Global Theosophy

Uvidenhed er ikke det samme som visdom. Uvidenhed om, hvad visdom egentlig er eller kan være, gør ikke et menneske viis eller klogere end andre.

Det er menneskets ofte ukloge håndtering af visdommens kræfter indenfor områder som telepati, clairvoyance, healing, kærlighed. Og områder som Kristus, ufoer, aliens, profetier, forudviden, ESP, meditation, sex, åbenbaringer, mestre, indviede, kommunikation med engle og mange andre forhold, der er af den allerstørste betydning at forholde sig til med visdom og kløgt. Uden tilstrækkelig udvikling af visdom og indsigt vil mennesket med sikkerhed få problemer med håndteringen af disse kræfter. Dette er vigtigt. Visdom er vigtig at have.

Min livsfilosofi udspringer blandt mange andre forhold af tanken om, at vi mennesker ikke kun bør nøjes med at have en fornuft. Tanken er at vi også kan udvikle eller på anden måde etablere visdom. Nogle kalder det åndelig udvikling.
Visdom, som er fornuften overlegen på flere områder er væsentlig at forholde sig til i denne tid. Det er visdommen der kan skabe fred og fred i sindet.

Livsfilosofien er også - afhængig af synsvinklen - at aktiv kærlighed, godhed eller medfølelse udøvet med visdom er det centrale i livet.
Det gode er godt. Der er ikke noget bedre end det gode. Spørgsmålet er, hvem har visdom og hvem er uvidende om visdom.
Guddommen har mange navne hos de forskellige folk i verden, og har også haft det igennem tiderne. Guddommen er ofte karakteriseret ved at have den ultimative eller ubegrænsede visdom. Det gode er ikke det samme hos det uvidende menneske som hos det menneske, som har visdom.

Kosmos siges at være nærmest uendeligt stort i sit virke. Kun få siges at have formået at trænge fuldt, helt og permanent ind i dets dybder.
Ovennævnte nebula-møde synes at vidne om, at der er mere i livet end f.eks. vi menneskers jordiske parforhold. Åndelig udvikling og tilegnelse af visdom (profetiske gaver) synes ikke at være noget utænkeligt.

Men, da denne tekst er skrevet på et bestemt sprog, nemlig dansk, så synes det også af betydning at forholde sig til sprogs begrænsninger i almindelighed, når der tales som visdom og åndelige kræfter som clairvoyance, telepati, aliens, healing, mestre osv. Derfor er der også angivet et oplysende link - om Senzar - nederst på denne side, der belyser kommunikationens vanskeligheder indenfor visdom - og læren om visdom og åndelige forhold.
For nærmere oplysninger om hvad Teosofi, visdomslære og lignende er, se dette link.

Teosofien som sådan forholder sig til alle tanke-systemer i verden. Dette inklusiv alle teosofiske forgreninger og organisationer, og teosofien - den esoteriske lære gør dette med visdom og kløgt. Alle Søgende efter Visdom og Sandhed støtter alle og ingen af disse tanke-systemer. Vi støtter ikke nogen bestemt religion eller filosofi. Vi uddrager som Søgende efter Visdom og Sandhed den essens de enkelte tankesystemer har af teosofisk og esoterisk visdom. Vi uddrager, det som fremmer visdommen og ånden i mennesket og skaber én samlet visdommens menneskehed.

Der er næppe nogen bog i dag, om den er esoterisk eller ikke esoterisk, som er uden fejl i sit indhold, hvis en bestemt åndeligt interesseret person læser den og tager stilling. Der er ligeledes på samme måde næppe nogen teosofisk eller esoterisk forfatter, som har skrevet bøger uden fejl. Tekster skrevet i vores lille fysiske verden kan jo altid fejlopfattes.

Det er teosoffernes, esoterikernes og de Søgende efter Visdom's opgave på et niveau i livet at uddrage det Gode af de forskellige tankesystemer - og vise hinanden hvad det Gode er. Og samtidig også om nødvendigt protestere mod det indhold eller den lære som muligvis eller reelt set er dårlig. Dette var en central del af Teosofiens oprindelige grundlag og er det stadigvæk, på trods af andre gruppers uvidenhed om dette.

1. H. P. Blavatsky's bog:
"Nøglen til Teosofien" - Sektion II.
Bogen er online på dansk.

2. En kort tekst benævnt:
"Characteristics of Theosophical Litterature ".
Den er på engelsk og fra en ven. Artiklen opremser blandt andet at visse teosofiske værker indeholder faldgruber og fejl, som bevidst er fremstillet med belæring for øje, og for at udvikle nogle studerendes skelneevne.