Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Ser-Sj

Seraphim (Heb.). Himmelske væsner beskrevet af Isaiah (vi., 2,) som værende af menneskelig form med tilføjelsen af tre par vinger. Det Hebraiske ord er ShRPIM, og bortset fra ovennævnte forhold, blev det oversat til slanger, og er relateret til den verbale rod ShRP, at brænde op. Ordet bruges om slanger i Numbers and Deuteronomy. Moses siges som et eksempel at have ophøjet en messing ShRP eller Seraph i ørkenen. Den lysende slange bruges også som et symbol på Lys. Sammenlign Æsklepiuses myte, den healende guddom, som siges at have været bragt til Rom fra Epidaurus som en slange, og hvis statuer viser ham holdende en stav hvor en slange er snoet om. (Se Ovid, Metam., lib. xv.). Det Gamle Testamentes Seraphim synes at være relateret til Cherubim (se dette). I Kabbalahen er Seraphim en gruppe af engle kræfter tillagt Sephiraen Geburah—Strenghed. [w.w.w.] {TG. 296}

Serapis (Eg.). En stor solar gud som erstattede Osiris i den almindelige tilbedelse, og til hvis ære syv vokaler blev sunget. Han blev ofte givet at fremkomme som en slange, en "Visdommens Drage" i hans repræsentationer. Den største gud i Egypten i de første århundreder af Kristendommen. {TG. 296}

Sesha (Sk.). Ananta, den store Evighedens Slange, Vishnu's sofa; symbolet på uendelig Tid i Rummet. Indenfor eksoterisk tro repræsenteres Sesha som en tusind-hovedet og syv-hovedet kobra; den førstenævnte kongen fra underverdenen, kaldet Pâtâla, den sidstnævnte Vishnu's bærer eller hjælper på Rummets Hav. {TG. 296}

Set eller Seth (Eg.). Det samme som Noah's og Typhon's Søn-som er Osiris mørke side. Det samme som Thoth og Satan, modstanderen, ikke djævlen repræsenteret af de Kristne. {TG. 296}

Sevekh (Eg.). Tidens gud; Kronos; det samme som Sefekh. Nogle Orientalister oversætter det som "Syvende". {TG. 296}

Shaberon (Tib.). Den Mongolske Shaberon eller Khubilgan (eller Khubilkhans) er reinkarnationer af Buddha, ifølge Lamaïsterne; så at sige store Helgener og Avatarer. {TG. 296}

Shaddai, El (Heb.). En navn for den Hebraiske Guddom, normalt oversat Gud den Almægtige, fundet i Første Mosebog, Anden Mosebog, Fjerde Mosebog, Ruth og Job. Dets Græske ækvivalent er Kurios Pantokrator; men via Hebraisk oprindelse betyder det snarere "fremskænkeren", shad betyder bryst, og shdi bruges sandelig også om "en plejemoder". [w.w.w.] {TG. 296}

Shamans. En gruppe Tartarere eller Mongolske præste-magikere, eller som nogle siger, præste-troldmænd. De er ikke Buddhister, men en sekt fra Tibet's gamle Bhon religion. De levede mest i Sibirien og dets grænseland. Både mænd og kvinder kan være Shamaner. De er alle magikere, eller snarere kunstigt udviklede sensitive eller medier. I nutiden er de om optræder som præster blandt Tartarerne generelt meget uvidende, langt under fakirerne i viden og uddannelse. {TG. 297}

Shânâh (Heb). Månens år. {TG. 297}

Shangna (Sk.). Et mysteriøst udtryk givet om en robe eller "klædning i metaforisk betydning". At iklæde sig "Shangna roben" betyder erhvervelsen af Hemmelig Visdom, og Indvielse. (Se Voice of the Silence, pp. 84 and 85, Glossary.) {TG. 297}

Shâstra eller S’âstra (Sk.). En afhandling eller bog; ethvert værk med guddommelig eller godkendt autoritet, inklusiv lovbøger. En Shâstri betyder den dag i dag, et lærd menneske i den guddommelige og menneskelige lov i Indien. {TG. 297}

Shedim (Heb.). Se "Siddim". {TG. 297}

Shekinah (Heb.). En betegnelse tillagt Malkuth, den tiende Sephira, hos Kabbalisterne; men for Jøderne gloriens sky som hvilede på Barmhjertighedens-sæde i det Allerhelligste. Som imidlertid fremlagt, af alle Rabbinere i Lilleasien, så er den natur af en mere ophøjet slags, Shekinah er Ain-Soph's, det Endeløse's og det Absolutte's slør; derfor en slags Kabbalistisk Mûlaprakriti. [w.w.w.] {TG. 297}

Shells. (Skaller) Et Kabbalistisk navn for de dødes fantomer, "ånderne" hos Spiritualisterne, optrædende i fysiske fænomener; benævnt således på baggrund af at de ganske enkelt er illusoriske former, tomme i deres højere principper. {TG. 297}

Shemal (Chald.). Samâel, jordens ånde, dets herskende leder og geni. {TG. 297}

Shemhamphorash (Heb.). Det adskilte navn. Det mirifiske navn stammende fra guddommens substans og visende dets selv-eksisterende essens. Jesus blev beskyldt af Jøderne for at have stjålet dette navn fra de magiske videnskabers Tempel, og for at bruge det ved frembringelsen af hans mirakler. {TG. 297}

Sheol (Heb.). Den Hebraiske Gudekreds helvede; en region med stilhed og inaktivitet som adskiller sig fra Gehenna, (se dette). {TG. 297}

Shien-Sien (Chin.). En tilstand af lyksalighed og sjæle-frihed, i hvilken et menneske kan rejse i ånden hvor han ønsker. {TG. 297}

Shiites (Pers.). En Muhammedansk sekt som placerer profeten Ali højere end Mohammed afvisende Sunnah eller traditionen. {TG. 297}

Shîla (Pali). Den anden egenskab for de ti fuldkommengørelsens Pâramitâer. Fuldkommen harmoni i ord og handlinger. {TG. 297}

Shinto (Jap.). Japans gamle religion før Buddhismen, baseret på tilbedelse af ånder og forfædre. {TG. 297}

Shoel-ob (Heb.). En "åndernes" rådfører; en nekromantiker, en oprejser af de døde, eller deres fantomer. {TG. 298}

Shoo (Eg.). En personificering af guden Ra; repræsenteret som den "store kat i Persiens Bassin i Anu". {TG. 298}

Shûdâla Mâdan (Tam.). Vampyren, ghoulen, eller kirkegårds spøgelset. {TG. 298}

Shûle Mâdan (Tam.). Elementalen som siges at hjælpe "tryllekunstnere" til få mango træer til at vokse og gøre andre vidundre, {TG. 298}

Shutukt (Tib.). Et kollegialt kloster i Tibet med stor berømmelse, indeholdende over 30.000 munke og studerende. {TG. 298}

Sibac (Quiché). Rørbladet fra sagopalmen som den tredie race af mennesker blev skabt ved hjælp af, ifølge Guatemalanernes skrift kaldet Popol Vuh. {TG. 298}

Sibikâ (Sk.). Kuvera's våben, rigdommens gud (en vedisk guddom der lever i Hades, derfor en slags Pluto), skabt af dele fra Vishnu's guddommelige stråling, residerende i Solen, og arkiveres af Visvarkarman, den guds Indviede. {TG. 298}

Siddhânta (Sk.). Ethvert lærd arbejde indenfor astronomi eller matematik, i Indien. {TG. 298}

Siddhârtha (Sk.). Et navn givet til Gautama Buddha. {TG. 298}

Siddhas (Sk.). Helgener og viismænd som næsten er blevet guddommelige også et hierarki af Dhyan Chohaner. {TG. 298}

Siddhâsana (Sk.). En stilling indenfor Hatha-yoga praktiseringer. {TG. 298}

Siddha-Sena (Sk.). Bogst., "Siddhaernes leder"; en betegnelse for Kârttikeya, den "mysteriøse yngling" (kumâra guha). {TG. 298}

Siddhis (Sk.). Bogst., "fuldkommenhedens attributter"; fænomenale kræfter erhvervet gennem Yogiers hellighed. {TG. 298}

Siddim (Heb.). Kanaaniterne, fortælles vi, tilbedte disse onde kræfter som guddomme, navnet betød "fremskænkerne"; en dal blev opkaldt efter dem. Der synes at være en forbindelse mellem disse, som eksempler på Frugtbar Natur, og den mange-barmede Isis og Diana fra Efesus. I Salmernes Bog cvi., 37, oversættes ordet "djævle", og vi fortælles at Kanaanitterne udgød blod deres sønners og døtres blod til dem. Deres betegnelse synes at kommer fra den samme rod ShD, som gudenavnet El Shaddai stammer fra. [w.w.w.] {TG. 298}

Det Arabiske Shedim betyder "Naturånder", Elementaler; de er det moderne Egyptens afrits og djins fra Persien, Indien, osv. {TG. 298}

Sidereal. Alt som relaterer til stjernerne, men også, indenfor Okkultismen, til forskellige indflydelser emanerende fra sådanne regioner, som "siderisk kraft", som lært om af Paracelsus, og siderisk (lysende), æterisk krop, osv. {TG. 298}

Si-dzang (Chin.). Det Kinesiske navn for Tibet; nævnt i det Kejserlige Bibliotek i hovedstaden Fo Kien, som "det store sæde for Okkult lære", 2,207 år FVT. (Secret Doctrine, I., p. 271.) {TG. 299}

Sige (Gr.). "Stilhed"; navnet antaget af Gnostikerne for at betegne roden, hvorfra Æonerne i den anden serie udgik.

Sighra eller Sighraga (Sk.). Moru's fader, som stadig lever gennem Yogaens kraft, og vil manifestere sig selv i begyndelsen af Krita tidsalderen for at gen-etablere Kshattriyaerne i den nittende Yuga" siger de Purâniske profetier. "Moru" står her for "Morya", dynastiet af Buddhistiske herskere fra Pataliputra som begyndte med den store Konge Chandragupta, Kong Asoka's farfar. Det er det første Buddhistiske Dynasti. (Secret Doctrine, I., 378.) {TG. 299}

Sigurd (Skand.). Helten som slog Fafnir, "Dragen", ihjel, ristede dets hjerte og spiste det hvorefter han blev den klogeste blandt mennesker. En allegori refererende til Okkult studium og indvielse. {TG. 299}

Simeon-ben-Jochai. En Adept-Rabbiner, som var forfatter til Zohar, (se denne). {TG. 299}

Simon Magus. En meget stor Gnostisk og Thaumaturgisk Samaritaner, kaldet "Guds store Kraft". {TG. 299}

Simorgh (Pers.). Det samme som den vingede Siorgh, en slags gigantisk grif, halvt føniks, halvt løve, begavet med orakelagtige kræfter i de Iranske legender. Simorgh var skytsengel for den gamle Persiske Mysterier. Den forventes at vende tilbage i slutningen af cyklussen som en gigantiske fugle-løve. Esoterisk, repræsenterer den symbolet på den Manvantariske cyklus. Dets Arabiske navn er Rakshi. {TG. 299}

Sinaï (Heb.). Sinaï Bjerget, Nissi i Anden Mosebog (xvii., ii), fødestedet for næsten alle de solare guder i oldtiden, så som Dionysus, født ved Nissa eller Nysa, Zeus fra Nysa, Bacchus og Osiris, (se denne). Nogle gamle folk troede på at Solen var Månens afkom, Månen der selv var en Sol en gang. Sin-aï er "Måne Bjerget", derfor forbindelsen. {TG. 299}

Sing Bonga. Sol-ånden hos de Kollarianske stammer. {TG. 299}

Singha (Sk.). Konstellationen Løven; Singh betyder "løve". {TG. 299}

Sinika (Sk.). Også Sinita og Sanika, osv., som varianter. Vishnu Purânaen angiver det som navnet på en fremtidig viismand som vil blive undervist af ham som bliver Maitreya, ved slutningen af Kali Yuga, og tilføjer at dette er et stort mysterium. {TG. 299}

Sinîvâlî (Sk.). Den første dag ved nymåne, som er stærkt forbundet med Okkulte praktiseringer i Indien. {TG. 299}

Siphra Dtzeniouta (Chald.). Det Skjulte Mysteries Bog; en del af Zohar. (Se Mathers’ Kabbalah Unveiled.) {TG. 299}

Sirius (Gr.). Sothis i Egypten. Stjerne-hunden : stjernen tilbedt i Egypten og givet ærefrygt af Okkultister; hos førstnævnte på grund af at dens heliske opstigen sammen med Solen var et tegn på godgørende oversvømmelse af Nilen, og hos sidstnævnte fordi den mysteriøst er associeret med Thoth-Hermes, visdommens gud, og Merkur, i en anden udgave. Således har Sothis-Sirius stadig en mystisk og direkte indflydelse over hele den levende himmel, og er forbundet med næsten enhver gud eller gudinde. Den var "Isis i himlen" og kaldes Isis-Sothis, for Isis var "i hundens konstellation", som det erklæres på hendes monumenter. "Osiris sjæl mentes at opholde sig i en personlighed som med store skridt går foran Sothis, med scepter i hånden og pisk på skulderen." Sirius er også Anuhis, og er direkte forbundet med ringen "Passer mig ikke"; den er, yderligere identisk med Mithra, den Persiske Mysterie gud, og med Horus og endda Hathor, nogle gange kaldet gudinden Sothis. Forbundet med Pyramiden var Sirius, derfor, forbundet med indvielser som fandt sted i den. Et tempel for Sirius-Sothis eksisterede en gang indeni det store Denderah tempel. For at opsummere, så stammer alle religioner ikke fra Sirius, hunde-stjernen, som Dufeu, den Franske Egyptolog, søgte at bevise, men Sirius-Sothis findes sandelig i forbindelse med enhver religion i oldtiden. {TG. 300}

Sishta (Sk.). Den store udkårne eller Viismændene, efterladt efter hver mindre Pralaya (det som kaldes "tilsløring" i Hr. Sinnett's Esoteric Buddhism), når kloderne går ind i deres nat for at hvile, for at blive, frøet til den næste menneskehed ved dens gen-opvækkelse. Bogst., "rest". {TG. 300}

Sisthrus (Kald.). Ifølge Berosus, den sidste af de ti konger fra de guddommelige kongers dynasti, og Kaldæernes "Noah". Således, lige som Vishnu forudsiger den kommende syndflod til Vaivasvata-Manu, og, et forvarsel, beordrer ham at bygge en ark, hvor i han og syv Rishier reddes; så forudsiger guden Hea det samme til Sisithrus (eller Xisuthrus) beordrende ham at forberede et fartøj og redde ham selv sammen med nogle få udvalgte. Følgende trop, så gentager Herren Gud fra Israel næsten 800.000 år senere advarslen til Noah. Som derfor ligger forud? Xisuthrus historie, der nu er dechifreret fra Assyriske tavler, bekræfter det som siges om den Kaldæiske syndflod af Berosus, Apollodorus, Abydenus, osv. osv. (Se elfte tavle i G. Smith’s Chaldean Account of Genesis, page 263, et seq.). Den tavle xi. dækker ethvert punkt som behandles i kapitlerne seks og syv i Første Mosebog-guderne, menneskets synder, ordren til at bygge arken, og endelig Frelsens Bjerg i Armenien (Nizi r-Ararat); alt er der. Ordene "guden Hea hørte, at hans lever var vred, fordi hans mennesker havde forurenet hans renhed", og historien om hans ødelæggelse af hans sæd, var indgraveret på stentavler mange tusinde år før Assyrerne reproducerede dem på deres brændte fliser, og de går meget sikkert forud for Pentateuken, "skrevet via hukommelsen" af Ezra, knapt fire århundreder FVT. {TG. 301}

Sistrum (Gr.). Egyptisk ssesh eller kemken. Et instrument, normalt skabt i bronze men nogle gange af guld eller sølv, med en åben cirkulær form, med et håndtag, og fire tråde trukket gennem huller, i hvis ende ringlende stykker af metal var fastknyttet; dets top var ornamenteret med figurer af Isis, eller af Hathor. det var et helligt instrument brugt i templerne med det formål at frembringe, magnetiske strømninger, og lyde ved hjælp dens kombination af metaller. Den har overlevet ind til i dag i det Kristne Abessinien, under navnet sanasel, og den gode præst brugte den til at "uddrive djævle fra lokalerne", en handling som er meget forståelig for Okkultisterne, selv om det fremprovokerer latter hos den skeptiske Orientalist. Præstinden holdte den normalt i hende højre hånd under luftens renselses ceremoni, eller "besværgelsen af de elementerne" som E. Levi ville sige det, mens præsterne holdte Sistrurn i deres venstre hånd, brugte retten til at manipulere "livets nøgle"-håndtags korset eller Tau. {TG. 301}

Sisumara (Sk.). Et imaginært roterende bælte, hvor på alle himmelske kroppe bevæger sig. Denne samling af stjerne og konstellationer er repræsenteret ved figuren Sisumara, en skildpadde (nogle siger et marsvin!), drage, krokodille, og jeg ved ikke hvad. Men, da den er et symbol på den hellige Vasudeva's eller Krishna's Yoga-meditation, så må den være en krokodille, eller snarere en delfin, fordi den er identisk med zodiakkens Makâra. Den gamle nordstjerne, Dhruva, er placeret ved halens ende på dette sideriske monster, hvis hoved peger mod syd og hvis krop bøjes i en ring. Højere langs halen er Prajâpati Agni, osv., og ved dens rod er Indra, Dharma, og de syv Rishier (den Store Bjørn) placeret, osv., osv. Betydningen er selvfølgelig mystisk. {TG. 301}

Siva (Sk.). Den tredie person i Hindu Treenigheden (Trimûrtien). Han er en gud af første orden, og i sit aspekt som Ødelægger højere end Vishnu, Bevareren, da han kun ødelægger for at regenerere på et højere plan. Han fødes som Rudra, Kumâraen, og er alle Yogiers protektor, og kaldes som sådan, Mahâ-Yogi den store asket. Hans titler er betydningsfulde: Trilochana, "den tre-øjede", Mahâdeva, "dens tore gud", Sankara, osv., osv., osv. {TG. 301}

Siva-Rudra (Sk.). Rudra er Siva's Vediske navn, den sidstnævnte er fraværende i Vedaerne. {TG. 301}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog