Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Y-Yl



Y.-Det fem-og-tyvende bogstav i det Engelske alfabet, og det tiende i det Hebraiske-Yod. Det er litera Pythagorœ, det Pythagoræiske bogstav og symbol, betegner de to brancher, eller veje for henholdsvis dyder og laster, den højre fører til dyder, den venstre til laster. Indenfor Hebraisk Kabbalistisk mysticisme er det det falliske mandlige medlem, og også som tallet ti, det fuldkomne tal. Symbolsk er det også repræsenteret som en hånd med en bøjet pegefinger. Dets numeriske ækvivalent er ti. {TG. 374}

Yâdaya (Sk.). En efterkommer af Yadu; fra den store race som Krishna var født i. Yadu var grundlæggeren af den linie, King Yayâti's søn fra Somavansa eller den Lunar Race. Det var under Krishna- sandelig ikke nogen mytisk personlighed-at Dwârakâ's kongedømme i Guzerat blev etableret; og også efter Krishna's død (3102 B.c.) at alle Yâdavas til stede i byen døde, da den sank i havet. kun nogle få af Yâdavaerne, som var fraværende fra byen på tidspunktet for katastrofen, undslap for at fortsætte denne store race. Râjâerne fra Vijaya-Nâgara er nu blandt dets repræsentanters fåtal. {TG. 374}

Yah (Heb.). Ordet, som påstået i Zohar, ved hvilket Elohimerne dannede verdenerne. Stavelsen er en national tilpasning og en af de mange former for "Mysterie navnet" IAO. (Se "Iaho" og "Yâho".) {TG. 374}

Yâho (Heb.). Fürst viser at det er det samme som det Græske Iao. Yâho er et gammelt semitisk og meget mystisk navn for den suveræne guddom, mens Yah (se denne) er en senere forkortelse som, fra at indholde et abstrakt ideal, endelig blev tillagt til, og forbundet med, et fallisk symbol-skabelsen lingham. Begge Yah og Yâho var Hebraiske "mysterie navne" stammende fra Iao, men Kaldæerne brugte Yâho før Jøderne antog det, og hos dem, som forklaret af nogle Gnostikere og Neo-Platonister, var det den højeste tænkelige guddom tronende ovenover de syv himle og repræsenterede Åndeligt Lys (Âtman, det universelle), hvis stråler var Nous, betegnende både den intelligente Demiurg for Stoffets Univers og den Guddommelige Manas i mennesket, begge værende Ånd. Den sande nøgle til dette, kun kommunikeret til de Indviede, var at navnet IAO var "på tre bogstaver og dets natur hemmelig", som forklaret af Hierofanterne. Også Fønikerne havde en suveræn guddom hvis navn bestod af tre bogstaver, og dets betydning var hemmelig, det var også Iao; og Y-ha-ho var et helligt ord i Egyptiske mysterier, som betegnede "den ene evige og skjulte guddom" i naturen og i mennesket; dvs., den "universelle Guddommelige Ideation", og den menneskelige Manas, eller det højere Ego. {TG. 375}

Yajna (Sk.). "Offer", hvis symbol eller repræsentation nu er i konstellationen Mriga-shiras (dyre-hoved), og også en form af Vishnu. "Yajna", siger Brahmanerne, "eksisterer fra evighed, for den udgår fra den Suveræne, i hvem det ligger i dvale fra ingen begyndelse". Dette er nøglen til Trai-Vidyâ, den trefoldige hellige videnskab indeholdt i Rig-Veda versene, som lærer Yajnaen eller offer mysterierne. Sådan som Haug udtaler i hans Introduction to the Aitareya Brâhmana-Yajna'en eksisterer som en usynlig tilstedeværelse til alle tider, udgående fra Âhavanîya eller ofrings ild til himlene, skabende en bro eller stige ved hjælp af hvilken offeren kan kommunikere med devaernes verden, "og endda opstige når i live til deres boliger". Det er en af Akâsas former, hvor i det mystiske ORD (eller dets underlæggende "Lyd") fremkalder eksistens. Udtalt af den Præste-Indviede eller Yogi, så modtager dette ORD kreative kræfter, og kommunikeres som en impuls på det jordiske plan gennem en trænet Viljes-kraft. {TG. 375}

Yakin og Boaz (Heb.). Et Kabbalistisk og Frimurer symbol. De to søjler af bronze (Yakin, hankøn og hvid; Boaz, hunkøn og rød), støbt af Hiram Abif fra Tyre, kaldet "Enkens Søn," som Salomons formodede (Frimurer) Tempel. Yakin var symbolet på Wisdom (Chokmah), den anden Sephira; og Boaz, den af Intelligens (Binah); templet mellem de to blev anset for at være Kether, kronen, Fader-Moder. {TG. 375}

Yaksha (Sk.). En klasse af dæmoner, som, i populær Indisk folk-lore, fortærer mennesker. Indenfor esoterisk videnskab er de ganske enkelt onde (elementaler) indflydelser, som i lyset af seere og clairvoyante nedstiger over mennesker, når de er åbne for sådanne indflydelser, lige som en ildagtig komet eller et stjerneskud. {TG. 375}

Yama (Heb.). Den personificerede tredie rod-race indenfor Okkultisme. I den Indiske Gudekreds er Yama omfattet af to forskellige versioner af myten. I Vedaerne er han dødsguden, en Pluto eller en Minos, hos hvem den afdødes skygger dvæler (Kâmarûpaerne i Kâmaloka). En hymne taler om Yama som det første blandt mennesker som døde, og den første som afgik til lyksalighedens (Devachan) verden. Dette, fordi Yame er legemliggørelsen af racen som var den første til at blive indgivet bevidsthed (Manas), uden hvilken der hverken er Himmel ej heller Hades. Yama er repræsenteret som søn af Vivaswat (Solen). Han havde en tvillinge-søster navngivet Yami, som altid opfordrede ham, ifølge en anden hymne, til at tage hende som sin hustru, med henblik på at videreføre arten. Det ovenfor nævnte har en meget tankevækkende symbolsk betydning, som er forklaret indenfor Okkultismen. Som Dr. Muir sandt bemærker, Rig-Veda-den største autoritet om ur myterne der anslår den oprindelige grund-tone af temaer som er underlæggende alle efterfølgende variationer-viser ingen steder at Yama "har noget som helst med afstraffelsen af det onde at gøre". Som konge og dommer over de døde, kort sagt en Pluto, så er Yama en langt senere skabelse. Man er nødt til at studere Yama-Yamî's sande karakter igennem mere end en hymne og episk digt, og samle de forskellige beretninger spredt i dusinvis af gamle bøger, og så vil han opnå en overensstemmelse i de allegoriske udtalelser som vil findes at bekræfte og retfærdiggøre den Esoterisk lære, at Yama-Yamî er symbolet på den duale Manas, i en af dens mystiske betydninger. For eksempel er Yama-Yamî altid repræsenteret med en grøn farve og iklædt med rød, og som dvælende i et palads af kobber og jern. Studerende indenfor Okkultismen ved til hvilke af de menneskelige "principper" de grønne og røde farver, og ved korrespondance til jern og kobber, tillægges. Den "tofoldige-hersker"-udtrykket for Yama Yamî-anses indenfor den eksoteriske lære blandt Chino-Buddhister at være både dommer og kriminel, beherskeren af hans egne onde handlinger og den ondt-handlende ham selv. I episke Hindu digte er Yama-Yami Solens (guddommens) tvillinge-barn ved Sanjnâ (åndelig bevidsthed); men mens Yama den Aryanske "dagens mand", fremstående som et symbol på ånd i Østen, så er Yamî nattens (mørke, uvidenhed) dronning "som åbner vejen til Vesten for dødelige"-tegnet på ondt og stof. I Purânaerne har Yama mange hustruer (mange Yamier) som pålægger ham at dvæle i den lavere verden (Pâtâla, Myalba, osv., osv.,); og en allegori repræsenterer ham med hans fod løftet, for at sparke Chhâyâ, hans faders tjenestepige (hans moders Sanjnâs, et metafysisk aspekt af Buddhi eller Alaya, astrale krop). Som fremlagt i de Hinduistiske Skrifter, at når en sjæl forlader sin dødelige ramme, så forføjer den sig til sin bolig i de lavere regioner (Kâmaloka eller Hades). Ankommet der, så oplæser Optegneren, den Karmiske budbringer kaldet Chitragupta (dækket eller skjult lysstyrke), hans beretning fra det Store Register, hvor i enhver handling og tanke er uudsletteligt påtrykt-- og, ifølge den fremsagte sætning, opstiger "sjælen" enten til Pitirernes (Devachans) bolig, nedstiger til et "helvede" (Kâmaloka), eller genfødes på denne jord i en anden menneskelig form. Den studerende indenfor Esoterisk Filosofi vil let anerkende allegoriernes indhold. {TG. 376}

Yamabooshee, eller Yamabusi (Jap.). en sekt i Japan med meget gamle og respekterede mystikere. De er, om nødvendigt, "militante" og krigermunke, sådan som det er for visse Yogier i Rajputana og Lamaer i Tibet. Dette Mystiske broderskab dvæler hovedsageligt nær Kioto, og er anerkendt for deres healende kræfter, siger Encyclopædien, som oversætter navnet "Eremit Brødre": "De foregiver sig med magiske videnskaber, og bor i fordybningerne i bjerge og forrevne skrænter, hvor fra de står frem og spår om fremtiden (?), skriver besværgelser og sælge amuletter. De fører et mysteriøst liv og giver ingen adgang til deres hemmeligheder, undtagen efter en kedelig og vanskelig forberedelse med faste og en slags hårde gymnastiske øvelser" (!!). {TG. 377}

Yasna, Yacna (Pahl.) Den tredie del af de første to dele af Avesta, de Zoroastriske Perseres Skrifter. Yasnaen er komponeret som litani på den samme måde som Vispêrad (den anden del) og af fem hymner eller gâthaer. Disse gâthaer er de ældste fragmenter i den Zoroastriske litteratur kendt af Perserne, for de er skrevet "i en speciel dialekt, ældre end det generelle sprog i Avesta" (Darmesteter). (Se "Zend".) {TG. 377}

Yati, (Sk) Et mål på tre fod. {TG. 377}

Yâtus, eller Yâtudhânas (Sk.). En slags dyre-formede dæmoner. Esoterisk menneskelige dyre lidenskaber. {TG. 377}

Yazathas, (Zend). Rene himmelske ånder, som Vendidâd viser en gang delte deres føde med dødelige, som således deltog i deres eksistens. {TG. 377}

Years of Brahmâ. Hele perioden af "Brahma's Tidsalder" (100 År). Svarende til 311.040.000.000.000. år. (Se "Yuga".) {TG. 377}

Yeheedah, (Heb.). Bogst., "Individualitet"; esoterisk, den højeste individualitet eller Âtmâ-Buddhi-Manas, når de forenes til ét. Denne doktrin er i Chaldean Book of Numbers, som lærer en syvfoldig inddeling af de menneskelige "principper", kaldt sådan, lige som Kabalah i Zohar gør, ifølge Book of Solomon (iii.,1o4a lige som oversat i I. Myer’s Qabbalah). Ved tiden for undfangelsen, sender den Hellige "en d’yook-nah, eller et skygge billedes fantom" lige som et menneskes ansigt. Det er designet og skulptureret i det guddommelige tzelem, dvs., Elohims skygge billede. "Elohim skabte mennesket i hans (deres) tzelem" eller billede, siger Første Mosebog (i. 27). Det er tzelem'en som venter barnet og modtager det ved øjeblikket for dets undfangelse, og dette tzelem er vores linga sharia. "Rua'hen udgør sammen med Nepesh menneskets aktuelle personlighed", og også hans individualitet, eller, som udtrykt af Kabbalisten, kaldes kombinationen af de to, Yeheedah, hvis han (mennesket) fortjener det. Denne kombination er det som Teosofien kalder den duale Manas, det Højere og Lavere Ego, forenet med Âtmâ-Buddhi og bliver ét. For som forklaret i Zohar (i., 205b, 206a, Brody Ed.): "Neshamah, sjæl (Buddhi), udgør tre grader, og derfor har hun tre navne, lige som mysteriet ovenfor: det er, Nepesh, Rua'h, Neshamah", eller den Lavere Manas, det Højere Ego, og Buddhi, den Guddommelige Sjæl. "Det bør også bemærkes at Neshamah har

tre inddelinger;" siger Myer's Qabbalah, "den højeste er Ye-hee-dah'en"-eller Âtmâ-Buddhi-Manas, den sidste endnu en gang som en enhed; "det midterste princip er Hay-yah"- eller Buddhi og den duale Manas; "og den sidste og tredie, Neshamah'en, korrekt sagt"-eller Sjæl generelt. "De manifesterer sig selv i Ma’hshabah, tanke, Tzelem, billedets fantom, Zurath, prototyper (mâyâviske former, eller rûpaer), og D'yooknah, fantom billedets skygge. D’mooth'en, lighed med eller ensartethed (fysisk krop), er en lavere manifestation" (p. 392). Her finder vi så, det trofaste ekko af den Esoteriske videnskab i Zohar og andre Kabbalistiske værker, en fuldkommen Esoterisk syvfoldig inddeling. Enhver Teosof som har studeret doktrinen først skitseret i Hr. Sinnett's Occult World og Esoteric Budhism, og senere i the Theosophist, Lucifer, og andre skriverier, vil genkende dem i Zohar. Sammenlign for eksempel hvad som læres i Teosofiske værker om pre- og post-mortem tilstandene i de tre højere grader og fire lavere grader af menneskelige principper, med det følgende fra Zohar: "Fordi alle disse tre er én knude lige som ovenfor, i Nepesh, Rua’h, Neshamah mysteriet, er de alle ét, bundet til ét. Nepesh (Kâma-Manas) har intet lys fra hendes egen substans; og det er af denne grund at hun associeres med guff's mysterie, kroppen, for at skabe nydelse og føde og alt som den har behov for. . . . Rua’h (Ånden) er den som rider på denne Nepesh (den lavere sjæl) og hersker over hendes og oplyser (forsyner) hende med alt hvad hun behøver [dvs. med fornuftens lys], og Nepesh er denne Ruah's trone [vehikel]. Neshamah (Guddommelige Sjæl) går over til denne Rua'h, og hun hersker over denne Rua'h og oplyser ham med Livets Lys, og denne Rua’h er afhængig af Neshamah og modtager lys fra hende, som oplyser ham. . . Når den 'øvre' Neshamah opstiger (efter kroppens død), så går hun til . . . den Ældste af de Ældste, den Skjulte af alle de Skjulte, for at modtage Evighed. Rua’hen går [endnu] ikke til Gan Eden [Devachan] fordi hun er [blandt op med] Nepesh . . . Rua'hen går op til Eden men ikke så højt som sjælen, og Nephesh [det dyriske princip, den lavere sjæl] forbliver i graven nedenfor [eller Kâmaloka] (Zohar, ii., 142a, Cremona Ed., ii., fol. 63b col. 252). Det vil være svært ikke at genkende vores Âtmâ (eller den "øvre" Neshamah), Buddhi (Neshamah), Manas (Rua'h), og Kâma-Manas (Nephesh) eller den lavare dyriske sjæl i det ovenstående; hvor af den første efter menneskets død går for at forene sig med dets integrale helhed, den anden og den tredie fortsætter til Devachan, og den sidste, eller Kâmarûpa, "forbliver i sin grav", på anden vis kaldt Kâmaloka eller Hades. {TG. 378}

Yênê, Angânta. Meningen med Angânta Yênê er kendt af alle i Indien. Det er en elementals (bhût) handling, som, tiltrukket ind i den sensitive og passive krop i et medium, tager det i besiddelse. Med andre ord, betyder angânta vênê bogstavligt "besættelse". Hinduerne frygter sådan en ulykke lige så meget nu som for tusinder af år siden. "Ingen Hindu, Tibetaner, eller Singaleser, bortset fra den laveste kaste og intelligens, kan uden at skælve af skræk, se tegnene på 'mediumisme' manifestere sig selv i et medlem af hans familie, eller uden at sige som de Kristne gør nu, 'han syg med djævelen'. Denne 'gave, velsignelse, og hellige mission', kaldt således i England og Amerika er blandt de ældre mennesker i vores races landes vugge, hvor mere erfaring end vores har lært dem mere åndelig visdom, anset for at være en frygtelig ulykke." {TG. 379}

Yesod, (Heb.). Den niende Sephira; med betydningen Basis eller Grundlag. {TG. 379}

Yetzirah (Heb.). Den tredie af de Fire Kabbalistiske Verdener, refereret til som Engle; "Skabelsens Verden", eller Olam Yetzirah. Det kaldes også Malahayah, eller "fra Engle". Det er alle herskende Geniis (eller Engles) bolig, som kontrollerer og hersker over planeter, verdener og sfærer. {TG. 379}

Yeu (Chin.). "Væren", et synonym for Subhâva; eller "Substansen der giver sig selv substans". {TG. 379}

Yggdrasil (Scand.). "Verdenstræet i den Nordiske Kosmologi; asken Yggdrasil; Universets træ, for tid og liv". Det har tre rødder, som når ned til det kolde Hel, og og spredes derfra til Jotun Heim, landet med Hrimthurses, eller "Frost Giganterne", og til Midgaard, jorden og boligen for børn og mennesker. Dets øvre bug strækker sig ind i himlen, og dets højeste gren overskygger Walhalla, de faldne heltes Devachan. Yggdrasil er altid frisk og evigt grøn, da det dagligt sprinkles af Nornerne, de tre trofaste søstre, Fortiden, Nutiden, og Fremtiden, med livets vand fra Ords kilde som flyder på vores jord. Det vil kun visne væk og forsvinde på den dag hvor den sidste kamp mellem godt og ondt bliver udkæmpet; når den førstnævnte bliver tilbage, vil liv, tid og rum forsvinde væk fra liv, og run og tid.

Ethvert gammelt folk havde deres eget verdens-træ. Babylonerne havde deres "livs træ", som var verdens-træet, hvis rødder gennemtrængte ind i de store lavere dyb eller Hades, hvis stamme var på jorden, og hvis øvre bug nåede Zikum, den højeste himmel ovenfor. I stedet for, placerede de i Walhalla dets øvre løv i Davkinas hellige hus, Tammuz "store moder", Frelseren af verdenen-Solens-gud slået ihjel af lysets fjender. {TG. 379}

Yi-King. (Chin.). Et gammelt Kinesisk værk, skrevet af generationer af viismænd. {TG. 379}

Yima (Zend). I Vendîdâd, det første menneske, og, i hans aspekt som menneskehedens åndelige skaber, det samme som Yama (se denne). Hans yderligere funktioner er ikke angivet i Zend bøgerne, fordi så mange af de gamle fragmenter er gået tabt, bortskaffet, eller på anden måde forhindret i at falde i hænderne på den profane. Yima blev ikke født, for han repræsenterer de første tre menneskelige Rod-racer, den første som er "ikke født"; men han er det "første menneske som dør", fordi den tredie race, den som var informeret af de rationelle Højere Egoer, var den første hvis mennesker adskiltes i hankøn og hunkøn, og "mennesket levede og døde, og blev genfødt". (Se Secret Doctrine, II., pp. 60 et seq.) {TG. 380}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX