Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



N-Nh



N.- Det 14'ende bogstav i både det Engelske og det Hebraiske alfabet. I det sidstnævnte sprog kaldes N for Nûn, og betegner en fisk. Det er symbolet på hunkøns princippet eller livmoderen. Dets numeriske værdi er 50 i det Kabalistiske system, men Peripateticerne satte det lig med 900, og med en streg over det () 9.000. Hos Hebræerne var den endelige Nun imidlertid 700. {TG. 221}

Naaseni. Den Kristne Gnostiske sekt, kaldet Naasenians, eller slange tilbedere, som anså stjernetegnet Dragen for at være symbolet på deres Logos eller Kristus. {TG. 221}

Nabatheans. En sekt næsten identisk i deres tro med Nazarærerne og Sabeanerne, som havde mere ærbødighed for Johannes Døberen end for Jesus. Maimonides identificerer dem med afgudsdyrkere . . . "Med hensyn til Sabeanernes tro", siger han, "er den mest berømte bog, The agriculture of the Nabatheans." Og vi ved at Ebioniterne, de første som var Jesus venner og slægtninge ifølge traditionen, med andre ord, de tidligste og første Kristne, "var de direkte tilhængere og disciple af den Nazarene sekt", ifølge Epiphanius og Theodoret (Se the Contra Ebionites of Epiphanius, og også "Galileans" and "Nazarenes"). {TG. 221}

Nabhi (Sk.). Bhârata's fader, som gav hans navn til Bhârata Varsha (land) eller Indien. {TG. 221}

Nabia (Heb.). Seerskab, spåning. Dette ældste og mest respekterede af mystiske fænomener er navnet givet til profeti i Biblen, og er korrekt inkluderet blandt de åndelige kræfter, så som guddommeliggørelse, clairvoyante visioner, trance-tilstande, og orakler. Men mens fortryllere, vandvisere, og endda astrologer fordømmes strengt i Mosaiske bøger, så fremstår profeti, seerskab, og nabia som specielle gaver fra himlen. I de tidlige tider blev de alle betegnet Epoptai (Seere), det Græske ord for Indviede; de blev også betegnet Nebim, "flertal for Nebo, den Babyloniske gud for visdom." Kabalisterne skelner mellem seeren og magikeren; den ene er passiv, den anden aktiv; Nebirahen, er en som ser ind i fremtiden og en clairvoyant; Nebi-poel, han som besidder magiske kræfter. Vi noterer at Elias og Apollonius tyede til de samme midler for at isolere dem selv fra den ydre verdens forstyrrende indflydelser, dvs., indpakke deres hoveder fuldstændigt i en uldklædning, da vi må formode det er elektrisk ikke-ledende. {TG. 221}

Nabu (Kald.). Nebu eller nebo, generelt; den Kaldæiske gud for Hemmelig Visdom, fra hvis navn det Bibelske, Hebraiske udtryk Nabiim (profeter) stammer. Denne Anu's og Ishtar's søn blev hovedsagelig tilbedt i Borsippa; men han havde også sit tempel i Babylon, ovenfor Bel's, helliget de syv planeter. (Se "Nazarenes" og "Nebo".) {TG. 222}

Nâga (Sk.). Bogstaveligt "Slange". Navnet for Slangen eller Drage Ånder, og for beboere i Pâtâla, helvede i den Indiske Gudekreds. Men da Pâtâla betyder antipodes, og var navnet givet for Amerika af de gamle, som kendte og besøgte dette kontinent før Europæerne overhovedet havde hørt om det, udtrykket svarer muligvis til de Mexikanske Nagaler, (nu) troldmænd og medicinmænd. Nagaerne er de Burmesiske Nats, slange-guder, eller "drage-dæmoner". Indenfor Esoterismen, er det imidlertid, og som sagt før, et øgenavn for de "viise mennesker" eller adepter. I Kina og Tibet, anses "Dragerne" for at være titulære guddomme i verden, og forskellige steder på jorden, og ordet forklares med betydningen adepter, yogier, og narjoler. Udtrykket har ganske enkelt reference til deres store viden og visdom. Dette bevises også i de gamle Sûtraer og Buddha's biografier. Nâgaen er altid et viist menneske, begavet med ekstraordinære kræfter, i Syd og Central Amerika så vel som Indien, i Kaldæa som også i gamle Egypten. I Kina var "tilbedelsen" af Nâgaerne udbredt, og og det er blevet stadig mere udtalt siden Nâgarjuna (den "store Nâga", den "store adept" bogstaveligt), den fjortende Buddhistiske patriark besøgte Kina. "Nâgaerne" anses af de Himmelske for at være de "titulære Ånder eller guder i de fem regioner eller kompassets fire retninger og centrum, som beskyttere af de fem søer og fire have" (Eitel). Dette betyder, hvis det spores til dets oprindelse og oversættes esoterisk, at de fem kontinenter og deres fem rod-racer altid havde været under beskyttelse af "jordiske guddomme", dvs., Viise Adepter. Traditionen med at Nâgaerne vaskede Gautama Buddha ved hans fødsel, beskyttede ham og vogtede hans krops efterladenskaber da den var død, peger igen på at Nâgaerne kun er viise mennesker, Arhater, og ikke monstre eller Drager. Dette bekræftes også af de utallige historier om Nâgaernes konverteringer til Buddhismen. Nâgaen fra søen i en skov nær Râjagriha og mange andre "Drager" blev således konverteret af Buddha til den gode Lov. {TG. 222}

Nâgadwîpa (Sk.). Bogst., "Dragernes ø"; en af de Syv Inddelinger af Bhâratavarsha, eller moderne Indien, ifølge Purânaerne. Der foreligger ikke noget bevis for hvem Nâgaerne var (imidlertid et historisk folk), den foretrukne teori er at de var en Skytisk race. Der er ingen beviser for det. Da Brahmanerne invaderede Indien "fandt de en race af viise mennesker, halv-guder, halv-dæmoner", siger legenden, mennesker som var lærere for andre racer og blev ligeledes Hinduernes og selv Brahmanaernes instruktører. Nagpur menes retfærdigt at være det overlevende levn efter Nâgadwîpa. Nu ligger Nagpur virtuelt i Râjputana nær Oodeypore, Ajmere, osv. Og det er ikke velkendt at der var en tid hvor Brahmanaerne gik og lærte Hemmelig Visdom fra Râjputerne? Yderligere siger en tradition at Apollonius fra Tyana blev instrueret i magi af Nâgaerne fra Kashmir. {TG. 223}

Nagal. Betegnelsen på den ledende Troldmand eller "medicinmand" blandt nogle Mexikanske Indianere. De holder altid en dæmon eller gud, i form af en slange-og nogle gange andre hellige dyr-som siges at inspirere dem. {TG. 223}

Nâgarâjas (Sk.). Det normale navn givet for de formodede "beskyttende Ånder" for søer og floder, bogstavligt betyder det "Drage Konger". Alle disse vises i de Buddhistiske krøniker som havende konverteret sig til Buddhistisk klosterliv: dvs., blevet Arhater fra de Yogier de var før. {TG. 223}

Nâgârjuna (Sk.). En Arhat, en hermetiker (en indfødt fra det Vestlige Indien) konverteret til Buddhismen af Kapimala og den fjortende Patriark, og anses nu for at være en Bodhisattva-Nirmanakaya. Han var berømt for hans dialektiske subtilitet indenfor metafysiske argumenter; og var den første lærer af Amitâbha doktrinen og repræsentant for Mahayâna Skolen. Set som den største filosof blandt Buddhisterne, så blev han refereret til som "en af de fire sole som illuminerer verden". Han blev født 223 FVT., og rejste til Kina efter hans konvertering og konverterede derefter hele landet om til Buddhisme. {TG. 223}

Nagkon Wat (Siam.). Imponerende ruiner i provinsen Siamrap (østlige Siam), hvis de må kaldes ruiner. Et forladt bygningsværk af de mest gigantiske dimensioner, som, sammen med det store tempel i Angkorthâm, er de bedst bevarede levn fra fortiden i hele Asien. Efter Pyramiderne er det det mest okkulte bygningsværk i hele verden. Med en aflang form, er det 796 fod i længde og 588 i bredden, bygget helt og fult af sten, inklusiv taget, men uden cement ligesom pyramiderne i Ghizah, stenene passer tæt ind i samlingspunkterne og er selv nu næppe synlige. Den har en central pagode 250 fod i højden fra første sal, og fire mindre pagoder ved de fire hjørner, på omkring 175 fod hver. Med en rejsendes ord, (The Land of the White Elephant, Frank Vincent, p. 209) "arkitekturen, konstruktionens soliditet, og fantastiske og detaljerede udskæringer og skulpturer, så har det store Nagkon Wat ingen over sig i stil og skønhed, sandelig ingen rival, stående den dag i dag." (Se Isis Unv., Vol. I. pp. 561-566.) {TG. 223}

Nahash (Heb.). "Den ugunstigt stillede"; den Onde eller Slangen, ifølge Vestlige Kabalister. {TG. 223}

Nahbkoon (Eg.). Guden som forener "dubletterne", et mystisk udtryk refererende til de ulegemlige menneskelige "principper". {TG. 224}

Naimittika (Sk.). Lejlighedsvis, eller tilfældig; brugt om en af de fire slags Pralayaer (Se "Pralaya"). {TG. 224}

Naïn (Skand.). "Dødens Dværg". {TG. 224}

Najo (Hind.). Heks; en troldkvinde. {TG. 224}

Nakshatra (Sk.). Lunar asterisme. {TG. 224}

Namah (Sk.). På Pali Namo. Det første ord i en daglig invokation blandt Buddhister, med betydningen "Jeg ydmygt tror, eller beundrer, eller anerkender" Herren; som: "Namo tasso Bhagavato Arahato" osv., adresseret til Herren Buddha. Præsterne kaldes "Mestre fra Namah"-både Buddhister og Taoister, fordi det ord bruges indenfor liturgi eller bønner, ved invokationen af Triratna (q.v.), og med en lille ændring i de okkulte besværgelser til Bodhisvattvaerne og Nirmânakâyaerne. {TG. 224}

Nanda (Sk.). En af Kongerne fra Magadha (hvis dynasti blev overvundet af Chandragupta q.v.). {TG. 224}

Nandi (Sk.). Siva's hellige tyr og hans Vâhan (Fartøj). {TG. 224}

Nanna (Skand.). Baldur's smukke brud, som kæmpede med den blinde Hodur ("han som regerer over mørke") og modtog sin død fra den sidstnævnte via magiske kunstner. Baldur er personificeringen af Dag, Hodur af Nat, og den elskelige Nana af Daggry. {TG. 224}

Nannak (Kald.), også Nanar og Sin. En betegnelse for månen; sagt at være Mulil's søn, den ældre Bel og Solen, i den senere mytologi. I den tidligste er Månen langt ældre end Solen. {TG. 224}

Nara (Sk.). "Mennesket", det oprindelige, evige menneske. {TG. 224}

Nârâ. (Sk.). Rummets vande, eller det Store Dyb, derfor navnet på Nârâyana eller Vishnu. {TG. 224}

Nara Sinha (Sk.). Bogst., "Menneske-Løve"; en Vishnu Avatar. {TG. 224}

Nârada (Sk.). En af de Syv store Rishier, en af Brahmâ's Sønner. Denne "Stamfader" er en af de mest mysteriøse personager i den Brahmaniske hellige symbologi. Esoterisk er Nârada Hersker over begivenheder i visse Karmiske cyklusser, og i en forstand, personificeringen, af den store menneskelige cyklus; en Dhyan Chohan. Han spiller en stor rolle indenfor Brahmanismen, som tillægger ham nogle af de mest okkulte hymner i Rig Veda, i hvis hellige værk han er beskrevet som "fra Kanwa familien". Han kaldes Deva-Brahmâ, har som sådan en bestemt karakter på grund af den han antager på jorden-eller Pâtâla. Daksha forbandede ham for hans indblanding med hans 5.000 og 10.000 sønner, som han overbeviste til at forblive Yogier og cølibater, at blive genfødte gang på gang på denne jord (Mahâbhârata). Men dette er en allegori. Han var opfinderen af Vinaen, en slags lut, og en stor "lovgiver". Historien er for lang til at blive givet her. {TG. 225}

Nâraka (Sk.). I populær opfattelse, et helvede, et "fængsel under jorden". De varme og kolde helveder, hver otte i antal, er ganske enkelt symboler på kloderne i vores syvfoldige kæde, med den "ottende sfære" tilføjet som formodes at eksistere i månen. Dette er en indlysende blindgyde, da disse "helveder" kaldes livgivende helveder fordi, forklaret så fødes ethvert væsen som dør i en umiddelbart i det andet, derefter det tredie, og så videre; livet varer 500 år i hver (en blindgyde om antallet af cyklusser og reinkarnationer). Da disse helveder består af en de seks gâti'er (tilstande med sanseopfattende eksistens), og da folk siges at blive genfødt i den ene eller den anden i overensstemmelse med deres Karmiske fortjenester eller manglende fortjenester, så bliver blindgyden selv-indlysende. Yderligere, er disse Nârakaer snarere skærsilde end helveder, da frigørelse fra hver af dem er mulig gennem præsters bønner og involveret som en overvejelse, ligesom i den Romersk Katolske Kirke, som synes meget nært at have kopieret den Kinesiske-ritualisme i dette. Som sagt før, så sporer esoterisk filosofi ethvert helvede til livet på jorden, i en eller anden form af sansemæssig eksistens. {TG. 225}

Nârâyana (Sk.). "Vandenes bevæger" i rummet: en betegnelse for Vishnu, i hans aspekt som Helligånden, bevægende sig på Skabelsens Vande. (Se Mânu, Book II.) Indenfor esoterisk symbologi står det for den oprindelige manifestation af livs-princippet, skabende uendeligt Rum. {TG. 225}

Nargal (Kald.). De Kaldæiske og Assyriske ledere indenfor Magi (Rab Mag). {TG. 225}

Narjol (Tib.). En Helgen; glorificeret Adept. {TG. 225}

Naros eller Neros (Heb.). En cyklus, som Orientalisterne beskriver som bestående af 600 år. Men hvilke år? Der var tre slags Neros: den større, den mellemste og den mindste. Det er kun den sidstnævnte cyklus som var på 600 år. (Se "Neros".) {TG. 225}

Nâstika (Sk.). Ateist, eller snarere han som ikke tilbeder eller anerkender guder eller afguder. {TG. 225}

Nâth (Sk.). En Herre: brugt om guder og mennesker; en betegnelse tilføjet til mennesker og tings første navn som Badrinath (bjergenes herre), et berømt pilgrimssted; Gopinath (herre over hyrdinderne), brugt om Krishna. {TG. 225}

Nava Nidhi (Sk.). Bogst., "de ni Juveler"; en fortæring af åndelig udvikling, indenfor mysticisme. {TG. 225}

Nazar (Heb.). En "sat til side"; en midlertidig kloster klasse af cølibater omtalte i det Gamle Testamente, som ikke giftede sig, ej heller drak de vin ved afgivet løfte, og som bar deres hår langt, kun klippende det ved deres indvielse. Paulus må have tilhørt denne klasse af Indviede, for han fortæller selv Galaterne (i. x5) at han blev adskilt eller "sat til side" lige fra sin fødsel; og at han fik sit hår klippet ved Cenchrea, fordi "han havde et løfte" (Apost. Ger. xviii.18), dvs., han var blevet indviet som Nazar; hvorefter han blev en "mester-bygger" (i Corinth. iii.10). Joseph fremlægges som en Nazar (Første Mosebog . xlix. 26). Samson og Samuel var også Nazarer, og mange andre. {TG. 226}

Nazarenes (Heb.). Det samme som Sct. Johannes Kristne; kaldet Mend eller Sabeanere. Disse Nazarenere som forlod Galilæa adskillige århundreder år tilbage og slog sig ned i Syrien, øst for Mount Lebanon, kalder også sig selv Galilæere; selv om de betegner Kristus som "en falsk Messias" og kun anerkender Sct. Johannes Døberen, som de kalder den "Store Nazar". Med meget lidt forskel tilsluttede Nabatheanerne sig til den samme tro som Nazarenerne eller Sabeanerne. Mere end dette-synes Ebonitterne, som Renan viser at have alle Jesus overlevende slægtninge blandt deres sekts slægtninge, synes at have været tilhængere af samme sekt hvis vi skal tro på Skt. Jerome, som skriver: "Jeg modtog tilladelse fra Nazaræerne som ved Beræa i Syrien brugte det (Matthæus-Evangeliet skrevet på Hebraisk) for at oversætte det.... Evangeliet som Nazarenerne og Ebionitterne bruger som Jeg nyligt oversatte fra Hebraisk til Græsk." (Hieronymus’ Comment. to Matthew, Book II., chapter xii., og Hieronymus’ De Viris Illust. cap 3.) Nu, dette formodede Matthæus-Evangelium, hvem der så skrev det, "udstillede sager", som Jerome beklager (loc. cit.), "ikke med henblik på opløftelse men ødelæggelse" (af Kristendommen). Men sandheden at Ebionitterne, de ægte primitive Kristne, "afviste resten af de apostoliske skriverier, kun gjorde brug af dette (Matthæus Hebraiske) Evangelium" (Adv. Hær., i. 26) er meget tankevækkende. For, som Epiphanius erklærer, så troede Ebionitterne, sammen med Nazarenerne, fast på at Jesus kun var et menneske "af menneskets sæd" (Epiph. Contra Ebionites). Yderligere ved vi fra Codex of the Nazarenes, hvor i "Evangeliet ifølge Matthæus" udgjorde en del, at disse Gnostikere, uanset Galilæiske, Nazarenere eller Vantro, kalder Jesus, i deres had imod afgudsdyrkelse i deres Codex Naboo-Meschiha eller "Kviksølv". (Se "Mendæanere"). Dette fremviser ikke meget ortodoks Kristendom hverken hos Nazarenerne eller Ebionitterne; men synes tværtimod at bevise at de tidlige århundreders Kristendom og moderne Kristen teologi er to fuldstændig modsatte ting. {TG. 226}

Nebban eller Neibban (Kin.). Det samme som Nirvâna, Nippang i Tibet. {TG. 226}

Nebo (Kald.). Det samme som Hindu Buddhaen, søn af Månen Soma, og planeten Merkur. (Se "Nabu".) {TG. 226}

Necromanti (Gr.). Oprejsningen af billeder fra døde, i oldtiden og af moderne Okkultister anset for at være en praktisering af sort magi. Iamblichus, Porphyry og andre Thuergister har misbilliget praksissen, ikke mindre end Moses, som fordømte "heksene" på hans tid til døde, de omtalte hekse var Nekromantikere-lige som tilfældet med Heksen fra Endor og Samuel. {TG. 227}

Nehaschim (Kab.). "Slangens arbejder." Det er navnet givet til det Astrale Lys, "den store bedragende slange" (Mâyâ), under visse praktiske udførelser af magi. (Se Sec. Doc. II. 409.) {TG. 227}

Neilos (Gr.). Floden Nilen; også en gud. {TG. 227}

Neith (Eg.). Neithes. Himlens Dronning; måne-gudinden i Egypten. Hun kaldes både Nout, Nepte, Nur. (Om Symbolik, se "Nout".) {TG. 227}

Neocoros (Gr.). Hos Grækerne beskytteren af et Tempel. {TG. 227}

Neophyte (Gr.). En novice; en postulant eller kandidat til Mysterierne. Metoderne for indvielse varierede. Neofytten skulle gennemgå alle fire elementer i deres prøvelser, og fremstå i den femte som glorificerede Indviede. Efter således at have passeret igennem Ild (Guddom), Vand (Guddommelig Ånd), Luft (Guds Åndedrag), og Jorden (Stof), modtog de et helligt mærke, en tat og et tau, eller et + og et T. Det sidstnævnte var et monogram på Cyklussen der kaldes Naros, eller Neros. Som vist af Dr. E. V. Kenealy, i hans Apocalypse, udviser korset i symbolsk sprog (en af de syv betydninger) "+ på samme tid tre primitive bogstaver, som ordet LVX eller Lys er sammensat af. . . . De Indviede blev mærket med dette tegn, når de blev givet adgang ind i de perfekte mysterier. Vi ser konstant Tau'et og Resh'et forenet som . Disse to bogstaver på gammelt Samaritanske, som fundet på mønter, står, det første for 400, det andet for 200 = 600. Dette er Osiris stav." Lige nøjagtig, men det beviser ikke at naros var en cyklus på 600 år; men ganske enkelt at et mere pagansk symbol er blevet overtaget af Kirken. (Se "Naros" og "Neros" og også "I. H. S.") {TG. 227}

Neo-platonism. Bogst., "Ny-Platonismen" eller Platoniske Skole. En eklektisk filosofisk skole grundlagt af i Alexandria af Ammonious Saccas, hvor hans førende discipel Plotinus var lederen (189-270 EVT.). Den søgte at forene Platonisk lære og Aristotles system med orientalsk Teosofi. Dets hovedbeskæftigelse var ren åndelig filosofi, metafysik og mysticisme. Theurgi blev introduceret i dens senere år. Det var den ultimative anstrengelse fra de høje intelligenser for at modvirke tidernes altid-øgende uvidende overtro og blinde tro; det sidste produkt indenfor Græsk filosofi, som endeligt blev knust og slået ihjel med brutal kraft. {TG. 227}

Nephesh Chia (Kab.). Dyr eller levende Sjæl. {TG. 227}

Nephesh (Heb.). Livets Åndedrag. Anima, Mens, Vita, Appetites. Dette udtryk bruges meget løseligt i Biblen. Det betyder generelt prana "liv"; i Kabbalahen er det dyriske lidenskaber og den dyriske Sjæl. [w.w.w.] Derfor, som fastholdt i teosofisk lære, er Nepesh synonym med det Prâna-Kâmaiske Princip, eller den vitale Sjæl i mennesket. [H. P. B.] {TG. 228}

Nephilim (Heb.). Giganter, Titanere, de Faldne. {TG. 228}

Nephtys (Eg.). Isis søster, filosofisk kun en af hendes aspekter. Der lige som Osiris og Typhon er ét under to aspekter, så Isis og Nephtys er et og det samme symbol i naturen under dets duale aspekt. Således, mens Isis er Osiris hustru, så er Nepthys Typhon's hustru, Osiris fjende og hans morder, selv om hun græder for ham. Hun repræsenteres ofte ved den store Sol-guds ligbåre, med en skive mellem de to halvmåne horn på hendes hoved. Hun er den lavere verdens geni, og Anubis, den Egyptiske Pluto, kaldes hendes søn. Plutarch har givet en passende esoterisk forklaring af de to søstre. Således skriver han: "Nepthys designer det som er under jorden, og som man ikke ser (dvs., dets disintegration og genopbyggende kraft), og Isis det som er over jorden, og som er synligt (eller fysisk natur). . . . Horisontens cirkel som deler disse to hemisfærer og som er fælles for dem begge, er Anubis." Identiteten af disse to gudinder vises ved at Isis også kaldes Anubis moder. Således er de to Naturens Alfa og Omega. {TG. 228}

Nergal (Kald.). På de Assyriske tavler beskrives han som den "gigantiske krigsgud, herre over Cutha by". Det er også det Hebraiske navn for planeten Mars, uundgåeligt associeret med u-lykke og fare. Nergal-Mars er "udgyderen af blod". Indenfor okkult-astrologi er den mindre ond end Saturn, men er mere aktiv i dens associationer med mennesker og dens indflydelse på dem. {TG. 228}

Neros (Heb.). Som vist af den afdøde E. V. Kenealy var denne "Narkoniske Cyklus" et mysterium, en sand "guds hemmelighed", at afsløre, som under de religiøse mysteriers udbredelse og præsternes autoritet, betød døden. Den lærde forfatter synes at tage det for givet at Neros var af 600 års varighed, men han tager fejl. (Se "Naros".) Ej heller var etableringen af Mysterierne og Indvielsesriterne til for kun at forevige viden om den sande mening med Naros og holde denne cyklus hemmelig for de profane; for Mysterierne er så gamle som den nuværende menneskelige race, og der var langt mere vigtige hemmeligheder at skjule end tallene på nogen som helst cyklus. (Se "Neofyt" og "I. H. S.", også "Naros".) Mysteriet om 666, kaldet "det store hjertes tal", er langt bedre repræsenteret af Tau'et og Resh'et end 600. {TG. 228}

Nerthus (Gl. Saksisk). Jordens gudinde, for kærlighed og skønhed hos de gamle Germanere; det samme som den Skandinaviske Freya eller Frigga. Tactius nævner den store ære givet Nerthus når hendes billede blev båret på en vogn i triumf gennem adskillige distrikter. {TG. 229}

Neshamah (Heb.). Sjæl, anima, afflatus. I Kabbalaen, som lært i Rosenkreuzer ordenen, en af de tre højeste essenser af den Menneskelige Sjæl, korresponderende til Sephira Binah. [w.w.w.] {TG. 229}

Nesku eller Nusku (Chald.). Beskrives i de Assyriske tavler som "holderen af det gyldne scepter, den ophøjede gud". {TG. 229}

Netzach (Heb.). "Sejr". Den syvende af de Ti Sepiroth, et maskulint aktivt potentiale. [w.w.w.] {TG. 229}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX