Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Br-Bt



Bragadini, Marco Antonio. En Venetiansk Rosenkreuzer med store bedrifter, en Okkultist og Kabbalist som blev halshugget i 1595 i Bavarien, for at lave guld. {TG. 62}

Bragi (Skand.). Guden for Nyt Liv, for naturens og menneskets re-inkarnation. Han kaldes "den guddommelige sanger" uden plet eller fejl. Han præsenteres som glidende i Dødens Dværges skib under naturens død (pralaya), liggende sovende på dækket med hans gylden strenget harpe nær ham og drømmende livets drøm. Når fartøjet krydser Nains grænse, så vækker Dødens Dværg, Bragi, og han fejrer hans harpes strenge, syngende en sang som ekkoer over alle verdener, en sang beskrivende ekstasen eksistens, og vækker den stumme, sovende natur ud af hendes døds-lignende søvn. {TG. 62}

Brahma (Sk.). Den studerende må skelne mellem Brahma neutrum, og Brahmâ, den maskuline skaber i den Indiske Gudekreds. Den førstnævnte Brahma eller Brahman, er Universets upersonlige højeste og uerkendelige Princip fra hvis essens alt emanerer, og hvor til alt vender tilbage, og som er ulegemlig, ikke-materiel, ufødt, evig, uden begyndelse og uendelig. Den er alt-gennemtrængende, bevægende den højeste gud så vel som det mindste mineralske atom. Brahmâ på den anden side, den maskuline og antagede Skaber, eksisterer kun periodisk i sine manifestationer, og går derefter ind i pralaya; dvs., forsvinder og opløses. {TG. 62}

Brahmâ’s Day. En periode på 2.160.000.000 år i hvilken Brahmâ fremstår ud af sit gyldne æg (Hiranyagarbha), skabende og formende den materielle verden (ganske enkelt værende den gødende og kreative kraft i Naturen). Efter denne periode hvor verdenerne på skift ødelægges, af ild og vand, forsvinder han fra den objektive natur, og så følger Brahmâ's Nat. {TG. 62}

Brahmâ’s Night. En periode af samme varighed, i hvilken Brahmâ siges at sove. Ved opvågningen genoptager han processen, og dette forstætter en Brahmâ's TIDSALDER bestående af supplerende "Dage", og "Nætter", og varer 100 år (på hver 2.160.000.000.000 år). Der kræves femten cifre for at udtrykke varigheden af en sådan tidsalder; efter dens udløb sætter Mahapralaya eller den Store Opløsning ind, og varer i dennes periode samme tid på femten cifre. {TG. 62}

Brahmâ Prajâpati (Sk.). "Ophavet, Brahmâ", bogstaveligt "Væsnernes Herre". I dette aspekt er Brahmâ syntesen af Prajâpati eller de kreative Kræfter. {TG. 62}

Brahmâ Vâch (Sk.). Maskulin og feminin Brahmâ. Vâch kaldes også sommetider den kvindelige logo; for Vâch betyder Tale, bogstavlige set. (Se Manu Book I., og Vishnu Purâna.) {TG. 63}

Brahma Vidyâ (Sk.). Den viden, den esoteriske videnskab, om de to Brahmaer og deres sande natur. {TG. 63}

Brahmâ Virâj. (Sk.). Det samme: Brahmâ deler sin krop i to halvdele, mandlig og kvindelig, skaber Vâch og Virâj i dem. Mere tydeligt udtrykt og esoterisk, skabte Brahmâ, Universet, differentierende, derved den materielle natur, Virâj, og den åndelige intelligente Natur, Vâch-som er Guddommens Logos eller den evige guddommelige Ideations manifesterede udtryk. {TG. 63}

Brahmâcharî (Sk.). En Brahmansk asket; en med løfte om cølibat, en munk, praktisk talt, eller en religiøs student. {TG. 63}

Brahmajnâni (Sk.). En besat med fuldstændig Viden; en Illumineret indenfor esoterisk jargon. {TG. 63}

Brâhman (Sk.). Den højeste af de fire kaster i Indien, en formodet eller snarere bildende sig selv ind, at være så stor blandt mennesker, som Brahman, Vedantinernes ABSOLUTTE, er høj blandt, eller over guderne. {TG. 63}

Brâhmana period (Sk.). En af fire perioder som Vedisk litteratur er blevet delt ind i af Orientalisterne. {TG. 63}

Brâhmanas (Sk.). Hellige Hindu Bøger. Værker komponeret af, og til Brahmanere. Kommentarer til de dele af Vedaerne som var beregnet til ritualistisk brug og vejledning af de "to-gange-fødte" (Dwija) eller Brahmanaere. {TG. 63}

Brahmanaspati (Sk.). Planeten Jupiter; en guddom i Rig-Veda, kendt i de eksoteriske værker som Brihaspati, hvis hustru Târâ blev båret væk af Soma (Månen). Dette førte til en krig mellem guderne og Asuraerne. {TG. 63}

Brahmâpuri (Sk.). Bogst., "Brahmâ's By." {TG. 63}

Brahmâputrâs (Sk.). Brahmâ's Sønner. {TG. 63}

Brahmarandhra (Sk.). Et punkt på toppen af hovedet forbundet med Sushumna, en snor i rygsøjlen, med hjertet. Et mystisk udtryk som kun har sin betydning indenfor mysticisme. {TG. 63}

Brahmârshîs (Sk.). Brahminske Rishier. {TG. 63}

Brød og Vin. Dåb og Sakramentet har deres oprindelse i det pagane Egypten. Der blev "renselsens vande" brugt (den Mithraiske døbefond blev lånt af Perserne fra Egpterne) og ligeledes brød og vin. "Vinen i Dionysis kulten, som i den Kristne religion, repræsenterer det blod som i forskellige betydninger er verdens liv" (Brown, in the Dionysiak Myth). Justin Martyr siger, "Djævelen gjorde det samme i efterligning heraf i Mithras mysterierne, for enten ved eller måske ved du, at de også tager brød og en kop vand i de ofringer til de, der er initieret og udtaler visse ord over det". (Se "Holy Water".) {TG. 64}

Briareus (Gr.), En berømt gigant i Hesiods Theogoni. Caelus og Terra's søn, et monster med 50 hoveder og 100 arme. Han var iøjnefaldende i krige og kampe mellem guderne. {TG. 64}

Briatic World eller Briah (Heb.) Denne verden er den anden af Kabbalisternes Fire verdener og refererede til de højeste skabte "Ærkeengle", eller til Rene Ånder. [w.w.w.] {TG. 64}

Bride. Den tiende Sephira, Malkuth, kaldes af Kabbalisterne Microprosopus Brud; hun er Tetragrammaton's endelige Hé; på en tilsvarende måde kaldes den Kristne Kirke for Kristus Brud. [ w.w.w.] {TG. 64}

Brihadâranyaka (Sk.). Navnet på en af Upanishaderne. En af Brahminernes hemmelige hellige bøger; en Aranyaka er en afhandling tilknyttet Vedaerne, og betragtes som en genstand for særlige studier af de som har trukket sig tilbag til junglen (skoven) med henblik på religiøs meditation. {TG. 64}

Brihaspati (Sk.). Navnet på en Guddom, også en Rishi. Det er ligeledes navnet på planeten Jupiter. Han er den personificerede Guru og præst blandt guderne i Indien; også symbolet på eksoterisk ritualisme i modsætning til esoterisk mysticisme. Derfor opponent til Kong Soma-månen, men også den hellige juice drukket ved indvielse-Budha's forælder, Hemmelig Visdom. {TG. 64}

Briseus (Gr.) Et navn givet til guden Bacchus af hans sygehjælper, Briso. Han havde også et tempel ved Brisa, et forbjerg ved øen Lesbos. {TG. 64}

Brothers of the Shadow. Et navn givet af Okkultisterne om Troldmænd, og især til de Tibetanske Dugpa'er, hvoraf der er mange i Bhon sektens Røde Hatte (Dugpa). Ordet tillægges til alle udøvere af sort eller venstre hånds magi. {TG. 64}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX