Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



S-Sam



S-Det nittende bogstav; numerisk, tres. På Hebraisk er det det femtende bogstav, Samech, anset for helligt fordi "guds hellige navn er Samech". Dets symbol er en støtte eller en søjle, og et fallisk æg. Indenfor okkult geometri repræsenteres det som en cirkel kvadreret af et kors, ⊕. I Kabbalahen er "Gan-Edens eller Paradis inddelinger" inddelt på samme måde. {TG. 282}

Sa eller Hea (Chald.). Syntesen af de syv Guder i Babylonisk mythologi. {TG. 282}

Sabalâswâs (Sk.). Daksha's sønner (Secret Doctrine, II., 275). {TG. 282}

Sabao (Gr.). Det Gnostiske navn for Mars skytsånd. {TG. 282}

Sabaoth (Heb.). En hær eller vært, fra Sâbô- at gå i krig; derfor navnet på den kæmpende gud-"Sabaoth's Herre", {TG. 282}

Sabda (Sk.). Ordet, eller Logos. {TG. 282}

Sabda Brahmam (Sk.). "Den Umanifesterede Logos." Vedaerne; "Æteriske Vibrationer spredt i hele Rummet". {TG. 282}

Sabhâ (Sk.). En forsamling; et sted til møder, sociale eller politiske. Også Mahâsabhâ, "pakken af vidunderlige (mayaviske eller illusoriske) ting" Mayâsur's gave til Pândavaerne (Mahâbhârata.) {TG. 282}

Sabianism. (Sk.). De gamle Kaldæeres religion. De førstnævnte troede på et upersonligt, universel, guddommeligt Princip, nævnte Det aldrig, men udøvede tilbedelse til solare, lunare, og planetariske guder og herskere, anseende stjerner og andre himmelske kroppe som deres respektive symboler. {TG. 282}

Sabians. Afgudsdyrkere, kaldet således; de som tilbad stjernerne, eller snarere deres "regenter". (Se "Sabianism".) {TG. 282}

Sacha Kiriya (Sk.). En kraft hos Buddhisterne svarende til et magisk mantra hos Brahmanaerne. Det er en mirakuløs energi som kan udøves af enhver adept, uanset præst eller lægmand, og "mest effektivt når den akkompagneres af bhâwanâ" (meditation). Den består i en recitation af ens "lønsomme handlinger udført enten i dette eller en tidligere fødsel"-lige som Pastor Hr. Hardy tænker og fremlægger det, men i realiteten afhænger det af intensiteten af ens vilje, tilføjet en absolut tro på ens egne kræfter, uanset om det er af Yoga-med vilje-eller bøn, som det er tilfældet med Muslimer eller Kristne. Sacha betyder "sand", og Kiriyang, "handling". Det er lønsomhedens kraft, eller et helligt livs kraft. {TG. 282}

Sacrarium (Lat.). Navnet på værelserne i de gamle Romeres huse, som indeholdte en bestemte guddom som familien tilbad; også et tempels helligdom. {TG. 283}

Sacred Heart. Horus i Egypten; i Babylon, guden Bel's; det sønderrevne hjerte fra Bacchusinske Grækenland og andre steder. Dets symbol var perseaen. Dens frugts pære-lignende form, og især dets kerne, ligner et hjerte i formen. Den ses sommetider på Isis hovede, Horus moder, frugten er skåret op og den hjerte-lignende kerne afsløres til fuld beskuelse. De Romerske Katolikker har siden da antaget denne tilbedelse af Jesus og jomfru Maria's "hellige hjerte". {TG. 283}

Sacred Science. Navnet givet til indre esoteriske filosofi, hemmelighederne lært i gamle dage til de indviede kandidater, og videregivet af Hierofanterne under den sidste og højeste Indvielse. {TG. 283}

Sadaikarûpa (Sk.). Den uforanderlige naturs essens. {TG. 283}

Sadducees. En sekt, tilhængerne af en som hed Zadok, en discipel af Anti-gonus Saccho. De beskyldes for at have nægtet den (personlige) sjæls udødelighed og genopstandelsen af den (fysiske og personlige) krop. Lige så gør Teosofferne; men de nægter hverken Ego'ets udødelighed ej heller genopstandelsen af alle dets utallige og efterfølgende liv, som overlever i Ego'ets hukommelse. Men sammen med Sadukkæerne-en sekt af lærde filosoffer som over for alle andre Jøder var det samme som de polerede Gnostikere var i forhold til resten af Grækerne i de tidlige århundreder af vores æra-benægter vi sandelig den dyriske sjæls udødelighed og den fysiske krops genopstandelse. Saddukæerne var videnskabsfolk og lærde mennesker i Jerusalem, og havde de højeste embeder, så som ypperstepræster og dommere, mens Farisæerne fra først til sidst næsten var Judæa's Pecksniff's. [hypokondere jvf. Charles Dickens bog "Martin Chuzzlewit"; Morten Nymann]. {TG. 283}

Sâdhyas (Sk.). En af navnene på de "tolv store guder" skabt af Brahmâ. Kosmiske guder; bogst., "guddommelige ofringer". Sâdhyaerne er vigtige indenfor Okkultisme. {TG. 283}

Sadik. Det samme som den Bibelske Melchizedec, identificeret med Jehovah og Jesus Kristus af de mystiske Bibel-tilbedere. Men Fader Sadik's identitet med Noah er bevist, han kan yderligere identificeres med Kronos-Saturn. {TG. 283}

Safekh (Eg.). Også skrevet som Sebek og Sabakh, mørkets og nattens gud, med krokodillen som sit symbol. I den Typhoniske legende og transformation er han den samme som Typhon. Han er forbundet med både Osiris og Horus, og er deres store fjende på jorden. Vi ser ham ofte benævnt den "trefoldige krokodille". Indenfor astronomi er han den samme som Mâkâra eller Stenbukken, det mest mystiske af Zodiakkens tegn. {TG. 283}

Saga (Skand.). Gudinden "som synger om gudernes og heltenes gerninger", og til hvem Odins sorte ravne afslører Fortidens og Fremtidens historie i den Nordiske Edda. {TG. 284}

Sâgara (Sk.). Bogst., "Havet"; en konge, fader til 60.000 Sønner, som, på grund af deres manglende respekt overfor viismanden Kapila, blev reduceret til aske ved et enkelt blik fra hans øje. {TG. 284}

Sagardagan. En af de fire veje til Nirvana. {TG. 284}

Saha (Sk.). "Lidelsens verden"; enhver beboet verden i chilio-kosmos. {TG. 284}

Sahampati (Sk.). Maha eller Parabrahm. {TG. 284}

Saharaksha (Sk.). Asuraernes ild; navnet på en af Pavamâna's sønner, en af de tre ledere af okkulte ilde. {TG. 284}

Saint Martin, Louis Claude de. Født i Frankrig (Amboise), i 1743. En stor mystiker og forfatter, som forfulgte hans filosofiske og teosofiske studier i Paris, under Revolutionen. Han var en ihærdig discipel af Jacob Boehme, og studerede under Martinez Paschalis, grundlagde endelig en mystisk semi-Frimurer Loge, "den Rectified Rite of St. Martin", med syv grader. Han var en sand Teosof. I det nuværende øjeblik karikerer nogle ambitiøse charlataner ham i Paris og udgiver sig selv for at være Martinistiske indviede, og vanærer således den afdøde Adepts navn. {TG. 284}

Sais (Eg.). Stedet hvor Isis-Neiths berømte tempel blev fundet, hvori den altid-tilslørede Neith's (Neith og Isis er indbyrdes udskiftelige) statue, med den berømte inskription, "Jeg er alt der har været, og er, og skal være, og ingen dødelig har trukket mit slør tilbage". (Se "Sirius".) {TG. 284}

Saka (Sk.). Bogst., "den Ene", eller Eka; brugt om "Visdommens Drage" eller de manifesterende guddomme, kollektivt betragtet. {TG. 284}

Saka (Sk.). Ifølge Orientalisterne det samme som det klassiske Sacæ. Det er under deres King Yudishtira's regeringstid at Kali Yuga begyndte. {TG. 284}

Sâka Dwîpa (Sk.). En af de syv øer eller kontinenter nævnt i Purânaerne (gamle værker). {TG. 284}

Sakkayaditthi. Personlighedens illusion; den fejlagtige ide at "Jeg er Jeg", en mand eller en kvinde med et bestemt navn, i stedet for at være en udskillelig del af et hele. {TG. 284}

Sakradagamin (Sk.). Bogst., "han som (kun) vil modtage fødsel en gang mere" før Nirvâna nås af ham; han som er indgået i den anden af de fire veje som fører til Nirvana og næsten har nået fuldstændiggørelse. {TG. 284}

Sakshi (Sk.). Navnet på haren, der i legenden om "månen og haren" kastede sig selv ind i ilden for at redde nogle udhungrede pilgrimme som ikke ville slå ham ihjel. På grund af dette offer siges Indra at have overført ham til månens centrum. {TG. 285}

Sakti (Sk.). Gudernes aktive kvindelige energi; deres hustruer og gudinder indenfor populær Hinduisme; indenfor Okkultismen, det astrale lys krone. Kraft og naturens seks kræfter syntetiseret. Universel energi. {TG. 285}

Sakti-Dhara (Sk.). Bogst., "Spyd-bæreren", en betegnelse givet Kartikeya for at have slået Târaka ihjel, en Daitya eller gigant-dæmon. Den sidstnævnte, selv om han var dæmon, synes at have været så stor en Yogi, på grund af hans religiøse bodsøvelse og hellighed, at han fik alle guder til at skælve for sig. Det gør Kartikeya til krigsguden, en slags Skt. Mikael. {TG. 285}

Sakwala. Det er et bana eller "ord" udtalt af Gautama Buddha i hans orale instruktioner. Sakwala er et mondænt, eller snarere et solsystem, hvor af der er et uendeligt antal i universet, og som betegner det rum som hvert sols lys udstrækkes i. Hver Sakwala indeholder jordkloder, helveder og himle (med betydningen gode og onde sfærer, vores jord anses for at være et helvede, indenfor Okkultismen); opnår dets højder, og falder forfalder så og ødelægges endeligt ved regelmæssige gentagne perioder, i kraft af en uforanderlig lov. På jorden, lærte Mesteren at der allerede havde været fire store "kontinenter" (Gudernes Land, Lemurien, Atlantis, og det nuværende "kontinent" inddelt i the Secret Doctrine fem dele), og at tre mere vil fremkomme. De førstnævnte "kommunikerede ikke med hinanden", en sætning der viser at Buddha ikke talte om de kontinenter som var kendt på hans tid (for Pâtâla eller Amerika var fuldt ud kendte af de gamle Hinduer), men jordens fire geologiske formationer, med deres fire distinkte rod-racer som allerede var forsvundet. {TG. 285}

Sâkya (Sk.). Et patronymikon af Gautama Buddha. {TG. 285}

Sâkyamuni Buddha (Sk.). Navnet på Buddhismens grundlægger, den store Viismand, Herren Gautama. {TG. 285}

Salamanders. Det Rosenkreuzeriske navn for Ild-Elementaler. Dyret, så vel som dets navn, er af yderst okkult betydning, og er meget udbredt indenfor poesi. Navnet er næsten identisk i alle sprog. Således, på Græsk, Latin, Fransk, Spansk, Italiansk, osv., er det Salamandra, på Persisk Samandel, og på Sanskrit Salamandala. {TG. 285}

Salmalî (Sk.). En af de syv zoner; også et slags træ. {TG. 285}

Sama (Sk.). En af bhâva pushpaerne, eller "hellighedens blomster". Sama er den femte, eller "opgivelse". Der er otte sådanne blomster, nemlig: mildhed eller velgørenhed, selv-kontrol, hengivenhed (eller kærlighed til andre), tålmodighed, hengivelse, meditation og sandfærdighed. Sama er også undertrykkelsen af enhver mental forstyrrelse. {TG. 285}

Sâma Veda (Sk.). Bogst., "Skrift, eller Shâstra om fred". En af de fire Vedaer. {TG. 286}

Samâdhâna (Sk.). Tilstanden hvor i en Yogi ikke længere kan afvige fra vejen for åndelig fremskridt; når alt jordisk, undtagen den synlige krop, er ophørt med at eksistere for ham. {TG. 286}

Samâdhi (Sk.). En tilstand af komplet og ekstatisk trance. Udtrykket kommer fra ordene Sam-âdha, "selv-besiddelse". Han som besidder denne kraft er i stand til at udøve en fuldstændig kontrol over alle hans evner, fysiskt eller mentalt; det er den højeste Yoga tilstand. {TG. 286}

Samâdhindriya (Sk.). Bogst., "grundlaget for koncentration"; den fjerde af de fem grundlag benævnt Pancha Indriyâni, som indenfor esoterisk filosofi siges at være agenter med hensyn til at producere en høj moral i livet, førende til hellighed og frigørelse; når disse opnås, så vil de to åndelige grundlag (Atmâ and Buddhi), der ligger latent i kroppen udsende skud og blomstre. Samâdhindriya er organet for ekstatisk meditation indenfor Râja-yoga praktiseringer. {TG. 286}

Samael (Heb.). Den Kabbalistiske betegnelse for Prinsen for de onde ånder som repræsenterer de menneskelige lasters inkarnationer; Dødsenglen. Ud fra dette er ideen om Satan evolveret. [w.w.w.] {TG. 286}

Samajna (Sk.). Bogst., "en oplyst (eller lysende) Viismand". Oversat ordret, betyder Samgharana Samajna den berømte Vihâra nær Kustana (Kina), "den lysende Viismands kloster". {TG. 286}

Samâna (Sk.). En af de fem åndedrag (Prânaer) som udfører den kemiske handling i den dyriske krop. {TG. 286}

Sâmanêra. En novice; en postulant indenfor det Buddhistiske præsteskab. {TG. 286}

Samanta Bhadra (Sk.). Bogst., "Universel Viismand". Navnet på en af de fire Bodhisattvaer indenfor Yogâchârya Skolen, fra Visdommens Mâhâyana (det Store Fartøj) i dette system. Der er fire jordiske og tre himmelske Bodhisattvaer: de første fire handler kun indenfor de nuværende racer, men i midten af den femte Rod-race fremkom den femte Bodhisattva, som, ifølge en esoterisk legende, var Gautama Buddha, men som, var kommet for tidligt og derfor var nødt til at forsvinde kropsligt fra verden for en tid. {TG. 286}

Sâmanta Prabhâsa (Sk.). Bogst., "universel lysstyrke" eller blændende lys. Navnet som hver af de 500 fuldkommengjorte Arhater genfremkommer med på jorden som Buddha. {TG. 286}

Sâmânya (Sk.). Samfund, eller sammenblanding af kvaliteter, et abstrakt begreb for slægt, så som menneskeheden. {TG. 286}

Samâpatti (Sk.). Absolut koncentration indenfor Râja-Yoga; processen for udvikling hvorved fuldkommen upartiskhed (Sams) opnås (apatti). Denne tilstand er det sidste udviklingsstadie før muligheden for at indgå i Samâdhi opnås. {TG. 287}

Samaya (Sk.). En religiøs forskrift. {TG. 287}

S’ambhala (Sk.). En meget mysteriøs lokalitet på grund af sine fremtidige associeringer. En by eller landsby nævnt i Purânaerne, hvor, det profeteres, Kalki Avataren vil komme til syne. "Kalki'en" er Vishnu, Messiasen på den Hvide Hest blandt Brahminerne; Buddhisternes Maitreya Buddha, Persernes Sosiosh, de Kristnes Jesus (Se Johannes Åbenbaring). Alle disse "budbringere" vil fremkomme "før verdens ødelæggelse", siger den ene; før slutningen af Kali Yuga siger de andre. Det er i S’ambhala at den fremtidige Messias vil blive født. Nogle Orientalister gør det moderne Murâdâbâd i Rohilkhand (N.W.P.) identisk med S’ambhala, mens Okkultismen placerer den i Himalaya. Det udtales Shambhala. {TG. 287}

Sambhogakâya (Sk.). En af de tre gloriøse "Klædninger", eller kroppe, opnået af asketer på "Vejen". Nogle sekter anser den for at være den anden, mens andre for den tredie af Buddhahshêtraerne; eller Buddha former. Bogst., "Kompensations kroppen" (Se Voice of the Silence, Ordbog iii). Af sådanne Buddhakshêtraer er der syv, hvor Nirmanakâya, Sambhogakáya og Dharmakâya, tilhører Trikâyaen, eller den tre-foldige kvalitet. {TG. 287}

Samgha (Sk.). Den samarbejdende forsamling, eller præster med beslutningsdygtighed; også kaldet Bhikshu Samgha; ordet "kirke" brugt i oversættelser udtrykker slet ikke den korrekte mening. {TG. 287}

Samkhara (Pali). En af de fem Skandhaer eller attributter indenfor Buddhismen. {TG. 287}

Samkhara (Pali). "Sindets tendenser" (Se "Skandhaer"). {TG. 287}

Samma Sambuddha (Pali). Genkaldelsen af ens tidligere inkarnationer; et yoga fænomen. {TG. 287}

Samma Sambuddha (Pali). En betegnelse for Herren Buddha, "Sagtmodighedens og resignationens Herre"; det betyder "fuldkommen oplysning". {TG. 287}

Samothrace (Gr.). En ø berømt for dets mysterier, måske de ældste nogensinde etableret i vores nuværende race. De Samothrakiske Mysterier var berømte i hele verden. {TG. 287}

Samothraces (Gr.). En betegnelse for fem Guder som blev tilbedt på øen af samme navn i Mysterierne. De anses for at være identiske med Cabeiri, Dioscuri og Corybantes. Deres navne var mystiske, betegnende Pluto, Ceres eller Proserpine, Bacchus og Asklepius, eller Hermes. {TG. 287}

Sampajnâna (Sk.). En intern illuminerende kraft. {TG. 287}

Samskâra (Sk.). Bogst., fra Sam og Krî, at forbedre, forfine, imponere. Indenfor Hindu filosofi bruges udtrykket til at betegne indtryk efterladt i sindet af individuelle handlinger og ydre omstændigheder, og i stand til at blive udviklet i enhver fremtidig favorabel situation-selv i en fremtidig inkarnation. Samskâra betegner, derfor, tilbøjelighedernes og impulsernes frø fra tidligere inkarnationer som udvikles i denne, eller kommende janmâs eller reinkarnationer. I Tibet, kaldes Samskâra for Doodyed, og i Kina defineres det som, eller forbindes i det mindste med, handling eller Karma. Det er, strengt taget, et metafysisk udtryk, som defineres forskelligt i eksoteriske filosofier; dvs., i Nepal som illusion, i Tibet som begreb, og på Ceylon som skelneevne. Den sande mening er angivet ovenfor, og er som sådan forbundet med Karma og dens virke. {TG. 288}

Samtan (Tib.). Det samme som Dhyâna eller meditation. {TG. 288}

Samvara (Sk.). En guddom tilbedt af Tantrikerne. {TG. 288}

Samvarta (Sk.). En mindre Kalpa. En periode i skabelsen hvor efter en delvis annihilering af verden optræder. {TG. 288}

Samvartta Kalpa (Sk.). Kalpaen eller perioden for ødelæggelse, det samme som Pralaya. Enhver rod-race og under-race er underlagt sådanne ødelæggelses Kalpaer; den femte rod-race har periodisk fire-og-treds sådanne Kataklysmer; nemlig: seks-og-halvtreds med ild, syv med vand, og en lille Kalpa med vinde eller cykloner. {TG. 288}

Samvat (Sk.). Navnet på en Indisk kronologisk æra, formodes at have begyndt syv-og-halvtreds år FVT. {TG. 288}

Samvriti (Sk.). Falsk opfattelse-oprindelsen til illusion. {TG. 288}

Samvritisatya (Sk.). Sandhed blandet med falske opfattelser (Samvriti); det modsatte af absolut sandhed-eller Paramârthasatya, selv-bevidsthed indenfor absolut sandhed eller virkelighed. {TG. 288}

Samyagâjiva (Sk.). Tiggeri af religiøse grunde: den korrekte profession. Det er den fjerde Mârga (vej), løftet om fattigdom, obligatorisk for enhver Arhat og munk. {TG. 288}

Samyagdrishti (Sk.). Evnen til at diskutere sandhed. Den første af de otte Mârgaer hos asketen. {TG. 288}

Samyakkarmânta (Sk.). Den sidste af otte Mârgaer. Streng renhed og overholdelse af ærlighed, uegennyttighed og uselviskhed, enhver Arhat's karakteristika. {TG. 288}

Samyaksamâdhi (Sk.). Absolut mental koma. Den sjette af de otte Mârgaer; den fuldkomne opnåelse af Samâdhi. {TG. 288}

Samyaksambuddha (Sk.). eller Sammâsambuddha som det udtales på Ceylon. Bogst., Buddhaen for korrekt og harmonisk viden, og den tredie af ti betegnelser for Sâkyamuni. {TG. 288}

Samyattaka Nikaya (Pali). Et Buddhistisk værk for det meste bestående af dialoger mellem Buddha og hans disciple. {TG. 288}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX