Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Bi-Bq

Bifröst (Skand.). Broen bygget af guderne for at beskytte Asgaard. På den står "den tredie Sværd-gud, kendt som Heimdal eller Riger", nat og dag bevæbnet med sit sværd, for han er vogteren udvalgt til at beskytte Asgaard, gudernes bolig. Heimdal er det Skandinaviske udtryk for Cherubim med det flammende sværd, "som vendte alle vegne for at holde livets træs vej". {TG. 58}

Bihar Gyalpo (Tib.). En konge guddommeliggjort af Dugpaerne. En beskytter af alle deres religiøse bygninger. {TG. 58}

Binah (Heb.). Forståelse. Den tredie af de 10 Sepiroth, den tredie i den Himmelske Triade; en kvindelig kraft, korresponderende med bogstavet hé i Tetragrammaton'en IHVH. Binah kaldes AIMA, den Himmelske Moder, og "det store Hav". [ w.w.w.] {TG. 58}

Birs Nimrud (Kald.). Antaget af Orientalisterne at være stedet for Babelstårnet. Den store bunke Birs Nimrud er nær Babylon. Sir H. Rawlinson og adskillige Assyriologer undersøgte de udgravede ruiner og fandt ud af at tårnet bestod af syv stadier af murstens-arbejde, hvert stadie med en anden farve, som viser at templet var afsat til de syv planeter. Selv med sine tre højere stadier eller gulve lagt i ruiner, så står det stadig 154 fod over jorden. ("Se Borsippa".) {TG. 58}

Black Dwarfs. Navnet på Mørkets Elvere, som krøb sammen i jordens mørke huler og fabrikerede våben og redskaber for deres guddommelige fædre, Æsirerne eller Aserne. Også kaldet "Sorte Elvere". {TG. 58}

Black Fire (Zohar.) En Kabbalistisk udtryk for det Absolutte Lys og Visdom; "sort" fordi det er uforståeligt for vores begrænsede intellekt. {TG. 58}

Black Magic (Okkult.) Trolddom; nekromanti, eller opvækkelse af de døde, og andre selviske misbrug af abnorme kræfter. Dette misbrug kan være uhensigtsmæssig; men det er alligevel "sort magi" når som helst noget fænomenalt produceres på simpel vis for ens egen gratificering. {TG. 58}

B’ne Alhim or Beni Elohim (Heb.). "Guds Sønner", bogstavligt eller mere korrekt "gudernes Sønner", da Elohim er flertal for Eloah. En gruppe af englelige kræfter der ved analogi kan henføres til Sephiraen Hôd. [w. w. w.] {TG. 58}

Boat of the Sun. Den hellige solare båd blev kaldt Sekti, og den blev styret af den døde. Hos Egypterne var den højeste ophøjelse af Solen i Vædderen og nedgangen i Vægten. (Se "Farao", "Solens Søn") Et blåt lys-som er "Solens Søn"-ses udstrømmende fra båden. De gamle Egyptere lærte at Solens sande farve var blå, og Macrobius siger også at hans farve er af det rene blå før han når horisonten og efter at han forsvinder nedenfor. Det er interessant i denne forbindelse at notere sig det faktum at det er kun siden 1881 at fysikere og astronomer opdagede at "vores Sol virkelig er blå". Professor Langley tilbragte mange år med at fastlægge dette faktum. Hjulpet i det af det fantastiske apparat indenfor den fysiske videnskab, så havde han succes med endelig at bevise at vores Sols tilsyneladende gul-orange farve kun skyldes resultatet af den atmosfæres gassers optagelse, som hovedsagelig er metalliske; men i ren sandhed og realitet er det ikke "en hvid Sol men en blå en", dvs., noget som de Egyptiske præster havde opdaget uden nogen videnskabelige instrumenter, mange tusinder af år siden! {TG. 59}

Boaz (Heb.). Davids oldefader. Ordet stammer fra B, med betydningen "i", og oz "styrke", et symbolsk navn på en af søjlerne i Kong Salomon's tempel. [w. w. w.] {TG. 59}

Bodha-Bodhi (Sk.). Visdom-viden. {TG. 59}

Bodhi or Sambodhi (Sk.). Modtagelig intelligens, i modsætning til Buddhi, som er intelligensens pontentialitet. {TG. 59}

Bodhi Druma (Sk.). Bo eller Bodhi træet; træet for viden "Pippala eller ficus religiosa indenfor botanik. Det er det træ som Sâkymuni mediterede under i syv år og nåede derefter Buddhaskab. Det var oprindeligt 400 fod høj, påstås det; men da Hiouen-Tsang så det år 640 efter vor tidsregning, var det kun 50 fod højt. Dets stiklinger er blevet båret rundt over hele den Buddhistiske verden og er plantet foran næsten ethvert berømt Vihâra eller tempel i Kina, Siam, Ceylon, og Tibet. {TG. 59}

Bodhidharma (Sk.). Visdoms-religion; eller visdommen indeholdt i Dharma (etik). Også navnet på en stor Arhat Kshatriya (en af kriger-kasten), en konges søn. Det var Panyatara, hans guru, som "gav ham navnet Bodhidharma for at markere hans forståelse (bodhi) af Buddha Loven (dharma)". (Chin. San. Diet.). Bodhidharma, som florerede i det sjette århundrede, rejste til Kina, hvor til har bragte et kostbart relikvie, nemlig Herren Buddha's almisse skål. {TG. 59}

Bodhisattva (Sk.). Bogst., "han, hvis essens (sattva) er blevet intelligens (bodhi)"; de som kun behøver en mere inkarnation for at blive perfekte Buddhaer, dvs., for at være berettiget til Nirvâna. Dette, tillægges Manushi (jordiske) Buddhaer. I metafysisk betydning, er Bodhisattvaen titel som gives de Himmelske Dhyâni Buddhaers sønner. {TG. 59}

Bodhyanga (Sk.). Bogst., de syv grene for viden og forståelse. En af de 37 kategorier af Bodhi pakchika dharma, omfattende syv grader af intelligens (esoterisk, syv stadier af bevidsthed), og disse er (1) Smriti "hukommelse"; (2) Dharma pravitchaya, "korrekt forståelse" eller skelnen af Loven; (3) Virya, "energi" ; (4) Priti, "åndelig glæde"; (5) Prasrabdhi, "stilhed" eller rolighed; (6) Samâdhi, "ekstatisk kontemplation"; og (7) Upeksha "absolut ligegyldighed". {TG. 60}

Boehme (Jacob). En stor mystisk filosof, en af de mest prominente Teosoffer i middelalderen. Han blev født omkring 1575 i det Gamle Seidenburg, nogle tyve mil fra Görlitz (Silesia), og døde i 1624, i en alder af næsten halvtreds år. I han barndom var han en almindelig hyrde, og, efter at have lært at læse og skrive i en landsbyskole, så blev han lærling hos en skomager i Görlitz. Han var naturlig clairvoyant med de mest vidunderlige kræfter. Uden nogen uddannelse eller bekendtskab med videnskab skrev han værker som nu vises at være fyldt med videnskabelige sandheder; men dengang, som han selv siger, det som han skrev om, så han "som i et stort Dyb i det Evige". Han havde "en grundig opfattelse af universet, som i et kaos", som alligevel "åbnede sig selv i ham, fra tid til anden, som i en ung plante". Han var en gennemført født Mystiker, og klart af en konstitution som er meget sjælden, en af disse fine naturer hvis materielle klædning på ingen måde hindrer den direkte, selv hvis kun lejlighedsvis, sammensmeltning mellem det intellektuelle og det åndelige Ego. Det er dette Ego som Jacob Boehme, lige som mange andre utrænede mystikere, fejlopfattede som Gud; "Mennesket bør anerkende," skriver han, "at hans viden ikke er hans egen, men fra Gud, som manifesterer Visdoms Ideer til Menneskets Sjæl, i det mål han ønsker." Havde denne store Teosof mestret Østlig Okkultisme så havde han muligvis udtrykt sig anderledes. Han ville i så fald have vidst at "guden" som talte gennem hans stakkels ukultiverede og utrænede hjerne, var hans eget guddommelige Ego, den alvidende Guddom indeni ham selv, og at det som den Guddom videregav ikke var i "det mål det ønskede," men i det mål som den dødelige og midlertidige bolig DET informerede havde af kapacitet. {TG. 60}

Bonati, Guido. En Franciskaner munk, født i Firenze i XIII'ende århundrede og døde i 1306. Han blev astrolog og alkymist, men fejlede som Rosenkreuzer adept. Han vendte efter dette tilbage til sit kloster. {TG. 60}

Bona-Oma, or Bona Dea. En Romersk gudinde, beskytteren af kvindelige Indviede og Okkultister. Også kaldt Fauna efter hendes fader Faunus. Hun blev tilbedt som en profetisk og kysk guddom, og hendes kult var udelukkende begrænset til kvinder, mænd havde ikke adgang end ikke til at nævne hendes navn. Hun afslørede kun sine orakler til kvinder, og ceremoniernes i hendes Helligdom (en grotte i Aventine) blev udført af Vestaler, hver den 1. Maj. Hendes aversion mod mænd var så stor at ingen mandsperson var givet adgang til at nærme sig rådgivernes hus hvor hendes festival nogle gange blev afholdt, og selv portrætter og buster af mænd blev i denne tid båret ud af bygningen. Clodius, som en gang profanerede en sådan hellig festival ved at gå ind i Cesars hus hvor den blev afholdt, i en kvindelig forklædning, bragte sorg over sig selv. Blomster og løv dekorerede hendes tempel og kvinder udførte libationer fra en krukke (mellarium) fyldt med mælk. Det er ikke sandt at mellariumen indeholdte vin, som fastholdt af nogle forfattere, som er mænd og således prøvede at hævne sig selv. {TG. 61}

Bono, Peter. En Lombardier; en stor adept indenfor den Hermetiske Videnskab, som rejste til Persien for at studere Alkymi. Vendte tilbage fra sin rejse og slog sig ned i Istria i 1330, og blev berømt som Rosenkreuzer. En Calabriansk munk ved navn Lacinius gives æren for i en kortfattet version at have publiceret Bono's værker om transmutationen af metaller i 1702. Der er imidlertid mere af Lacinius end Bono i værket. Bono var en rigtig adept og en Indviet; og en sådan efterlader ikke deres hemmeligheder bag sig i Manuskript. {TG. 61}

Boodhasp (Kald.). En påstået Kaldæer; men indenfor esoterisk lære en Buddhist (en Bodhisattva), fra Østen, som var grundlæggeren af den esoteriske skole indenfor Neo-Sabeisme, og hvis hemmelige dåbs-ritual overgik samlet til det Kristne ritual med det samme navn. For næsten tre århundreder før vores tidsregning, overskred Buddhistiske munke hele landet Syrien, bevægede sig ind i Mesopotamiens dal og besøgte endda Irland. Navnet Ferho og Faho i Codex Nazaraeus er blot en forvrængning af Fho, Fo og Pho, navnet som Kineserne, Tibetanerne og endda Nepaleserne ofte giver til Buddha. {TG. 61}

Book of the Dead. Et gammelt Egyptisk ritualistisk og okkult værk tillagt Thot-Hermes. Fundet i gamle mumiers kister. {TG. 61}

Book of the Keys. Et gammelt Kabbalistisk værk. {TG. 61}

Borj (Pers.). Det Mundæne Bjerg, en vulkan eller ild-bjerg; det samme som det Indiske Meru. {TG. 61}

Borri, Joseph Francis. En stor Hermetisk filosof, født i Milan i 17. århundrede. Han var en adept, en alkymist og en hengiven okkultist. Han vidste for meget, og blev derfor dømt for kætteri, Januar, 1661, efter Pave Innocent X's død. Han undslap og levede mange år efter, da han endelig blev genkendt af en munk i en Tyrkisk landsby, forvist, lagt beslag på af den Pavelig Nuncio, taget tilbage til Rom og fængslet, 10. August 1675. Men fakta viser at han undslap sit fængsel på en måde ingen kunne gøre rede for. {TG. 61}

Borsippa (Kald.). Planet-tårnet, hvori Bel blev tilbedt i de dage hvor stjernetilbedere blev anset for at være store astronomer. Det var dedikeret til Nebo, Visdommens gud. (Se "Birs Nimrud".) {TG. 61}

Both-al (Irish). Den Irske Both-al er efterkommeren af og kopien af den Græske Batylos og den Kananistiske Beth-el, "Guds hus" (q.v.). {TG. 62}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog