Global Theosophy - Teosofisk Ordbog

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Cp-Cz

Cremer, John. En eminent videnskabsmand som for over tredive år studerede Hermetisk filosofi i forfølgelsen af dens praktiske hemmeligheder, mens han på samme tid var Abbed i Westminster. Under en rejse til Italien, mødte han den berømte Raymond Lully hvem han formåede at få med sig tilbage til England. Lully videregav hemmelighederne om stenen til Cremer, en tjeneste som klosteret dagligt ofrede bønner, til ham for. Cremer, siger Royal Masonic Cyclopedia, "blev en yderst fejret og lærd adept indenfor den okkulte filosofi, havende opnået dybtgående viden om hemmelighederne om Alkymi, . . . levede til en god gammel alder, døde i Kong Edward III's regeringstid." {TG. 89}

Crescent.(Halvmånen) Sin var det Assyriske navn for månen, og Sin-ai Bjerget, Osiris, Dionysis, Bacchus og adskillige andre guders fødested. Ifølge Rawlinson, blev månen højagtet mere end solen i Babylon, fordi mørke gik forud for lys. Halvmånen, var derfor et helligt symbol for næsten enhver nation, før den blev Tyrkernes flag. Forfatteren til Egyptian Belief siger, "Halvmånen . . . . . . er essentielt set ikke et Muhammedansk banner. Tværtimod, var det et Kristent et, stammende fra Asien gennem Babylonernes Astarte, Himlens Dronning, eller fra den Egyptiske Isis . . . . hvis emblem var halvmånen. Det Græske Kristne Emperium i Konstantinopel havde det som deres palladium. Efter erobringen af Tyrkerne, antog den Muhammedanske Sultan det som et symbol på sin magt. Siden den gang har halvmånen været fremlagt i opposition til ideen om korset." {TG. 89}

Criocephale (Gr.). Vædder-hovedet, tillagt adskillige guddomme og symbolske figurer især de fra det gamle Egypten, som blev fremstillet omkring perioden hvor Solen passerede, tegnet Tyren til tegnet Ares ved forårsjævndøgn. Før denne periode herskede de tyre-hovede og hornede guddomme. Apis var typen på Tyre guden, Ammon typen på vædder-hovedet: Isis, havde også et Ko-hovede tildelt hende. Porphyry skriver at Grækerne forenede Vædderen med Jupiter og Tyren med Bacchus. [w.w.w.] {TG. 90}

Crocodile. (Krokodille) "Den store reptil Typhon." Sædet for dens "tilbedelse" var Crocodilopolis og det var helliget Set og Sebak-dets påståede skabere. De primitive Rishier i Indien, Manuerne, og Brahmâ's Sønner, er hver af dem forfædre til nogle dyrearter, hvor til han er den påståede "fader"; i Egypten, blev hver gud givet æren for at have udformet og skabt visse dyr som var helliget dem. Krokodiller må have været utallige i Egypten i de tidlige dynastier, hvis man skal dømme ud fra deres næsten unævnelige antal mumier. Tusinder på tusinder er blevet udgravet fra grotterne i Moabdeh, og mangt et stort nekropolis for det Typhoniske dyr er stadig uberørt. Men Krokodillen blev kun tilbedt hvor hans gud og "fader" modtog ære. Typhon (q.v.) havde engang modtaget sådanne hædringer og, som Bunsen viser os, havde han været anset for en stor gud. Hans ord er, "Ned til Ramses tid 1300 FVT., var Typhon en af de mest højagtede og magtfulde guder, en gud som udhælder velsignelser og liv over Egyptens herskere." Som forklaret andet steds, så er Typhon Osiris materielle aspekt. Når, Typhon kvarterniteten dræber Osiris, triaden eller guddommeliget Lys, og metaforisk skærer den i 14 stykker, og adskiller sig fra "guden", så pådrager han sig massernes forbandelse; han bliver den onde gud, stormen og uvejrets gud, Ørkenens brændende sand, Nilens konstante fjende, og "den aftengodgørende morgendugs slagter", fordi Osiris er det ideelle Univers, Siva den store regenerative kraft, og Typhon dens materielle del, gudens onde side, eller den Ødelæggende Siva. Det er derfor krokodillen også delvist er højagtet og delvist forbandet. Tilsynekomsten af krokodillen i Ørkenen, langt fra vandet forudsagde den glade begivenhed om den kommende oversvømmelse-derfor dens tilbedelse i Theben og Ombos. Men han ødelagde tusinder af mennesker og dyr årligt-derfor også hadet og forfølgelsen af Krokodillen ved Elephantine og Tentyra. {TG. 90}

Cross. (Kors) Mariette Bey har påvist dets ælde i Egypten ved at bevise at i alle de primitive grave "havde kammerets grundplan formen af et kors". Det er symbolet på Broderskab mellem racerne og mennesket; og blev lagt på brystet af ligene i Egypten, lige som det nu placeres på ligene af afdøde Kristne, og i sin Swastika form (croix cramponnée) på hjerterne af Buddhistiske adepter og Buddhaer. (Se "Golgatha Korset".) {TG. 91}

Crux Ansata (Lat.). Håndtags korset;

; hvorimod tau'et er T, i sin form, og det ældste Egyptiske kors eller tat er således +. Crux ansata var symbolet på udødelighed, men tat-korset var det for ånd-stof og havde betydning som sexuelt symbol. Crux Ansata var det fremmeste symbol i det Egyptiske Frimureri indstiftet af Count Cagliostro; og Frimurere må sandelig have glemt den primitive betydning på deres højeste symboler, hvis nogle af deres autoriteter stadig insisterer på at crux ansata kun er en kombination af cteis (eller yoni) og phallus (eller lingham). Langt fra sandt. Håndtaget eller ansa havde en dobbelt betydning, men aldrig en fallisk; som en Isis attribut var det en cirkel; som symbol på loven på mumiens bryst var det et på udødelighed, og på uendelig begyndelsesløs evighed, som nedstiger på og gror ud af naturens materielle plan, den feminine horisontale linie, anbragt oven på den lodrette maskuline linie-det produktive maskuline princip i naturen eller ånden. Uden håndtaget blev crux ansata til tau T, som alene, er et androgynt symbol, og bliver kun rent fallisk eller seksuelt når det antager formen +. {TG. 91}

Crypt (Krypt) (Gr.). En hemmelig underjordisk hvælving, nogle med indvielse som formål, andre til begravelses formål. Der var krypter under ethvert tempel i antikken. Der var en på Oliebjerget, foret med rød stuk, og bygget før Jødernes ankomst. {TG. 91}

Curetes. De Præste-Indviede i på det gamle Kreta, i tjeneste for Cybele. Indvielse i deres templer var meget svær; den varede syv-og-tyve dage, i hvilke aspiranten var overladt til sig selv i en krypt, gennemlevende frygtelige prøvelser. Pythagoras blev indviet i disse riter og endte sejrrig. {TG. 91}

Cutha.. En gammel by i Babylonien opkaldt efter en tavle, der giver en redegørelse for "oprettelsen" af den. "Cutha tavlen" taler om "Sittam templet" i Nergal's fristed, "den gigantiske krigskonge, herre over byen Cutha", og er rent esoterisk, det bør læses symbolsk, hvis overhovedet. {TG. 91}

Cyklus.. Fra det Græske kuklos. De gamle inddelte tiden i ende løse cyklusser, hjul indeni hjul, alle sådanne perioder var af varierende varighed, og hver markerede begyndelsen eller slutningen af en enten kosmisk, mundæn, fysisk eller metafysisk begivenhed. Der var cyklusser på kun nogle få år, og cyklusser af umådelig varighed, den store Orfiske cyklus, refererede til etnologiske forandringer af racer, varede 120.000 år, og Cassandrus cyklus 136.000, som bibragte en fuldstændig forandring planetare indflydelser og deres korrelationer mellem mennesker og guder-et faktum fuldstændigt tabt af syne af moderne astrologer. {TG. 92}

Cynocephalus (Gr.). Den Egyptiske Hapi. Der var en mærkbar forskel mellem de abe-hovede guder og "Cynocephalus" (Simia hamadryas), en hunde-hovedet bavian fra det øvre Egypten. Den sidstnævnte, hvis hellige by var Hermopolis, var helliget de lunare guddomme og Thoth-Hermes, derfor et symbol på hemmelig visdom-som Hanuman var, abe-guden i Indien, og senere, den elefant-hovede Ganesha. Cynocephalus mission var at vise vejen for de Døde til Dommens Sæde og Osiris, hvorimod abe-guderne alle var falliske. Der findes næsten altid i en sammenkrøbet position, holdende i den ene hånd outa'en (Horus øje), og i den anden det seksuelle kors. Isis ses nogle gange ridende på en abe, for at betegne den guddommelig naturs fald ned i generation. {TG. 92}

Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog