Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Aa-Adh

A-Det første bogstav i alle verdens-alfabeter bortset fra nogle få, for eksempel det Mongolske, det Japanske, det Tibetanske, det Etiopiske, etc. Det er et bogstav med megen mystisk kraft og "magiske egenskaber" hos de som har brugt det, og hos hvem dets numeriske værdsi er én. Det er Hebræernes Aleph, symboliseret ved en Okse eller en Tyr; Grækernes Alfa, den ene og første Az hos Slavonerne, betegnende stedordet "Jeg" (refererende til "Jeg er det Jeg er"). Selv i Astrologi, er Taurus (Oksen eller Tyren eller Aleph) det første af Zodiakkens tegn, dets farve er hvid og gul. Det hellige Aleph kræver yderligere en mere markant hellighed hos de Kristne Kabalister når de lærer at dette bogstav repræsenterer Treenigheden i Enhed, da det består af to Yods, den ene opret, den anden omvendt med en hældende streg eller forbindelse, således,-. Kenneth R. H. Mackenzie siger at "Sct. Andreas korset er okkult forbundet med dette". Det guddommelige navn, det første i serien der korresponderer med Aleph, er AêHêIêH eller Ahih uden vokaler, og dette er en Sanskrit stamme. {TG. 1}.

Aahla (Eg.) En del af Kerneter eller infernalske regioner eller Amenti; ordet betyder "Fredens Sted".{TG. 1}.

Aam (Egyptisk) [muligvis fra am at spise, fortære] Et navn for guden Tem, anset for at være en version af sol guden, især i byen Annu (Heliopolis). Et vers fra De Dødes Bog associerer Aam med sol guden Ra: "Jeg er Ra, jeg er Aam, Jeg spiste min arvtager"; Blavatsky tilføjer, "et billede der udtrykker rækkefølgen af åndelige funktioner, erstatningen fra en form ind i en anden, eller en korrelering af kræfter. Aam er den elektro-positive kræft, der fortærer alle andre sådan som Saturn fortærede sine efterkommere." (SD 1:674n). (G. Purucker Glossary)

Aanroo (Eg.) Den anden del af Amenti. Aanroo's himmelske område er omkranset af en jernvæg. Området er dækket af hvede, og den "Afdøde" repræsenteres som indsamlende det, for "Evighedens Mester"; nogle strå er tre, andre fem, og de højeste syv cubit høje. De som opnåede de sidste to numre indgik i en tilstand af lyksalighed (som indenfor Teosofi kaldes Devachan); de ulegemlige ånder hvis høst kun var tre cubit høj gik til de lavere regioner (Kâmaloka). Hvede var hos Egypterne symbolet på Loven for gengældelse eller Karma. Cubiterne havde reference til de syv, fem og tre menneskelige "principper". {TG. 1}.

Aanroo Aanre (Eg.) Mere præcist, Sekhet-Aanre (marken af siv); mere ofte kaldet Aarru eller Sekhet-Aarru; også Aanru, Aaru. Den første region i Efterverdenen (Amenti) som opleves af den afdøde i tilstanden efter døden, som han går ind i som en khu. "Den anden division af Amenti. Aanroo's himmelske mark omkranses af en jernmur. Marken er dækket med hvede, og den 'Hedengangne' repræsenteres som høstende den, for 'Evighedens Mester'; nogle stængler er tre, andre fem, og den højeste syv cubits høj. [et mål på 523.5 til 524 mm; MN.]. De som nåede de sidste to numre gik ind i en tilstand af lyksaglighed (som kaldes Davachan indenfor Teosofien); de ulegemliggjorte ånder som kun var tre cubits gik ind i de lavere regioner (Kamaloka). Hvede var hos Egypterne et symbol på Loven om Gengældelse eller Karma. De forskellige Cubits havde henvisninger til syv, fem og tre menneskelige 'principper' " (G. Purucker Glossary)

Ovenover Aanroo, i Amenti, er der syv haller med vogtere, associeret med kama-loka af Blavatsky: "De af de døde som kender navnene på deres vogtere i de 'syv haller,' får adgang til Amenti for evigt; dvs., de som er passeret igennem de syv racer for hver runde -- ellers vil de hvile i de lavere regioner; og det repræsenterer også de syv efterfølgende Devachans, eller lokas" (SD 1:674n). Se også AMENTI; TUAT (G. Purucker Glossary)

Aarea (Tahitisk) Rød jord hvor fra de første mennesker blev lavet ifølge Tahitiske legender; ligesom den røde jord hos det Hebraiske Adamiske menneske og den Norske mudder gigant. (G. Purucker Gloassary)

Aaron 'aharon (Hebraisk) [fra den verbale rod 'ahar at blive oplyst, illumineret] Den oplyste; efter sigende den første ypperstepræst blandt Hebræerne (Exodus - [Dvs. 2. Mosebog; MOS]). Aaron "Som ældre broder og Moses første indviede leder Aaron de indviedes linie, eller hierarki Nabim, eller Seere" (TG. 1-2). Benei 'Aharon (børn af Aaron) er præster. (G. Purucker Glossary)

Aaron (Heb.) Moses ældre broder og den Hebraiske Lovgivers første indviede. Navnet betyder Illumineret, eller Oplyst. Aaron leder således linien, eller Hierarkiet, for de indviede Nabims, eller Seeere. {TG. 2}.

Aarru, Aaru. Se AANROO (G. Purucker Glossary)

Ab (Heb.) Den elvte måned i det Hebraiske civile år; det femte i det hellige år begyndende i Juli. [w.w.w.] {TG. 2}.

Ab 'ab (Hebraisk) [fra den varbale rod 'abab at blomstre, bære frugt] Fader, og derfor grundlægger, forfader; ved udvidelse, lærer eller rådgiver. Oprindeligt et navn fra Babylon.

Femte måned af det Hebraiske Kirkelige eller hellige år, som ifølge systemet blev brugt efter den Babyloniske tilfangetagelse; også den 11. måned i borgerlige år. Ligeledes er det den 11. måned hos Palmyrenes og Syrians, svarende til Juli-August og tegnet Løven i Zodiakken. See også ABBA. (G. Purucker Glossary)

Ababel (Arabic) [cf Hebraisk 'ab father] Fadertræet eller det mystiske Livets Træ i Koranen, som sender sine grene og blade ud op til syv eller 49 gange ved hver genfødsel af kerkes eller føniksfuglen -- "en hentydning til de niogfyrre 'Manuer,' de Syv Runder, og de syv gange syv menneskelige cyklusser i hver Runde på hver klode" (SD 2:617).

Abacus (Latin) [fra Græsk abax plade fra Hebraisk 'abaq støv] Gammelt udtryk for et sand-bestrøget bræt eller bord brugt til at skrivning, geometriske figurer, osv.; et tælle-bræt hvor sammentællinger blev foretaget med brikker på brættet eller perler i vertikale fordybninger; og også et udregnings instrument med bolde sat på strenge i en ramme.

I arkæeologi, er abacus den øvre sokkel på en søjles kapitæl som støtter overliggeren eller arkitraven; også, den mystiske stav der blev båret af Tempelridderens Stormester. (G. Purucker Glossary)

' Abaddon (Heb.). En engel fra Helvede, korresponderende til den Græske Apollyon. {TG. 2}.

Abaddon 'abaddon (Hebraisk) [ fra den verbale rod 'abad at dø, at blive hugget af] Ødelæggelse, afgrunden; de dødes rige, synonym med She'ol i det Gamle Testamente. Svarende til det Græske apollyon (ødelæggelse, at lægge øde -- Johs. Åb. 9:11). Således refererer både Abaddon, Apollyon, Hades, and Orcus til underverdenen -- kama-loka eller regionen for de disintegrerende "skaller," menneskelige eller anden slags. (G. Purucker Glossary)

Abahu. Se ABBAHU

Abatur (Gn.). I det Nazaræriske system den "Gamle af Dage", Antiquus Altus, Demiurgens Fader i Universet, kaldes det Tredie Liv eller "Abatur". Han korresponderer til den Tredie "Logos" i the Secret Doctrine. (Se Codex Nazaræus) {TG. 2}.

Abathur (Gnostisk) [fra Hebraisk 'ab fader] I de Nazaræriske eller Bardesaniske Codex, faderen til Demiurgus eller akritekten af til det synlige univers. I Codex Nazaraeus, åbner Abathur porten, går hen til det mørke vand (kaos), og ser ned i det. Mørket reflekterer hans spejlbillede, og en søn formes som bliver Logos eller Demiurgen, Ptahil eller Fetahil. Efter Ptahil har færdiggjort sit arbejde så genopstiger han til sin fader.

Abathur, en mysterie-figur, der sommetider kaldes de Tredie Liv, svarende til den Tredie Logos fordi først af den tredie triade af "liv" i det Nazaræriske system, som korresponderer til de tre Logoi. Han er analogisk set Den Gamle af Dage i Qabbalaen, i Hindu Narayana, og den Kristne Helligånd, mens hans ideelle modpart er Abathur Rama (den ophøjede Abathur). Som den der vejer sjælene efter døden er Abathur sammenlignet med Thoth, mataematikkens mester i den Egyptiske Dødebog. (G. Purucker Glossary)

Abba 'abba' (Kaldæisk) [cf Hebraisk 'ab, Syrisk abba eller abbo] Fader, oprindelse, kilden, oversat i Græsk tekst (Markus 14:36) som 'Abba. Frasen "Abba Father" er blevet titlen på invokationen af den første person i Treenigheden; i Koptiske og Syriske kirker, Abba (fader eller mester) er titlen på biskoppernes patriark, I Qabbalaen, er 'Abba det originale princip som symboliseres ved Kether (Kronen). (G. Purucker Glossary)

Abba Amona (Heb.). Lit., "Fader-Moder"; de okkulte navne for de to højere Sephiroth, Chokmah og Binah, i den øvre triade, hvis apex er Sephira eller Kether. Fra denne traide udgår den lavere syvfoldighed i det Sephirothiske Træ. {TG 2}.

Abd Muslimsk evighed som har begyndelse men ingen ende, i kontrast til azl, en evighed uden begyndelse {BCW 5:76}.

Abdal Muslimsk udtryk for yogi {BCW 2:290}.

Abdi Muslimsk fire-bogstavers Gud {SD 2:602}.

Ab-e-Hayat eller Ab-e-Zendegi (Persisk) [from Persisk ab, Avestan ap, Pahlavi av, vand, renhed, brilliance, ære, lyksalighed, lykke] Livets vand eller udødelighed; det er opfattelsen at Livets Vand er skjult i den nordligste del af jorden i mørket. den som finder og drikker heraf vil blive udødelig. Nogle Persiske allegorier siger, at Alexander den Store søgte forgæves efter det. Det er også blevet sagt at Khezr, profeten, fandt det og at det er på den måde han blev udødelig. Esoterisk repræsenterer det, det universelle selv og livets principielle substans. Det korresponderer til brugen af "vandet" i Mosebogen 1:2. De gamle Iranere mente at den første skabte var Mithra (Mehr), refleksionen af Væren, essensen af lys, i livets vand; så ksbaelsen var syntesen af de to, med navnet Mehrab. Mehrab blev senere det hellige sted for tilbedelse i moskeerne blandt Muslimer. Det er værd at bemærke at de samme bogstaver bruges i ordene Abraham (ABRHM), Bahram (BHRAM), og Brahma (BRHMA).

Livets vand kaldes også Ab-e-Bagha (udødelighedens vand), Ab-e-Heyvan (bevægelses vand), and Ab-e-Khezr (Khezr-vandet). (G. Purucker Glossary)

Abel hebel (Hebraisk) [fra den verbale rod habal at ånde, blæse, at være forfængelig, flygtig] Vejrtrækning, tåge, damp; ved udvidelse, tomhed, frugtesløshed, værdiløs. Den anden søn af Adam og Eva, a "en fårehyrde," blev slået ihjel af sin bror Kain (Første Mosebog 4:8). Ifølge Blavatsky, repræsenterer Kain og Abel den den tredie rodrace eller den "Adskillende Hermafrodit," som skaber den fjerde rod-race eller, Seth-Enos. Abel (Hebel) er den kvindelige modpart til den maskuline Kain, og Adam er det kollektive navn for mand og kvinde. Abel er "den første naturlige kvinde, og udgyder Jomfrublodet," under adskillelsen af kønnene (SD 2:388); "'mordet' er blodsudgydelse, men ikke at tage liv" (SD 2:273n; also 2:127, 134).

Abek er således en generalisering for kvinderne og Kain for mændene, da kønnnene begyndte at blive adskilt under den tredie rod-race men endnu ikke helt var adskilte, før det androgyne menneske blev den nuværende menneskehed med adskilte køn. Et lignende ord, hebel (smerten ved børnefødsel), tilknyttes af nogle videnskabsfolk til Abel. Se også HABEL (G. Purucker Glossary)

Abhâmsi (Sk.) Et mystisk navn blandt de "fire ordener af væren" som er, Guder, Dæmoner, Pitrier og Mennesker. Orientalister forbinder på en eller anden måde navnet med "vandene", men esoterisk filosofi forbinder dets symbolik med Akâsa-de æteriske "vande i rummet", da det er i favnen af "rummet" og i "rummets" syv planer, at de "fire ordener af (lavere) væsner" og de tre højere Spirituelle Ordeners Væsner fødes. (Se The Secret Doctrine I. p. 458, og "Ambhâmsi".) {TG 2}.

Abhâsvaras (Sk.). Devaerne eller Lysets og Lydens "Guder", de højeste af de tre øvre himmelske regioner (planer) i den anden Dhyâna (se denne.) En klasse af guder fire-og-tres i alt, repræsenterende en vis cyklus og et okkult nummer. {TG 2}.

Abhâsvaras (Sanskrit) [fra a nær ved, hen mod + den verbale rod bhas at skinne på, at illuminere] Brillant, skinne; en klasse af 64 devaer eller halv-guder, som repræsenterer en vis cyklus af manifestation og den aktive fase af den revolutionære proces som er sat i gang ved en viljes handling af Brahman, som forbliver transcenderet og emanerer samtidigt verden frem. (G. Purucker Glossary)

Ab Hati (Egyptisk) Den dyriske sjæl, hjerte, eller følelser ifølge F. Lambert's fremstilling af det Egyptiske syvfoldige menneskelige konstitution. {SD 2:633}.

Abhâva (Sk.). Negation, eller ikke-væren for individuelle objekter; den noumenale substans, eller abstrakt objektivitet. {TG 2}.

Abhava (Sanskrit) [fra a ikke + bhava kommende fra den verbale rod bhu at være, blive] Ikke-væren, destruktion, verdens ende. Se også ABHAVA; BHAVA (G. Purucker Glossary)

Abhava (Sanskrit) [fra a ikke + bhava kommende fra den verbale rod bhu at være, blive] Ikke-eksistens. ikke-entitet, negation; tilknyttes i brug til det materielle univers, nominel substans, eller subjektivitet. Abhava er klassificeret som den syvende i Kananda's kategorier, indenfor hans negations system omkring individuelle væsener eller objekter. I Vedanta filosofien, den første af de seks pramanas (betyder erhvervelse af viden), og korresponderer som sådan til den femte pramana, abhava-pratyaksha, ikke-sansning når den tilknyttes til det fysiske, men mere nøjagtigt forståelse af det subjektive eller åndelige væsen.

Den ordinære brug har tilknyttet betydningen af død eller tilintetgørelse til abhava, men kun fordi, at for den materialistiske tanke så kan det som ikke kan tænkes via sanseorganerne ikke have nogen eksistens. Lige som andre filosofiske termer, så har det en dobbelt-betydning: ikke-væren eller ikke-eksistens, når det bruges objektivt; mystisk, er det den eneste sande væren, den åndelige som er ikke-væren for de som ikke accepterer de åndelige domæner i deres liv.

Ifølge Sankaracharya: "Så er de som siger at der er en sådan ting som Abhava på jorden, hverken Srotis (de som forstår Srutis), kendere af Sastraerne, kendere af Sandheden, og ej Saduer. Lyt! både Bhava og Abhava (eksistens og ikke-eksistens) er også Brahma" (Maha-avakyadarpanam, vv. 129-30). Således er Brahman essentielt set kilden eller grundlaget for alt der er: både at blive og være, og ikke-blive eller ikke-væren; og fordi bhava eller abhava eksisterer i universet, så er begge Brahman.

Et mere subtilt, dybdegående filosofisk koncept er tilknytningen af abhava til det ikke-manifesterede -- den tilstand af den kosmiske essens før "bliven" begyndte dets arbejde med differentiering ind i hierarkiske ordner, og derved frembragte bhava. Se også ASAT; BHAVA; SAT (G. Purucker Glossary)

Abhaya (Sk.). "Frygtesløshed"-en søn af Dharma; og også et religiøst pligt liv. Som et adjektivet, "Frygtesløs;" er Abhaya et udtryk angivet for enhver Buddha. {TG 2}.

Abhaya (Sanskrit) [fra a ikke + bhaya frygt fra den verbale rod bhi at frygte] Frygtesløshed, fred, mental sjælefred; en titel tildelt både Shiva og Buddha; en af Dhritarashtra's hundrede sønner; også efter sigende en "søn" af Dharma. (G. Purucker Glossary)

Abhayagiri (Sk.). Lit., "Frygtesløse Bjerg" på Ceylon. Det er et gammelt Vihâra eller Kloster hvor i den velkendte Kinesiske rejsende Fa-hien fandt 5.000 Buddhistiske præster og asketer i år 400 efter vor tidsregning, og en Skole kaldet Abhayagiri Vâsinah, "den Hemmelige Skovs Skole". Denne filosofiske skole blev anset for at være kættersk, fordi asketerne studerede både doktrinerne for de "højere" og de "mindre" fartøjer- eller Mahâyâna og Hinayâna systemerne og Triyâna eller de tre efterfølgende Yoga grader; lige som et bestemt Broderskab gør det nu ovenfor Himalaya. Dette beviser at "Kâtyâyanas disciple" var og er lige så usekteriske som deres ydmyge beundrere Teosofferne er det nu. (Se "Sthâvirâh" School.) Det var den mest mystiske af alle skolerne, og berømt for antallet af Arhater den prodcuerede. The Brotherhood of Abhayagiri kalder sig selv Kâtyâyanas disciple, Gautama Buddha's favorit Chela. Traditionen siger at på grund af snæversynet intolerance og forfølgelse, forlod de Ceylon og rejste ovenfor Himalayaerne, hvor de er forblevet lige siden. {TG 3}.

Abhayagiri (Sanskrit) [fra a ikke + bhaya frygt + giri bjerg, bakke] Det Frygtesløse Bjerg; et bjerg i Sri Lanka. Ifølge Fa-hien, den Kinesiske rejsende fra 400 EVT. så havde Abhayagiri et gammelt buddhistisk kloster med omkring 5000 præster og asketer, hvis studier inkluderede både Mahayana og Hinayana systemerne, så vel som Triyana (tre veje), "de tre på hinanden følgende grader af Yoga.... Traditionen siger at på grund af snæversynet intolerance og forfølgelse, så forlod de Ceylon og gik forbi Himalaya bjergene, hvor har været lige siden" (G. Purucker Glossary)

Abhayagiri-vasinah [fra vas at dvæle, bebo] Dvælere på det Frygtesløse Bjerg; også en forgrening af Katyayana's disciple (3. århundrede FVT). (G. Purucker Glossary)

Abhichara abhicara (Sanskrit) [fra abhi hen imod + den verbale rod car at gå, ofte brugt nedsættende om at handle forkert mod en anden, besværge, fortrylle, besidde] Excorcisme; anvendelse af en besværegelse eller fortryllelse, som regel med ondskabsfulde formål for øje, at forårsage død eller sygdom; mesmeriske kræfter brugt af troldmænd eller hekse i Indien. (G. Purucker Glossary)

Abhidhamma (Pali) [fra abhi hen imod, med intensiveret betydning + dhamma lov, religion, pligt fra den verbale rod dhri at holde fast, bevare, opretholde] Den højeste dhamma eller lov sådan som den er uddybet i den tredie og sidste del af Pali Tipitaka'en (Sanskrit Tripitaka) eller "tre kurve" i de kanoniske bøger i den Sydlige Buddhistiske Skole. (G. Purucker Glossary)

Selve Abhidamma-pitaka, som beskæftiger sig dybdegående med metafysiske temaer, og menes at være den kilde hvor fra Mahayana og Hinayana fik deres fundamentale doktriner fra.

Abhidamma (Sanskrit abhidharma) er defineret af Buddhaghosha som "den højere lov (dharma) som ligger over (abhi) den populære eller almindelige lov." (G. Purucker Glossary)

Abhidharma (Sk.). Tripitakas metafysiske (tredie) del, et meget filosofisk Buddhistisk værk af Kâtyâyana. {TG 3}.

Abhidina (Sanskrit) [fra abhi hen imod + dina flyvning fra den verbale rod di at flyve] En Siddhi'erne (okkulte kræfter) hos en buddha; lige som khechara (himmelvandrer, [på engelsk skywalker; af Morten Nymann], en som har kraften til at projicere sin mayavi-rupa hvorhen han vil i de lavere områder af kosmos), men på et mere storslået niveau. Det er kraften til at transcendere den lavere firfoldigeheds begrænsninger i kosmos og at "flyve" eller nedstige selv-bevidst i universets spirituelle åndelige planer og leve der i med fuld selv-beherskelse, med komplet kontrol over omstændighederne og tiden. En af de mest mystiske og mindst kendte undervisninger indenfor den esoteriske Buddhisme, den er tæt tilknyttet til samma-sambodhi og nirvana. (G. Purucker Glossary)

Abhijit (Sanskrit) [fra abhi hen imod + den verbale rod ji at besejre] Nogle gange Abhijita. Som et navneord, et soma offer, et måne palæ, den principielle stjerne i Lyra konstellationen, et af Vishnu's navne, osv. Som et tillægsord, sejrrig, også refererende til en der er født under konstellationen Abhijit.

Svarende til aghijin-muhurta, den ottende muhurta eller periode, indeholdende 24 minutter før og 24 minutter efter middag -- en lovende periode; Sankaracharya siges at være blevet født på dette tidspunkt. (G. Purucker Glossary)

Abhijñâ (Sk.). Seks fænomenale (eller "overnaturlige") evner som Sâkyamuni Buddha erhvervede i natten hvor han opnåede Buddhaskab. Det er Dhyâna's fjerde grad (den syvende indenfor esoterisk lære) som skal opnås af enhver sand Arhat. I Kina, regner de indviede Buddhistiske asketer med seks sådanne kræfter, men på Ceylon regner de kun med fem. Den første Abhijñâ er Divyachakchus, den øjeblikkelige opfattelse af hvad som helst man vil se; den anden, er Divyasrotra, kraften til at forstå en hvilken som helst lyd, osv., osv. {TG 3}.

Abhijna (Sanskrit) [fra abhi hen imod + den verbale rod jna at vide, have speciel viden om, mestre; cf Pali abhinna] Indre sansning; i Buddhismen er det de seks transcendentale kræfter, evner, eller superviden erhvervet ved opnåelse af buddha-bevidsthed. Gautama Buddha siges at have erhvervet sig de seks abhijna'er den nat han opnåede oplysthed. Generelt nummereres de som 1) divyachakshus (guddommeligt øje) øjeblikkelig sansning af hvad man ønsker at se; 2) divyasrotra (guddommeligt øre) øjeblikkelig forståelse af alle lyde på ethvert plan; 3) riddhisakshatkriya, kraften som giver mulighed for synliggørelse via viljen, intuitiv sansning; 4) purvanivasajnana (kraft til at kende tidligere livsformer) kaldes også purvanivasanu-smritijnana (ihukommelse af tidligere tilværelser); og 5) parachittajnana (viden om andres tanker) forståelse af deres bevidstheder og hjerter.

I Kina er en sjette listet som asravakshaya (kilde-mesterskab, smerte ødelæggelse), ødelæggelse af al uvidenhed og indgåen i en strøm af overnaturlig viden. Mens disse aghijnas kan erhverves i forbindelse med åndelige fremskridt, so rynkede Buddha øjenbrynene over ethvert forsøg på at udvikle dem; og hvis de skulle blive aktive, så bør man søge at undgå enhver form for fremvisning af sådanne ekstranormale kræfter. (G. Purucker Glossary)

Abhimana (Sanskrit) [fra abhi hen imod + den varbale rod man at tænke] Tænkning på en selv; stolthed, arrogance, derfor selvbedrag. Begærlighed som manifesterer sig i havesyge, som frembringer længsel efter det der tænkes på, som i sin virkning tilskynder til indbildskhed. I Sankhya filosofien, er det en storladen eller egoistisk opfattelse af sig selv (og derfor ofte fejlagtig). Den kommer til aktivitet i den menneskelige konstitution, når den vækkes af Kama's fremdrifts eller impuls-energien. Ahamkara, den menneskelige ego-funktion, er abhimana's primære motivator. (G. Purucker Glossary)

Abhimânim (Sk.). Navnet på Agni (ild) "Brahmâ's ældste søn", med andre ord, det første element eller Kraft produceret i universet ved dets evolution (det kreative begærs ild). Med sin kone Swâhâ, havde Abhimânim tre sønner (ilde) Pâvaka, Pavamâna og Suchi, og disse fik "fem-og-fyrre sønner, som, sammen med Brahmâ's oprindelige søn og hans tre efterkommere, udgør de ni-og-fyrre ilde" indenfor Okkultisme. {TG 3}.

Abhimanim Abhimani (Sanskrit) [fra abhi hen imod + den varbale rod man at tænke, at reflektere på] Længes efter, tænke på; navnet på en Agni, ældste søn af Brahma. Sammen med Svaha, fik Abhimanin tre sønner med uforlignelig dygtighed: Pavaka, Pavamana, og Suchi, personificeringen af de tre flammer som producerede vores jord og menneskeheden (VP 1:10). Abhimanin, hans tre sønner, og deres 45 sønner udgør de mystiske 49 flammer i Puranaerne og teosofien. Som den ældste søn af Brahma, så repræsenterer Abhimanin dem kosmiske Logos, den første producerede kraft i universet og dets evolution, den kosmiske kreative ild. Hans tre sønner, står for tre forskellige aspekter af Agni (ild) ifølge Vayu-Puranaen: Pavaka is den elektriske ild, Pavamana the ild produceret ved friktion, og Suchi den solare ild. Hvis de fortolkes på de kosmiske og menneskelige planer, så er disse tre flammer er "Ånd, Sjæl, og Krop, de tre store Rod grupper, med deres fire ekstra inddelinger" (SD 2:247). De siges at være forbandet af den hellige Vasishtha så de bliver født igen og igen. (cf BP 4:24,4; SD 2:247-8).

"Enhver flamme har en bestemt funktion og betydning i de fysiske og åndelige verdener. Den har yderligere i sin essentielle natur en korresponderende relation til en af de menneskelige psykiske evner, bortset fra dets klart bestemte kemiske og fysiske styrker, når den kommer i kontakt med det adskilte jordiske stof. (SD 1:521).

Abhimanyu (Sk.). En af Arjuna's sønner. Han dræbte Lakshmana, i det store slag i Mahâbhârata på dets anden dag, men blev selv dræbt på den trettende. {TG 3}.

Abhimanyu (Sanskrit) [fra abhi hen imod + den verbale rod man at tænke] Søn af Arjuna og Krishna's søster Subhadra. I den mystiske fortolkning af Bhagavad-Gita, så repræsenterer Abhimanyu høj-bevidsthed, lige som dhyana (meditation). Abhimanyu slog Duryodhana's søn Lakshmana ihjel på den anden dag under det store slag på sletten Kurukshetra, mens han selv blev slået ihjel på den trettende dag. Mahabharata'en fortæller om Abhimanyu's tidligere fødsel som Varchas, søn af Chandra, og aftalen med Chandra med devaerne om at sørge for at hans søn skulle fødes som søn af Arjuna for at bekæmpe de "ondskabsfulde mennesker." Chandra satte den betingelse, at Abhimanyu skulle slås ihjel af fjenden så han vendte tilbage til ham i hans sekstende år. (G. Purucker Glossary)

Abhinivesa (Sanskrit) [fra abhi hen imod + ni ned + den verbale rod vis at gå ind i] At gå totalt ind i; ansøgning, fordybethed, hengivelse, ihærdighed, beslutsomhed for at påvirke et formål eller at opnå et objekt. Når det bruges med manas (tænkeevnen) og atman (selvet) i Bhagavad-Gita, så betyder det at hengive sin opmærksomhed på.

Indenfor Sankhya og Yoga systemer, så er abhinivesa eller ihærdighed i livet den sidste af de fem hindringer (klessa). W. Q. Judge definerer det som "værdiløs terror som medfører død" -- hvilket er en tilladelig udvidelse af betydningen (WG 1).

Abhinna. Se ABHIJNA (G. Purucker Glossary)

Abhrayanti (Sanskrit) [fra abhra sky] Skabelse af skyer, at bringe regn; en af de syv Krittikas (Pleiades). (G. Purucker Glossary)

Abhûtarajasas (Sk.). en klasse af guder eller Devaer, i den femte Manvantaras periode. {TG. 3}

Abhutarajas (Sanskrit) [fra a ikke + den varbale rod bhu at blive født, produceret + rajas lidenskab] De som ikke produceres eller fødes med kvaliteten lidenskab; en klasse af 14 guder eller guddommeligheder tilhørende den "femte manvantara," den femte Manu som var Raivata (cf VP 3:1). Abhutarajas'erne er et hierarki af guddommelige væsener, lige som kumaraerne og manasaputra'erne, som er passeret igennem de materielle verdener i tidligere evolutionære perioder. Hvor de har hævet sig over alle lidenskabelige tiltrækninger i de lavere sfærer, disse tre klasser af guddomme anses for at være frie fra lidenskaber -- i betydningen at lide passivt, en af lidenskabernes oprindelige bibetydninger. Disse guddomme er mestre i sig selv, ikke passive emner.

I den teosofiske model med runder og racer, der refererer den femte manvantara i Purana'erne til den første halvdel af den nedadgående bue i tredie runde i vores nuværende planetariske kæde, og den femte manu, Raivata, til rod-manu'en i denne tredie runde; yderligere passagen af livsstrømmene i hver runde for alle kloder i den planetariske kæde -- dvs. fra klode A til klode G -- består af to "manvantara'er," og således er det, at den første halvdel eller nedadgående bue i den tredie runde er den femte af disse manvantara'er. Yderligere, lige som i den tredie rod-race på denne klode i vores nuværende fjerde runde, der inkarnerede manasaputra'erne i den dengang relativt sanseløse intellektuelle menneskehed for at vække dets selv-bevidste tænkeevne, og således handlede på deres egen måde og på deres eget plan abhutarajas'erne. I den nedadgående bue i den tredie runde spillede de den samme rolle, selv om det var på en mere diffus og mindre aktiv måde, end de senere gjorde i den tidlige del af den tredie rod-race i den fjerde runde på denne klode, da de menneskelige vehikler var evolutionært set klare til mere intensive inkarnationer. (G. Purucker Glossary)

Abhyasana See ABHYASA-YOGA (G. Purucker Glossary)

Abhyasa-yoga (Sanskrit) [fra abhi hen imod + den verbale rod as at være, eksistere + yoga forening fra den verbale rod yuj at forene, forbundethed] Sommetider fejlagtigt abhyasana. Gentagen praksis og udførelse af yoga, meditation, eller ihukommelse; bevidsthedens anstrengelse for at opnå en umodificeret tilstand af sjælefred og stilhed. En af de otte discipliner eller nødvendigheder i yoga: vedholdende koncentreret opmærksomhed. Når den udføres sammen med fysiske stillinger, så er det en form for hatha yoga, og hvis den praktiseres uden den spirituelle træning indenfor Raja Yoga, så har den sine farer. Som et system med mental koncetration rettet til upersonlig, og altruistiske formål, så er det godgørende. Krishna (BG 12:9-10) påpeger at abhyasa-yoga ikke er brugbar træning for et liv, men hvis den udføres for den Højestes skyld, så efterlader den sikkert hjælpsomme impulser i sjælen, som vil hjælpe den videre i fremtidige inkarnationer og ultimativt lede den til forening (yoga) med det guddommelige. (G. Purucker Glossary)

Abib (Heb.). Den første hellige Jødiske måned, begynder i Marts; kaldes også Nisan. {TG. 3}

Abib 'abib (Hebraisk) [fra den verbale rod abab at være frisk, grøn; at blomstre, at bære frugt] Øre eller knop (hos et frø); den første måned i det hellige Hebraiske år, svarende til Marts-April og begyndelsen af den nye måne. Hodesh ha-'abib var "måneden for det grønne frø"; senere, efter eksilet, som blev den kaldt Nisan hvor under forårsjævndøgnet blev fejret. (G. Purucker Glossary)

Abiegnus Mons (Lat.). Et mystisk navn, hvor fra Rosenkreuzer dokumenter, lige som fra et bestemt bjerg, ofte opleves at blive udgivet- "Monte Abiegno". Der er en forbindelse med Mount Meru, og andre hellige bjerge. [w.w.w.] {TG. 3}

Abiegnus Mons (Latin) [fra abies gran-træ, et bogstav indskrevet på en trætavle + mons bjerg] Træbevosket bjerg; ifølge Wynn Westcott, et mystisk navn "hvor fra, som fra et bestemt bjerg, Rosencreuzer dokumenter ofte fremstilles -- 'Monte Abiegno.' Der er en forbindelse til Meru bjerget, og andre hellige bakker" (G. Purucker Glossary)

Abif, Hiram Se HIRAM ABIF (G. Purucker Glossary)

Ab-i-hayat (Pers.). Udødelighedens vand. Formodet at give evig ungdom og evigt liv til ham som drikker der af. {TG. 3}

Ab-i-hayat em>See AB-E-HAYAT (G. Purucker Glossary)

Abir 'abir, 'abbir (Hebraisk) [fra den varbale rod `abar at være stærk] Som et tillægsord, slidstærk, stærk; som navneord, beskytter, helt. Af samme natur som kabbir (cf kabiri, kabeiroi) og geber (cf gibborim), som alle generelt set betyder magt, mægtighed, styrke, selv om hver har deres adskilte bibetydninger.

Også, vinge eller vingespids, antydende flyvning eller højtflyende.

Abiri (Gr.) Se Kabiri, skrives også Kabeiri, de Mægtige Væsner, Zedecs den retfærdiges himmelske sønner, en gruppe guddomme tilbedt hos Fønikerne: de synes at være identiske med Titanerne, Corybanterne, Cureterne, Telchinerne og Virgil's Dii Magni [w.w.w.] {TG. 3}

Abjayoni (Sanskrit) [fra abja lotus fra ap vand + den varbale rod jan at blive født, produceret + yoni livmoder, vandløb, kilde] Lotus-født; omtalt i forbindelse med Brahma, som siges at have fremkommet i tidernes morgen fra en lotus, der voksede frem fra Vishnu's navle. (G. Purucker Glossary)

Ablanathanalba (Gn.). Et udtryk magen til "Abracadabra". Det siges af C. W. King at have betydet "eder er en fader for os"; der læses som det samme forfra og bagfra og blev brugt som en besværgelse i Egypten. (Se "Abracadabra".) {TG. 4}

Ablanathanalba (Græsk) Brugt som en magisk besværgelse under det senere Romerske Imperium, da Gnosticismen blomstrede i de fleste større befolkede steder, så som Alexandria. I Græske bogstaver er det et palindrom. Se also ABRACADABRA. (G. Purucker Glossary)

Abort Destruktionen af fosteret i uterus. De forhold, som det involverer er mere vitale og vidtgående end det generelt antages. Blavatsky, der klassificerer abort som uretfærdigt mord, siger: "alligevel er det ikke fra lovens synspunkt, eller fra et standpunkt draget fra en eller anden ortodoks isme, at den advarende stemme sendes ud imod de umoralske og farlige praktiseringer, men snarere indenfor okkult filosofi hvor de katastrofale fysiologiske og psykologiske konsekvenser kan ses...For sandelig, selv når den er succesfuld og moderen ikke dør ved det, så forkorter det hendes liv på jorden blot for at forlænge det med triste procenter i Kamaloka, den mellemliggende sfære mellem jorden og resten,... et nødvendigt opholdssted i evolutionen for graden af liv. Den begåede forbrydelse ligger præcis i det villede og den syndige destruktion af liv, og indbryden i naturens virkemåde, og derfor -- med Karma -- for moderen og det fremtidige menneske, som ønsker at være. Synden anses ikke for ar være af religiøs karakter hos teosofferne,...Men abort er en forbrydelse mod naturen" (BCW 5:107-8).

Abracadabra (Gn.). Dette symbolske ord optræder først i den medicinske afhandling på vers af Samonicus, som florerede i Kejser Septimus Seveus regeringstid. Godfrey Higgins siger, at det er fra Abra eller Abar "Gud", på Keltisk, og cad "hellig"; det blev brugt som en besværgelse, og indgraveret på Kameas som en amulet. [w.w.w.]
Godfrey Higgins havde næsten ret, da ordet "Abracadabra" er en senere forvrængning af det hellige Gnostiske udtryk "Abrasax", det sidstnævnte er selv en stadig tidligere forvrængning af det hellige og gamle Koptiske eller Egyptiske ord: en magisk formel som i dets symbolik betød "Skad mig ikke", og adresserede guddommen i dens hieroglyffer som "Fader". Det var generelt tilknyttet til en amulet eller en besværgelse og båret som en Tat (se denne.), på brystet under klæderne. {TG 4}.

Abracadabra [muligvis fra Kelterne abra eller abar gud + cad hellig; Blavatsky siger i en udlægning af det Gnostiske Abrasax eller Abraxas, en korruption af en Koptisk eller Egyptisk magisk besværgelse med betydningen "skad mig ikke"]

Mystisk ord brugt som en besværgelse af Basilidernes Gnostiske Skole. Den Gnostiske læge Serenus Sammonicus (2.-3. århundrede) foreskrev det som et remedie mod agues [feber som Malaria; MOS] og feber. På amuletter er ordet ofte indskrevet i en triangel med spidsen nedad, begyndende med alle elleve bogstaver, hvorunder er de første ti, og så videre ned til ét enkelt bogstav ved spidsen. Kraften ved enhver besværgelse ligger ikke i ordet selv, men i den hemmelige videnskab, der forbinder lyde og symboler med kræfter i naturen, som de korresponderer med. Se også ABLANATHANALBA (G. Purucker Glossary)

Abraham (Hebraisk) [fra 'ab fader, forfader + den verbale rod raham at hobe sammen, bringe sammen] Traditionelt grundlæggeren af de Hebraiske og Syd-Arabiske folk hvis oprindelige navn var Abram. "Eders navn skal heller ikke mere være abram, men eders navn skal være Abraham; for jeg har gjort dig til en fader af mange nationer" (Første Mosebog 17:5). Blavatsky fastholder at Abraham "tilhører den universelle mytologi. Her er mest sandsynlig en af de utallige aliaser tilhørende Zeruan (Saturn), kongen fra den gyldne tidsalder, som kaldes den gamle mand (tidens symbol)" (IU 2:216). Sådanne figurer beskrives på forskellige måder: som historiske skikkelser, som mytiske, som ledere over himmelske og jordiske kræfter, der skal fortolkes astronomisk og kosmisk. (G. Purucker Glossary)

Abrayanti Se ABHRAYANTI (G. Purucker Glossary)

Abraxas, Abrasax (Gn.) Mystiske ord, som er blevet sporet så langt tilbage som Basilides, Pythagoræren, fra Alexandria, 90 Evt. Han brugte Abraxas som titlen på Guddommelighed, den højeste af Syv, og som havende 365 egenskaber. I den Græske nummerering, a. 1, b. 2, r. 100, a. 1, x. 60, a. 1, s. 200 = 365 dage i året, solåret, en cyklus med guddommelig handling. Forfatteren til Gnostikkerne C. W. King anser ordet for at være lig med det Hebraiske Shemhamphorasch, et helligt ord, Guds udvidede navn. En Abraxas Ædelsten viser normalt et menneskes krop med som en hanes hovede, en arm med et skjold, den anden med en pisk. [ w.w.w.]

Abraxas er modstykket til Hinduistiske Abhimânim (q.v.) og Brahmâ i kombination. Det er disse sammensatte og mystiske kvaliteter som forårsagede Oliver, den store Frimurer autoritet, til at forbinde Abraxas navn med Abraham. Dette var uberettiget; Abraxas egenskaber og attributter, som er 365 i antal, burde have vist ham at guddommen var forbundet med Solen og årets solare inddeling - nej, at Abraxas er anti-betegnelsen, og Solen, betegnelsen. {TG 4}.

Abraxas, Abrasax (Gnostisk) Mystisk begreb brugt af Gnostikkerne for at indikere den højeste eksistens i vores kosmiske hierarki eller dets manifestation i mennesket som de kaldte Kristus. Abrasas har værdien 365, baseret på numeriske tilsvarenheder i det Græske alfabet. Fordi 365 repræsenterer vores planet cykliske drejning omkring vores sol en enkelt gang, så mente de at Abraxas på mystisk vis indeholdt det fulde antal af familier og eksistenser som udgjorde hierarkiet. Disse eksistenser modtog fra deres øverstes illuminator, Abraxas, strømmene af liv og inspiration til at styre deres eksistens. Således, så er Abraxas på sin vis den kosmiske Oversjæl, den kreative Tredie Logos, Brahma. De Basilideanske Gnostikere lærte, at fra denne højeste Gud blev tænkeevnen skabt. Abraxas blev også identificeret med den Hebraiske 'Adonai, den Egyptiske Horus, og den hinuistiske Prajapati.

Gnostiske amuletter kendt som Abraxas klenodier fremstillede guden som en pantheos (al-gud), med et hoved som en hane, en solens herold, der repræsenterede forudseenhed og årvågenhed; et menneske klædt i rustning, antydende en magtens vogter; ben med form af hellige asp'er. I hans højre hånd er der en svøbe, emblem på autoritet; på hans højre arm et skjold indskrevet med et magtord. Denne pantheos er uværgelig indskrevet med hans rigtige navn IAO og hans udtryk Abraxas og Sabaoth, som ofte akkompagneres med invokationer så som SEMES EILAM, den evige sol (Gnostikere og Deres Efterladensjaber 246), som Blavatsky sætter lig med Qabbalisternes "den centrale spirituelle sol" (SD 2:214). Selv om ordene SEMES EILAM ABRASAX er skrevet på Græsk, så er de muligvis af Semitisk oprindelse: shemesh sol; `olam hemmelig, okkult, skjult, evighed, verden; Abrasax Abraxas. Derfor kan frasen i kombination udtrykkes som "den evige sol Abraxax." (G. Purucker Glossary)

Abred, Cylch yr Abred (Walisisk) Inchoation [ refererende til en snarlig forekommende hændelse; MOS]; cyklussen for inchoation. Den laveste af tre eksistens cykler indenfor Druidismen, inkluderer det menneskelige rige og muligvis det dyriske og plantemæssige: "Abred's Cyklus hvor alle er legemlige og døde eksistenser" (Bard p. ?). Abred har fire stadier: Annwn, Obryn, Cydfil, and Dyndeb. Hawl yr ail (den anden eksamination) siger:

Q. Hvornår fortsatte De? og hvad er Deres begyndelse?
A. Jeg kom fra den Store Verden, og har min begyndelse i Annwn.
Q. Hvor er De nu? og hvordan kom De der til hvor De er nu?
A. Jeg er i den Lille Verden, hvorhen jeg kom, havende gennemrejst Abred's cirkel, og nu er jeg et menneske ved dets slutning og ekstreme begrænsning.
Q. Hvad var De før De blev et menneske i Abred's cirkel?
A. Jeg var i Annwn, det som var den mindste mulige form for liv, og det nærmeste på den absolutte død, og jeg kom i enhver form, og enhver form der var i stand til en krop og liv, hen til tilstande for et menneske i Abred, hvor mit helbred var alvorligt og smertefuldt gennem tidernes tider, siden jeg gik bort fra Annwn fra de døde,...
Q. Igennem hvor mange former kom De?...
A. Gennem enhver form, der var i stand til liv, i vand, på jorden, og i luften. (Bard 227). (G. Purucker Glossary)

Absoluthed Når det baseres på det UNIVERSELLE PRINCIP, betegner det et abstrakt navneord, som er mere korrekt og logisk end at tillægge adjektivet "absolut" til det som hverken har attributter ej heller begrænsninger, ej heller kan DET have nogen. {TG 4}.

Absolutte [fra Latin ab borte + solvere at løsne, opløse] Befriet, forløst, frikendt; parallelt til Sanskrit moksha, mukti (frigøre, forløse), også den Buddhistiske Nirvana (pustet ud), alle tre udtryk betegner en som har opnået frihed fra den materielle cyklus eksistens.

Absolut, i Europæisk filosofi, bruges noget løst for ubetinget eller bundløs uendelighed. På den anden side anser Sir W. Hamilton (Disc 13n) det Absolutte som værende "diametralt i modsætning til,... selvmodsigende til Uendelighed," hvilket er korrekt fra både et etymologisk standpunkt og abstrakt filosofi. Blavatsky bruger udtrykket på begge måder: nogle gange sættes det lig med Uendelighed, andre gange med den første årsag eller det ene guddommelige substans-princip.

Strengt taget, er det absolutte et relativt udtryk. Det er det filosofiske Ene [ eller kosmiske "oprindelige"; MS], men ikke det mystiske nul eller uendelighed. En absolut eller kosmisk befriet er ikke Det (endelighed), for endelighed har ingen attributter: det er hverken absolut eller ikke-absolut, bevidst eller ikke-bevidst, fordi alle attributter og kvaliteter tilhører manifesterede og derfor endelige væsener og ting (cf FSO 89-90). De bundløse eller uendelige, hvor i der eksisterer utallige absolutter, inkluderer kenderen, det kendte, og erkendelse, og er alle stof og ånd, subjekt og objekt; alle egoer og ikke-egoer er inkluderet i det.

Fra nul emanerer et utal af den kosmiske Ene eller Monader. Enhver absolut er ikke kun en hierak i sit eget hierarki, den Ene fra hvilken alle efterfølgende adskiltheder udgår, men er også den kosmiske jivanmukta, en forløst monade frigjort fra påvirkningen fra de lavere planer. Enhver monade på tærsklen til paranirvana genoptager sin oprindelige essens og bliver forenet med de absolutte fra sit eget hierarki endnu en gang. Det absolutte er således målet for evolutionen så vel som kilden, det højeste guddommelige eller Stille Iagttager af medfølelsens hierarki, som udgør den lyse side af et univers eller et kosmiske hierarki. (G. Purucker Glossary)

Absoluter Geist (Tysk) Absolut ånd; brugt af Euduard von Harmann i hans Philosophy of the Unconscious for significere det kosmiske hierarki eller stammende fra et hierarki Se også ABSOLUT. (G. Purucker Glossary)

Absolution [fra Latin ab væk + solvere at sætte fri, løsne, opløse] Forløsning; i Kristen brug, hovedsagelig Romersk Katolsk, eftergivelse af synder, en præsts frisættelse af en person fra skyldfølelse, sanktionerne for skyldfølelse, guddommelige straf, eller kirkens fordømmelse.

På Græsk, betød (synds)forladelse opløsningen af, med hensigten at disciplene og de forsamlede troende sammen var i stand til at etablere en ændring i synderens hjerte så han ikke ville synde mere (Jakobsbrevet 5:16), ikke en forladelse af den karmiske gæld som afventer. Yderligere, så var formlen, som blev brugt i over tusinde år "Må Kristus forlade dig dine synder," erstattet af "Jeg forlader dig dine synder." Mens en præst åbenlyst kan forlade et menneske dets synder, som er pålagt af hans kirke, så kan han ikke forlade nogen de naturlige konsekvenser af hans handlinger; alligevel har de Kristne knyttet stor vigtighed til døds-leje syndsforladelse givet af en præst. Sådan en døds-leje anger havde sin oprindelse i den sandhed, at den døende persons sidste tanker farver hans efter-døden oplevelser, og endda hans næste inkarnation. Men selv om sympatisører og personer med store evner kan hjælpe med deres råd og eksempel, så kan de ikke tilsidesætte naturens love. Sand syndsforladelse må ske ved frigørelse fra fejl og ulovligheder, ikke ved at undslippe retfærdighed eller karma.

Syndsforladelse gengiver en mystisk betydning for Sanskrit ordet moksha og mukti. Når hele ens væsen er blevet løftet opad og indad til en mere eller mindre perfekt forening med guden indeni, så forløses man, og forlades man, eller frigøres man fra den lavere naturs forviklinger, med den betydning, at man er forladt eller har frigjort sig. Se også ABSOLUTE. (G. Purucker Glossary)

Ab-Soo (Kald.). Det mystiske navn for Rum, med betydningen Ab "Faderens" bolig, eller lederen af kilden til Videns Vandene. Overleveringen for sidstnævnte er skjult i det usynlige rum eller akasiske regioner. {TG 4}.

Ab Soo. Se APSU {TG 4}. (G. Purucker Glossary)

Absorption [fra Latin absorbere at suge op, sluge] Ifølge The Secret Doctrine, vil reabsorberingen af alle manifestationer ved den Store Nats eller mahapralayaens komme, "når Pralayaen har reduceret ikke materielle og psykiske kroppe -- Fortidige, Nutidige, og endda Fremtidige Menneskeheder, så vel som alle ting, være ét og det samme. Alting vil have gen-indtrådt i det Store Åndedrag" (1:265-6).

Ligeledes genindtrædelsen af mennesket ind i det guddommelige, af personligheden ind i individualiteten, opnået i øjeblikke af samadhi selv under den indviedes liv på jorden; også indtrædelsen af individet ind i den nirvaniske tilstand. (G. Purucker Glossary)

Abyss [fra Græsk a ikke + byssos, bythos dyb, dybde] Bundløs, uudgrundeligt; kaos, rum, det vandige dyb som bliver feltet for manifestation eller kosmos -- et koncept der findes i alle mytologier. Hos Sumererne, Akkadierne, og Babylonerne gav det store Dyb fødsel til Ea, den Al-viise, uerkendelige uendelige guddom, mens det kvindelige princip, Tiamat, i den Kaldæiske kosmologi er legemliggørelsen af kaos. Dybet eller kaos var den kosmiske visdom bolig. Den Egyptiske kosmologi taler om Nut som det himmelske dyb, mens Skandinavisk kosmologi taler om Ginnungagap (afgrunden for Ginns afkom), det uendelige tomrum eller illusionens dyb (SD 1:367).

Acacia (Gr.). Uskyldighed; og også en plante brugt indenfor Frimureriet som et symbol på indvielse, udødelig, og renhed; træet udgjorde Hebrærernes hellige Shittim træ. [w.w.w.] {TG 4}.

Acacia akakia (Greek) [fra a ikke + kakia, kakos ondt] Uskyldig, harmløshed; ekvivalent med Sanskrit ordet ahimsa.

En bælgplante bærende hvide eller gule blomster, findes i varmere regioner på kloden. Indenfor Frimureri, har acacia en tredobbelt symbolik: 1) sjælens udødelighed, efterhånden som planten løbende fornyer sig selv, 2) uskyld, renhed, integritet og 3) indvielse eller fødsel ind i et "nyt" liv. Acacia seyal'en er den busk, der menes at være shittah-træet (Esajas 41:19), der leverede shittim-træet til Pagtens ark og til Tabernaklet. (G. Purucker Glossary)

Acaitanya Se ACHAITANYA (G. Purucker Glossary)

Acala Se ACHALA (G. Purucker Glossary)

Acara Se ACHARA (G. Purucker Glossary)

Acarya Se ACHARYA (G. Purucker Glossary)

Accad(ia), Accadiere Se AKKADIERE (G. Purucker Glossary)

Loven om Acceleration Se LOVEN OM INERTI OG ACCELERATION (G. Purucker Glossary)

Ulykkesofrenes, dødsulykker {SD 2:303; BCW 6:107, 4:189; FSO 549-50, 570, 576}.

Acervulus Cerebri Hjerne-sand; bittesmå partikler af gulligt, semi-transparent, hård, brilliant substans fundet i pineal kirtlen i den menneskelige hjerne. Dens ekstraordinære fravær forekommer i medfødte idioter, hos små børn, og i seniles alderdom. Fysiologerne rapporterer at dette sand består af alkaliske fosfater og karbonater og noget dyrisk stof, men de er ikke i stand til at gøre rede for dets tilstedeværelse eller formål. Sandheden om, at dette hjerne-sand er af mineralsk snarere end af benagtig karakter er i overensstemmelse med den okkulte historie om det førhen ydre, aktive tredie øje hos den tidlige menneskehed. De gamle vidste at, ved den racemæssige evolutionære nedstigning ned i fast stof, blev dette åndelige øje, gradvist svækket og forstenet, trukket tilbage ind i den udviklende hjerne efter at dens forløb var færdig udført. (SD 2:294&n). Pineal kirtlen er det åndeliges hovedorgan i den nuværende menneskelige hjerne, dette mysteriøse sand er resultatet af mental elektricitets arbejde på omgivende stof. Det er baseret på den gamle ide at hvert stofligt atom kun er en fast masse af krystalliseret ånd eller akasa, den universellesjæl.
Se også PINEAL KIRTLEN. (G. Purucker Glossary)

Acetana Se ACHETANA (G. Purucker Glossary)

Achad Se 'ECHAD (G. Purucker Glossary)

Achaitanya Acaitanya (Sanskrit) [fra a ikke + den verbale rod cit at være bevidst om, forstå] Intelligensens og bevidsthedens tomrum, mangel på åndelighed. Et gammelt Sanskrit vers siger: Achaitanyan noa vidyate, Sarvan sarvatra sarvada ("Et væsen uden intelligens eller bevidsthed findes ikke. Alt er overalt til enhver tid"). (G. Purucker Glossary)

Achala acala (Sanskrit) [Fra a ikke + den verbale rod cal at blive bevæget, berørt] Ubevægelig, ikke i bevægelse. Som et maskulint navneord, et bjerg, klippe; også tallet syv. Som et passende navneord, en betegnelse for Siva. Som et feminint navneord, jorden; også en af de ti stadier eller grader hos en bodhisattva på hans vej hen mod buddhaskab. Brugt i Bhagavad-Gita (2:24) til at beskrive selvet i modsætning til ikke-selvet: "Han er evig, alle-stedsnærværende, uforanderlig og ubevægelig (achala)."

Også en helte vognstyrer på Kuruernes side, som blev dræbt af Arjuna. (G. Purucker Glossary)

Achamôth (Gn.) Navnet på den anden, den inferiøre Sophia.

Esoterisk og hos Gnostiskerne, var den ældre Sophia Helligånden (kvindelig Helligånd) eller det Ukendtes Sakti, og den Guddommelige Ånd; mens Sophia Achamôth blot er personificeringen af det kvindelige aspekt af naturens kreative maskuline Kraft; også det Astrale Lys. {TG. 5}
Se SOPHIA ACHAMOTH (G. Purucker Glossary)

Achar (Heb.). Guderne, som Jehovah (ifølge Jøderne) er Guden over. {TG. 5}

Âchâra (Sk.). Personlige og sociale (religiøse) forpligtigelser. {TG. 5}

Achara acara (Sanskrit) [Fra a hen mod + den verbale rod car at nærme sig, fortsætte, opføre sig ordentlig] Tradition, adfærd, praktisering; også en etableret regel for god opførsel, en forskrift, osv., der ofte anvendes i form af navne i bøger, der beskæftiger sig med forståelse og anvendelse af moralske forskrifter. (G. Purucker Glossary)

Âchârya (Sk.). Åndelig lærer, Guru; som Sankar-âchârya,bogst. , en "etik lærer". Et navn generelt givet til Indviede, osv., og betyder "Mester". {TG. 5}

Acharya acarya (Sanskrit) [Fra a hen mod + den verbale rod car at forsætte, praktisere, opføre sig] En som fortsætter eller praktiserer; en lærer, instruktør eller guide. Som regel tillagt en åndelig lærer eller guru, så som Sankaracharya. (G. Purucker Glossary)

Achath. Se 'AHATH (G. Purucker Glossary)

Achath (Heb.). Den ene, den første, feminine,; achad er maskulin. Et Talmudisk ord tillagt Jehovah. Det er værd at notere at Sanskrit udtrykket ak betyder en, ekata er "enhed", Brahmâ kaldet ák, eller eka, den ene, den første, der fra det hebraiske ord og anvendelse. {TG. 5}

Achath-Ruach Elohim-Chiim. Se 'AHATH-RUAH-'ELOHIM-HAYYIM (G. Purucker Glossary)

Acher (Heb.). Apostlen Paul's Talmudiske navn. Talmud fremlægger historien af de fire Tanaim, som gik ind i Garden of Delight, dvs., kom for at blive indviet; Ben Asai, som så og tabte hans syn; Ben Zoma, som så og tabte sin fornuft; Acher, som foretog plyndringer i haven og fejlede; og Rabbi Akiba, som alene havde succes. Kabalisterne siger at Acher er Paul. {TG. 5}

Acher 'aher (Hebraisk) [fra ahar at blive tilbage, bie, følge efter] Følgende; en anden, en fremmed. I en allegori i Talmud (Hag 14 b), en af fire tanna'im (lærere) som indtrådte i Frydens Have, dvs., at søge indvielse ind i den hellige videnskab. Hans sande navn var 'Elisha' ben 'Abuyah. En berømt Talmudisk akademiker før han "fejlede" indvielsen blev han en frafalden og blev kaldt Aher (fremmed). Af de fire der indtrådte, så Ben Asai -- og døde; Ben Zoma så og tabte sin forstand; Aher hærgede beplatningen; og Aqiba, som indtrådte med fred, gik med fred (Kab 67-8). (G. Purucker Glossary)

Acheron (Gr.). En af Hades floder i Græsk mytologi. {TG. 5}

Acheron (Græsk) [muligvis fra achos lidelse, smerte; Etrusisk Acceruns] Fortvivlelsens Flod, en af de fem floder, der omgav Hades. De andre var Cocytus (klagens flod), Styx (den hadefulde), Pyriphlegethon (the fyrrige), and Lethe (glemsomhedens). (G. Purucker Glossary)

I senere traditioner, en søn af solen (Helios) og Demeter som forsynede titanerne med drikke da de kæmpede imod Zeus, og derfor blev transformeret om til en flod i underverdenen. Disse floder har reference til universets cirkulation, og i denne forbindelse havde de gamle Grækere og Romere visse mystiske riter der relaterede til "guddommeliggørelsen" af sjæle efter døden og deres passage ind i andre sfærer. (G. Purucker Glossary)

Achetana acetana (Sanskrit) [fra a ikke + den verbale rod cit at være bevidst om, forstå] Uden bevidsthed, livløs, følelsesløs. Se også ACHAITANYA (G. Purucker Glossary)

Achidrupa, acidrupa (Sanskrit) [fra a ikke + cit intelligens + rupa form, krop] En form eller krop ude en intelligens; negationen eller det modsatte af chidrupa, ren intelligens og bevidsthed, som tillægges hierarkiet eller det øverste væsen i hierarkiet. Achidrupa betegner enhver enhed eller ting der endnu ikke er selvstændig bevidst bekendt med chit'ten (intelligensen) indeni sig selv, dvs. uden en atman eller et bevidst selv. Derfor kunne achidrupa betyde de materielle sfærer, eller endda intelligenser, som er meget inferiøre i forhold til chidrupa. Som i de fleste Orientalske filosofiske udtryk, skifter meningen i forbindelse med rammerne af tankerne, hvori det anvendes. (G. Purucker Glossary)

Achit (Sk.). Absolut ikke-intelligens; da Chit- i kontrast-er absolut intelligens. {TG. 5}

Achit, acit (Sanskrit) [fra a ikke + den varbale rod cit at opfatte, forstå] Manglende sanseevne, tankeløs; brugt som et navneord og tillagt til kosmos, absolut ikke-intelligens i kontrast til chit, absolut intelligens. I de teosofiske skriverier, står achit som regel for det uintelligente, materielle, eller vehikel-mæssige side af naturen. (G. Purucker Glossary)

Achod, Se 'EHAD (G. Purucker Glossary)

Achthna, acthna (Sanskrit?) En usynlig underjordisk ild, der sommetider forårsager vulkaniske udbrud, et "element i Vasuki den 'store slanges' liv, som ifølge Hindu mytologien omkranser verdenen, og ved hvis bevægelser jordskælv kan forekomme" (BCW 7:283). Også "en bestemt 'sjæls' tilstand hos jorden, en blanding af astrale og materielle elementer, måske af en elektrisk eller magnetisk karakter" (F. Hartmann, ibid.). (G. Purucker Glossary)

Achthnichi Hindu guder eller ild devaer {BCW 7:283}.

Achyuta (Sk.). Det som ikke er underlagt forandring eller fald; det modsatte af Chyuta, "falden". En titel for Vishnu. {TG. 5}

Achyuta acyuta (Sanskrit) [fra a ikke + den varbale rod cyu at bevæge til og fra, falde, svinde bort] Ikkefalde, ikke henfalde; det uforgængelige eller ikke destruerbare, som tilægges Brahman (BG 2:21, VP 1:2); også brugt som en titel for Vishnu og Krishna.

Det modsatte af chyuta, den faldne eller letfordærvelige, achyuta refererer ikke så meget til en individualiseret guddom, uanset hvor sublim, fordi sådan en guddom ville være en entitet og derfor begrænset; men snarere til en tilstand af grundlæggende kosmisk Væren, bevidsthed-liv-substans, kilden og den endelige skæbne for alle entiteter og ting. (G. Purucker Glossary)

Acidrupa Se ACHIDRUPA (G. Purucker Glossary)

Acit Se ACHIT (G. Purucker Glossary)

Acosmism (Gr.). Den førskabende periode, hvor der ikke var noget Kosmos men Kaos alene. {TG. 5}

Acosmism [fra Græsk a ikke + kosmos univers, orden, form] Kaos før-kreative periode, før manifestation eller universet fremkom {TG 5, SD 1:152}. (G. Purucker Glossary) universe

Actio in Distans (Latin) Handling på afstand. Kan kraft blive overført via et tomt rum? Ifølge den automekaniske teori om universet, så er en sådan handling uforklarlig og alligevel uundgåelig, for hvis universet kun består af stof opbygget af atomer adskilt fra hinanden ved tomme rum, så kan overførslen af kraft fra et atom til et andet ikke blive forklaret uden at antage at et medie som mellemled. Hvis dette medie er atomisk, så vender den tidligere problemstilling tilbage; hvis den er kontinuert, så er der ingen grund til at antage den, da stof i første instans var antaget til at være kontinuert. Hvis vi således vælger at repræsentere virkeligheden som et system af punkter i rummet, så må vi antage actio in distans som et aksiom. Vanskeligheden med at kroppen ikke kan handle et sted hvor den ikke er, kan overkommes ved at fastslå, at hvor som helst den er kan den handle, der er den. Videnskabelige teorier, der ender i en logisk konklusion, der støtter ideen om at alle ting i universet er forbundet med hinanden, så uanset hvad der påvirker en del så påvirkes enhver anden del. Begreberne om fysisk rum træder ikke ind i sindets, tankens og følelsens bolig.

For at imødegå vanskeligheden med handling på afstand, opfandt tidlige Europæiske videnskabsfolk forskellige slags æthere for at bygge bro mellem det formodede svælg mellem atomer og atomer eller krop og krop. Disse blev til sidst opgivet, med undtagelse af den lysende eller lys-bærende æther, som blev tilbage indtil Michelson-Morley eksperimentet, hvorefter den blev opgivet.

Ikke desto mindre, postulerer teosofien eksistensen af atomisk og subatomiske æthere af forskellige tyndt adskilte grader, rangerende fra det fysiske til det åndelige. Kollektivt befinder disse æthre sig på forskellige planer eller niveauer i akasa, universets grundlæggende basis og klædningen hvori den kosmiske guddom klæder sig selv -- de forskellige prakritis som det især er skitseret i Sanhya filosofien. Enhver videnskabelig æther er ikke akasaen eller ætheren, men udelukkende det laveste plan i den akasiske plenum, nogle af det astrale lys niveauer, som i en forstand er jordens atmosfæres det højeste princip -- en subtil æterisk energi-stof gennemsivende og gennemtrængende fysisk stof af alle slags. Se også Æther; Aether (G. Purucker Glossary)

Acyuta Se ACHYUTA (G. Purucker Glossary)

Ad (Assyr.). Ad, "Faderen". På Aramensk betyder ad ene, og ad-ad "den eneste ene". {TG.5}

Ad Assyrisk Fader {SD 2:42-3; TG 5}.

Ad or Adad, Hadad (Semitisk) [fra 'adad at være mægtig, stærk] Mægtig, vældig; den oprindelige Ene, svarende til Sanskrit ad (først, oprindelig). I det Babyloniske system, ifølge Blavatsky, Ad eller Ad-ad er den store først årsag "som aldrig navngives, men kun anerkendes i tanken som Hinduernes Swayambhuva. Der fra manifesterer han sig som Anu eller Ana -- den ene over alle -- Monas" (IU 2:170). Ad eller Adad er uden attributter og ses derfor som kilden hvor fra Demiurgen eller verdensbyggeren kom ind i manifestation.

Adad er en national og beskyttende guddom blandt de assyriske racer og Edomitterne, fandtes så tidligt som 3000 BC på Syriske kileskrift tavler. I det Babylo-Assyriske pantheon 'Adad betegnes i den anden guddommelige triade, den med de livsgivende naturkræfter, med Shamash (solguden) og Sin (måneguden), og repræsenteres altid som en tyr. I den Babyloniske flodmyte Adad er gud for storm, regn, og høst, hvis emblem er en tordenkile, tilsyneladende den Semitiske ekvivalent af den Græske Zeus, Romerske Jupiter, og Norske Thor. Hans gemalinde er Atargatis (Astarte, Asthoreth, Isthar) som til tider tager hans plads. Se også SØNNER, ADs (G. Purucker Glossary)

Adah (Assyr.). Lånt af Hebræerne til deres navn Adah, Jubal's fader, osv. Men Adah betyder første, den ene, er universel ejendom. Der er grunde til at mene at Ak-ad, betyder den først-fødte eller Ad's Søn. Adon var den første "Herre" i Syrien. (Se Isis Unv. II., pp. 452, 453.) {TG 5.}

Ad-ah `adah (Hebraisk) [fra `adah at glide over, marchere af sted, fortsætte, evig fremrykning] Fremskridt i tid og rum; evig forandring. Vedtaget af Blavatsky til at betegne den tidlige menneskeheds racer -- vores klodes første rod-race, og ved analogi, den første store subrace af vores nuværende femte rod-race -- begge refereres til som "Ad-ahs sønner" (SD 2:203).

I Genesis (4:19-20) gav `Adah, den første af Lamechs to koner fødsel til Jabal (Yabal), betyder en flydende strøm, ligesom en flod, og er derfor, ligesom `Adah hans moder, forbigående i tid og/eller rum. Jabal siges at betegne den nomadiske Aryanske race, hvis hjemland strækkede sig fra Euxine til Kashmir og videre (IU 1:579). Brugt i Isaiah (45:17) med 'olam (verden, alder, æon) til at betegne evighedernes evighed. (G. Purucker Glossary)

Ads, Sønner (Kaldæisk?) Brugt af Mahatma KH som svar på et spørgsmål Sinnett stillede om hvorvidt der nogensinde havde været civilisationer "så store som vores egen med hensyn til intellektuel udvikling": Ved du at Kaldæerne var på deres Okkulte berømmelses højeste før det du kalder 'bronzealderen'? At 'Ads Sønner' eller børn fra Tågedisens Ild gik forud for Jernalderen med århundreder, en tidsalder der allerede var gammel, da, hvad du kalder den Historiske Periode . . . knapt havde begyndt" (ML 145, 153). (G. Purucker Glossary)

Adam (Heb.). I Kabalahen er Adam den "den-enbårne", og betyder også "rød jord". (Se "Adam-Adami" i Sect. Doct. II p. 452.) Det er næsten identisk med Athamas eller Thomas, og fremlægges på Græsk ved Didumos, "tvillinge"-Adam, "den første", i kap. 1 i Første Mosebog, vist som, "mandlig-kvindelig." {TG 5.}

Adam 'adam (Hebraisk) [fra 'adam at være rød, rødlig] Brugt i Genesis om mennesket, oprindelige menneskehed; Kabalaen opregner fire Adamer. Det Arketypiske eller Himmelske Menneske ('Adam Qadmon) er prototypen for den anden, androgyne Adam. Fra disse to emanerer den tredie Adam, førjordisk og uskyldig, dog flyttet stadig længere væk fra den guddommelige prototype Adam Qadmon. Den fjerde Adam i Edens Have, vores jordiske seksuelle menneskehed (Qabbalah Myer 418).

Med hensyn til at elohim bringer mennesket frem "i deres eget billede" (tselem), Blavatsky siger: "Den sexløse Race var deres første produktion, en modificering af og fra dem selv, den rene åndelige eksistens; og det er Adam solus. Derfra kom den anden Race: Adam-Eva eller Jod-Heva, inaktive androgyner; Tredie, eller den 'Adskillende Hermafrodit,' Kain og Abel, som producerer den Fjerde, Seth-Enos, Cain and Abel, etc." (SD 2:134). Igen, "til sidst, blev selv de fire 'Adamer' (symboliseret under andre navne de fire forudgående racer) glemt; og gik gennem den ene generation til den anden, enhver tilføjet nogle ekstra myter, og blev til sidst druknet i oceanet af populære symbolisme med navnet Pantheons. Alligevel eksisterer er de forsat med at eksistere ind til i dag i vores ældste Jødiske traditioner, som Tzelem, 'Skygge-Adam' (Chhayaerne i vores doktrin); 'modellen' Adam, kopien af den første, og den eksoteriske Genesis' 'mand og kvinde' (chap. i); den tredie, den 'jordiske Adam' før Syndefaldet, en androgyn; og den Fjerde --- Adam'en efter hans fald, dvs. adskilt ind i kønnene, eller den rene Atlantide. Edens Haves Adam, eller vores races forfader -- den femte -- er en genial sammensætning af de ovennævnte fire" (SD 2:503). Se også `OLAM; SEPHIRAH (G. Purucker Glossary)

Adam-Adammi 'Adam-'Adami (Hebraisk) [fra 'adam menneskeheden + 'adami fæstning] Brugt af Chwolsohn i hans Nabathean Agriculture og anset af Blavatsky for at være "et generisk sammensat navn så gammelt som sprogene er"(SD 2:452). Adam-Adami, lige som Adam, var ikke et menneske men en race, specifikt den "mørke Race" som var "den første til at falde ned i skabelse" i modsætning til Sarku, eller den lyse Race, som forblev ren meget længere (SD 2:5). "Adam-Adami er en personificering af den dual Adam: af den paradigmiske Adam-Kadmon, skaberen, og af den lavere Adam, den jordiske . . ." (SD 2:456). Se også ADAM; 'ADAM QADMON. (G. Purucker Glossary)

Adamas (Græsk) Adamant, ufleksibel; brugt af Græske og Latinske forfattere om en sten (som en diamant) med uigennemtrængelig hårdhed. En af det mystiske hoved figur-typerne i det Gnostiske system. I Egypternes Evangelium (3: 2), "det uforgængelige menneske Adamas" er lys som udstrålede fra lyset; han er "[lysets] øje. For [det er] det første menneske, han ved hvem og til hvem alting kom, (og) uden hvem intet blev til" (Nag Hammadi Library 198n). (G. Purucker Glossary)

Adamic Jord Adam's Jord Det "oprindelige alkymistiske stof" udifferentieret stof på vores plan. Kaldt guldets sande olie eller det primære element indenfor alkymi, "det er kun et skridt fra det rene homogene element&qu;ot; (TG 6). Det er "naboen ved siden i forhold til alkahest, og en af alkymisternes mest vigtige hemmeligheder. . . . 'det vil forklare alkymisternes ørne, og hvordan ørnenes' vinger klippes,' en hemmelighed som det tog Thomas Vaughan (Eugenius Philalethes) tyve år om at lære " (IU 1:51). (G. Purucker Glossary)

Adamic Races Brugt af den tidlige menneskehed efter inkarnationen af manasaputraerne og den fulde adskillelse af kønnene adskillige millioner år siden {SD 1:406-7, 2:91n, 289n, 315; IU 1:305}. (G. Purucker Glossary)

'Adam `Illa'ah (Hebraisk) [fra 'adam menneskeheden + `alah at opstige, stige] Overordnet Adam; i Kabalaen den åndelige Adam i kontrast med den jordiske Adam; ekvivalent med 'Adam Qadmon (det Himmelske Adam): kosmisk menneske, kosmisk ånd. (G. Purucker Glossary)

Adam Kadmon (Heb). Arketype Mennesket; Menneskeheden. Det "Himmelske Menneske" ikke faldet ned i synd; Kabalister refererer det til den Tiende Sephiroth på det menneskelige perceptions plan. [w.w.w.]

I Kabalahen er Adam Kadmon det manifesterende Logos korresponderende til vores Tredie Logos; det Umanifesterede værende det første paradigmatiske ideale Menneske, og symboliserer i Aristotlesk forstand Universet in abscondito, eller i dets "privation". Den Første Logos er "Verdens Lys", den Anden og den Tredie-dets graduerende uddybende skygger. {TG. 6}

Adam Kadmon Se 'ADAM QADMON (G. Purucker Glossary)

Adam Primus EM>Se 'ADAM `ILLA'AH; 'ADAM QADMON (G. Purucker Glossary)

'Adam Qadmon (Hebraisk) [fra 'adam menneskehed + qadam at være før, forudgå] Oprindlige menneske, Adam Primus; i Kabalaen det makrokosmiske menneske i kontrast til den jordiske Adam, mikrokosmos. Ofte benævnt det Himmelske Menneske fordi han symbolsk er det Sefirotiske Livets Træ, enhver af Sefiroterne har sin korresponderende del af kroppen, hovedet er Kether (Crown), og fødderne står for Malchuth (Kingedømme). 'Adam Qadmon korresponderer mystisk til Hindu Purusha: begge er generelle udtryk brugt til at repræsentere den kosmiske Logos eller hierarki i deres respektive hierarkier.

Blavatsky sammenligner 'Adam Qadmon med den første manu, Svayambhuva, "syntesen af de fjorten Manuer" (TG 206); også med den Græske Prometheus og Hermetikernes guddommelige Pymander -- den guddommelige tankes magt "i den mest åndelige aspekt" (IU 1:298). (G. Purucker Glossary)

'Adam Ri'shon (Hebraisk) [fra 'adam menneskeheden + re'sh hoved, højdepunkt] Den første Adam, Adam Primus; brugt i Job(15:7): "Er eder det første menneske der blev født? eller blev eder gjort før bjergene?" Blavatsky siger at "Adam Rishoom er månens Ånd (Jehovah, i en betydning, eller Pitris) og hans tre Sønner -- Ka-yin [Cain], Habel [Abel], og Seth -- repræsenterer de tre racer" i menneskeheden (SD 2:397). Se also 'ADAM QADMON (G. Purucker Glossary)

Adam's Jord (Alk.). Kaldet "guldets sande olie" eller "urelementet" indenfor Alkymi. Det er kun et skridt fra det rene homogene element. {TG. 6}

Adam's Jord. Se ADAMIC EARTH

Adanari Se ARDHANARI (G. Purucker Glossary)

Ada-nath. Se ADI-NATHA (G. Purucker Glossary)

Ad-ar-gat. Se ASTARTE (G. Purucker Glossary)

Adbhitanya [muligvis en forvrængning af Sanskrit adbhutama eller adbhutva fra adbhuta fantastisk, vidunderligt] I Vishnu-Puranaen (3:2), er adbhuta er navnet på Indra i den niende manvantara. Kommentaren citeret af Blavatsky refererer til det første kontinent en gang "beboet af Sveta-dwipa Sønnerne [den Hvide Ø], den velsignede, og Adbhitanya, øst og vest, den første, den ene og den rene . . ." (SD 2:319). Et andet navn for dette land eller den oprindeligt beboede del af jorden er Adi-varsha. (G. Purucker Glossary)

Adbhuta Brâhmana (Sk.). Miraklernes Brâhmana; behandler vidundere varsler, og forskellige fænomener. {TG. 6}

Adbhuta-Brahmana (Sanskrit) [fra adbhuta vidunderlig, fantastisk + brahmana del af Vedaerne der behandler ritualer, bøn, ofringer, og mantra] En af de otte Brahmanaer tilhørende Sama-Vedaen, der beskæftiger sig med varsler, tegn, og ekstraordinære vidundre. (G. Purucker Glossary)

Adbhuta Dharma (Sk.). "Loven" om ting aldrig hørt om før. En klasse af Buddhistiske værker om mirakler eller fænomenale begivenheder. {TG. 6}

Adbhuta-dharma [fra adbhuta vidunderlig, fantastisk + dharma lov, sandhed, religion] En af de ni angas (inddelinger i Buddhistiske tekster) der behandler vidundere og mirakler. (G. Purucker Glossary)

Adept (Lat.). Adeptus, "Han som har opnået". Indenfor Okkultismen en som har nået stadiet for Indvielse, og blevet en Mester indenfor den Esoteriske filosofis videnskab. {TG. 6}

Adept [fra Latin adeptus fra ad toward + apiscor at nå, opnå] En som har opnået; i den teosofiske litteratur, en som har opnået mesterskab indenfor kunsten og videnskaben om at leve, en indviet eller mahatma. (G. Purucker Glossary)

Adharma (Sk.). Uretfærdighed, last, det modsatte af Dharma. {TG. 6}

Adharma (Sanskrit) [fra a ikke + dharma lov, retfærdighed, moral, sandhed fra den verbale rod dhri at bære, bibeholde, løse] Usandhed, uretfærdighed, umoralsk; i Bhagavad-Gita (4:7) siger Krishna: "Oh Bharata, når som helst der verden er i et dharmisk forfald og adharmaen vokser så genfødes jeg."

Som et passende navneord, navnet på en prajapati (grundlægger); også en solens ledsager. Dets feminine form, adharma, personificerer dødens brud. (G. Purucker Glossary)

Adhi (Sanskrit) Øverste, altoverskyggende. {TG. 6}

Adhi (Sanskrit) [fra a nær, hen mod + den verbale rod dhi at holde] Sted, grundlæggelse, plads; et løfte eller deponering. (G. Purucker Glossary)

Adhi (Sanskrit) [fra a nær, hen mod + den verbale rod dhi at bekymre sig om, tage vare på] Mental, bekymring, meditation, tanke, bekymring. (G. Purucker Glossary)

Adhibhautika (Sanskrit) [fra adhi ovenover + bhuta er kommet fra den verbale rod bhu at være, blive] Tilhører eller relaterer til elementære væsner, til det som produceres eller stammer fra urelementer; elemental. Når det tilknyttes til pine (duhkha), så er det det andet af tre slags lidelser (klesa) klassificeret i hinduisme som "den lidelse der stammer fra materielle objekter eller eksterne ting," så som fra mennesker eller dyr (cf VP 5:23; 6:5). (G. Purucker Glossary)

Adhi-bhautika duhkha (Sk.). Den anden af tre slags lidelser; bogst., "Ondt udgående fra eksterne ting eller væsner". {TG. 6}

Adhidaiva, Adhidaivata (Sanskrit) [fra adhi over, ovenover, overordnet + deva gud] Den originale eller oprindelige guddom; også den guddommelige agent der manifesterer sig gennem væsner og objekter. Et generaliserende udtryk gælder for den guddommelige del af ethvert væsen; derfor til adhyatman eller ur-atman (cf BG 7:29-30; 8:3). (G. Purucker Glossary)

Adhidaiva, Adhidaivata (Sanskrit) [fra adhi ovenover, over + deva gud] Den himmelske eller skinnende, relaterende til eller stammende fra devaerne; himmelske eller åndelige væsner eller guder, også guddommelige indflydelser. Når det kombineres med duhkha (pine) den tredie af tre slags klesas (lidelser) i Hinduisme: det som stammer fra "guddommelige" afdelinger eller fra naturen, så som vind, regn eller hedeslag; også uventede uheld så som nedstyrende huse (cf VP 6:5). Se også ADHIBHAUTIKA; (G. Purucker Glossary) ADHYATMIKA

Adhi-daivika duhkha (Sk.). Den tredie af de tre slags lidelser. "Ondt udgående fra gudommelige årsager, eller en retfærdig Karmisk straf." {TG. 6}

Adhikamasa, Adhimasa (Sanskrit) [fra adhika tilføjelse, indskudt + masa måne] En indskudt måned. (G. Purucker Glossary)

Adhima (Sanskrit?) I Siva-Puranaen, det første menneske skabt af Siva, som sammen med Heva er forfædre til den nuværende menneskehed {IU 1:590, 579n}.

Adhipa (Sanskrit) [fra adhi over, ovenover, overordnet + den verbale rod pap at lede, mester] En chef regent, guvernør, konge, eller suveræn. (G. Purucker Glossary)

Adhipati. Se ADHIPA (G. Purucker Glossary)

Adhishthana adhishthana (Sanskrit) [fra adhi over, ovenpå + den verbale rod stha at stå oven på] En basis, sæde, eller handlings fokus (cf BG 3:40, 18:14). Tillægges ofte til et princip eller element som er forbundet med et andet princip; dvs., den aktive agent der arbejder i prakriti ville være adhishthnana. Også, præcedens, regel, når det bruges om en af de ti paramitas (regler for god opførsel.)

Adhishnhana-deha eller -sarira (-krop) er en subtil mellemliggende krop som den afdøde klædes med efter døden. (G. Purucker Glossary)

Adhishtânam (Sk.). Basis; et princip som et andet princip hører til i. {TG. 6}

Adhishtatha eller Adhishthata (Sanskrit) Den aktive arbejdende agent i prakriti {BCW 14:393; 15:8}.

Adhivahikas (Sanskrit) Bærere i transit. (G. Purucker Glossary)

Adhiyajna (Sanskrit) [fra adhi ovenover, altoverskyggende + den verbale rod yaj at hellige, tilbyde, ofre] Altoverskyggende offer eller offer fra oven; synonym med det kommiske Logos som ved at komme i manifestation, "ofrer" sig selv til fordel for alle følende væsener, hvorved der gives en lejlighed til de ventende monaders værter til at gennemgå deres egen evolutionære kurs mens de lever og bevæger og har deres væren indeni Logos'en.

Enhver avatara gentager i det små det kosmiske Logos oprindelige historie: guddommen ofrer sig selv for alle hierarkiernes skyld, der er indeni det. Det er det offer som fandt sted "før verden begyndelse" kernen i mytologiske historier om Christos, Logos'en eller det kosmiske Ord inkarneret som menneske. (G. Purucker Glossary)

Adhyaropa, Aropa (Sanskrit) [fra adhi ovenover, over + a-ruh at opstige, bestige] Også adhyaropana. Projicere; som regel, fejlagtig slutfølge. I Vedantisk filosofi, en fejlagtig tillægning eller fejlopfattelse, dvs., at antage sølv for at være naturligt forekommende i perlemor, glansen er fælles for begge, er en adhyaropa. Sindet i dens nedsænkning i det uvirkelige (avidya, "uvidenhed") projicere en verden af dualitet og pluralitet på det virkelige -- på Brahman -- og som et resultat er der en mangfoldighed af forvirrende og ofte modstridende mål. (G. Purucker Glossary)

Adhyasa, Adhyasika (Sanskrit) [fra adhi ovenover, over + den verbale rod as at smide, kaste] S,ide over eller kaste på; fejlopfattelse eller fejlagtig tillægning, med betydningen at sindet kaster det på fakta, som misforstås, visse fejlagtige opfattelser; derfor falske eller fejlagtige tillægninger. Ekvivalent til adhyaropa. (G. Purucker Glossary)

Adhyatma-jnana (Sanskrit) [fra adhi over, overordnet + atman selv + jnana viden fra den verbale rod jna at vide, forstå] Viden om det højeste selv, svarende til adhyatma-vidya. (G. Purucker Glossary)

Adhyatman (Sanskrit) [fra adhi over, ovenover + atman selv] Den øverste eller det oprindelige selv, svarende til paraatman (cf BG 7:29; 8:3). (G. Purucker Glossary)

Adhyâtma Vidyâ (Sk.). Bogst., "den esoteriske oplyste". En af Pancha Vidyâ Sastras, eller de Fem Videnskabers Skrifter. {TG. 6}

Adhyatma-vidya (Sanskrit) [fra adhi over, ovenover + atman selv + vidya viden fra den verbale rod vid at vide, opfatte, lære] Viden om den øverste atman eller selv; brugt i flæng med adhyatma-jnana. (G. Purucker Glossary)

Adhyâtmika duhkha (Sk.). Den første af de tre slags lidelser; bogst., "Ondt udgående fra Selvet", et af Selvet induceret eller et genereret onde, eller af mennesket selv. {TG. 6}

Adhyatmika (Sanskrit) [fra adhi ovenover + + atman selv] Relaterende til det øverste selv eller atman; mere abstrakt, vedrørende den oprindelige Atman. (G. Purucker Glossary)

Adhyatmika- eller Adhyatmika-duhkha (Sanskrit) [fra adhi ovenover + atman selv + duhka fra dush at blive besudlet] Den første af tre slags klesa (lidelser) eller verdslig pine (cf VP 6:5). Onder der stammer fra en selv, generelt klassificeret som kropslige lidelser (hovedpiner, feber, sygdomme, dvs.), men mere passende de lidelser eller problemer der stammer fra mentale og andre indre årsager så som vilje-svaghed, flakkende og vildledende følelser, og ufuldstændigt tækning, som fører til fysiske lidelser. (G. Purucker Glossary)

Adhyaya (Sanskrit) [fra adhi over, ovenover + den verbale rod i gå til, bevæge] Et kapitel, inddeling, eller sektion i en bog; adhyaya'erne eller inddelingerne indenfor musik er otte i antal. (G. Purucker Glossary)

Ad-i Navn givet af Aryanere til "menneskehedens første talende race" i den fjerde runde (SD 2:452). Roden ad er prominent i mange gamle ord: Sanskrit adi (først, oprindelig); Hebraisk 'Adon (herre), 'Adonim (engle eller planetariske herrer) -- "de første åndelige og æteriske sønner på jorden" (ibid.). Adis Sønner (den førstes sønner) kaldes ofte Tågedisens-Ild (TG 6).

Âdi (Sk.). Den Første, den oprindelige. {TG. 6}

Adi (Sanskrit) Først, begyndelse; brugt i sammensatte ord for at betegne oprindelig, højeste, dvs., adi-buddhi, adi-sanat. (G. Purucker Glossary)

Âdi's (Sønner) (Sk.). Indenfor Esoterisk filosofi kaldes "Adi's Sønner" for "Ild-tågens Sønner". Et udtryk brugt om visse adepter. {TG. 6}

Âdi-bhûta (Sk.). Det første Væsen; også ur element. Adbhuta er en betegnelse for Vishnu, det "første Element" indeholdende alle elementer, "den uudgrundelige guddom". {TG. 6}

Adibhuta (Sanskrit) [fra adi først, originale + bhuta element fra den verbale rod bhu at være, blive] Den første, oprindelige, eller urelementet i naturen; nogle; den "oprindelige, uskabte årsag i alle verdener" (VP 4:1), nogle gange kaldet den Navneløse i teosofiske skriverier. Årsag og kilde til de efterfølgende syv kosmiske bhutas er det frø som de emanerer fra. (G. Purucker Glossary)

Âdi-Buddha (Sk.). Den Første og Suveræne Buddha-ikke anerkendt i den Sydlige Kirke. Det Evige Lys. {TG. 6}

Adi-Buddha (Sanskrit) [fra adi først, originale + den verbale rod budh at vågne, opfatte, vide] Først eller oprindelige buddha; det øverste væsen ovenover alle andre buddhaer og bodhisattvaer i den senere Tibetanske, Nepaleiske, Javanesisk, og Japanske Mahayana Buddhisme. I de teosofiske skriverier, det højeste aspekt eller underentiteten for vores univers øverste Vidunderlige Væsen, som eksisterer i den mest ophøjede dharmakaya tilstand.

"I den esoteriske, og endda eksoteriske Nordlige Buddhisme udsender Adi-Buddha (Chogi dangpoi sangye), den Ene ukendte, uden begyndelse eller ende, identisk med Parabrahm og Ain-Soph en lysende stråle fra sit mørke.

"Det er Logosen (den første), eller Vajradhara, den øverste Buddha (også benævnt Dorjechang). Som Guden for alle Mysterier han ikke kan manifestere, men sender hans hjerte ind i manifestation -- 'diamant hjertet,' Vajrasattva (Dorjesempa)" (SD 1:571). Adi-buddha er adi-buddhas individualiserede monadiske fokus, oprindelige kosmisk visdom eller intelligens, synonymt med mahabuddhi eller mahat (universelt sind). Udtryk på anden vis, som adi-buddha er det øverste væsen, der leder medfølelsens hierarki og vores solare univers; lysets kilder løber gennem alle underordnede hierarkier og således den øverste gud og indvier på visdoms siden i vores univers.

Det Store Broderskab af mahatmaer på jorden, er gennem deres chef, Mahachohan'en, adi-buddhis repræsentanter på vores jord. På grund af dette, anerkender Tibetansk Buddhisme "Buddhas forsatte reinkarnationer" -- ikke at Gautama Buddha således genlegemliggøres, men at adi-buddha gennem sin menneskelige stråle opretholder sig selv ved reflektering i passende og udvalgte mennesker. Da adi-buddha er den individualiserede guddommelige forestilling om vores univers, alt-gennemtrængende og allestedsnærværende, så er de individer som hæver dem selv for at blive selv-bevidst ét med en stråle fra adi-buddha de facto "reinkarnationer," større eller mindre legemliggørelser af den kosmiske buddha. Adi-buddha manifesterer sig gennem de himmelske buddhaers eller dhyani-buddhas hierarki, disse manifesterer sig igen gennem manushya-buddhaerne og i mindre grad gennem menneskelige individer som, selv om de er store, er inferiøre i forhold til manushya-buddhaerne. (G. Purucker Glossary)

Adi-buddhi (Sanskrit) [fra adi først, originale + buddhi den verbale rod budh at vide, opfatte, vågen] Original eller oprindelig buddhi; den guddommelige intelligens legemliggjort i adi-buddhas kosmiske essens, den guddommelige-åndelige leder af det kosmiske medfølelsens hierarki, "den åndelige, alvidende og almægtige guddommelige intelligens rod" (SD 1:572). Adi-buddhi eller dharmakaya er "den mystiske, universelt udbredte essens . . . den alt-gennemtrængende øverste og absolutte intelligens med dens periodisk manifesterende Guddommelighed -- 'Avalokiteshvara' . . . den universelle intelligens aggregerende intelligens inklusiv blandt Dhyan Chohan'ernes højeste orden" (ML 90). (G. Purucker Glossary)

Adi-budha (Sanskrit) [fra adi først + budh wisdom] Ur-Wisdom; den første eller navnløse guddom {SD 1:xix, 54n; 2:48} (G. Purucker Glossary)

Âdi-budhi (Sk.). Ur Intelligens eller Visdom; den evige Budhi eller det Universelle Sind. Brugt om Guddommelig Ideation, "Mahâbuddhi" værende synonym med MAHAT. {TG. 6}

Adi-Granth Sikh hellige skrift {BCW 1:373, 3:177, 182}. (G. Purucker Glossary)

Âdikrit (Sk.). Bogst., den "først skabte" eller fremstillede. Den evige og uskabte kreative Kraft, men manifesterende periodisk. Tillagt Vishnu slumrende på "rummets vande" under "pralaya" (se denne.). {TG. 7}

Âdikrit eller Adikartri (Sanskrit) [fra adi først + krit gøre (kartri handler, for´fatter, producer) fra den verbale rod kri at gøre, lave, udføre] Det første skabte eller evolverede, synonym med adikara. I Hinduistisk mytologi, skaberen; i Puranaerne, det personificerede aspekt hos den skabende eller skomisk genererende kraft, som i dens rod er evig men periodisk i sine manifesationer. Gennem manifestationsperioder er adikrit personificeret som Vishnu eller Brahma (VP 6:4); gennem hvile perioder den repræsenteres som sovende på rummets hav i form af Vishnu. Udtrykket tillægges ethvert univers eller hierarki, stor eller lille, uanset det er en klynge af galakser, et solsystem, en planet, eller et menneske. (G. Purucker Glossary)

Âdi-nâtha (Sk.). Den "første" Herre"-Âdi "først" (mask.), nâtha "Herre". {TG. 7}

Âdi-Nâtha (Sanskrit) [fra adi oprindelig, først + natha beskytter, guddom fra den verbale rod nath at søge hjælp] Oprindelig beskytter eller guddom; til tider tilknyttet til adi-buddha og andre kosmiske hierakier, så som Siva. Adinatha er også kendt som Rishabha, den første af de 24 Tirthankaras eller Jain lærere. (G. Purucker Glossary)

Âdi-nidâna (Sk.). Første og Suveræne Kausalitet, fra Âdi, den første, og Nidâna hovedårsagen (eller sammenkædningen af årsag og resultat). {TG. 7}

Âdi-Nidâna (Sanskrit) [fra adi oprindelig, først + nidana bindende fra ni ned + dana bånd, reb fra den verbale rod da at binde, fastgøre] En binding, grime, lænker; den første og øverste årsag eller oprindelig link i den successive kæde af nidanaer, i Buddhistiske skriverier benævnt de tolv manifestations årsager; på anden vis en kæde eller række af årsager og resultater gennem område af manifesteret væren. (G. Purucker Glossary)

Âdi-Nidâna-svabhavat (Sanskrit) [fra adi først, oprindelig + nidana årsagssammenhæng + svabhavat selv-væren, selv-skabende fra sva selv + den verbale rod bhu at være, blive] Oprindelig selv-skabende årsagssammenhæng; da nidana i Buddhistisk tankegang også betegner den primære essens eller eller substans og svabhavat sættes lig med manifestationens Fader-Moder, udtrykket kunne være oversat "oprindelig Fader-Moder årsags-essens." Det er den højeste andel hos den manifesternde eller Tredie Logos i vores galakse; galaksens Tredie Logos, ethvert solsystems adinidana-svabhavat er i sine udstrækninger galaksens adinidana-svabhavat.

Sætningen forekommer i Dzyans Stanzas: " 'Mørke' det Grænseløse, eller uden-nummeret, Adi-Nidana Svabhavat" (SD 1:98) -- som, toppunktet i Tredie Logos, kan gengives som mørke og uden-nummer fordi det er mørke for det menneskelige intellekt og alligevel begyndelsen af nummereringen af alle hierarkier som flyder frem fra det. Dermed for alle under det, kan adinidana-svabhavat ligeledes blive kaldt de Grænseløse, betegnende den kosmiske essens eller åndelig substans uden begrænsende grænser. (G. Purucker Glossary)

Âdi-Sakti (Sk.). Ur, guddommelig Kraft; den kvindelige kreative kraft, og aspekt i og fra hver mandelig gud. Sakti i Hindu Gudekredsen er altid en eller anden guds ægtefælle. {TG. 7}

Âdi-Sakti (Sanskrit) [fra adi først + sakti kraft, energi] Urkraft; den guddommelige kraft eller energisk emanation fra mulaprakriti, derfor det feminine aspekt eller klædning af enhver åndelig formativ kraft. Personificeret i den Hinduistiske gudekreds som en guddoms gemal, enhver guddommelighed har sin egen kraft eller formative substans-kraft. Også et navn for maya, betydningsfuld fordi illusion begynder med manifestation. (SD 1:10). (G. Purucker Glossary)

Âdi-Sanat (Sk.). Bogst., "Første Gamle". Udtrykket korresponderer til den Kabalistiske "gamle af dage", da det er en betgnelse for Brahmâ-i Zohar kaldet Atteekah d’Atteekeen, eller "den Ældste af de Ældste", osv. {TG. 7}

Âdi-Sanat (Sanskrit) [fra adi først + sanat fra gammel tid, altid] Den altid-oprindelige ene, et navn tillagt Brahma. I Dzyan Stanzas, udtrykker det det som gik forud for svabhavat i den kosmiske evolution: først var der uden-nummer; så adisanat, "Nummeret, for han er En"; så svabhavat, numrene (SD 1:98). Sammenlignelig med det Kabalistiske 'Attiqa' de'Atttiqin (den Gamle af de Gamle) i Zohar; også med den Pytagoræiske kosmiske monade, som er født i og fra den Evigt-vedvarendes eller Uden-nummers skød, manifesterer sig selv som kosmos kilde og trækker sig tilbage ind i "stilhed og mørke," bevarende sin egen tilstand mens den handler som den uudsigelige kilde hvor fra al manifestation hænger som en pendant i rummenes rum.

Yderligere, er adisanat det evigt-vedvarende kosmiske sinds frø, og fordi den vedvarer fra kosmisk manvantara til kosmisk manvantara, og kun synker ind i perioder af ikke-manifestation under de kosmisek pralayaer, så benævnes den den Oprindelige Gamle, den Evigt-oprindelige Ene. (G. Purucker Glossary)

Adisesha (Sanskrit) [fra adi først + sesha fra den verbale rod sish at efterlade rester] rest; den mytologiske tusindhovede slange (naga) hvor Vishnu "sover" under pralayaer (intervaller mellem manifestationer); også repræsenteret som støttende de syv patalaer (helveder) med syv regioner over dem og derfor hele verden (VP 2:5). Oftere ganske enkelt kaldt Sesha; eller Anata, uendelig; eller Ananta-sesha.

Fordi sesha betyder "rest," "det som er blevet til overs," så er den grundlæggende betydning at Vishnu, der repræsenterer den kosmiske guddom under pralayaerne, opfattes som sovende på den åndelige karakters substans der er bliver tilbage efter opløsningen af verdenerne. Adisesha (oprindelig substans eller rest) er således det kosmiske rummelige bevidstheds-substans hav blevet til overs fra den foregående kosmiske manvantara som optræder som moder-substansen eller kaos hvor fra og i de fremtidige manfestations verdener vil fødes når pralaya ophører. Se også ANANTA; ANANTA-SESHA (G. Purucker Glossary)

Aditattva (Sanskrit) [fra adi først + tattva dethed, essens] Oprindelige princip; brugt i teosofisk litteratur for at betegne det første eller højeste af syv tattvaer eller principper i den nedstigende bue i naturens struktur; i nummereringen af de kosmiske principper korresponderer aditattva med den Første Logos. (G. Purucker Glossary)

Âditi (Sk.). Det Vediske navn for Vedantisternes Mûlaprakriti; Parabrahman's abstrakte aspekt, selv om begge er umanifesterede og uerkendelige. I Vedaerne er Âditi "Moder-Gudinden", hende jordiske symbol er rum uendelig og uden grænser. {TG. 7}

Âditi (Sanskrit) [fra a ikke + diti bundet fra den verbale rod da at binde] Ubundet, fri; som et navneord, uendelig og grænseløs udstrækning. I Vedaerne, er Aditi devamatri (gudernes moder) da alle himmelske kroppe blev født i og fra hendes kosmiske matriks. Som den himmelske jomfru og moder for ethver eksisterende form og væsen, syntesen af alle ting, så er hun den højeste akasa. Aditi identificeres i Rig-Veda med Vach (mystisk tale) og også med mulaprakritien i Vedanta. Som rummets livmoder, er hun en feminiseret form af Brahma. Sætningen i Rig-Veda: "Daksha udgik fra Aditi og Aditi fra Daksha" har reference til "den evige cykliske genfødsel af den samme guddommelige Essens" (SD 2:247n). I en af sine mystiske aspekter er Aditi guddommelig visdom.

Aditi har korrespondancer i mange gamle religioner: den højeste Sefirot i Zohar; den Gnostiske Sophia-Achamoth; Rhea, moder blandt de græske Oplymper; Bythos eller det store Dyb; Amba; Surarani; kaos; Vandene i Rummet; Ur-Lyset; og kilden til de syv Egyptiske himle. Nogle gange forbindes hun med den Græske Gaia, jordens gudinde, for at betegne dualistisk natur eller moder til både det åndelige og fysiske: Aditi, kosmisk udstrækning eller rum er moderen til alle ting; og Gaia, jordens moder og, i en større skala, af al objektiv natur (cf SD 2:65, 269). (G. Purucker Glossary)

Âditi-Gæa. Et sammensat udtryk, Sanskrit og Latin, med betydningen dual, natur i teosofiske skrifter-åndelig og fysisk, da Gæa er gudinden for jorden og den objektive natur. {TG. 7}

Aditi-prakriti (Sanskrit) [fra aditi ubundet + prakriti natur fra pra frem + den varbale rod kri at gøre, skabe] Åndelig-fysisk natur; Fader-Moder før det kom til syne i rummet, den universelle matriks i kosmos personificeret i den universets eller i menneskets duale karakter. Aditi betegner uendelighed personificeret som en gudinde; prakriti, naturen betragtet som en evolverer eller skaber i dens oprindelige tilstand. (G. Purucker Glossary)

Aditi-Vach (Sanskrit) [fra aditi ubundet + vach tale, stemme fra den verbale rod vach at tale, ytre] Den kosmiske Logos anset i dens feminine aspekt som sløret omgivende den evolverende kosmiske monade. "Disse feminine Logoi er alle korrelationer, i deres tingen-i-sig-selv aspekt, som Lys, og Lyd, og Æter . . . " (SD 1:431). (G. Purucker Glossary)

Âditya (Sk.). En betegnelse for Solen; som Mârttânda er han Aditi's Søn. {TG. 7}

Âdityas (Sk.). Âditi's syv sønner; de syv planetariske guder. {TG. 7}

Adityas (Sanskrit) [tilhørende, udgående fra aditi ubundet udstrækning] Aditis Søn, rum; i Vedaerne navnet for solen; også refereret til skiftevis som fem, syv, otte, og tolv i antal. Den ottende adutya (Marttanda) blev afvist af Aditi, efterladende syv sønne-sole, hver af dem manifesterende en bestemt solenergi (cf RV 10, 72, 8-9). " 'De Syv tillader de dødelige at se deres boliger, men viser kun sig selv for Arhaterne,' siger det gamle ordsprog, 'deres boliger' står her for planeter" (SD 1:100).

Brahmanaerne og Puranaerne medregner generelt tolv adityaer. I en forudgående manvantara blev de kaldt tushitaer, men da slutningen af cyklussen var nær indtrådte de i "Aditis livmoder, så de kunne fødes i den næste Manavantara; for, derved skal vi igen nyde gudernes rækker." De kendes således i den nuværende syvende manvantara, som adityas (VP 1:15). Når pralayaen (opløsningen) af verdenen kommer, så vil de tolv sole komme til syne. (MB 3:3, 26; Dict Hind 3). De tolv adityaer er de tolv store guder i Hindu dyrekredsen; også, Zodiakkens tolv tegn eller årets tolv måneder.

Adityaerne er bevarerne af det guddommelige solare liv som eksisterer i alle ting, og i vores nuværende Vaivasvata manvantara er de de guddommelige solare pitrier (fædre) -- ikke de lavere eller lunare pritier -- som inkarnerede i den tidlige menneskehed. "De viise kalder vores fader Vasus; vores alfaderlige bedsteforældre Rudraer, vores alfaderlige oldefædre, Adityaer . . . " (Manu 3:284). (G. Purucker Glossary)

Adivamsa (Sanskrit) [fra adi oprindelig, først + vamsa afstamning, race] Den første race; brugt i Mahabharataen om den oprindelige race, den oprindelige familie. (G. Purucker Glossary)

Âdi Varsha (Sk.). Det første land; ur landet hvor i de første racer dvælede. {TG. 7}

Adi Varsha (Sanskrit) adivarsa [fra adi oprindelig, først + varsha et område på jorden fra den verbale rod vrish at regne, at udhælde] Det første land; brugt om menneskehedens "første Racers Eden" (SD 2:201). (G. Purucker Glossary)

Adm, Admi. Se ADAM (G. Purucker Glossary)

Adon 'adon (Hebraisk) flertal 'adonim [fra 'adan at fikse, bestemme] Fører, herre, mester, regent; " Adonimen og Adonai . . . som Jøderne tillagde deres Jehova og engle . . . var ganske enkelt de første åndelige æteriske Jord sønner; og guden Adonis, som i hans mange variationer betegne den 'Første Herre' " (SD 2:452). Brugt af Blavatsky til også at significere det himmelske og englenes hierarki i Codex Narazaeus (IU 1:301).

ikke kun tillagt til guder eller guddomme, men til konger og præster af de gamle Hebræere og Fønikere. Se også ADONAI (G. Purucker Glossary)

Adonai (Sk.). Det samme som Adonis. Almindeligt oversat som "Herre". Astronomisk-Solen. Når en Hebræer ved læsning kom til navnet IHVH, som kaldes Jehovah, stoppede han op og erstattede det med ordet "Adonai", (Adni); men skrevet med punkter i Alhim, kaldte han det "Elohim". [w.w.w.] {TG. 7}

Adonai 'adonai (Hebraisk) [fra 'adon herre] Mine Herrer; gennem brug, er først og fremmest Herre, i flertal. Oprindelig en slags appel eller bøn til de hierarkiske åndelige kræfter i den jordiske planetariske kæde, og især mere til jordens planetariske ånder selv; senere blev de blot en erstatning for Gud uudsigelig navn, som regel for Tetragrammaton (YHVH).

"Da YHVHs indre natur er skjult; derfor benævnes Han (YHVH) kun med navnet Shekhinah'en, Adonai'en, i.e., Herren; derfor siger Rabbinerne (om navnet YHVH); Ikke som jeg er skrevet (i.e., YHVH) læses jeg. I denne verden skrives jeg YHVH og læses Adonai, men i verdenen der kommer, så vil det samme som skrives blive læst, således at Nåde (repræsenteret som YHVH) skal være fra alle sider" (Zohar iii 320a). Adonai gengives som Herre i Biblen, selvom det betyder "mine Herrer"; hvorimod 'elohim oversættes som Gud i den Autoriserede Engelske Version.

I det Sepirotiske arrangement, var det Sefiraens Malchuths Guddommelige Navn 'Adonai. Gnostikerne lærte at Iurbo og Adonai var navne på Iao-Jehovah, somer en emanation af Ilda Baoth. Ifølge Origen anså Gnostikerne Adonai for at være solens skytsånd. Blavatsky skriver: "Både Aidoneus og Dionysius [Dionysus] er baseret på Adonai eller 'Jurbo Adonai,' som Jehovah kaldes i Codex Nazaraeus. . . . sodernes Baal-Adonis eller pre-Babyloniske Jøders Mysterier blev Adonai'en ved Massorah'en, den senere-selvlyds Jehovah" (SD 1:463). Se også 'ADON; IAO; JEHOVAH (G. Purucker Glossary)

'Adonim Se ADON (G. Purucker Glossary)

Adonim-Adonai, Adon. De gamle Kaldæisk-Hebraiske navne for Elohim eller kreative jordiske kræfter, syntetiseret af Jehovah. {TG. 7}

Adonis (Hebraisk) [fra 'adon herre] Titlen på den Babyloniske gud Tammuz, hvis kult blev importeret til det Asiatiske Grækenland. En smuk ungdoms kærlighed af Afrodites, han blev dræbt af en orne. Afrodite var ramt så meget af sorg at guderne i de lavere verdener tillod ham at tilbringe halvdelen af hvert år hos ham på jorden. Hans død og genopstandelse blev symboliseret i de årlige festivaler.

Han er en af mange symboler på den mystiske Kristus, det Guds skabte menneske. Selv om han er sønnen af Fader og Moder, er han identisk med Faderen. Adonis identificeres med både Osiris og Horus; med den Semitiske Thammuz i Ezekiel, Athamaz, Tamaz, og 'Adam Qadmon (SD 2:43-4); med den Indiske Aditi; og den Hebraiske Adon eller 'Adonai. Adonis tales om som både en lunar og solar gud, de som er solart fra en synsvinkel kan være lunart fra et andet -- for eksempel, kan han repræsentere solen i det lunare system. Adonis er forbundet med det solare år, som vist i allegorien om hans seks-måneders vekslen. (G. Purucker Glossary)

Adrasteia (Græsk) [fra a ikke + didraskein at løbe væk] Det som ikke kan undgås; en personificering af et aspekt af karma; er efternavn for Nemesis, ikke et synonym. Nemesis, Adrasteia, og Themis former en treenighed: Adrasteia er årsagerne skabt af mennesket selv, derfor uundgåelig; Nemesis personificerer ærbødighed for lov, dvs., samvittighed; mens Themis repræsenterer guddommelig orden og harmoni, iboende ligevægt i den kosmiske struktur. Adrasteia betegner derfor resultatet af det flow der rammer en som resultatet af hans gode eller onde handlinger. (G. Purucker Glossary)

Adrishta (Sanskrit) [fra a ikke + den verbale rod dris at se, lære, opfatte med sindet eller intuitionen] Uset, uforudset, usynlig; en uforudset fare. I filosofi, det som er ovenover rækkevidde eller observation for bevidsthedens opfattelsesevne. W. Q. Judge definerer det som "den fortjeneste eller manglende fortjeneste tilknyttet menneskets adfærd i en tidligere inkarnation, og den korresponderende (tilsyneladende arbitrære) straf eller belønning i den nuværende eller en fremtidig inkarnation" (WG 2). Det ses klart i det sammensatte udtryk adrishta-phala (uset frugt), karma som endnu ikke er kommet til virkeliggørelse. Derfor bibetydningen skæbne, held (nogle gange uheld) som er tilknyttet adrishta. {BCW 5:580 forbinder med Kanada som "uset kraft"; 4:61 med Nyayas som usynligt princip} (G. Purucker Glossary)

Adunai (Gnostic) Brugt af Ophiterne og Nazarærerne i sammenhæng med Iurbo. "Iurbo og Adunai, er ifølge Ophiterne, navne på Iao-Jehovah, en af Ilda-Baoths emanationer"; og Adunai "under Ezras polerende hånd endelig Massorahernes senere-selvlyd Adonai -- den Ene og Højeste Gud blandt de Kristne" (IU 2:185, 131). (G. Purucker Glossary)

¨ Advaitist eller Advaita-Vedantist Også Advaitee. En tilhænger af Advaita filosofien. (G. Purucker Glossary)

Advaya (Sanskrit) [fra a ikke + dvi to] Ikke to, uden en anden; unik. Som et maskulint navneord, navnet på en buddha. Som et intetkøns navneord, ikke-dualitet, enhed, identitet -- især som det tillægges Brahman -- med universet, eller ånd og stof; derfor ultimativ sandhed. (G. Purucker Glossary)

Advent [fra Latin ad til, hen imod + venio at komme] Ankomst; i Kristendommen en periode på en fire uger forud for Jul.

I det før-Kristne Gærkenland var en af de store læresteder for indvielse Eleusis, et Græsk ord der betød komme eller advent. Alle Mysterie skoler i antikken lærte og dramatiserede doktriner som behandlede det som ville komme: mysterierne om døden, genfødsel, og indvielse -- fødslen elle opvækkelsen af den indre Buddha eller Christos i neofytten. Dette blev kaldt kommet eller advent af den indre gud.

Advent kan også bruges til at betegne den serie af ankomster ind i den menneskelige sfære af nirmanakayaer som legemliggør en dhyani-buddha -- et perfekt menneske fra en foregående manvantara -- for at oplyse menneskeheden i den nuværende cyklus. Sådanne nirmanakayaer arbejder i vores jords sfære som usynlige eller til tider synlige hjælper for menneskeheden.

Den "anden advent," refererer til en anden ankomst af Kristus, blev betragtet som nært forestående af nogle tidlige Kristne sekter, og forventes stadig af nogle sekter i dag. Dette afspejler arkaiske undervisning om tilsynekomsten af Maitreya-Buddha -- den næste store Buddha som kommer til syne i den lange række af Buddha-rækkefølger -- så vel som det andet komme af Elijah blandt Jøderne, og Kalki-Avatarens ankomst blandt Hinduerne. (G. Purucker Glossary)

Adversary. Se SATAN (G. Purucker Glossary)

Adwaita (Sk.). En Vedânta sekt. Den ikke-dualistiske (A-dwaita) skole indenfor Vedântisk filosofi grundlagt af Sankarâchârya, den største blandt de historiske Brahminske viismænd. De andre skoler er Dwaita (dualistisk) og Visishtadwaita; alle tre kalder sig selv Vedântiske. {TG. 7}

Adwaita. Se ADVAITA (G. Purucker Glossary)

Adwaita (Sanskrit) [fra a ikke + dvaita dual fra dvi to] Ikke-dualistisk; Advaita eller ikke-dualistisk form for Vedanta [fra veda viden + anta slutningen] redegjort for af Sankaracharya lærer om universets Brahmans eller paramatmans enhed med den menneskelige ånd-sjæl eller jivatman, og identiteten med ånd og stof; også at universets guddommelige ånd er den fuldt-effektive, fuldt-produktive årsag til den periodiske manifestation, fortsættelse, og opløsning af universet; og at denne guddommelige kosmiske ånd er den ultimative sandhed og eneste realitet -- derfor udtrykket advaita (uden nogen anden). Alt andet er maya, i proportion til dets afstand fra den guddommelige kilde.

De største indviede og yogier siden Sankarcharya's tid siges at komme fra Advaita-Vedantisternes rækker. "Alligevel er den filosofiske kilde hos både Adwaitiske og Buddhistiske akademikere identisk med hinanden, og begge mener at hvert væsen på jorden, uanset hvor lille og beskedent, 'er en udødelig del af det udødelig stof' -- for stof har hos dem en helt anden betydning end det har hos både Kristne eller materialister -- og at hvert væsen er underlagt Karma" (SD 1:636; cf 2:637). (G. Purucker Glossary)

Adwaitin (Sk.). En tilhænger af den nævnte skole. {TG. 7}

Adyar En forstad til Madras, Indien, hvor Blavatsky og Oberst Olcott etablerede det Teosofiske Samfunds hovedkvarter i 1882-3. En af de Teosofiske Samfund fortsætter med at have sit international hovedkvarter der. (G. Purucker Glossary)

Adytum (Gr.). Det Helligste af det Hellige i paganske templer. En betegnelse for det hemmelige og hellige område eller indre kammer, som ingen profan kunne træde ind i; det korresponderer til altrets fristed i Kristne Kirker. {TG. 8}

Adytum (Latin) [fra Græsk adytos fra a ikke + duo at træde ind i] flertal adyta. Ikke beregnet på at træde ind i; den inderste helligdom i et tempel. Det helligste af det hellige eller sanctum sanctorum var almindelig i den arkitekturmæssige plan for templer i alle gamle nationer. Det indeholdte ofte en sarkofag og billedet af guden som templet var dedikeret til. Et symbol på regenerering, genopstandelse, og indvielse. Jøderne, lavede adytum'et om til symbolet på deres nationale monoteisme, eksoterisk, når de blev eksklusive og fuldt ud eksoteriske i deres religiøse tro og praksisser; og esoterisk et symbol udelukkende på formering i stedet for regenerering. Alligevel kan den sande betydning læses i historien om David der danser foran arken, for dansen var essentielt en Bakkisk rite, hvis betydning kun blev fremlagt i Mysterierne; og arken er symbolet på det vehikel hvor frøene til alle levende ting, der er bestemt til at genbefolke jorden i en ny cyklus, bevares.

Kongekammeret i Keops-Pyramiden er et Egyptisk adytum, hvor i kandidater til indvielse, repræsenterende den solare gud, nedsteg i sarkofagen, der således repræsenterede den energetiske stråle ramte naturen frugtbare livmoder; hvorefter, han rejste sig igen, efter en mystisk død. (G. Purucker Glossary)

Aea, Aeaea (Græsk) I den Græske myte, AEetes bolig, Helios (solens) søn og havnymfen Perseis, broder til Circe og fader til Medea med havnymfen Idyia; senere identificeret med Colchis på Euxine. {SD 2:769n} (G. Purucker Glossary)

Aeacus aiakos (Græsk) I den Græske mytologi, Zeus søn og Aegina (datter af flodguden), fader til Telamon og Peleus, bedstefar til Ajax, Akilleus, og Neoptolemus. Han regerede Myrmindos, som Zeus havde skabt til ham ved hjælp af myrer, og hjalp med at rejse Troyas mure. Kendt for hans fromhed og retfærdighed, han blev dyrket som en halvgud ved Aegina og Athen, og blev efter hans død dommer over underverdenen. (G. Purucker Glossary)

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog