cirka hundrede år senere, og senere, hvor en af dets ældste nulevende og betydningsfulde medlemmer Vernon Harrison i marts 1997 skriver følgende konklusion om Hodgson Rapporten.


Vernon Harrison skriver i marts 1997 følgende konklusion
om Hodgson Rapporten

"Resultatet af den nuværende undersøgelse, som har været udstrakt over en periode på femten år, præsenteres nu med det fremtidige håb at fremtidige biografier over Madame H. P. Blavatsky, og forfattere af referencebøger, encyklopædier og ordbøger, så vel som offentligheden i almindelighed, vil blive klar over at Hodgson rapporten ikke er den model af upartisk efterforskning som så ofte påstået omkring den over det sidste århundrede. Den er fyldt med fejl og er utroværdig; og Hodgson's observationer og konklusioner bør modtages med stor skepsis. Helena Petrovna Blavatsky's sag behøver at blive re-eksamineret i dette lys. Hun fortjener intet mindre."
(H. P. BLAVATSKY and the SPR - An Examination of the Hodgson Report of 1885 by Vernon Harrison, Ph.D. )




Jeg vil gerne se nogle mere klare referencer før jeg kan acceptere påstande om falsknerier fra H. P.Blavatsky's side. Det tror jeg også andre gerne vil.

Visse påstande omkring H. P. Blavatskys rolle i sagen:

* Er der ikke kun tale om fodfejl i Hodsgon-rapporten? *
Nogle har påstået, at det var en svaghed i Hodgson rapporten, at tingene ikke blev dokumenteret tydeligere, og påstået at man jo heller ikke vidste at afsløringerne 100 år senere blev beklikket på grund af fodfejl. Og jeg må til dels give folk ret i denne påstand. Men, da teosofien søger Sandheden på videnskabelig og filosofisk baggrund baseret på ikke-sekterisk udbredelse af altruisme efter bedste evne, så betyder uvidenhed og fordomme blot at folk ikke er klar til at søge sandheden før de er. Yderligere, så kan vi vel næppe KUN tale om "fodfejl". Hodsgon rapporten rummer så mange klare og tydelige fejl og uvederhæftige påstande, at man i dag eller endda f.eks. i datidens London næppe ville kalde den en brugbar rapport på et akademisk niveau, som er acceptabel på tryk. Men, da det er sådan at det besynderlige forhold at sladderspalte-journalistik huskes bedre end åndelige sandheder og adfærd, så er det det, som har haft den største effekt i eftertiden siden H. P. Blavatsky forlod denne fysiske verden. Men læs selv rapporten og f.eks. Vernon Harrisons rapport fra 1997 om sagen. - The Theosophical Society udformede flere officielle protester efter Hodgson Rapportens fremkomst. Her er nogle af dem. a) MADAME BLAVATSKY’S PROTEST ( H. P. Blavatsky's Collected Writings, vol. 7, p. 8 - ) - b) Og endda Annie Besant som senere bevidst/ubevidst modarbejde teosofiens grundlæggende ide og som senere blev leder af The Theosophical Society. - Se "H.P. Blavatsky and the masters of the wisdom" (1907) - c) Eller af Teosoffen - "DEFENCE OF MADAME BLAVATSKY" af Beatrice Hastings, 1937 (Se evt. Online versionen på Engelsk). - d) Eller teosoffen "Obituary: The "Hodgson Report" on Madame Blavatsky" by Walter A. Carrithers, Jr., år 1963. (Se evt. Online versionen på Engelsk). - e) Eller den teosofiske forfatter "H. P. Blavatsky and the Theosophical Movement" by Charles J. Ryan.

Men, der har mig bekendt, ikke været nogen nævneværdige uafhængige og rent akademisk videnskabelige forfattere af ikke-teosofisk slags, der har undersøgt denne sag særligt dybdegående førend Vernon Harrison publicerede ovennævnte rapport, der nulstiller SPR's rolle i sagen. Måske bortset fra K. Paul Johnsons bøger "The Masters Revealed", (1994) og "Initiates of Theosophical Masters", (1995), som er det seneste forsøg på at kaste et falsk lys over teosofiens og H. P. Blavatsky's virke. Men K. Paul Johnson skriver dog: "I lyset af kritikken som er udgået fra disse og andre forfattere, så ser det ud til at Richard Hodgsons bedømmelse af HPB ikke vil tilhøre den historiske." ("Initiates of Theosophical Masters", p.18) Disse forhold er blev analyseret af teosoffen David Pratt's i "The Theosophical Mahatmas - A Critique of Paul Johnson's New Myth" og "K. Paul Johnson's House of Cards? A Critical Examination of Johnson's Thesis on the Theosophical Masters Morya and Koot Hoomi" by Daniel H. Caldwell - De Kristne har så vidt vides endnu ikke nulstillet sagen, og vi har visse tvivl om at se noget sådant i den nærmeste fremtid. Årsagen til at der ingen senere fremstillinger er opstået fra almindelig ikke-teosofisk videnskabeligt hold skyldes muligvis, sagen ikke mere kunne skabe sensation og virke skandaløs i pressen.

* Hvorfor blev hun ikke og forsvarede sig? *
Andre har undret sig over, at H. P. Blavatsky ikke blev i Indien og forsvarede sig imod uretfærdighederne. Men, hun skrev selv, at hun næppe kunne blive i Indien for at forsvare sig i en retssal imod de dybt uretfærdige beskyldninger om at være en russisk spion. Noget sådan ville blot medføre, at de andre påstande om falsknerier også skulle igennem retssagen. Og dette ville alt i alt ødelægge teosofiens sag og The Theosophical Society's omdømme. For H. P. Blavatsky ville uanset resultatet blive mistænkeliggjort eller beskyldt i offentligheden for at være russisk spion. Desuden havde hun efter hvad hun selv sagde i The Key to Theosophy ikke selv penge til en sådan retssag. Og da teosoffer på grund af Karmalovens virke ikke uden videre kan demonstrere deres åndelige psykiske evner i en offentlig retssal, så ville det hele ende i noget nær en katastrofe for den ide Mestrene og de ledende kræfter i The Theosophical Society havde for øje. Nemlig fred mellem verdens stridende religioner, samt andet godt og ikke udbredelsen af retssale der tørster efter nye ofre og opbygning af lynchstemninger. Min opfattelse er, at hun måske skulle have taget Coulomb-sagen i retten alligevel og løbet risikoen. Men, kun måske. Men, det er vanskeligt at bedømme sagen i dag med mindre man ved besked og levede på det pågældende tidspunkt. Den viise læser bør forstå at teosofien sådan ikke primært beskæftiger sig med politik og af visse etiske årsager ikke på alle måder kan støtte etableringen af eller vedligeholdelsen af retssale og lovgivning sådan som de eksisterede den gang eller som de eksisterer nu. Dette har H. P. Blavatsky klart omtalt i hendes bog "Nøglen til Teosofien" - s.54-55, anden udgave, 1890). Et synspunkt som jeg kun kan støtte.

* H. P. Blavatsky om den Russiske Spion-anklage *
"Hr. Hodgson har offentligt proklameret at jeg er en Russisk spion. Læs det vedlagte brev som jeg har til hensigt at sende ham, og du vil forstå situationen. Oakley siger at han er blevet gal! At kalde mig en Russisk spion ved en offentlig middag, når disse d-d mine landsmænd udøver deres tricks på den anden side af Himalaya er nok til at få mig buret inde af Ang: In: alene på grund af mistanke. Selv Hume var forfærdet over hans sprogbrug og påpegede overfor ham, at han ikke var i England. Og nu hvor en sagfører og Subba Row har krydsforhørt ham og Oakley og Olcott tog hen til ham og forlangte en forklaring på alle beviser om hvorvidt jeg var en Russisk spion ikke indebar en svækkelse. Coulomb stjal et "mærkeligt udseende papir" og gav det til missionærerne med forsikringen om at det var en kode brugt af Russiske spioner(!!) De tog det til Politi Kommissæren, og fik de bedste eksperter til at undersøge det, sendte det til Calcutta i fem måneder og satte himmel og jord i bevægelse for at finde ud af hvad koden betød og-opgav det nu i fortvivlelse. "Det er noget af dit vås" siger Hume. "Det er en af mine Senzar MSS," svarer jeg. Jeg er helt overbevist om det, for et af eksemplarerne i min bog med nummererede sider mangler. Jeg trodser enhver bortset fra en Tibetansk okkultist i at finde ud af, om det ikke er sådan. Under alle omstændigheder har missionærerne gjort deres bedste for at bevise at jeg er en russisk spion og har fejlet- mens Hr. Hodgson har proklameret offentligt at jeg er en sådan. Er det fair og nobelt og ærligt? vær venlig at spørge Hr. Myers. Og nu til Hr. Humes teori om at der ikke er nogen Mahatmaer og hele Hovedkvarteret er involveret. Vi er alle svindlere og forfalskere af Mahatma K. H.'s håndskrift. Stakkels Olcott er klar til at begå selvmord. Der er en ende på fænomenerne, for evigt - i det mindste med hensyn til reklamering om dem-og nu kan i alle vinke farvel til undervisning og Mahatmaer. Subba Row gentager at de hellige skrifter blev vanhelliget og sværger at han aldrig vil åbne sine læber overfor en Europæer om okkultisme."
(THE LETTERS OF H. P. BLAVATSKY to A. P. SINNETT, p.76-77)

Yderligere så taler Mahatma brev nr. 4 fra 1880 imod den tanke at Mester KH skulle være involveret med russerne i denne sammenhæng.
"For, jeg kan i fortrolighed fortælle dig, at Rusland gradvist samler sine styrker med henblik på en fremtidig invasion af dette land under påskud af en Kinesisk Krig. Hvis hun ikke får succes så vil det skyldes os; og der i, vil vi i det mindste fortjene din taknemlighed. Så du ser, vi har vigtigere sager end små organisationer at tænke over; alligevel, må T.S. ikke blive overset. Affæren har taget en drejning, som, hvis ikke vel guidet, muligvis kan medføre meget onde forhold. Genkald i bevidstheden lavinerne i dine beundrede Alper, som du ofte har tænkt på, og husk at i begyndelsen er deres masse lille og deres bevægelse lille. En banal sammenligning kan du sige, men jeg kan ikke tænke på en bedre illustration, når jeg ser på den gradvise opsamling af ufarlige begivenheder, som vokser sig til en truende skæbne for Theos. Soc."
(Se Mahatma brev nr. 4 til A. P. Sinnett fra så tidligt som 1880.)
Det vil sige at Mestrene er involveret med politik ud fra et esoterisk niveau. The Theosophical Society var eller er ikke. At Kina så senere invaderede Tibet er vel sagtens ikke ensbetydende med at Mestrene så var enige i den adfærd.

Der er nogle der har fremsat den påstand, at H. P. Blavatsky var en spion, fordi hun mødte Sir Richard Francis Burton. Og den Indiske efterretningstjeneste vides i dag, at have holdt øje med H. P. Blavatsky allerede i 1879, da hun ankom til Indien.
Følgende brev fremlægges af K. Paul Johnson i hans bog "The Masters Revealed: Madam Blavatsky and the Myth of the Great White Lodge":
Omgående Hemmeligt Sir, Jeg er pålagt af Hendes Majestæts Sekretariat for Udenlandske Anliggender sende følgende til dig for at det bliver forelagt Viscount Cranbrook den vedlagte despatch kopi fra Sir Henry Layard angående en Russisk kvinde med navnet Blavatsky og hendes aktiviteter, som antages at være forbundet med den formodede Russiske Spion Pachino. Jeg er, Din mest ydmyge tjener."

I en note i margin bemærkes det om ovennævnte "Intet bevis på dette."


H. P. Blavatsky skrev et brev til den vigtige engelske teosof fru Sinnett BREV Nr. XLV, 23. Juli, 1885. Det var tiden hvor H. P. Blavatsky havde forladt Indien efter Coulomb-skandalen og Hodgson rapporten. Flere af hendes teosofiske venner have forladt hende, enten for at beskytte deres eget navn og rygte overfor sladderpressens spalter eller for at beskytte deres familier, eller fordi de havde mistet troen på H. P. Blavatsky og Mestrenes lære, osv. osv.
H. P. Blavatsky skrev, 23. Juli, 1885: "MY DEAR MRS. SINNETT,"... "Min kæreste Fru Sinnet-mit hjerte er gået itu, fysisk-nedbrudt og moralskt. For det første er jeg ligeglad; Mester vil sørge for at det ikke brister, så længe jeg er behøvet; for det andet, så er der ingen hjælp. Mester kan, og må ikke interferere med karma. Mit hjerte er ikke gået itu på grund af det, som mine åbne og synlige fjender har gjort, -dem afskyr jeg; men på grund af selviskheden, og svag-hjertetheden overfor mit forsvar, var jeg klar til at udgyde den sidste dråbe af liv i mig, opgive ethvert håb, for den sidste skygge af-Jeg vil ikke sige lykke-men hvile og komfort i dette torturens liv, for den sag jeg tjener og [så vel] for enhver sand Teosof. Denne forræderi-atmosfære af blide og sympatiske ord, udtrykkende den yderste selviskhed fra bunden af dem, uanset det skyldes svaghed, eller ambition- var noget frygteligt. Jeg vil ikke nævne navne. Med nogle, med de fleste af dem, vil Jeg forblive på god fod ind til min sidste dag. Jeg vil heller ikke tillade dem at formode at jeg så direkte igennem dem fra først til sidst. Men, jeg vil aldrig-ej heller hvis jeg ville, glemme den for-evigt-uforglemmelige nat under min sygdoms krise, da Mester, før han krævede et vist løfte fra mig, afslørede ting overfor mig, som han mente jeg burde vide, før jeg afgav my løfte overfor ham til det arbejde han spurgte mig om (ikke beordrede som han havde ret til) at gøre. Den nat, hvor Fru Oakley og Hartman og alle undtagen Bowajee (D.N.), forventede at jeg hvert minut ville trække vejret sidste gang- da lærte jeg alt. Jeg blev vist hvem der havde ret og hvem der ikke havde (uforvarende) og hvem som var fuldstændigt forræderiske; og en generel skitse fremlagt for mig af hvad jeg kunne forvente. Oh, jeg fortæller dig, jeg har lært ting den nat-ting som har præget dem selv for-evigt i min Sjæl; sort forræderi, formodet venskab med selviske formål for øje, tro på min skyld, og alligevel en beslutning om at lyve for at forsvare mig, da jeg var en belejlig platform at opstige ved, og jeg ved ikke hvad! Menneskets natur så jeg i denne korte stund, da jeg følte en af Mesters hænder på mit hjerte, forbydende det at stoppe og så den anden fremførende en sød fremtid for mig."
(Til fru Sinnett, BREV Nr. XLV, 23. Juli, 1885)

Sandheden er, at der endnu ikke selv efter over 120 år er fremkommet et eneste konkret og tydeligt bevis på, at H. P. Blavatsky skulle have været en russisk spion. Ikke skyggen heraf. Det hele er ikke andet end en ondsindet løgn, som er bedst egnet til at fodre pressens sladderspalter med, og visse fanatiske religiøse menneskers smagsløg.

* H. P. Blavatskys forsvar til A. P. Sinnett, andre og offentligheden *
H. P. Blavatskys forsvar til A. P. Sinnett er et glimrende eksempel på hvad H. P. Blavatsky mente om hele sagen. Hvis dette forsvar sammenholdes med det H. P. Blavatsky skrev i en artikel til A. P. Sinnett omkring januar 1886 kort efter Hodgson Rapportens fremkomst. Denne artikel hed "TO THEOSOPHISTS AND MEN OF HONOUR" og var skrevet med henblik på offentliggørelse. A. P. Sinnett var ikke helt enig med H. P. Blavatsky og hendes venner i artiklens tonefald og udgav en nedtonet version af den i hans egen artikel The “Occult World Phenomena” and the Society for Psychical Research (London: George Redway, 1886. 60 pages). H. P. Blavatsky skriver klart og tydeligt til A. P. Sinnett at en af årsagerne til hendes artikel var Hodgson Rapportens uretfærdige anklager om at hun var en russisk spion og at hun havde forfalsket fænomener sådan som Fru Coulomb havde beskyldt hende for og flere andre lignende ting.

* Solovyoff breves anklage imod H. P. Blavatsky *
Hr. Solovyoff, var søn af den distingverede Russiske historiker, attache til den Kejserlige Ret, og ham selv en velkendt forfatter. Har skrev senere en bog om H. P. Blavatsky for at nedgøre hende, da han blev nægtet en omgående optagelse som chela hos Mestrene.

En af årsagerne til beskyldningerne mod H. P. Blavatsky har haft så stor styrke skyldes blandt andet Solovioff havde betydelig status, og at hans beskyldninger var meget ondskabsfulde og usande, men svære at modbevise - især overfor sladderspalterne i pressen i datidens Europa og andre steder. Da Hodgson Rapporten fremkom opsagde Solovyoff sit medlemskab i SPR fordi han opfattede dens indhold som et slag i ansigtet (H. P. Blavatskys letters to A. P. Sinnett p. 137, og BEATRICE HASTINGS AND THE “DEFENCE OF MADAME BLAVATSKY”, 1937 )

Sagen om Solovyoff's beskyldninger fremstår i dag som påstand mod påstand. Men Solovyoff har jo selv klart skrevet i hans egen bog og så vidt vides i breve, at han har set en Mester, nemlig Morya. Derfor virker Solovyoff ikke så sandfærdig som man skulle tro ved en overfladisk betragtning.

* Var det ikke kun H. P. Blavatsky, der mødte Mestrene Morya og Koot-Hoomi? *
Det er et dokumentarbart faktum, at mere end 25 personer påstod at have set eller været i kontakt med Mestrene på Blavatsky's tid. Også begivenheder, hvor enten Hr. og Fru Coulomb ikke har været til stede. Så spørgsmålet må også blive at hvis fænomenerne til dels var ægte, hvorfor så overhovedet snyde med dem? Senere er der gået inflation i Mestre, og mange New Age grupper har påstået at være i kontakt med dem. Men, som vi teosoffer siger: Et Træ kendes på dets frugt. - At Mestrene findes er utvivlsomt et faktum, og et som jeg selv gerne vil bekræfte. Og de som mangler uselvisk adfærd og visdom eller som søger at tjene penge på dem er sandsynligvis ikke de som har den største kontakt med Mestrene. Her er nogle af de historiske personer som sagde de havde kontakt med Mestrene mens H. P. Blavatsky levede. Nogle af de 25 personer kan her nævnes ved navn og de engelske kilder kan efterforskes: Henry S. Olcott, Damodar K. Mavalankar, A. P. Sinnett, Martandrao Babaji Nagnath, Vsevolod S. Solovyov + Yuliana Dmitrievna Glinka, Bhavani Shankar, Ross Scott, William Eglinton, Mohini M. Chatterji, Nobin Krishna Bannerji, J.N. Ghosal, G. Soobiah Chetty, William T. Brown, Franz Hartmann, og Vera P. de Zhelihovsky m.fl.
(Se her foreløbig udgave af D. Caldwell og "Beatrice Hastings' SOLOVYOFF'S FRAUD, 1988, pp. 27–29." )





Konklusion:
Jeg vil gerne se nogle mere klare referencer før jeg kan acceptere påstande om falsknerier fra H. P. Blavatsky's side. Det tror jeg også andre gerne vil. En af de store problemer for nutidens anklager imod H. P. Blavatsky er at de folk som anklagede hende har sørget for at de originale breve og dokumenter, som man fra Blavatskys side fejlagtigt tillagde hende, at de nu er forsvundet og ikke kan findes nogen steder. Så der står sagen i dag. Påstand mod påstand, en uvidenskabelig rapport og manglende eller bortkommet konkret dokumentation, og vidner der i dag er afgået ved døden.

Tilbage står i mine øjne en stor personlighed, der blev udsat for meget foragt og ondsindede angreb fra mange sider - og som samtidig formåede at fremstille en lære, der søgte at skabe fred mellem verdens største religioner i en ærlig søgen efter sandheden om livet, - i stedet for at man tog patent på noget, som KUN baserede sig på tro og uintelligente konklusioner. En lære, som stadig har meget at tilbyde det eftertænksomme menneske, der søger sandheden om livet. Og som stiller spørgsmålene: Hvor kommer vi fra? Hvor går vi hen? Er der liv efter døden? Er der en mening med livet? Er det hele bare tilfældigt? - Og teosofien svarer på benægtende på det sidste spørgsmål og siger klart: NEJ.



6. H. P. Blavatsky hadede IKKE Jesus lære.
H. P. Blavatsky hadede IKKE Kristendommens lære som den oprindeligt blev fremført af Jesus, eller den som mere præcist blev kaldt Joshua Pandira. Men, hun søgte ud fra medfølelse og uselviskhed at forklare de Kristne hvor tåbeligt de bærer sig ad, samt at afhjælpe Kristendommens mange onder og angstskabende tankegange, som jo ofte baseres på blind tro i stedet for sund fornuft og et reelt forsøg på at følge Jesus bud, som H. P. Blavatsky fandt stadig til dels var til meget stede i Bjergprædikenen fra Evangelierne. En af de store forskelle på teosofien er, at den opfordrer til en åben fordomsfri søgen efter sandheden om livet og IKKE til en fanatisk tro og hævdelse af at have fundet Sandheden om livet, uanset hvor snæversynet - og uden visdom - den måtte være. H. P. Blavatsky mente med viden fra sine Mestre, clairvoyante evner og meget vigtigt ved dokumentation at de Kristne havde fordrejet og forvrænget den oprindelige Kristne lære og søgte, ud af godhed og venlighed at få folk til at forstå dette.



Citat:
H. P. Blavatsky skrev: "The Society som blev grundlagt for at helbrede Kristendommens klare og tydelige onde forhold, for at undgå snæversyn og intolerance, hypokondri og overtro og for at kultivere sand universel kærlighed selv overfor idiotiske udyr."
(The Collected Writings of H. P. Blavatsky, vol. 7, p.246 - på engelsk)

Citat:
H. P. Blavatsky om altruisme: "Evnen at vide kommer ikke fra boglige studier heller ikke fra filosofi alene, men mest fra den aktuelle praktisering af altruisme i handling, ord, og tanke; for denne praktisering opløfter sjælens omslag og tillader lyset at skinne ned i hjerne-bevidstheden. Da hjerne-bevidstheden er den som opfatter i vågen tilstand, så bør den rengøres for sanse-opfattelse, og den sande måde at gøre dette er at kombinere filosofi med den højeste ydre og indre egenskab."
(Artiklen "H. P. Blavatsky, Conversations on Occultism" af H. P. Blavatsky)

Citat:
H. P. Blavatsky om altruisme: "For sand Teosofi ER ALTRUISME, og vi kan ikke ofte nok gentage det. Det er broderlig kærlighed, fælles hjælp, uophørlig hengivenhed overfor sandheden. Hvis mennesket blot ville realisere at kun i disse kan sand lykke findes, og aldrig i velstand, besiddelser og selviske gratificeringer, så vil de mørke skyer rulle væk, og en ny menneskehed vil fødes på jorden. Så, vil den GYLDNE TIDSALDER sandelig være her."
(Artiklen "H.P. Blavatsky, Our Cycle and the Next" af H. P. Blavatsky)

Citat:
H. P. Blavatsky om altruisme: "Den som ikke praktiserer altruisme; han som ikke er beredt på at dele sin sidste skilling med en svagere eller fattigere end sig selv; ham som undlader at hjælpe sit medmenneske, uanset race, nation, eller tro, når-som-helst og hvor-som-helst han møder lidelse, og den som vender det døve øre til den miserable menneskehedens råb; han som hører en uskyldig person blive bagvasket uanset om det er en med-Teosof eller ikke, og som ikke tager ham i forsvar som han ville med sig selv - er ikke en Teosof."
(H. P. Blavatsky i tidsskriftet Lucifer, November 1887)


7. Visse andre beskyldninger imod H. P. Blavatsky.

A. Hjernevask:
Påstanden er, at H. P. Blavatsky gik ind for "Hjernevask". Og teosofiens lære hjernevasker folk. Dette afviser H. P. Blavatsky teosofien klart.

The Theosophical Society er grundlagt for at dets medlemmer kan optræde som søgende efter sandheden. Dette nævner dets motto: "Der er ingen Religion Højere end Sandheden". Og i det oprindelige Theosophical Society kunne enhver deltage som medlem uanset sin religiøse tro. Blot skulle motivet være en søgen efter sandheden og en villighed til at sammenligne ens egen lære med andres i forbindelse med sammenlignende studier af verdens filosofier og religioner på et videnskabeligt grundlag. Samt en bestræbelse på overholdelse af det første formål af de angivne tre hovedformål. Der er ikke nogen dogmer, men en fordomsfri indstilling tilskyndes. Det gælder ligeledes blandt de som følger deres egen version af teosofisk lære, da de nemlig kunne tage fejl. ---

B. Fordomme omkring Swastika'et:
Et medfølende Swastika Swastika'et er forklaret i en artikel om teosofiens logo, som det blev angivet på H. P. Blavatsky's tid. Her følger forklaringen fra denne artikel. Swastika'et blev brugt lang tid tilbage i tid i mange folkeslag på kloden. Det blev næsten altid tillagt noget positivt og lykkebringende.

Swastikaet er et symbol og intet andet. Alle symboler kan tillægges en positiv god betydning og en negativ og evt. ond betydning. Et symbol er i selv selv ikke ondt eller endda nødvendigvis godt. Det er hvad vi tænker, som er vigtigt. Om vi tænker negativt og snæversynet f.eks. på grund af uvidenhed eller om vi tænker medmenneskeligt osv. Dette symbol, swastikaet, er for nylig i vores historiske tid blevet misbrugt på det groveste til afskyelige og onde formål. Nogle bruger det i dag til formål som ikke har så meget med visdomslærens grundlag at gøre. Visdomslæren bryder sig ikke om dette.

I gammel tid havde det en meget positiv betydning og var et symbol på selve skabelsen. Det kan findes i de gamle kulturer i utallige lande og blev som regel tillagt en lykkebringende symbolik. Buddhister og Hinduister anser det for at være et lykkebringende symbol. Det har i øvrigt, hvad historikere anerkender, i gennem tiden været udbredt til omtrent alle egne af verden. Swastikaet eller svastikaet symboliserer utallige ting og forhold. Det symboliserer evolutionen i kosmos og kaldes det
Gnostiske Kors Dets form er f.eks. et udtryk for en spiralgalakse, der langsomt drejer rundt. Og det er swastikaets arme, som svarer til galaksens arme, og deres bøjning er et udtryk for bevægelse. I den naturlige verden forekommer Swastikaet både som DNA-molekyle, krystaller, fraktaler, eller i større skala som tropisk cyklon eller orkan, og så også som spiral-galakser. Swastikaet var hos gamle kulturer og er også i dag et symbol for solen, ildsolen, der drejer rundt. Så på grund af at dette symbol kan siges at findes i vores natur og i universet, så er det et vigtigt symbol for skabelsen.

Cirklen, omkring Swastikaet i det teosofiske logo var et udtryk for Logos kraft - og gør Swastikaet ikke-fallisk eller ikke-chauvinistisk.

C. Race-teori:
Race-teorier er der mange af. Der er racisme som sådan spredt ud blandt mange mindre grupper i dag og tilbage i tiden. Især Nazisternes race-teori, angives ofte fra tid til anden blandt overfladiske kommentatorer og forfattere til at stamme fra Teosofiens lære. Eller man søger at påvise at teosofiens lære er racistisk. Men selve The Theosophical Society's 3 hovedformål indeholder en omtale af at racer ikke spiller nogen roller for medlemskab af the Society. (Se de tre hoved formål for The Theosophical Society her i artiklen om H. P. Blavatsky.) - Yderligere så er der beskyldningerne i forbindelse med at teosofien selv har en race-lære, f.eks. især sådan som den er angivet af H. P. Blavatsky, teosofiens toneangivende grundlæggende forfatter.

H. P. Blavatsky's lære om rod-racer, under-racer, og andre grupper af racer indebærer IKKE nogen racisme med henblik på at nogen race eller racer er andre overlegne, og at de underlegne skal behandles nedrigt, umoralsk eller slås ihjel, sådan som f.eks. Nazisterne gjorde det i tiden før og under 2. verdenskrig. Den lære H. P. Blavatsky og andre teosoffer fremstillede om rodracer på H. P. Blavatsky's tid er en lære, som ikke så meget vedrører menneskets fysiske hylster, som det vedrører dets tanke-følelses-legeme (Kama-Manas).

Se fra en teosofisk synsvinkel inkarnerer vi mennesker i cyklusser. I disse er vi underlagt en karma, der kan siges at have racemæssige karaktertræk. Hvor der med ordet "race" her menes - karmiske forhold vedrørende menneskets kama-manas cyklusser, når det inkarnerer i denne fysiske verden, og dermed også den kultur de fødes i. At disse forhold i nogen grad har med menneskets fysiske hudfarve at gøre, skyldes til dels at forskellige kulturer rummer folkeslag med forskellig hudfarve. Eller måske retter gjorde, da situationen i dag er meget forandret siden H. P. Blavatsky levede. I dag lever mange lande og kulturer med blandede folkeslag fra forskellige kulturer, hvor mange grupper med forskellige hudfarver indgår.

Når H. P. Blavatsky omtaler at en bestemt under-race til menneskehedens nuværende rod-race er mere "fremskreden" eller snarere højere placeret i skalaen over under-racer, så betyder det blot, at denne gruppes åndelige udvikling (dvs. medfølelsesgrad) er mere fremskreden end den anden gruppes. Men det betyder også, at den pågældende gruppe har udviklet åndelige facetter som den anden gruppe ikke har, og vice versa. Netop fordi de forskellige kulturer kultiverer forskellige karaktertræk i menneskets tanke-følelses-legemer (Kama-Manas).

Når H. P. Blavatsky derfor et sted i sine skrifter, omtaler Jøderne som en kunstig race skyldes det dels det forhold, at denne race (dvs. ideologiske gruppe - efter Blavatsky's egne teosofiske tankegang) karmisk betragtet opererer som en separatistisk materialistisk race. Det ville i nutidig tale være korrekt i stedet at sige at den jødiske gruppes religion eller livssyn opererer som en kama-manasisk seperatist gruppe, i stedet for at bruge ordet "race". For den Jødiske doktrin til dels bygger på en lære, der ikke oprindelig stammer fra visdomslæren, som ellers findes i de store verdensreligioners oprindelige lære. De stammer fra ca. 8.000 fvt. i India, og var en gruppe udstødte brahminer - A-Brahm (Ingen Brahman). De stammer fra den kaukasiske race, lige som de Aryanske folkeslag. Derfor er de på en måde en kunstig "race", eller befolknings-kultur med en materialistisk præget religion. At den i dag af nogen tolkes som noget andet ændrer ikke det faktum, at den i mange århundreder har optrådt på den måde. Blandt andet da jøderne ofrede til guden Molok. Jødernes hebraiske sprog siges at være lånt fra Egypterne og muligvis kopterne og andre. Alt dette ifølge Blavatsky's lære. Yderligere, så indebærer Blavatsky's lære, at den jødiske race udmærket kan have og har haft indviede og viise der inkarnerede som jøder. Derfor findes der jo også ikke-materialistiske jøder. Det samme gælder andre under-racer, og vedrører karmalovens måde at operere på. (The Secret Doctrine, vol. 1, p. 313, 374, Vol. 2. p. 95, 200#, 471# ). Yderligere bør det bemærkes, at næsten alle indfødte vesteuropæere i dag til dels stammer fra jøderne på grund af blandede ægteskaber mellem forskellige kulturer gennem århundreder.

Nazismen versus Den Aryanske race eller Blavatsky's femte rodrace.
Det skal også nævnes at den nuværende rod-race den femte, som de fleste af vores klodes racer ifølge H. P. Blavatsky tilhører i menneskehedens nuværende tidsperiode, ikke stammer fra Grækenland, sådan som nogle har tendens til at påstå om teosofiens lære, hvor de søger at kæde den sammen med Nazisterne og den rene hvide europæer. H. P. Blavatsky sagde at denne rod-race har sit udspring i det centrale Asien eller snarere nord for dette.
H. P. Blavatsky skrev:
"Den Aryanske Races adskillige forgreninger, den Asiatiske og Europæiske, den Hinduistiske og den Græske, gjorde deres bedste for at skjule deres sande natur, hvis ikke deres betydning."
("The Secret Doctrine" by H. P. Blavatsky, vol. 2, p.106)

H. P. Blavatsky skrev:
"Den Aryanske Race der for eksempel varierer, nu fra mørkebrun, næsten sort, rød-brun-gul, ned til den hvideste cremede farve, er alligevel alle som en fra den samme gruppe - den Femte Rod-Race - og stammer fra en enkelt stamfader, som indenfor Hindu eksotericisme kaldes det generiske navn Vaivasvata Manu: husk på at den sidstnævnte, er den generiske personlighed, og Viismand, som siges at have levet for over 18.000.000 år siden, og også 850.000 år siden - på tiden for sænkningen af de sidste levn af det store Altlantiske kontinent. *"
("The Secret Doctrine" by H. P. Blavatsky, vol. 2, p.250)
Dette synes at vise at H. P. Blavatsky anser den Aryanske race for at have mange hudfarver og grundlag. Og der synes ikke at være et grundlag for at den ene hudfarve eller knogleopbygning er mere betydningsfuld en den anden sådan som folk der ønsker at relatere teosofiens lære til Nazismen påpeger om H. P. Blavatsky's lære.
H. P. Blavatsky skrev:
"Bailley har igen ej heller uret i at forsikre os om at Hinduerne, Egypterne, og Fønikerne ankom efter Atlantiderne, for de sidstnævnte tilhørte den Fjerde, mens den Aryanske og deres Semitiske Gren er fra den Femte Race."
("The Secret Doctrine" by H. P. Blavatsky, vol. 2, p.266)
Dette viser at H. P. Blavatsky anser den Jødiske race som hun dog kalder en kunstig race, (fordi den er af Aryansk oprindelse blot med en speciel separatistisk karmisk cyklus; The Secret Doctrine, vol. 2, p. 471), for at være Aryansk.

Se også "The Secret Doctrine" by H. P. Blavatsky, vol. 2, p.768; der viser at den Aryanske race stammer fra et område nord for Asien og ifølge H. P. Blavatsky tilsyneladende det nordlige Amerika!

Og nu til et vigtigt citat som ofte bruges imod H. P. Blavatsky's lære om teosofi og altruisme og karmalære.
H. P. Blavatsky skrev:
"Uanset hvad, så er de "Semitiske" sprog bastard efterkommere af de første fonetiske korrumperinger af det tidlige Sanskrits ældste børn. Den okkulte doktrin tillader ikke sådanne inddelinger som den Aryanske og den Semitiske, og accepterer endda kun det Turaniske med behørige reservationer. Semitterne, især Araberne, er senere Aryanere - degenererede i åndelighed og perfektioneret i materialisme. Alle Jøder og Arabere tilhører disse. Den førstnævnte er en stamme stammende fra de Indiske Tchandalaer, de udstødte, mange af dem eks-Brahminere, som søgte tilflugt i Kaldæa, i Scinde, og Aria (Iran), og blev i sandhed født af deres fader A-bram (Ingen Brahmin) nogle 8.000 år FVT. De sidstnævnte, Araberne, er efterkommere af de Aryanere som ikke ville gå ind i Indien ved tiden for nationernes adskillelse, nogle af dem forblev ved dens grænse, i Afghanistan og Kabul,* og langs Oxus, mens andre gennemtrængte ind i og invaderede Arabien."
("The Secret Doctrine" by H. P. Blavatsky, vol. 2, p.200)
Dette ovennævnte citat bruges ofte af de der beskylder H. P. Blavatsky for at nedgøre Jøderne og skabe en grobund for at bekæmpe Jøderne og endda måske også Araberne. Men, det er jo klart ikke, det som H. P. Blavatsky søger at motivere folk til. For som H. P. Blavatsky og grundlæggerne af The Theosophical Society fastlagde fra starten så var deres sigte altrusime i dybeste forstand og at bekæmpe dogmer i enhver form, da disse blev anset som klare forhindringer med hensyn til at skabe altruisme og et menneskehedens broderskab; dvs. fællesskab, og ende striden mellem verdens religioner. Alle var velkomne i det The Theosophical Society uanset hudfarve, køn, race osv. Så der er ikke noget grundlag for at beskylde H. P. Blavatsky eller The Theosophical Society i sit oprindelige grundlag i perioden 1875-1891 for den slags ting. Yderligere som det kan ses nedenfor, så vægtlagde H. P. Blavatsky den østlige lære og ikke lande med dogmer og dermed ikke de vestlige landes kristne dogmer katolske eller protestantiske dogmer.
(Se The Collected Writings of H. P. Blavatsky, vol. 7, p.246; "The Society som blev grundlagt for at helbrede Kristendommens klare og tydelige onde forhold, for at undgå snæversyn og intolerance, hypokondri og overtro og for at kultivere sand universel kærlighed selv overfor idiotiske udyr." og også "Nøglen til Teosofien" af H. P. Blavatsky, s. 270; "Børn bør frem for alt læres selvtillid, kærlighed til alle mennesker, altruisme, fælles velgørenhed, og frem for alt, at tænke og ræsonnere for sig selv.")

H. P. Blavatsky skrev:
"Medlemmerne af the Theosophical Society har generelt betraget frihed til at fremføre hvilken religion eller filosofi de måtte ønske, eller ingen hvis de ønsker dette, såfremt de er i sympati med og klare til at udføre en eller flere af de Foreningens tre formål. The Society er en filantropisk og videnskabelig organisation der søger at udbrede ideen om broderskab baseret på praktiske i stedet for teoretiske linier. Medlemmerne kan være Kristne eller Muslimer, Jøder eller Persere, Buddhister eller Brahminere, Spiritualister eller Materialister, det betyder ikke noget; men hvert medlem bør være enten en filantrop, eller en akademiker, en søgende i Aryansk eller anden gammel litteratur, eller en psykisk studerende. Kort fortalt, så skal han hjælpe, hvis han kan, med at udføre mindst et af hovedformålene. Ellers har er der ingen grund til, at han bliver et "Medlem.""
("Nøglen til Teosofien" af H. P. blavatsky, s. 19)
H. P. Blavatsky skrev:
"Og alligevel, så er ham som vil drage fordel af det universelle sinds visdom nødt til at opnå det gennem hele Menneskeheden uden at skelne mellem race, hudfarve, religion eller social status. Det er altruisme, ikke ego-isme selv i dens mest legale og noble udformning, som kan føre enheden til at forene dets lille Selv i de Universelle Selv. Det er med hensyn til disse behov og dette arbejde at den sande discipel indenfor sand Okkultisme er nødt til at hengive sig selv til, hvis han vil opnå Teosofi, guddommelig Visdom og Viden."
(The Collected Writings of H. P. Blavatsky, vol. 8, p.258)
H. P. Blavatsky skrev:
"Ved at KØDELIGGØRE den centrale figur i det Nye Testamente, ved at påtvinge dogmet ORDET BLEV KØD, så fastlagde den Latinske Kirke en lære som var i direkte modstrid med den Buddhistiske og Hinduistiske Esoteriske lære og den Græske Gnosis. Derfor, vil der altid være en afgrund mellem Østen og Vesten, så længe ingen af disse dogmer giver efter. Kirkens næsten 2000 års blodige forfølgelse imod KÆTTERE og VANTRO tårner sig op for at forhindre de Orientalske nationer i at frasige sig deres filosofiske læresystemer til fordel for det som degraderer CHRISTOS princippet."
(H.P. Blavatsky Collected Writings, Volume 8 Page 372)
Der er mere info nedenfor som taler imod at H. P. Blavatsky på nogen måde skulle være racist eller skulle kunne kædes sammen med Nazismens race-lære og sindsyge aggressioner.

DNA hygiejne.
DNA hygiejne må anses for at være et underpunkt til ovennævnte forhold om racer. Omtalte teosofien DNA hygiejne i H. P. Blavatsky's tid? Nej i det mindste ikke direkte og slet ikke som Nazister uden tanke på medfølelse og Karmalovens virke. (The Secret Doctrine, vol. I. p. 54, 94, 222, og vol. II, p. 602-608) Men H. P. Blavatsky omtalte at menneskeheden for mange årtusinder siden var af en anden struktur. Mennesket var ifølge H. P. Blavatsky uden "ben", dvs. uden faste knogler en gang i fortiden. Men, denne udvikling skete ifølge teosofien i overensstemmelse med menneskehedens evolution og karmaloven. (The Secret Doctrine, vol. 2, p. 129 og 193). DNA hygiejne er et nyere begreb i forbindelse med Nazisternes koncentrationslejre og blandt andet nazisternes lære om racer, hvor visse gener blev søgt fremmet og andre brutalt undertrykt. Nazisternes lære herom er særegen og rummer en lære om frenologi og andre forhold. - Nutidens moderne samfund beskæftiger sig også med DNA-hygiejne blot på en anden måde en Nazisterne gjorde. Her søges blandt andet visse gener fremmet UDEN brutal undertrykkelse af andre racer eller gener, siges der. Det sker hos forældre-par, der søger at få et barn med f.eks. brune øjne eller et barn som ikke har handicap eller andre forhold. Yderligere så foregår der en mindre politisk orienteret debat om hvor vidt der politisk skal foretages initiativer omkring disse forhold, for at til gode se forældre-pars ønsker. Ønsker som ofte blot er ret så egoistiske. Da teosofiens lære, som den blandt andet er blevet fremlagt af H. P. Blavatsky, kun søger altruisme i sin levevis, så kan teosofiens lære (der ikke er lig med The Theosophical Society's aktiviteter, men et ideal) næppe på nogen måde sammenlignes med Nazisternes lære. At nogle kan få denne tanke, må teosofferne af gode grunde klart stille sig uforstående overfor.

D. Var H. P. Blavatsky ikke Buddhist?:
Jo. Hun omtaler selv, at hun var Buddhist. Men hun var ikke Buddhist i den forstand som de fleste i denne tid forstår det. Hun var en esoterisk Buddhist. At følge en sådan lære indebærer at man ikke klynger sig til formuleringer, der er bogstavelige og ikke følger intetsigende ritualer eller det døde bogstav i den lære man fremsætter eller følger. H. P. Blavatsky kendte udmærket den Buddhistiske lære. Hun blev optaget i en bestemt version af den sydlige Buddhisme i Ceylon sammen med hendes ven H. S. Olcott. En ikke-ortodoks retning. Hun lærte i hendes yngre dage om den Nordlige Buddhisme, i dens stærkt esoteriske version.
H. P. Blavatsky sagde:
"T.S. blev ikke skabt for at fremføre noget dogme fra nogen eksoterisk, ritualistisk kirke, uanset den er Buddhistisk, Brahmansk, eller Kristen."
......
"Den nævnte editor er unægtelig en Buddhist--dvs., en tilhænger af det store "Light of Asia's" esoteriske skole, og det er Præsidenten for the Theosophical Society, Oberst H. S. Olcott også. Men det gør ikke den teosofiske organisation som helhed til kirkelig Buddhisme. The Society blev grundlagt for at blive Menneskehedens Broderskab--et center, filosofisk og religiøst, fælles for alle--ikke som en propaganda for Buddhisme alene."
......
"Det [T.S.] har en Buddhistisk farve ganske enkelt for den religion, eller snarere filosofi, nærmer sig mere tæt til SANDHEDEN (hemmelig visdom) end nogen anden eksoterisk form for tro gør."
(H. P. Blavatsky, august 1888; BCW, vol. 10, p. 65, 70)
I hendes bog The Key to Theosophy udtaler hun klart at teosofiens lære ikke er Buddhisme, men at den har en god del fællestræk med dens esoteriske version. Hun omtaler også et andet sted, at teosofien har en god del fællestræk med de indiske Upanishader, når de forståes esoterisk og ikke ved at læse deres lære bogstaveligt. (Se f.eks. "WHAT SHALL WE DO FOR OUR FELLOW-MEN?", af H. P. Blavatsky, 1889)

Derfor er det mindst lige så fair at sige at H. P. Blavatsky var en esoterisk Buddhist, esoterisk Hindu, og endda esoterisk Gnostiker osv. hvis vi skal tro på hendes mange ord om hvad teosofien repræsenterer. Samtidig med den ikke-sekteriske teosofi som H. P. Blavatsky var med grundlægger af, fremkom en synstese-skabende bevægelse kaldet Rime Movement, hvor den kendte og meget respekterede Jamgon Kongtrul (1813-1899) var med-grundlægger. Rime Movement findes den dag i dag og støttes af flere ledende indenfor Tsong-Khapa's Gelugpa Buddhister. H. P. Blavatsky nævnte at den mest esoteriske af Gelugpa Buddhisternes kendte retninger var Prasanga (Prasangika) retningen, som har store ligheder med den oprindelige Adwaita Vedanta lære.


Følgende udtalelse ville sikkert vække interesse og kaste lys over et i gennem mange år upåagtet emne. H. P. Blavatsky's berømte værk "The Secret Doctrine" (på dansk: Den Hemmelige Lære) er så vidt vides i dag baseret på en bestemt esoterisk version af Kalachakra Tantraen, som ikke reelt er Buddhistisk, men som bruges af visse Buddhister og i mange forskellige versioner. Denne esoteriske, ikke den eksoteriske, version synes i skrivende stund ikke umiddelbart offentlig tilgængelig. H. P. Blavatsky omtaler i nedenstående, at værket som hendes bog The Secret Doctrine bygger på er Kiu-Ti, også kaldt rGyud-sde med tilhørende kommentarer og en speciel tilhørende ordbog, og at denne version var i Teshu Lamaens besiddelse i Shi-Gatze i Tibet, da H. P. Blavatsky levede. I dag er situationen en anden. Bogen kan sikkert efterspores, men oversætte den er vanskeligt, da visse Tibetanske tekster med ideogrammer m.m. er næsten umulige at oversætte.

Det kan passende i denne sammenhæng bemærkes at H. P. Blavatsky sagde følgende om Mysterie-sproget i hendes værk The Secret Dcotrine:
"Besynderligheden ved dette sprog var at det kunne indeholdes i et andet, skjult og ikke blive opfattet, undtagen ved hjælp af speciel instruktion; bogstaver og stavelses-tegn repræsenterer på den samme tid kræfter eller betydning for tal, for geometriske former, billeder, eller ideogrammer og symboler, hvis designede omfang vil være bestemt ved hjælp af parabler i form af beretninger eller dele af beretninger; mens det også kunne fremsættes adskilt, uafhængigt, og forskelligt, ved billeder, i stenarbejde, eller i jordformationer."
(The Secret Doctrine by H. P. Blavatsky, vol. 1, p. 307-308)
Her følger mere om selve Dzyan Stanzas som i dag endnu ikke officielt er fundet af nogen akademiker eller andre til offentliggørelse. Men hør hvad H. P. Blavatsky siger om værket, som mange i dag anser for at være en special esoterisk udgave af Kalachakra Tantraen.


H. P. Blavatsky efterlod følgende ikke-publiserede skrift:
"LAM-RIMs" og DZYANs HEMMELIGE BØGER

Dzyan Bogen-fra Sanskrit ordet "Dhyâna" (mystisk meditation)-er det første bind af Kommentarerne til de syv hemmelige folianter til Kiu-te, og en Ordbog til de offentlige værker med samme navn. Fem-og-tredive bind af Kiu-ti til eksoterisk brug og lægmands brug kan findes i de Tibetanske Gelugpa Lamaers besiddelse, i biblioteket i ethvert kloster; og også fjorten bøger med Kommentarer og Noter om det samme af indviede Lærere. Strengt taget, burde disse fem-og-tredive bøger blive betegnet som "Den Populariserede Version" af den Hemmelige Lære, fyldt med myter, blidgyder, og fejl; de fjorten bind med Kommentarer, vil på den anden side- med deres oversættelser, noter, og rigelige ordbog med Okkulte udtryk, udarbejdet fra en mindre arkaisk folio, the Book of the Secret Wisdom of the World*-indeholde en syntese af alle de Okkulte Videnskaber. Disse, synes det, holdes hemmelige og adskilte, i Teshu-Lama i Shigatse's varetægt. Kiu-te Bøgerne er forholdsvis moderne, og er blevet redigeret indenfor det sidste årtusinde, hvorimod, Kommentarernes tidligste bind er af ubeskrivelig ædle, nogle fragmenter fra de oprindelige cylindre er blevet bevaret. Med undtagelse af at de forklarer og korrigerer nogle af de for fantastiske, og ved hver tilsynekomst, stærkt-overdrevne beretninger i Kiu-te Bøgerne.
(Blavatsky Collected Writings, vol. 14, p. 422)
En kort kommentar:
Det vides at flere teosoffer i denne tid arbejder på at søge mere viden om dette emne. Kalachakra Tantraen og dens kommentarer vides især at blive lagt vægt på af Gelugpa Buddhisterne. Selv dens eksoteriske udgave rummer, på trods af flere fejl, mange interessante betragtninger der svarer til H. P. Blavatsky's fremlagte teosofiske lære. Kalachakra Tantraen er selv i dag ikke et almindelig bredt accepteret del af Buddhismens grundlæggende værker, og dens for de fleste ukendte hemmeligholdte esoteriske udgave kan næppe omtales på denne måde, næppe når der tales om almindelig ortodoks Buddhisme.

Det Hvide Dynasti og Den Hemmelige Maitreya bog:

En del af H. P. Blavatsky's værk Den Hemmelige Lære blev uden tvivl skrevet baseret på værket "Ratna-gotra-vibhaga". Det kendes meget sikkert også som the Secret Book of Maytreya.

Blavatsky forbinder hendes store værk Den Hemmelige Lære (the secret Doctrine) med det ovennævnte værk i et brev til teosoffen A. P. Sinnett. (Ham med de mange breve fra Mestrene). Her refererer hun til en hemmelig Maitreya bog.
Jeg har færdiggjort et enormt indtroduktions kapitel, eller Præambel, Prolog, kald det hvad du vil; blot for at vise læseren at teksten som den forløber, hver sektion begyndende med en oversat side fra Book of Dzyan og the Secret Book of "Maytreya Buddha" Champai chhos Nga (i prosa, ikke de fem bøger kendt i vers, som er blindgyder) ikke er fiktive.
(The Letters of H. P. Blavatsky to A. P. Sinnett, p. 195.)
På grund af denne læres lighed, så er det sandsynligt at Ratna-gotra-vibhaga, er det samme som the Secret Book of "Maytreya Buddha". Især fordi den repræsenterer det samme standpunkt indenfor H. P. Blavatsky's lære i The Secret Doctrine. Værket Ratna-gotra-vibhaga findes i dag oversat til fattigt Engelsk via forfatteren Takasaki, skrevet i 1966. Værket kendes også under navnet Uttara-tantra-shastra (Den Ultimative Doktrin) indenfor den Tibetanske tradition; og siges at stamme fra Nagarjuna's corpus af værker, som anerkendes i deres rene esoteriske udgaver. Her er det igen vigtigt at fastholde, at H. P. Blavatsky's fremlægning vægtlægger at man ikke søger at læse esoteriske tekster bogstavligt, og den prosa verison H. P. Blavatsky omtaler kunne være en anden ukendt udgave. Indenfor esoterisk Buddhistisk tradition transmitteres prosa tekster ofte "oralt", dvs. ved højere og lavere former for kommunikation mellem lærere og elev. - Denne bog Ratna-gotra-vibhaga indeholder en syntese af tathagata-garbha eller en "Buddha-matrix" lære. Værket åbner med at liste 7 vajra-emner. Vajra betyder diamant. Det vil sige at teksten er givet fra et ikke-dualistisk standpunkt, og at almindelige åndelige begynder-læsere ikke skal regne med umiddelbart at kunne forstå tekstens indhold. Det er formodentlig skrevet ved brug af Mysterie-sproget som H. P. Blavatsky omtaler, og som jeg kort berørte for lidt siden ovenfor.

En tidlig Kinesisk forfatter, Fa-tsang (d.712) placerer værket ovenfor de tre almindeligt acceptere kategorier, som er Hinayana, Madhyamaka og Yogacara. Den åndelige gruppe som brugte dette værk mest vides at være Buddhister.

Om The Secret Doctrine og vanskeligheden ved at læse dette værk siger H. P. Blavatsky f.eks. om en af hendes Stanzas følgende.
H. P. Blavatsky sagde:
"Dette er, måske en af de sværeste af alle Stanzaer at forklare. Dette sprog er kun forståeligt for ham som er fuldt ud oplært i Østlig allegori og dets bevidst uklare formuleringer."
(The Secret Doctrine, vol. I, p. 106.)
Det er interessant at H. P. Blavatsky her umiddelbart kan siges at påstå at de forskellige Dzyan Stanzas kan læres, men kun hvis man er oplært i Østlig allegori.

Yderligere sagde H. P. Blavatsky nogle interessante ord om allegorier og brugen af ord i tekster.
H. P. Blavatsky sagde:
"Alle tanker og emotioner, al læring og viden, åbenbaret og erhvervet, i de tidlige racer, blev udtrykt i allegorier og lignelser. Hvorfor? Fordi det talte ord har en styrke ukendt af, upåagtet af og ikke troet på, af de moderne "viismænd." Fordi lyd og rytme er tæt forbundne til de Gamles fire Elementer; og fordi en sådan eller en anden vibration i luften med sikkerhed vil vække korresponderende kræfter, ved hvis forening gode og onde resultater produceres, sådan som tilfældet nu måtte være. Ingen studerende fik nogensinde lov til at fremsige historiske, religiøse, eller nogen virkelige begivenheder i så mange umiskendelige ord, for ikke kræfter forbundet med begivenheden igen ville blive tiltrukket. Sådanne begivenheder blev kun fremlagt under Indvielse, og hver studerende var nødt til at optegne dem i korresponderende symboler, uddraget af hans eget sind og senere eksamineret af hans mester, før de endelig blev accepteret. Således blev det Kinesiske alfabet skabt med tiden, som, før at de hieratiske symboler blev fastsat i gamle Egypten."
(The Secret Doctrine, vol. I, p. 307.)
Det ses her af, at H. P. Blavatsky i alle sine skrifter søgte at vælge hendes brug af ord, symboler og sætninger med omhu og selvfølgelig med et altruistisk motiv for øje.

Alt i alt kan den teosofiske esoterisk doktrin siges at være tilknyttet til esoterisk Buddhisme. Men den baserer sig altså som nævnt ovenfor også på værker og en lære der daterer sig før Buddhismen eller udenfor det som almindeligvis ordret kendes som Buddhistisk Kanon. Yderligere, så det vides at H. P. Blavatsky udtalte, at Dzyan Stanzas baserer sig på et værk, som er af vældig ædle og langt ældre en Buddhismens begyndelse. Dette samlede værk, som H. P. Blavatsky kun fremlagde dele af, eftersøges som sagt den dag i dag af flere teosoffer.


E. Havde H. P. Blavatsky ikke et heftigt temperament?:
Spørgsmålet kunne også være hvordan ser en fremtrædende Chela og Agent for Mestrene ud? - Svaret er ikke umiddelbart det som mange formoder. I de teosofiske tekster fremstilles Mestrene som meget ophøjede personer med stil og viis adfærd. Men af og til også som travle personer, der ikke altid er klar over om deres Chelaer laver fejl, når de f.eks. dikterer et Mahatma brev til en teosof. (Se f.eks. Mahatma Brev nr. 49, 1881 - "Mahatma Letters" by Trevor A. Barker). Det er yderligere også klart, at H. P. Blavatsky's adfærd fra tid til anden var besynderlig, når man tænker på, at hun var en fremtrædende Chela og Agent for Mestrene. Dette kan forklares som følger.

Når, en fremtrædende Chela eller indviet udviser det vi kan kalde besynderlig adfærd eller det som nogle ville kalde urent trav, så kan det skyldes, at disse Indviede opererer efter andre kriterier end den uindviede, den intellektuelle, eller selvretfærdige farisæere.

H. P. Blavatsky blev f.eks. tillagt et heftigt temperament og andre påståede former for ikke åndelig adfærd. Årsagen til dette kan ofte ligge i, at en fremtræden Chela på grund af sin åndelige viden og visdom er nødt til at handle sådan som dets i sandhed medfølende hjerte byder det. - Det indebærer, at handle i forhold til omstændighederne, tid, sted, og mennesker. For den Indviede opererer efter læren om DESIGN og UDMÅLING, og til dels også efter sin Viden om karmiske behov for de enkelte menneskers inkarnationer. Den adfærd som lægges for dagen sker som oftest ud fra en større helheds betragtning af omstændigheder og med velberåd hu i forhold til de involverede til stede værende personer eller "personligheder", som nogle gange mener sig klogere og meget viise.

For den Indviede Chela kan omtrent aldrig tillade sig at undervise efter kun én metode, men er således nødt til ikke at bibeholde én personligheds karakteristika hele livet igennem, og dette til stor forbavselse for nogle af Chelaens interesserede kommentatorer eller tilhørere. For den fremtrædne Chela tænker på at 'Du kan kun undervise efter den metode, der er indikeret for hver enkelt elev, og du kan være nødt til at undervise ham eller hende på en måde, der synes usandsynlig for ham eller hende.' - 'Eller som det siges, der er en tid, et sted og visse sammenhænge. Ifølge disse vil vi undervise. Når det er tid at være seriøs, så vil vi være seriøse. Når det er tid til at arbejde gennem, det som synes at være ordinære eller almindelige ting, så vil vi gøre dette.' (Taget fra Idries Shah's "Learning How to Learn".) Hvis en teosof på noget tidspunkt antager og formoder, at fordi en ærværdig adfærd er at højagte, og tror at man som fremtræden Chela så bliver nødt til at optræde som ærværdig hele tiden, så tager denne teosof frygtelig fejl. Den fremtrædne Chela og Indviede opererer efter metoder, som er ikke-linære. Dette indebærer også den enkeltes temperament og ydre fremtoning kan svinge alt efter behov, men ikke som den uvidende uden kontrol og ikke uden medfølende skelneevne.

Og dette overrasker med sikkerhed mange. Den som de fleste anser for at være en Indviet er det ofte ikke. Men ofte snarere en slags (velmenende) 'bedrager', som ikke underviser efter læren om DESIGN og UDMÅLING, som er nævnt tidligere i denne artikel eller lille bog. For de mellemøstlige studerende kan El-Khidr's adfærd som den er beskrevet i Koranen tages for at være et udtryk for en sådan adfærd, selv om man ikke bør anse Koranen for at være en bog der uden videre bør tages for god vare (det gælder iøvrigt mange andre bøger), især hvis den blot læses bogstavligt og desuden vel at mærke uden at tage hensyn til at ord betød noget andet i datiden end de ofte gør i denne tid.


8. Visse senere teosofiske gruppers holdning til H. P. Blavatsky.
De mange teosofiske arkiver og senere arkiver hos forgreninger af The Theosophical Society og/eller H. P. Blavatskys lære bugner med information om at H. P. Blavatsky var et sand åndelig person og IKKE den fupmager som mange sensationssøgende, profitsøgende, overfladisk tænkende og læsende mennesker, og folk der ynder at svælge i sladderspalte-journalistik nærmest begærligt ønsker det. Der findes indlæg i tidsskrifter fra flere forskellige forgreninger indenfor teosofien. Der findes mange gulnede breve om sagen af både teosoffer og helt almindelige mennesker. Alt dette kan du selv verificere ved at sætte dig behørigt ind i sagen.


Annie Besant, C. W. Leadbeater og til dels J. Krishnamurti repræsenterer ifølge mange æraen efter H. P. Blavatsky's bortgang fra vores fysiske verden. Både Annie Besant og C. W. Leadbeater udtrykte både på skrift og i tale ofte H. P. Blavatsky i positive vendinger. J. Krishnamurti nævnte at han ikke kendte H. P. Blavatsky's lære, og henviste til en lære uden bøger, tilsyneladende uden at forstå at bøger kunne være vigtige som forberedelse til åndeligt arbejde uden bøger. Han læste jo selv bøger som ung. (Verbatim Reports of Talks and Answers to Questions by Krishnamurti Auckland, New Zealand 1934). Og den lære de fremførte rummer også mange gode elementer af det vi kalder teosofiens lære som den blev givet ved H. P. Blavatsky. Men, deres lære rummer også vigtige fejl i forhold her til. Desuden begik alle tre visse vigtige fejl som skader eller hæmmer The Theosophical Society og udbredelsen af teosofiens oprindelige ide og ikke-sekteriske lære meget, og mere indirekte folks opfattelse af H. P. Blavatskys lære. Det samme gælder Alice A. Bailey bøgerne, som er så populære i Danmark og som anerkender, at H. P. Blavatsky var en sand åndelig tjener og ikke en fupmager. Nogle af problemerne ved Alice A. Bailey's lære har jeg omtalt i andre artikler.

Yderligere så bør det nævnes, at Teosofferne har selv gennem de sidste 125 år med jævne mellemrum søgt at fortælle de interesserede læsere og offentligheden om blandt andet SPRs, Fru Coulombs og andres uretfærdige behandling af H. P. Blavatsky. At SPR først ca. 100 år senere indrømmer sin skyld skal vel mere ses i forhold til menneskets intellektuelle stade i vores nutid. Mange anså f.eks. i 1880'erne H. P. Blavatsky's lære om Tibet og hendes mange mærkelige buddhistiske udtryk for at være frit opfundne. I dag ved videnskaben at hun faktisk var nærmere sandheden end det modsatte i forbindelse med at beskrive den Tibetanske Buddhisme.

Man bør huske på, at H. P. Blavatsky havde nysgerrige beundrere blandt mange højtstående politikere, videnskabsfolk og embedsfolk i hendes tid. Dette kan ses af mange senere efterladte dagbøger og breve hos de mest forskellige mennesker. Både fra Indien, England, Tyskland, Frankrig og andre steder. Der er dokumentation nok til at fortælle, at H. P. Blavatsky gjorde et mere end normalt indtryk på de fleste mennesker hun mødte. Hendes umådelige viden om utroligt mange ting synes der ikke at være nogen tvivl om. Foretag blot et nærstudium af sagen og du vil meget sikkert se tingene på en anden måde. Men måske jeg har overset noget?

Blandt akademikere. Selv så akademisk betragtet kompetente forfattere som K. Paul Johnson, Alvin Boyd Kuhn og Gregory Tillett indrømmer så vidt vides officielt at H. P. Blavatsky var et specielt menneske med en personlighed eller intelligens ud over det normale gennemsnitsmenneskes. K. Paul Johnson er forfatter til den kontroversielle anti-teosofiske bog "The Masters Revealed: Madame Blavatsky and the Myth of the Great White Lodge", K. Paul Johnson, State University of New York Press, Albany, USA, 1994. - Gregory Tillett er blandt andet forfatter til den meget omtalte biografi om C. W. Leadbeater: "The Elder Brother", 1982, 337 sider. Denne bog foreligger i skrivende stund i en stærkt udvidet udgave/afhandling på over 1000 sider i alt på Internettet på Engelsk.

Nogen har sagt at det er for sent at så at sige hvidvaske H. P. Blavatsky. Der til er der for mange skandaler og beskyldninger om urent trav og falsknerier. Men, der til siger vi, at så længe alle anklagerne falder til jorden og så længe at der ikke foreligger nogen som helst reelle substantielle beviser overfor H. P. Blavatsky i forhold til de mange beskyldninger der har været rettet mod hende, så vil enhver teosof forsvare hendes gode navn og rygte. De som ønsker at tro på hendes fjender, de som hylder religiøs fanatisme, og som ser deres religiøse magtsyge smuldre er velkommen her til. Men ondsindede og egoistiske mennesker, og religiøse med økonomisk magt vil altid modarbejde det som afslører deres egne doktriner i deres nøgne falskhed. Sådanne grupper søger jo netop ikke sandheden sådan som teosofien gør med mottoet: "Der er ingen religion højere end sandheden". De søger løgnen, eller den kolde fordrejede sandhed, fanatismen og den overfladiske sladderspalte-journalistiks magt og lettroende sensationslystne mennesker. Og det er jo netop i sladderspalterne at teosofiens største fjender og opponenter helst ønsker at promenere, når vi ser bort fra de som bevæger sig rundt skjulte bag kulissen og fodrer deres officielle repræsentanter med det de ønsker at angribe teosofien med. Og årsagen til teosofiens lære og dermed også en af de toneangivende forfattere H. P. Blavatsky har fået så mange fjender har vi berørt i indledningen til denne artikel eller lille bog. (Se The Key to Theosophy, p. 271-272, 2. udgave 1890)

Status. SPR har blot så at sige nulstillet Hodgson rapporten. Og det er status i dag. Men de som har læst den og som har læst Vernon Harrison's rapport anerkender som oftest at Hodgson's videnskabelige grundlag savner virkelig meget. Hodgson's rapport var med andre ord uden nogen værdi andet end at smide mudder efter H. P. Blavatsky's gode navn og rygte. Og læg mærke til at Inderne kunne lide hende. Men de Kristne dogmatiske farisæere og spiritisterne kunne ikke, fordi hun påviste vigtige falske elementer i deres lære.

De som har undersøgt sagerne grundigt og videnskabeligt indrømmer, at hun sandelig var et ekstraordinært menneske. Hvordan har det mon lykkedes hende at lokke så mange velansete folk (videnskabsfolk, højtstående politikere, og embedsfolk) i hendes samtid til at anerkende spirituelle fænomener, og at H. P. Blavatsky eller at en af Mestrene havde udført (nogle) dem? Og hvad med alle de fænomener som skete mens hun var langt væk i en anden verdensdel? - I stedet for blot alene at afvise H. P. Blavatsky som en fupmager, så synes det åbenlyst at have større værdi at undersøge om der ikke skulle findes sådanne mestre, sådanne fænomener og som det mest centrale en visdomslære, der har eksisteret gennem alle tidsaldre.

Men, jeg er fuldt ud klar over at nogen for alt i verden ønsker at H. P. Blavatsky var en løgner og bedrager. Hvorfor mon?

Men, alt dette er blot min opfattelse og man har selvfølgelig al mulig ret til at mene noget andet på trods af at de historiske dokumentationer og de mange indicier som peger i den retning jeg har nævnt.


Afslutning:
For at afslutte alle de ovennævnte fremlægninger, så kan man sige, at det eneste H. P. Blavatsky blev afsløret i blandt de ovennævnte anklager var de useriøse sladderspalters underholdninger og ved en falsk og usand rapport. Det værste problem var at nogle af teosofiens medlemmer mistede interessen for teosofien på baggrund af dette, og hele ideen om en ærlig åben søgen efter sandheden om livets mysterium. Og nogle begyndte at nære mistro til H. P. Blavatsky uden at have reel belæg for det.

Andre beskyldninger imod H. P. Blavatsky er der også. Men, jeg har af plads hensyn valgt at begrænse mig til de mest udbredte og mest omtalte. Men, især bogen "Madame Blavatsky's Baboon" af Peter Washington er fyldt med dem, som jeg ikke har nævnt. Mange af hans påstande er så fejlagtige og klart falske, at selv mange akademikere klogeligt går uden om den. Der findes på engelsk en meget korrekt kortfattet analyse af bogen med tilhørende korrigeringer af fejlagtige påstande. Se Kommentaren til:
Madame Blavatsky's Baboon

Jeg vil dog ikke påstå, at H. P. Blavatsky var uden fejl. Hun påpegede selv i efterladte breve, at hun begik fejl, og omtalte det i mere officielle artikler i tidsskrifter m.m. Men, disse fejl må anses for at være af en anden slags end ovennævnte fejlagtige påståede fejl. Måske lige bortset fra at hendes natur ifølge et af de mange breve fra Mester K. H. til teosoffen A. P. Sinnett klart siger, at hun var for beskeden og lettere uærlig om hendes egen fremstilling af okkulte fænomener. Dette skete imidlertid på grund af hendes impulsive naturs ønske om at hjælpe andre uden at være ubeskeden. Derfor blev hun skyldig i at "bedrage" andre ved i stedet flere gange at sige at det var hendes venner Mestrene som hjalp hende, når det var hende selv som udførte fænomener. (For nærmere se: The Mahatma Letters to A. P. Sinnett, no. 54.). Men, det flytter ikke sandheden om de mange ovennævnte falske eller fordomsfyldte angreb mod hendes person.

De andre teosoffer som f.eks. især Annie Besant, C. W. Leadbeater og Alice A. Bailey beskæftiger jeg mig ikke direkte med i dette indlæg. Jeg regner langt de fleste af disse teosoffer for i et vist omfang at være mindre viise sammenlignet med H. P. Blavatsky. Men bør kende folk på deres frugter og ikke mængden af mudder andre kaster efter dem.

Jeg bør tilføje, at jeg som skriver dette er ved mine fulde fem. Jeg mener ikke at jeg fejler noget. Jeg håber, at det ovennævnte er brugbart for læserne. Den enkelte læser er velkommen til at sende en e-mail til adressen, som er nævnt på denne hjemmeside, hvis der skulle være spørgsmål, uklarheder, forslag eller tanker man ønsker at dele om emnet i artiklen.











 
 
Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk