Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



E-El



E.-Det femte bogstav i det Engelske alfabet. He (blødt) i det Hebraiske alfabet bliver i Ehevi systemets læsning af sproget et E. Dets numeriske værdi er fem, og dets symbolik er et vindue; livmoderen, i Kabbala. I rækkefølgen af guddommelige navne står den for det femte, som er Hadoor eller det "majestætiske" og "flotte". {TG. 108}

Ea (Kald.) også Hea. Den anden gud i den oprindelige Babyloniske treenighed bestående af Anu, Hea og Bel. Hea var "Skæbnens Skaber", "Dybets Herre", "Guden for Visdom og Viden", og "Herre over Eridu By". {TG. 108}

Eagle. Dette symbol er en af de ældste. Hos Grækerne og Perserne var helliget Solen; hos Egypterne, under navnet Ah, til Horus, og Kopterne tilbad ørnen under navnet Ahom. Den blev af Grækerne anset for at være Zeus hellige symbol, og Druidernes højeste guds. Dette symbol er overleveret til i dag, hvor det følgende eksempel givet af den paganske Marius, som, i det andet århundrede FVT. brugte den to-hovede ørn som et symbol på Rom, de kronede Kristne overhoveder i Europa gjorde den to-hovede leder af luften hellig for dem selv og deres efterkommere. Jupiter var tilfreds med en et-hovedet ørn og ligeledes var Solen. De kejserlige huse i Rusland, Polen, Østrig, Tyskland, og Napoleonernes afgåede imperier, antog en to-hovedet ørn som deres instrument. {TG. 108}

Easter. Ordet kommer åbenbart fra Ostara, den Skandinaviske gudinde for forår. Hun var symbolet på hele naturens genopstandelse og blev tilbedt i det tidlige forår. På denne tid var det tradition hos de paganske Nordiske at udveksle farvede æg kaldet Ostaras æg. Disse er nu blevet Påske-Æg. Som udtrykt i Asgaard and the Gods: "Kristendommen gav traditionen en anden betydning, ved at forbinde den med Frelserens Genopstandelse, som, ligesom det skjulte liv i ægget, sov i graven i tre dage før han vågnede til nyt liv". Det var så meget mere naturligt da Kristus blev identificeret med den samme Forårs Sol som vågner i al sin glorie, efter den kedelige og lange vinters død. (Se "Æg",) {TG. 108}

Ebionites (Heb.). Bogst., de Jødiske Kristnes tidligste sekt, den anden var Nazarærerne. De eksisterede da udtrykket "Kristen" endnu ikke var hørt om. Mange af relationerne med Iassou (Jesus), den asketiske adept hvor om Kristus legenden blev formet, eksisterede blandt Ebionitterne. Da eksistensen af disse tigger asketer kan spores mindst et århundrede tidligere en kronologisk Kristendom, så er det et yderligere bevis på at Iassou eller Jeshu levede i Lyd (eller Lud) i Alexander Jannæus regeringstid, hvor han blev slået ihjel som udtalt i Sepher Toldos Jeshu. {TG. 109}

Ecbatana. En berømt by i Medien værdig til en plads blandt verdens syv vidundere. Det beskrives således af Draper i hans Conflict between Religion and Science, chap. i, . . "De Persiske Kongers kølige sommer tilflugtssted, blev forsvaret af syv omkransende vægge af huggede og polerede blokke, de interiøre med successiv øget højde, og med forskellige farver, indenfor astrologi i overensstemmelse med de syv planeter. Paladsets tag var med sølv fliser; dets bjælker belagt med guld. Ved midnat, blev Solen rivaliseret af mange rækker af Nafta cresseter i dens hal. Et paradis, denne luksus blandt Østlige monarker, var placeret i midten af byen. Det Persiske Imperium var i sandhed verdens have. {TG. 109}

Echath (Heb.). Det samme som den følgende-den "Ene", men feminint. {TG. 109}

Echod (Heb.). eller Echad. "En", maskulin, tillagt Jehovah. {TG. 109}

Eclectic Philosophy. En af navnene givet den Neo-Platoniske skole i Alexandria. {TG. 109}

Ecstasis (Gr.). En psyko-åndelig tilstand; en fysisk trance som frembringer clairvoyance og en lyksaglig tilstand bringende visioner. {TG. 109}

Edda (Iceland.). Bogst., "olde-moder" blandt de Skandinaviske Lærde. Det var Biskop Brynjüld Sveinsson, som samlede dem og bragte dem frem i lyset i 1643. Det er to samlinger af Sagaer, oversat af Nordlige Skjalde, og der er to Eddaer. Den tidligste er af ukendt forfatterskab og dato og dens ælde er meget stor. Disse Sagaer blev samlet i XI'te århundrede af en Islandsk præst; den anden er en samling af gudernes historier (myter) omtalt i den første, som blev de Tyske guddomme, giganter, dværge og helte. {TG. 109}

Eden (Heb.). "Fryd", fornøjelse. I Første Mosebog "Frydens Have" bygget af gud; i Kabbalaen "Frydens Have", et sted til Indvielse ind i mysterierne. Orientalisterne identificerer den med et sted som var henlagt til Babylon i Karduniyas distriktet, også kaldet Gan-dunu, som næsten er lige som Jødernes Gan-eden. (See the works of Sir H. Rawlinson, and G. Smith.) Dette distrikt har fire floder Eufrates, Tigirs, Surappi, Ukni. De to første antaget af Jøderne uden nogen ændring; den andre to transformerede de muligvis til "Gihon og Pison", for at have noget originalt. Det følgende er nogle af grundene til identifikationen af Eden, givet af Assyrologerne. Babylons, Laranchas og Sipparas byer , blev grundlagt før floden, ifølge Jødernes kronologi. "Surippak var arkens by, bjerget øst for Tigirs var arkens hvilested, Babylon var stedet for tårnet, og Kaldæernes Ur Abraham's fødested." Og, da Abraham, "den Hebraiske races første leder, emmigrerede fra Ur til Harran i Syrien og der fra til Palæstina", så tror de bedste Assyriologer at der er "så meget et bevis til fordel for hypotesen at Kaldæa var det oprindelige hjem for disse historier (i Biblen) og at Jøderne oprindeligt modtog dem fra Babylonerne". {TG. 110}

Edom (Heb.). Edomitiske Konger. A dybt skjult mysterie findes i allegorien om de syv Konger fra Edom, som "regerede i landet Edom før der var nogen Konge som regerede over Israels børn". (Mosesbog I, xxxvi. 31.) Kabbalaen lærer at dette Kongedømme var et med "uafbalancerede kræfter" og nødvendigvis af ustabil karakter. Israels verden er et eksempel på den tilstand af verdener som fremkom efterfølgende den senere periode hvor ligevægten var blevet etableret. [ w.w. w.]

På den anden hånd lærer den Østlige Esoteriske filosofi at de syv Konger fra Edom ikke er et eksempel på ødelagte verdener og uafbalancerede kræfter, men symbol på de syv menneskelige Rod-racer, hvor fire af dem tilhører fortiden, den femte foregår, og to mangler at komme. Dog er hintet i det esoteriske blind sprog i Skt. Johannes Åbenbaring klart nok når det i kapitel xvii, 10 siger: "Og der er syv Konger; fem er faldne og en (den femte, stadig) er, den anden(den sjette Rod-race) mangler at komme. . . . ." Hvis alle de syv Konger fra Edom var gået til grunde verdener af "uafbalancerede kræfter", hvordan kunne den femte stadig være til, og den anden eller andre "ikke være kommet endnu"? I Kabbalah Unveiled, læser vi på side 48, "De syv Konger var døde og deres besiddelser var brudt op", og en fodnote vægtlægger udtalelsen ved at sige, "disse syv Konger er Edomit Konger". {TG. 110}

Edris (Arab.), eller Idris. Betyder "den lærde Ene", en betegnelse tillagt Enok af Araberne. {TG. 110}

Eggs (Påske). Æggene var fra tidligste tider symbolske. Der var det "Mondæne Æg", hvor i Brahmâ blev til, med Hinduerne er det Hiranya-Gharba, og det Mondæne Æg hos Egypterne, som udgår fra munden af den "uskabte og evige guddom", Kneph, og som er symbolet på den generative kraft. Og så det Babylonske Æg, som udklækkede Ishtar, og som siges at have været faldet ned fra himlen ned i Eufrates. Derfor blev farvede æg brugt årligt hvert forår i næsten ethvert land, og i Egypten blev de udvekslet som hellige symboler ved forårs-tide, som var, er, og vil altid være, symbolet på fødsel eller genfødsel, kosmisk og menneskelig, himmelsk og jordisk. De blev hængt op i Egyptiske templer og er hængt op i Mahometan moskeer ind til den dag i dag. {TG. 111}

Egkosmioi (Gk). "De interkosmiske guder, hver af dem præsiderende over et stort antal dæmoner, hvem de der bibringer kræfter og ændrer den fra den ene til den anden med viljens brug", siger Proklus, og han tilføjer, det som læres i den esoteriske lære. I hans system viser han de øverste regioner fra Universets zenit til månen tilhørende guderne, eller planetare Ånder, i overensstemmelse med deres hierarkier og klasser. De højeste blandt dem var de tolv Huper-ouranioi, de super-himmelske guder. Næst efter sidstnævnte, i rang og kraft, kom Egkosmioi. {TG. 111}

Ego (Lat.). "Selv"; bevidstheden i mennesket "Jeg er Jeg"- eller følelsen af "Jeg-er-skab". Esoterisk filosofi lærer om eksistensen af de to Egoer i mennesket, det dødelige eller personlige, og det Højere, det Guddommelige og Upersonlige, kaldende den førstnævnte "personlighed" og den sidstnævnte "Indvidualitet". {TG. 111}

Egoity. Fra ordet "Ego". Egoity betyder "individualitet", aldrig "personlighed", og er det modsatte af egoisme eller "selviskhed", som er den sidstnævntes karakteristisk par excellence. {TG. 111}

Egregores. Eliphas Lévi kalder dem "sjælenes ledere som er ånder af energi og handling"; hvad det så måtte betyde eller ikke betyde. De Orientalske Okkultister beskriver Egregores som Væsner hvis kroppe og essens er et væv i det så-kaldte astrale lys. De er de Højere Planetare Ånders skygger, hvis kroppe er essensen af det højere guddommelige lys. {TG. 111}

Eheyeh (Heb.). "Jeg er", ifølge Ibn Gebriol, men ikke i betydningen "Jeg er den Jeg er". {TG. 111}

Eidolon (Gr.). Det samme som vi betegner som det menneskelige fantom, den astrale form. {TG. 111}

Eka (Sk.). "One"; også synonym på Mahat, det Universelle Sind, som Intelligensens princip. {TG. 111}

Ekana-rupa (Sk.). Den Ene (og de Mange) kroppe eller former; et udtryk givet af Purânaerne om Guddom. {TG. 111}

Ekasloka Shastra (Sk.). Et arbejde over Shastraerne (Skrifterne) fra Nagarjuna; et mystisk værk oversat til Kinesisk. {TG. 111}

El-Elion (Heb.). Et navn på Guddommen lånt af Jøderne fra det Fønikiske Elon, et navn for Solen. {TG. 111}

Elementaler. Ånder af Elementerne. Væsner evolveret i de fire Kongeriger eller Elementer-jord, luft, ild og vand. De kaldes Gnomer (fra jorden), Sylfer (fra luften), Salamandere (fra ilden), og Udiner (fra vandet) af Kabbalisterne. Bortset fra nogle få af de højere af slagsen, og deres ledere, så er de snarere naturkræfter end æteriske mennesker og kvinder. Disse kræfter, kan frembringe forskellige resultater, som Okkultisternes servile agenter; men hvis de ansættes af "Elementarere" (q.v.) hvor de i så fald slavebinder medier-så vil de bedrage de godtroende. Alle de lavere usynlige væsner genereret på de 5., 6. og 7. planer i vores jordiske atmosfære, kaldes Elementaler: Peris, Devaer, Djiner, Sylvanere, Satyrere, Fauner, Elvere, Dværge, Trolde, Kobolder, Brownier, Nixier, Gobliner, Pinier, Basheer, Mos Folk, Hvide Damer, Spøgelser, Feer osv., osv., osv. {TG. 112}

Elementarere. Korrekt, moralsk fordærvet ulegemlige sjæle; disse sjæle har på et tidspunkt før døden adskilt deres guddommelige ånder fra dem selv, og derved tabt deres mulighed for udødelighed; men på det nuværende stadie af udvikling har det været tænkt som det bedste at tillægge udtrykket spøgelser eller fantomer fra ulegemlige personer generelt, til de hvis midlertidige beboelse er Kâma Loka. Eliphas Lévi og nogle andre Kabbalister skelner ikke meget mellem elementar ånder som havde været mennesker, og de væsner som befolker elementerne, og er naturens blinde kræfter. En gang adskilt fra deres højere triade og deres kroppe, så forbliver disse sjæle i deres Kâma-rupiske klædninger, og er uimodståeligt tiltrukket til jorden blandt elementer beslægtet med deres faste naturer. Deres ophold i Kâma Loka varierer med deres varighed der; slutter uundgåeligt med disintegration, opløsning lige som tågesky, atom efter atom, i de omgivende elementer. {TG. 112}

Elephanta. En ø nær Bombay, Indien, hvor der er vel-bevarede ruiner af hule-templer, med dette navn. Det er en af de ældste i landet og er sandelig et Kyklopisk arbejde, selv om J. Fergusson har nægtet det en stor ælde. {TG. 112}

Eleusinia (Gr.). De Eleusinske Mysterier var de mest berømte og de ældste af alle Græske Mysterier (bortset fra de Samothrakiske), og blev fejret nær Eleusis landsbyen, ikke langt fra Athen. Epiphanius sporer dem tilbage til Inachos (1800 FVT.) dage, grundlagt, som en anden version angiver det, af Eumolpus, en Thrakisk Konge og Hierofant. De blev fejret til ære for Demeter, den Græske Ceres og den Egyptiske Isis; og den handling ved udførelsen refererede til et sonings offer og en genopstandelse, når den Indviede blev givet adgang til den højeste grad af "Epopt" (q.v.). Mysteriernes festival begyndte i måneden Boëdromion (September), tiden for frugt-indsamling, og varede fra 15. til den 22., syv dage. Den Hebraiske Tabernaklernes fest, festen for Indsamlinger, i Ethanim (den syvende) måned, begyndte også den 15. og endte den 22. i denne måned. Navnet på måneden (Ethanim) stammer, ifølge nogen, fra Adonim, Adonia, Attenim, Ethanim, og var til ære for Adonai eller Adonis (Thammuz), hvis død blev mindet af Hebræerne i Betlehems lunde. Begges ofringer "Brød og Vin" blev udført før indvielses-Mysterierne, og under blev under mysterie-ceremonierne afsløret for kandidaten fra petroma, en slags bog lavet af to sten tavler (petrai), forenet på en side og lagt på som en bog. (See Isis Unveiled II., pp. 44 and 91, et seq., for yderligere forklaringer.) {TG. 113}

Elivagar (Skand.). Kaos vandene, kaldet "Elivagars strøm" indenfor den Nordiske kosmologi. {TG. 113}

Elohîm (Heb.). Også Alhim, ordet blev stavet forskelligt. Godfrey Higgins, som har skrevet meget om dets betydning, stavede det altid Aleim. De Hebraiske bogstaver er aleph, lamed, hé, yod, mem, og er numerisk 1, 30, 5, 10, 40 = 86. Det synes at være flertal af det feminine navneord Eloah, ALH, formet ved at tilføje den almindelige flertals form IM, som en maskulin endelse; og derfor synes det hele at antyde de udsendte aktive og passive essenser. Som en titel refereres det til "Binah" den Himmelske Moder, da det også er den mere fuldstændige betegnelse IHVH ALHIM, Jehovah Elohim. Da Binah leder til syv successive Emanationer, så er "Elohim" blevet angivet til at repræsentere en syvfoldig guddoms kraft. [w.w. w.] {TG. 113}

Eloï (Gn.). Jupiters skytsånd eller hersker; dens Planetare Ånd. (Se Origen, Contra Celsum.) {TG. 113}

Elu (Sing.). En gammel dialekt brugt på Ceylon. {TG. 113}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX