Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Ri-Rz



Rig Veda (Sk.). Den første og mest vigtige af de fire Vedaer. Ifølge legenden "skabt" af Brahmâ's Østlige mund; optegnet i Okkultismen til at være blevet leveret af store viismænd på Man(a)saravara Søen ovenfor Himalayaerne, dusiner af tusinder af år siden. {TG. 277}

Rik (Sk.). Et vers i Rig-Veda.

Riksha (Sk.). Hver af de syv-og-tyve konstellationer som former Zodiakken. Enhver fiks stjerne, eller konstellation af stjerner. {TG. 278}

Rimmon (Heb.). Et Granatæble, tegnet på rigelig frugtbarhed; forekommer i det Gamle Testamente; det figurerer i Syriske templer og blev tilbedt der, som et tegn på den frodige himmelske moder til alt; også en betegnelse for den fuldstændige livmoder. [w.w.w.] {TG. 278}

Ringe, Magiske. Disse eksisterede som talismaner i enhver folk-lore. I Skandinavien er sådanne ringe altid forbundet med elvere og dværge som blev tillagt at være i besiddelse af talismaner og gav dem under tiden til mennesker som de ønskede at beskytte. Med krønikørens ord: "Disse magiske ringe bibragte god lykke til ejeren så længe de blev omhyggeligt bevaret; men deres tab blev fulgt af frygtelige ulykker og uudsigelig elendighed". {TG. 278}

Ringe, og Runder. Udtrykket brugt af Teosoffer ved forklaring af Østlig kosmologi. De bruges til at betegne forskellige evolutionære cyklusser i Elementale, Mineralske, osv., Kongeriger, som Monaden passerer på enhver klode, udtrykket Runde bliver kun brugt til at betegne den cykliske passage af Monaden rundt i den komplette kæde af syv kloder. Generelt sagt, bruger Teosofferne udtrykket ring som et synonym for cyklusser, uanset kosmiske, geologiske, metafysiske eller enhver anden. {TG. 278}

Riphæus (Gr.). Indenfor mytologien en bjergkæde hvorpå den frossen-hjertede gud for sne og storme sov. Indenfor Esoterisk filosofi et virkeligt forhistorisk kontinent som fra at være et tropisk sol oplyst land nu er blevet er øde land ovenfor den Arktiske Cirkel. {TG. 278}

Rishabha (Sk.). En viismand antaget at have været den første lærer af Jain doktrinerne i Indien. {TG. 278}

Rishabham (Sk.). Zodiakkens tegn Tyren. {TG. 278}

Rishi-Prajâpati (Sk.). Bogst., "afslørere", hellige viismænd i Âryavarta's religiøse historie. Esoterisk er de højeste af dem "Byggernes" og Arkitekternes Hierarkier i Universet og levende ting på jorden; de kaldes generelt Dhyan Chohan's, Devaer og guder. {TG. 278}

Rishis (Sk.). Adepter; de inspirerede. I Vedisk litteratur bruges udtrykket til at betegne de personer som forskellige Mantraer blev åbenbaret gennem. {TG. 278}

Ri-thlen. Bogst., "slange-pasning". Det er en frygtelig slags trolddom praktiseret ved Cherrapoonjee i Khasi-Bjergene. Den førstnævnte er den gamle hovedstad i den sidstnævnte. Som legenden fortæller os : tidsaldre tilbage blev en thlen (slange-drage) som beboede en hule og spiste mennesker og kvæg slået ihjel af en lokal Skt. George, og hakket i stykker, hvert stykke blev sendt til forskellige distrikter for at blive brændt. Men stykket modtaget af Khasierne blev bevaret af dem og blev en slags husholdnings gud, og deres efterkommere udviklede sig til Ri-thlens eller "slange-passere", for stykket de bevarede voksede sig til en drage (thlen) og har lige siden besat visse Brahminske familier i dette distrikt. For at opnå den gode nåde fra deres thlen og bevare deres egne liv, så var disse "passere" ofte nødt til at begå mord på kvinder og børn, fra hvis kroppe de afskar tånegle og fingernegle, som de bringer til deres thlen, og praktiserer således et antal sorte magiske udøvelser forbundet med trolddom og nekromanti. {TG. 279}

Roger Bacon. En meget berømt Franciskansk munk som levede i England i det trettende århundrede. han var en Alkymist som troede fast på eksistensen af de Viises Sten, og var en stor mekaniker, kemiker, fysiker og astrolog. I hans afhandling om the Admirable Force of Art and Nature, giver han hentydninger til krudt og forudsiger brugen af damp som fremdriftskraft, beskriver ud over det hydrauliske tryk, dykker-klokken og kaleidoskopet. Han skabte også et berømt messing hoved sat sammen med et aukustuisk apparat som fremsagde orakler. {TG. 279}

Ro og Ru (Eg.). Porten eller udgangen, stedet i himlen hvor fra ur lyset udgår eller fødes; synonym med "kosmisk livmoder". {TG. 279}

Rohinilâ (Sk.). Det gamle navn på et kloster som Buddha Sâkyamuni besøgte, nu kaldes det Roynallah, nær Balgada, i Østlige Behar. {TG. 279}

Rohit (Sk.). Et kvindeligt dådyr, en hind; formen som Vâch (den kvindelige Logos og Brahmâ's kvindelige aspekt som skabte hende ud af den ene halvdel af sin krop) antog for at undslippe hendes "faders" kælne forfølgelser, som transformerede sig selv om til en buk eller rødt dådyr (Brahmâ's farve er rød) med dette formål for øje. {TG. 279}

Rohitaka Stupa (Sk.). Den "røde stupa", eller dagoba, bygget af Kong Asoka, og hvor på Maitribala-râjâ fodrede udhungrede Yakshaer med sit blod. Yakshaerne er harmløse dæmoner (Elementarer) kaldet pynya-janas eller "gode folk". {TG. 279}

Rosicrucians (Mys.). Navnet blev først givet til den lærde Adept Christian Rosenkreuz's disciple, hvor han florerede i Tyskland, omkring 1460. Han grundlagde en Orden af mystiske studerende hvis tidlige historie findes i det Tyske værk, Fama Fraternitatis (1614), som er blevet offentliggjort på adskillige sprog. Medlemmerne af Ordnen fastholdt deres hemmeligholdelse, men spor fra dem er blevet fundet på forskellige steder ethvert halvt århundrede siden disse datoer. The Societas Rosicruciana in Anglia er en Frimurer Orden, som har antaget medlemskab i det "ydre"; Chabrath Zereh Aur Bokher, eller G.D. Ordnen, som er et meget komplet system til indvielse ind i Kabbalahen og Højere Magi af den Vestlige Hermetiske type, og tillader begge køn, er en direkte efterkommer af Rosenkreuzernes middelalderlige selskaber, som selv stammer fra de Egyptiske Mysterier. [w.w.w.] {TG. 280}

Rostan. Bogen the Mysteries of Rostan; et okkult værk i manuskript form. {TG. 280}

Rowhanee (Eg.). eller Er-Roohanee. Er moderne Egyptisk Magi, formodet at udgå fra Engle og Ånder, som er Geniies, og ved brugen af mysterie navne for Allah; de adskilles i to former-Ilwee, som er den Højere eller Hvide Magi; og Suflee og Sheytanee, den Lavere eller Sorte Dæmoniske Magi. Der er også Es-Seemuja, som er bedrag eller trylleri. Synspunkterne er forskellige med hensyn til vigtigheden af en Magisk branche kaldet Darb el Mendel, eller som Barker benævner den på Engelsk, Mendalen: ved dette menes en for for kunstig clairvoyance, udøvet af en ung dreng før puberteten, eller en jomfru, som, ved et resultat af selv-fascination ved at stirre i en sø af blæk i hånden, med sammenfaldende anvendelse af røgelse og besværgelse, ser visse scener i det virkelige liv passere hen over dens overflade. Mange Østlige rejsende har berettet eksempler på det, som E. W. Lane i hans Modern Egyptians og hans Thousand and One Nights, og E. B. Barker; tilfældene er også blevet introduceret i forskellige fiktions værker, så som Marryat's Phantom Ship, og en lignende ide er indvævet i historien Rose Mary and the Beryl stone, et digt af Rossetti. For et kunstigt forsøg på en forklaring se Quarterly Review, No.117. [w.w.w.] {TG. 280}

Ruach (Heb.). Luft, også Ånd; Ånden, en af de "menneskelige principper" (Buddhi-Manas). {TG. 280}

Ruach Elohim (Heb.). Gudernes Ånd; korresponderer til Helligånden hos de Kristne. også vinden, åndedraget og brusende vand. [w.w.w.] {TG. 280}

Rudra (Sk.). En betegnelse for Siva, ødelæggeren. {TG. 280}

Rudras (Sk.). De mægtige; herrerne i de tre øvre verdener. En af de "faldne" eller inkarnerende ånders klasser; de er alle født af Brahmâ. {TG. 280}

Runes (Skand.). Rune sproget og bogstaverne er den mysteriøse eller præstelige tunge og alfabetet hos de gamle Skandinavere. Runer stammer fra ordet rûna (hemmelig). Derfor kunne hverken sprog eller bogstav blive forstået eller fortolket uden at have nøglen til det. Derfor når skrevne runer bestående af seksten bogstaver er kendt, så er de gamle bestående af mærker og tegn ikke dechifrerbare. De kaldes magiske tegn. "Det er klart", siger E. W. Anson, en autoritet indenfor folk-lore hos de Nordiske, "at runer af forskellige grunde selv i Tyskland var fuld af mysterie og iboende overnaturlige kræfter". De siges at være opfundet af Odin. {TG. 280}

Rûpa (Sk.). Kroppen; enhver form, endda tillagt de former for guder som er subjektive for os. {TG. 281}

Ruta (Sk.). Navnet på en af de sidste øer på Atlantis, som sank tidsaldre før Poseidonis, Platon's "Atlantis". {TG. 281}

Rutas (Sk.). Et gammelt folk som beboede den ovenfor nævnte ø eller kontinent i Stillehavet. {TG. 281}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX