Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

U-Un

U.-Det en-og-tyvende bogstav i det Latinske alfabet, som ikke har nogen ækvivalent på Hebraisk. Som et tal, anses det imidlertid som meget mystisk både af Pythagoras og Kabbalisterne, lige så meget som det er et produkt af 3 x 7. De sidstnævnte anser det for at være det mest hellige af ulige tal, da 21 er summen af den numeriske værdi for det Guddommelige Navn aeie, eller eiea, eller igen aheihe-således (læst bag fra, aheihe)

he		i		he		a
5	+	10	+	5	+	1	=	21.

Indenfor alkymi symboliserer det de en-og-tyve dage nødvendige for transformeringen af uædle metaller til sølv. {TG. 350}

Uasar (Eg.). Det samme som Osiris, det sidstnævnte navn er Græsk. Uasar er beskrevet som "Æg-født", lige som Brahmâ. "Han er Aristophanes æg-klækkede Eros, hvis kreative energi bringer alle ting ind i eksistens; demiurgen som skabte og animerer verden, et væsen som er en slags personificering af Amen, den usynlige gud, lige som Dionysos er et link mellem menneskeheden og Zeus Hypsistos" (The Great Dionysiak Myth, Brown). Isis kaldes Uasi, da hun er Osiris Sakti, hans kvindelige aspekt, begge symboliserer de skabende , energiserende, vitale kræfter i naturen i dens aspekt som mandlig og kvindelig guddom. {TG. 350}

Uchchaih-Sravas (Sk.). Model-hesten; en af de fjorten kostbare ting eller Juveler produceret ved gudernes Kværningen af Havet. Indra's hvide hest kaldet hestenes Râjâ. {TG. 350}

Uchnîcha, også Buddhôchnîcha (Sk.). Forklaret som "en forhøjning på Buddha's kranium formende en hår-dusk". Denne besynderlige beskrivelse er angivet af Orientalisterne, varieret andre som udtaler at Uchnîcha oprindeligt var "en konisk eller flamme-formet hårdusk på en Buddha's isse, i senere tidsaldre repræsenteret som en kødlig udvækst på kraniet". Dette burde læses, som det helt modsatte; for esoterisk filosofi ville sige: Oprindelig en kugle med det tredje øje i det, som senere genererede til en kødlig forhøjning i den menneskelige race, for gradvist at forsvinde, efterladende en lejlighedsvis flamme i dets sted- farvet aura, kun opfattet gennem clairvoyance, og når den overflødige energi forårsager det (nu skjulte) "tredie øje til at udstråle dets overflødige magnetiske kraft. I denne periode af vores races udvikling, er det selvfølgelig kun "Buddhaerne" eller Indviede alene som til fulde nyder det "tredie øjes" evne, da det er mere eller mindre forkrøblet i alle andre. {TG. 350}

Udâna (Sk.). Improviserede taler; også Sûtraer. Indenfor filosofi tillægges udtrykket til de fysiske organer for tale, så som tunge, mund, stemme, osv. I hellig litteratur er det generelt navnet på de Sûtraer som indeholder improviserede foredrag, til forskel fra Sûtraerne som kun indeholder emnet, som introduceres med spørgsmål stillet til Gautama Buddha og hans svar. {TG. 351}

Udayana (Sk.). Moderne Peshawer. "Trolddommens klassiske land" ifølge Hiouen-Thsang. {TG. 351}

Udayana Râjâ (Sk.). En konge fra Kausâmbî, kaldet Vatsarâjâ, og som var den første der fik lavet en statue af Buddha før hans død; som konsekvens heraf, siger de Romerske Katolikker, som bygger statuer af Madonnaer og Helgener ved hvert gadehjørne-"blev han ophavsmand til Buddhistisk AFGUDSDYRKELSE". {TG. 351}

Udra Ramaputra (Sk.). Udra, Râma's søn. En Brahmansk asket, som var Gautama Buddha's Guru i nogle år. {TG. 351}

Udumbara (Sk.). En lotus af gigantisk størrelse, helliget Buddha: Nila Udumbara eller "blå lotus", anset for at være et overnaturligt tegn hver gang den blomstrer, for den blomstrer kun én gang hver tre tusinde år. En sådan, siges, at være brudt ud før en anden Gautama's fødsel nær en fødsel ved foden af Himalayaerne, i det fjortende århundrede, lige før fødslen af Tsong-kha-pa osv., osv. Det samme siges om Udumbara træet (ficus glomerata) fordi den blomstrer med intervaller af lange århundreder, lige som en slags kaktus, som kun blomstrer ved ekstraordinære højder som åbner ved midnat. {TG. 351}

Ullambana (Sk.). "Alle sjæles" fest, prototypen for Alle Sjæles Dag i Kristne lande. Den afholdes årligt i Kina ved den syvende måne, når både "Buddhistiske og Taoistiske præster læser messer, for at frigøre de sjæle som døde til lands eller vands fra skærsilden, sprede ris for at fodre Prêtas [seks-og-tredive klasser af dæmoner altid sultne og tørstige], indvie hjemlige forfædres helligdomme, . . . . recitere Tantraer. . . akkompagneret af magisk finger-leg (mûdra) for at behage forfædres ånder i Nâraka's syv generationer" (en slags skærsild eller Kama Loka) Forfatteren til den Sanskrit-Chinese Dictionary mener at det er det gamle Tibetanske (Bhon) "Gtorma ritual implementeret over Konfucianistiske forfædres tilbedelse," på grund af Dhamaraksha oversatte Ullambana Sûtraen og introducerede den til Kina. Den nævnte Sûtra er sandelig en forfalskning, da den angiver riterne med Sâkyamuni Buddha's autoritet, og "støtter den med påståede oplevelser fra hans vigtigste disciple, Ânanda siges at have formildet Prêtas ved føde ofringer". Men som korrekt udtalt af Hr. Eitel, "hele teorien med ideerne om mellemkomst bønner, præstelige litanier og requiemer, og forfædres tilbedelse, er fuldstændig fremmed for gammel og Sydlig Buddhisme". Og også for den Nordlige, hvis vi ser bort fra sekterne i Bhootan og Sikkim, fra Bhon'er og Dugpa'er overbevisning-kort og godt de røde hatte. Da det vides at ceremonierne for Allehelgensdag, eller dage, blev introduceret i Kina i det tredie århundrede (265-292), og da det samme Romersk Katolske ceremoni og ritual for døde, holdt 2. November, ikke eksisterede i Kristendommens tidlige dage, det kan ikke være Kineserne som lånte denne religiøse tradition fra Latinerne, men snarere de sidstnævnte som efterlignede Mongolerne og Kineserne. {TG. 352}

Uller (Skand.). Guden for bueskydning, som "rejser hen over de sølvagtige is-veje på skøjter". Han er beskytter af jagten i den periode hvor Solen passerer forbi Sagittarius konstellationen; og lever i "Lys-Elvernes Hjem" som er i Solen og udenfor Asgard. {TG. 352}

Ulom (Fønik.). Den intelligente guddom. Det objektive eller materielle Univers, indenfor Mochus theogoni. Refleksionen af den altid-skjulte guddom; Gnostikernes Plerôma. {TG. 352}

Ulphilas (Skand.). En skolelærer som skabte et nyt alfabet til Goterne i det fjerde århundrede-en samling af Græske bogstaver med rune alfabetets former, ved den tid hvor runerne begyndte at uddø og deres hemmelighed gradvist blev tabt. (Se "Runer".) Han oversatte Biblen til Gotisk, bevaret i Codex Argenteus. {TG. 352}

Ulûpî (Sk.). Kauravya's datter, Kongen for Nâgaerne i Pâtâla (underverdenen eller mere korrekt, Antipoderne, Amerika). Eksoterisk, var hun datter af en konge eller leder af en indfødt stamme af Nâgaer, eller Nagaler (gamle adepter) mest sandsynligt i det for-historiske Amerikanske-Mexico, eller Uruguay. Hun blev gift med Arjuna, Krishna's discipel, som enhver tradition mundtlig eller skrevet, viser rejsende til Pâtâla (Antipoderne) for fem tusinde år siden. Den Purâniske historie er baseret på en historik sandhed. Yderligere, er Ulûpi et navn som har en Mexikansk klang i sig, lige som "Atlan", "Aclo", osv. {TG. 352}

Umâ-Kanyâ (Sk.). Bogst., "Lystets Jomfru"; et titel som passer skidt til dens ejer som var Durgâ Kâli, gudinden eller Siva's kvindelige aspekt. Menneskekød blev ofret til hende hvert efterår; og, som Durgâ var hun beskytter af de en gang morderiske Thuggere i Indien, og den specielle gudinde for Tântrisk trolddom. Men i de gamle dage var det ikke som det er nu. Den tidligste omtale af titlen "Umâ-Kanyâ findes i Kena-Upanishad; i den var den nu blodtørstige Kâlî, en velgørende gudinde, et væsen af lys og godhed, som bringer forsoning mellem Brahmâ og guderne. Hun er Saraswati og hun er Vâch. Indenfor esoterisk symbologi, er Kâlî den duale type for den duale sjæl-det guddommelig og det menneskelige, menneskets lyse og mørke sjæl, {TG. 352}

Umbra (Lat.). Skyggen af et jordbundet spøgelse. De gamle Latinske racer inddelte mennesket (indenfor esoterisk lære) i syv principper, sådan som ethvert gammelt system, og som Teosofferne gør nu. De mente at efter døden opsteg Anima, den rene guddommelige sjæl, til himlen, et lyksaligt sted; Manes (Kâma Rûpa) nedsteg til Hades (Kâma Loka); og Umbra (eller den astrale dublet, Linga Sharîra) forblev på jorden svævende over dets grav, fordi tiltrækningen af objektiv fysisk stof og til dens jordiske krops slægtskab fastholdt den til de steder som denne krop havde påvirket med sine emanationer. Derfor, sagde de at intet andet end astrale billeder af den afdøde kunne ses på jorden, og selv dette forsvandt væk med disintegrationen af kroppens sidste partikel som så længe havde været dets bolig. {TG. 353}

Una (Sk.). Noget, der ligger til grund; underordnet, også sekundært, og materielt. {TG. 353}

Undiner (Lat.). Vandnymfer og spøgelser. En af de fire principielle typer af elemental ånder, 'som er Salamandere (ild), Sylfer (luft), Gnomer (jord), og Undiner (vand). {TG. 353}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog