Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Z


Z.-Det 26'ende bogstav i det Engelske alfabet. Det repræsenterer som tal 2.000, og med en streg over det således, , lig med 2.000.000. Det er det syvende bogstav i det Hebraiske alfabet-zayin, dets symbol er et slags Egyptisk scepter, et våben. Zayin er ækvivalent med tallet syv. Tallet seks-og-tyve anses for meget helligt af Kabbalisterne, værende lig med den numeriske værdi af tallene i Tetragrammaton
-således
he vau he yod
5 + 6 + 5 + ‘0 =26.
{TG. 384}

Zabulon (Heb.). Guds bolig, i grad den tiende Devachan. Derfor er Zabulon, Jacob's tiende søn. {TG. 384}

Zacchai (Heb.). En af guddoms-navnene. {TG. 384}

Zadok (Heb.). Ifølge Josephus (se Antiquities, x., 8, § 6), Zadok var den første Ypperste-Præstelige Hierofant i Salomons Høj Tempel. Frimurere forbinder ham med nogle af deres grader. {TG. 384}

Zalmat Gaguadi (Akkad.). Bogst., "den mørke race", den første som faldt ned i formering i de Babylonske legender. Den Adamiske race, en af de to hoved racer som eksisterede ved tiden for Menneskets Fald (derved vores tredie Rod-race), de andre blev kaldt Sarku, eller den "lyse race". (Secret Doctrine, II., 5.) {TG. 384}

Zampun (Tib.). Livets hellige træ, med mange mystiske betydninger. {TG. 384}

Zarathustra (Zend). Den store lovgiver, og grundlægger af religionen kaldt både Mazdaisme, Magisme, Parsisme, Ild-Tilbedelse, og Zoroastrisme. Tiden for den sidste Zoroaster (for det er et generisk navn) er ikke kendt, og måske af netop denne grund. Xanthus fra Lydia, den tidligste Græske forfatter som nævner denne store lovgiver og religiøse reformator, placerer ham til omkring seks hundreder år før den Trojanske Krig. Men, hvor er den historiker som nu kan fortælle hvornår det sidstnævnte fandt sted? Aristotles og også Anden Mosebog tillægger ham en datering på intet mindre end 6.000 år før Platons dage, og Aristotles var ikke en som foretog en udtalelse uden at have en god grund til det. Berosus gør ham til konge over Babylon omkring 2.000 år FVT.; men, hvordan kan man sige hvad de oprindelige tal brugt af Berosus var, før hans MSS. gik igennem hænderne på Eusebius, hvis fingre var så fingernemme til at ændre tal, uanset det var i de synkronistiske Egyptiske tabeller eller i den Kaldæiske kronologi? Haug refererer Zoroaster til mindst 1.000 år FVT.; og Bunsen (God in History, Vol. I., Book iii., ch. vi., p. 276) mener at Zarathustra Spitama levede under Kong Vistaspa omkring 3.000 FVT., og beskriver ham som "en af de mægtigste intellekter og en af de største mennesker gennem alle tider". Det er med sådanne nøjagtige dateringer i hænderne, og med det fuldstændigt uddøde Zend sprog, hvis lære fremlægges, måske på den mest planløse måde, i Pahlavi oversættelsen-en tunge som vist af Darmsteter, som selv groede til forældelse så langt tilbage som Sassaniderne— at vores videnskabsfolk og Orientalisterne har antaget retten til at monopolisere ved selv at tillægge hypotetiske dateringer for den hellige profet Zurthust alder. Men okkulte optegnelser påstår at have retten til de korrekte dateringer af hver af de tretten Zoroastere nævnt i Dabistan. Deres doktriner, og især dem om den sidste (guddommelige) Zoroaster, spredte sig fra Baktrien til Medes; derefter, blev de inkorporeret af Adept-Astronomer i Kaldæa, under navnet Magisme, og influerede meget den mystiske lære i de Mosaiske doktriner, selv før, de måske, kulminerede til det som nu er kendt som Persernes moderne religion. Lige som Manu og Vyâsa i Indien, er Zarathustra et genrisk navn for store reformatorer og lovgivere. Hierarkiet begyndte med den guddommelige Zarathustra i Vendîdâd, og endte med den store, men dødelige mand, bærende den titel, og nu tabt for historien. Der var, som vist i Dabistan, mange Zoroastere eller Zarathustraer. Som fremlagt i the Secret Doctrine, Vol. II., var den sidste Zoroaster grundlægger af Azarekshs Ild-tempel, mange tidsaldre før vores historiske æra. Havde Alexander ikke ødelagt så mange hellige og uvurderlige af Mazdeanernes værker, så ville sandheden og filosofien være mere tilbøjelig til at være enige med historien, i et tildele den Græske vandal titlen "den Store". {TG. 385}

Zarpanitu (Akkad) Gudinden som via Merodach, var den formodede moder til Nebo, Visdommens gud. En af de kvindelige "Visdoms Slanger". {TG. 385}

Zelator. Den laveste grad indenfor eksoteriske Rosenkreuziske system; en slags begynder eller lavere chelâ. {TG. 385}

Zend-Avesta (Pahl.). Det generelle navn for de hellige bøger blandt Perserne, ild og sol tilbedere, som de uvidende kaldes. Så lidt forstås af de prægtige doktriner som stadig findes i forskellige fragmenter som sammenfatter alt der nu er tilbage af den samling af religiøse værker, at Zoroastrianismen uden at skelne kaldes Ild-Tilbedelse, Mazdaisme, eller Magisme, Dualisme, Sol-tilbedelse, og jeg ved ikke hvad. Avestaen har to dele som nu er samlet sammen, den første del indeholder Vendîdâd, Vispêraden og Yasnaen; og den anden del, kaldes Khorda Avesta (Lille Avesta), er sammensat af korte bønner kaldet Gâh, Nyâyish, osv. Zend betyder "en kommentar eller forklaring", og Avesta (fra det gamle Persiske âbashtâ, "loven". (Se Darmsteter.) Som oversætteren af Vendîdâd bemærker i en fodnote (se Int. xxx.): "det som er almindeligt at kalde 'Zend sproget', burde kaldes 'Avesta sproget', Zend er overhovedet ikke noget sprog og hvis ordet bruges til betegnelsen af et sådant, så kan det retteligt kun tillægges Pahlavi". Men, Pahlavi selv er det eneste sprog som visse af de originale dele af Avesta er oversat til. Hvilket navn bør gives til det gamle Avesta sprog, og specielt til den "specielle dialekt, ældre end det generelle Avesta sprog" (Darmst.) hvor i de fem Ghthas i Yasna er skrevet? Ind til i dag er Orientalisterne stumme omkring emnet. Hvorfor skulle Zend ikke være af samme familie, hvis ikke identisk med Zen-sar, også med betydningen tale forklarende det abstrakte symbol, eller "mysterie sproget," brugt af Indviede? {TG. 386}

Zervana Akarna eller Zrvana Akarna (Pahl.). Som oversat fra Vendîdâd (Fargard xix), bogst., "Grænseløs", eller "Ubegrænset Tid", eller "Varighed i en Cirkel". Mystisk, det Begyndelsesløse og Endeløse Ene Princip i Naturen; Vedântas Sat og esoterisk, det Universelle Abstrakte Rum synonym med den Ukendte Guddom. Det er Zoroasternes Ain-Soph, ud af hvilket udstråler Ahura Mazda, det evige Lys eller Logos, fra hvilket, efterfølgende, emanerer alt som har eksistens og form. {TG. 386}

Zeus (Gr.). "Gudernes Fader". Zeus-Zen er Æter, derfor blev Jupiter kaldet Pater Æther af nogle Latinske racer. {TG. 386}

Zicu (Akkad.). Ur stof, fra Zi, ånd-substans, Zikum og Zigarum. {TG. 386}

Zio (Skand.). Også Tyr og Titus. En gud i Eddaerne som erobrer og lægger Fenris-Ulven i lænker, fordi den sidstnævnte truer selv guderne i Asgaard, og mistede en hånd i kampen med monsteret. Han er krigsguden, og blev tilbedt meget af de gamle Tyskere. {TG. 386}

Zipporah (Heb.). Bogst., den skinnende, eller strålende. I den Bibelske allegori i Første Mosebog, er Zipporah en af de syv døtre fra Jethro, Midianit præsten, Moses Indvier, som møder Zipporah (eller åndeligt lys) nær "brønden" (med okkult viden) og gifter hende. {TG. 386}

Zirat-banit (Kald.). Hustruen til den store guddommelige helt Merodach fra de Assyriske tavler. Hun identificeres med Succoth Benoth i Biblen. {TG. 386}

Ziruph (Heb.). Mere korrekt Tziruph, en metode til guddommeliggørelse af Temura, eller permutation af bogstaver, lært af middelalder Kabbalisterne. Rabbierne Abulafia og Gikatilla lagde mest vægt på værdien af denne proces i den Praktiske Kabalah. [w.w.w.] {TG. 386}

Zodiac (Gr.). Fra ordet zodion, en lille udgave af zoon, dyr. Dette ord brugt med dual betydning; det kan referere til den fastsatte og intellektuelle Zodiak, eller til den bevægelige og naturlige Zodiak. "Indenfor astronomi", siger Videnskaben, "er det et imaginært bælte i himlens 16° eller 18° bredde, hvor solens vej (ekliptika) passerer midt igennem." Det indeholder tolv konstellationer som udgør de tolv tegn i Zodiakken, og som de navngives ved. Da det zodiakale lys natur-den langstrakte, lysende, triangulære figur som næsten ligger i ekliptika, med dens base på horisonten og dens apex ved større eller mindre højder, kan kun ses om morgen og aften tusmørket-er fuldstændig ukendt af videnskaben, og oprindelsen og dens sande betydning og okkulte mening i Zodiakken var, og er stadig, et mysterium, for alle undtagen de Indviede. De sidstnævnte bevarede deres hemmeligheder godt. Mellem den Kaldæiske stjerne-kigger og den moderne astrolog ligger der sandelig den dag i dag en bred kløft; og de vandrer, med Albumazar ord, "'skjult i polerne, og himmelske hængsler', blandt besynderligheder, centre, koncentriske, cirkler og epicykler", med forgæves påskud om mere end profane menneskelige færdigheder. Alligevel, er nogle af de moderne astrologer fra Tycho Brahe og Kepler fra astrologisk hukommelse, ned til de moderne Zadkieler og Rafaeler,lykkedes med at skabe en vidunderlig videnskab fra sådanne tarvelige okkulte materialer, som de har haft i hånden fra Ptolemæus og nedad i tid. (Se "Astrologi".) For at vende tilbage til den rette astrologiske Zodiak, så er den imidlertid en imaginær cirkel passerende rundt om jorden i ækvators plan, dets første punkt kaldes Aries 0°. Den er inddelt i tolv lige dele kaldet "Zodiakkens Tegn", hver af dem med 30° af rum, og på den måles den rette opstigen af himmelske legemer. Den bevægelige eller naturlige Zodiak er en række af konstellationer formende et bælte i bredden 47°, beliggende nord og syd for ekliptikas plan. Præcessionen af Jævndøgn er forårsaget af den "bevægelse" fra solen gennem rummet, hvilket får konstellationer til at synes at bevæge sig fremad imod den rækkefølgen af tegn med en fart på 50 1/3 sekunder pr år. En enkel udregning vil vise at med den fart var konstellationen Taurus (Heb. Aleph) i det første tegn i Zodiakken ved begyndelsen af Kali Yuga, og som følge der af faldt Jævndøgns punktet der i. På denne tid, var Leo også i sommer solhverv, Scorpio i efterårs Jævndøgn, og Aquarius i vinter solhverv; og disse fakta udgør den astronomiske nøgle til halvdelen af verdens religiøse mysterier--den Kristne lære inkluderet. Zodiakken var kendt i Indien og Egypten i utallige tidsaldre, og viismændenes (magi) viden i disse lande var, med hensyn til stjernernes og de himmelske legemers okkulte indflydelser på vores jord,langt større end den profane astronomi nogensinde kan gøre sig håb om at opnå. Hvis, selv nu, hvor de fleste hemmeligheder fra Asuramayaerne og Zoroasterne er tabte, så er det stadig rigeligt påvist at horoskoper og dømmende astrologi er langt fra baseret på fiktion, og hvis sådanne mennesker som Kepler og endda Sir Isaac Newton troede på stjernerne og konstellationernes influerede vores klodes skæbne og dets menneskeheder, så kræver det ikke meget trosstyrke at tro at mennesker som var indviet i alle naturens mysterier, så vel som i astronomi og astrologi vidste præcis på hvilken måde nationerne og menneskeheden, hele racer så vel som enkelt personer, ville blive påvirket af de såkaldte "tegn i Zodiakken". {TG. 388}

Zohak, eller Azhi Dâhaka. Personificeringen af den Onde Ene eller Satan i form af en slange i Zend Avesta. Slangen er tre-hovedet, et af hovederne er menneskelig. Avesta beskriver den som dvælende i Bauri's eller Babylon's region. I virkeligheden er Zohak det allegoriske symbol på det Assyriske dynasti, hvis banner havde dragens lilla tegn. (Isis Unveiled, Vol. II., p. 486, n.) {TG. 388}

Zohar, eller Sohar. Et kompendium for Kabbalistisk Teosofi, som sammen med Sepher Yetzirah deler omdømmet af at være den ældste intakte afhandling om den Hebraiske esoteriske religiøse doktrin. Traditionen tillægger dets forfatterskab til Simeon ben Jochai, 80 EVT., men moderne kritik er tilbøjelig til at tro at en stor del af bindet ikke er ældre end 1280, da det bestemt blev redigeret og publiceret af Rabbi Moses de Leon, fra Guadalaxara i Spanien. Læseren bør konsultere referencer til disse to navne. I Lucifer (Vol. I., p. 141) vil der også blive fundet noter om dette emne: yderligere debat vil kunne erhverves i værker af Zunz, Graetz, Jost, Steinschneider, Frankel og Ginsburg. Francks værk (på fransk) om Kabalahen kan med fordel refereres til. Sandheden synes at ligge på middelvejen, dvs., at mens Moses de Leon var den første til at fremstille bindet i sin helhed, så består en stor del af noget af dets konstituerende skrifter alligevel af traditionelle dogmer og illustrationer, nogle af dem er kommet ned fra Simeon ben Jochai og det andet Tempels tid. Der er dele af doktrinerne i Zohar som bærer indprintet af Kaldæisk tænkning og civilisation, som den Jødiske race var blevet udsat for i Babylonisk fangeskab. På den anden side, ved at fordømme teorien at den er gammel i dens helhed, så bemærkes det at Korsfarer nævnes; at et citat fra en hyme givet af Ibn Gebirol, A,D. 1050 nævnes; at den hævdede forfatter, Simeon ben Jochai, omtales som mere fremtrædende end Moses; at den nævner vokal-punkter, som ikke kom i brug førend Rabbi Mocha (570 EVT.) introducerede dem for at fastlægge udtalelsen af ordene som en hjælp til hans elever, og endelig, at den nævner- en komet som ud fra sammenhængen ved bevis kan påvises at have fremkommet år 1264. Der er ingen Engelsk oversættelse af Zohar i sin helhed, ej heller en Latinsk. De tilgængelige Hebraiske udgaver er fra Mantua, 1558; Cremona, 1560; og Lublin, 1623. Knorr von Rosenroths værk kaldet Kabbala Denudata inkluderer adskillige af Zohars afhandlinger, men ikke allesammen, både på Hebraisk og Latin. MacGregor Mathers har fremstillet en Engelsk oversættelse af tre af disse afhandlinger, the Book of Concealed Mystery, og the Greater og the Lesser Holy Assembly, og hans værk inkluderer en original introduktionm til emnet.

De vigtigste skrifter inkluderet i Zohar er:-"The Hidden Midrash", "The Mysteries of the Pentateuch", "The Mansions and Abodes of Paradise and Gaihinnom", "The Faithful Shepherd", "The Secret of Secrets", "Discourse of the Aged in Mishpatim" (sjælenes straf), "The Januka or Discourse of the Young Man", og "The Tosephta and Mathanithan", som er tilføjede essays om Emanation og Sepiroth, i tilføjelse til de tre vigtige afhandlinger nævnt ovenfor. I dette forrådskammer kan oprindelsen til alle senere udviklinger af den Kabbalistisk lære findes. [w.w.w.] {TG. 389}

Zoroaster. Græsk form for Zarathustra (se denne.). {TG. 389}

Zumyad Yasht (Zend). Eller Zamyad Yasht som nogle udtaler det. En af de bevarede Mazdeanske fragmenter. Det behandler metafysiske spørgsmål og væsner, især om Amshaspenderne eller Amesha Spenta-Avesta bøgernes Dhyân Chohaner. {TG. 389}

Zuñi. Navnet på en bestemt stamme blandt Vestlige Amerikanske Indianere, et meget gammelt levn efter en endnu ældre race. (Secret Doctrine, II., p. 628.) {TG. 389}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX