Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

W

W-Det 23'ende bogstav. Har ikke nogen ækvivalent på Hebraisk. Indenfor Vestlig Okkultisme opfatter nogle det som et symbol på himmelsk vand, hvor imod M står for jordisk vand. {TG. 368}

Wala (Scand.). En profetinde i Eddaernes sange (Nordisk mytologi). Ved Odins inkantationer blev hun rejst fra graven, og givet at profetere Baldurs død. {TG. 368}

Walhalla (Scand.). Et slags paradis (Devachan) for dræbte krigere, af det Nordiske folk kaldet "de velsignede heltes hal"; den har femhundrede døre.{TG. 368}

Wali (Scand.). Odins søn hævner Baldurs, "den højt-elskedes" død.{TG. 368}

Walkyries (Scand.). Kaldet "dødens vælgere". Indenfor Skandinavernes populære poesi, indvier disse gudinder heltene med et kys, og havende forsynet dem fører de dem fra Valpladsen til lyksalighedens sale og til guderne i Walhalla.{TG. 368}

Wanes (Scand.). En race af guder af stor ælde, tilbedt ved tidernes morgen af det Nordiske folk, og senere af de Teutoniske racer.{TG. 368}

Wara (Scand.). En af den Nordlige Freyas tjenestepiger; "den viise Wara", som vogter hvert menneskes hjertes begær, og hævner ethvert brud på troen.{TG. 368}

Water. (Vand.) Tingenes første princip, ifølge Thales og andre gamle filosoffer. Det er selvfølgelig ikke vand på det materielle plane, men i billedlig forstand om den potentielle væske indeholdt i de grænseløse rum. Det blev symboliseret i det gamle Egypten af Kneph, den "uafslørede" gud, som blev repræsenteret som en slange-evighedens tegn-omkransende en vand-urne, med dets hovede svævende over vandene, som han udruger med sit åndedrag. "Og Guds ånd svævede over vandene." (Første Mosebog. i.) Honning-duggen, gudernes føde og de kreative biers på Yggdrasil, falder i løbet af natten på livets træ fra de "guddommelige vande, gudernes fødested". Alkymi påstår at når den før-Adamiske jord reduceres til dets første substans Alkahesten, så er det lige som klar vand. Alkahesten er "det ene og usynlige, vandet, det første princip, i den anden transformation".{TG. 368}

We (Scand.). En af de tre guder-Odin, Wili og We-som dræber giganten Ymir (kaotisk kraft), og skaber verden ud af hans krop, ur-substansen.{TG. 368}

Werdandi (Scand.). Se "Nörner", de tre søster-gudinder som repræsenterer Fortiden, Nutiden og Fremtiden. Werdani repræsenterer en allstedsnærværende tid. {TG. 369}

Whip of Osiris. (Osiris Pisk) Den svøbe, som symboliserer Osiris som "dommer over de døde". Den kaldes nekhekh, i papyrussen, eller flagellum. Dr. Pritchard ser en blæser eller vinge i den, det rensende instrument. Osiris, "hvis blæser er i hans hånd og som udrenser Amenti for syndige hjerter som en blæser fejer sit gulv for faldne kerner og låser den gode hvede ind i hans kornkammer". (Sammenlign Matthæus, 12.) {TG. 369}

White Fire (Kab.). Zohar, der behandler det "Lange Ansigt" og "Korte Ansigt", symbolerne på Makrokosmos og Mikrokosmos, taler om den skjulte Hvide Ild, der udstråler fra dem dag og nat og ses alligevel ikke. Det svarer til vital kraft (ovenfor den lysende æter), og elektricitet på højere og lavere planer. Men den mystiske "Hvide Ild" er navnet på Ain-Soph. Og det er forskellen på Aryanske og Semitiske filosofier. Okkultisterne hos de førstnævnte taler om den Sorte Ild, som er symbolet på den ukendte og utænkelige Brahm, og erklærer at enhver spekulation om den "Sorte Ild" er umulig. Men, Kabbalisterne som, på grund af en subtil permutation af betydningen, indgiver Ain-Soph med en slags indirekte vilje og attributter, kalder dets "ild" hvid, således dragende det Absolutte ind i verdenen af relationer og endelighed. {TG. 369}

White Head.(Hvide Hoved) På Hebraisk Resha Hivra, et tilnavn givet til Sephira, den højeste af Sepiroth, hvis kranium "destillerer duggen som kalder den døde til live igen". {TG. 369}

White Stone. (Hvide Sten) Tegnet på indvielse nævnt i Skt. Johannes Åbenbaring. Den havde ordet pris indgraveret på sig, og var symbolet på det ord som blev givet til neofytten som, ved hans indvielse, succesfuldt havde passeret alle prøvelserne i MYSTERIERNE, det var den potente hvide karneol blandt middelalderens Rosenkreuzere, som tog den fra Gnostikerne. "For ham som sejrer vil jeg give den skjulte manna (den okkulte viden som nedstiger som guddommelig visdom fra himlen) at spise, og vil give ham en hvid sten, og med et nyt navn skrevet på stenen (det indre menneskes 'mysterie navn' eller den nye indviedes Ego), som intet menneske kender uden ham som modtager det." ( Åbenbaringen , ii. 17) {TG. 369}

Widow’s Son. (Enkens Søn) Et navn givet til de Franske Frimurere, fordi Frimurer ceremonierne hovedsageligt er baseret på Hiram Abif's, "enkens søns", eventyr og død, som antages at have været med til at bygge det mytiske Salomons Tempel. {TG. 369}

Wili (Scand.). Se "We". {TG. 369}

Will. (Vilje) Indenfor metafysik og okkult filosofi, er viljen det som i evighed regulerer det manifesterede univers. Viljen er det ene og alene princip med abstrakt evig BEVÆGELSE, eller dets besjælede essens. "Viljen", siger Van Helmont, "er den første af alle kræfter. . . . Viljen er alle åndelige væsners ejendom og viser sig selv mere og mere aktivt i dem, jo mere de er befriet fra stoffet". Og Paracelsus lærer at "beslutsom vilje er begyndelsen af alle magiske operationer. Det er fordi mennesker ikke forestiller sig fuldkomment og tror på resultatet, at de (okkulte) videnskaber er så usikre, mens de kan være fuldkommen sikre." Lige som alle de andre er Viljen syvfoldig i sine grader af manifestation. Emanerende fra den ene, evige, abstrakte og rene stille Vilje (Âtmâ hos Lægmand), bliver den Buddhi i dens Alaya tilstand, nedstiger lavere som Mahat (Manas), og løbet ned at stigen af grader ind til den guddommelige Eros bliver, erotisk begær i sin lavere, dyriske manifestation. Viljen som et evigt princip er hverken ånd ej heller substans men evigtvarende ideation. Som udmærket udtrykt af Schopenhauer i hans Parerga, "i nøgtern virkelighed er der hverken stof eller ånd. Tendensen til tyngdekraft i en sten er lige så uforklarlig som tanken i den menneskelige hjerne. . . Hvis stof-ingen ved hvorfor-kan falde til jorden, så kan den også-ingen ved hvorfor--tænke. . . . Lige så snart, selv indenfor mekanik, at vi træder forbi det rent matematiske, så snart vi når den uudgrundelige friktion, gravitation, og så videre, så står vi overfor fænomener som for vores sanser er lige så mysteriøse som VILJEN." {TG. 370}

Wisdom. (Visdom) "Selve visdommens essens er indeholdt i Ikke-Væren", siger Kabbalisten; men de tillægger også udtrykket til ORDET eller Logos, Demiurgen, ved hvilken universet blev kaldt til eksistens. "Den ene Visdom er i Lyden", siger Okkultisten; yderligere Logosen ment som Lyd, som er Âkâsas substratum. Zohar siger, "Book of Splendour" "Det er alle Princippers Princip, den mysteriøse Visdom, kronen på alt der er af det Højeste". (Zohar, iii., fol. 288, Myers Qabbalah.) Og det forklares, "Ovenover Kether er Ayin, eller Ens, dvs., Ain, INGENTING". "Den benævnes således fordi vi ikke ved, og det er umuligt at vide, det som er der i dette Princip, fordi . . . det er ovenover Visdom selv." (iii., fol. 288.) Det viser at den sande Kabbalist er enige med Okkultisterne om at essensen, eller det som er i Visdommens princip, stadigt er ovenover den højeste Visdom. {TG. 370}

Wisdom Religion. (Visdom Religion.) Den ene religion som ligger bag alle de nu-eksisterende trosretninger. Den "tro" som, er oprindelig, og åbenbaret direkte til menneskeheden ved deres skabere og gennemtrængende EGOER (selv om Kirken anser dem for at være "faldne engle"), behøvede ingen "nåde", ej heller blind tro for at tro, for det har viden. (Se "Gupta Vidyâ", Skjult Viden.) Det er på denne Visdoms Religion at Teosofi er baseret. {TG. 371}

Witch. (Heks) fra det Anglo-Saksisk ord wicce, Tysk wissen, "at vide", og wikken, "at guddommeliggøre". Heksene blev først kaldet "viise kvinder", ind til den dag da Kirken påtog for sig selv at følge Moses lov, som slår enhver "heks" eller besværgerske ihjel. {TG. 371}

Witchcraft. (Hekseri) Trolddom, besværgelse, videnskaben at kaste besværgelser og bruge sort magi. {TG. 371}

Witches’ Sabbath. (Heksenes Sabbat) Den formodede fest og samling af hekse på et eller andet øde sted, hvor heksene blev beskyldt for at direkte konsultere Djævlen. Enhver race og ethvert folk troede på det, og nogle tror stadig på det. Således er hovedkvarteret og alle heksenes mødested i Rusland sagt at være Bald Bjergene (Lyssaya Gorâ), nær Kiev, og i Tyskland Brocken, Harzen Bjergene. I gamle Boston U.S.A., mødtes de nær "Devil’s Pond", i en stor skov som nu er forsvundet. I Salem, blev de slået ihjel næsten udelukkende på baggrund af Kirkens Ældstes ønske, og i South Carolina blev en heks brændt så sent som 1865. I Tyskland og England blev de dræbt af Kirken og Staten i tusindtal, og blev tvunget til at lyve og tilstå deres deltagelse i "Heksenes Sabbath" under tortur. {TG. 371}

Wittoba (Sk.). En form for Vishnu. Moor angiver i hans Hindu Pantheon billedet af Wittoba korsfæstet i Rummet; og Rev. Dr. Lundy fastholder (Monumental Christianity) at denne indgravering er forud for Kristendommen og er den korsfæstede Krishna, og frelser, derfor en konkret profeti om Kristus. (Se Isis Unveiled, II., 557, 558,) {TG. 371}

Wizard. En viis mand. En fortryller, eller troldmand. {TG. 371}

Wodan (Saxon). den Skandinaviske Odin, Votan, eller Woutan. {TG. 371}

World. Som et præfiks til bjerge, træer, og så videre, betegner det en universel tro. Således var "Verdens-Bjerget" hos Hinduerne Meru. Som sagt i Isis Unveiled: "Alle verdens-bjerge og mondæne æg, de mondæne træer, og de mondæne slanger og søjler, kan vises at legemliggøre videnskabeligt påviselige sandheder indenfor naturlig filosofi. Alle disse bjerge indeholder, ved med meget ubetydelige variationer, den allegorisk-beskrevne beskrivelse af ur kosmologi; de mondæne træer, den efterfølgende evolution af ånd og stof; de mondæne slanger og søjler, symbolske mindesmærker over forskellige attributter af denne dobbelte evolution i dens endeløse korrelation af kosmiske kræfter. I bjerget mysteriøse kroge-universets matrix-gudernes (kræfterne) forbereder de atomiske frø af organisk liv, og på samme tid livs-drik, som, når den smages, opvækker menneske-ånden i menneske-stoffet. Somaen, Hinduernes offerdrik, er denne hellige drik. For, ved skabelsen af prima materia, hvor dens groveste dele blev brugt til den fysiske embryo-verden, gennemtrængte dens mere guddommelige essens universet, usynligt gennemtrængende og omfattende indeni dens æterisk bølger det ny-fødte spædbarn, udviklende og stimulerende det til aktivitet mens det langsomt evolverede ud af det evige kaos. Fra den abstrakte opfattelses poesi, passerede disse mondæne myter gradvist om til konkrete billeder på kosmiske symboler, sådan som arkæologien nu finder dem." Et andet og stadigt mere almindeligt prefiks for alle disse objekter er "Mondæn". (Se "Mundæn Æg", "Mundln Træ", og "Yggdrasil".) {TG. 372}

Worlds (Verdener), de Fire. Kabbalisterne anerkender Fire verdener af Eksistens: dvs., Atziluth eller arketypisk; Binah eller kreativ, den højestes første refleksion; Yetzirah eller formativ; og Assiah, Skallernes eller Klippoths Verden, og det materielle univers. Guddommens essens samlende sig i Sephirothen manifesteres først i den Atziluthiske Verden, og deres reflekser produceres successivt på hver af de fire planer, med gradvis formindskelse af udstråling og renhed, ind til det materielle univers nås. Nogle forfattere kalder disse fire planer de intellektuelle, Moralske, Sanselige, og Materielle Verdener. [w.w.w.] {TG. 372}

Worlds (Verdener), Inferiøre og Superiøre. Okkultisterne og Kabbalisterne er enige om at inddele universet i superiøre og inferiøre verdener, Ideernes verdener og Stoffets verdener. "Som for oven, så forneden", udtaler den Hermetiske filosofi. Denne lavere verden er grundlagt på dens prototype-den højere verden; og "alting i den lavere er blot et billede (en refleksion) af den højere". (Zohar, ii., fol. 2oa.) {TG. 372}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog