Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Me-Mn

Medinî (Sk.). Jorden; kaldt således fra to dæmoners marv (medas). Disse monstre der udsprang fra den sovende Vishnu's øre, var parate til at dræbe Brahmâ som lå på lotussen som gror op fra Vishnu's navle, da Bevarelsens gud vågnede og dræbte dem. Deres kroppe blev kastet i havet og producerede en sådan mængde af fedt og marv at Nârâyana brugte det til at forme jorden med. {TG. 211}

Megacosm (Gr.). Det Astrale lys verden, eller som det forklares af en forundret Frimurer "en stor verden, ikke identisk med Makrokosmos, Universet, men noget imellem det og Mikrokosmos, den lille verden" eller mennesket. {TG. 211}

Mehen (Eg.). I populære myter, den store slange som repræsenterer den lavere atmosfære. Indenfor Okkultismen, det Astrale lys verden, symbolsk kaldet den Kosmiske Drage og Slangen. (Se Eliphaz Lévi's værker, som kaldte dette lys le Serpent du Mal, og andre navne, tillæggende den alle onde indflydelser på jorden.) {TG. 211}

Melekh (Heb.). Bogst., "en Konge". En betegnelse for Sephira'en Tiphareth, V, eller vau i tetragrammatonen-sønnen eller Mikrokosmos (det Mindre Ansigt). {TG. 212}

Melhas (Sk.). En klasse af ild-guder eller Salamandere. {TG. 212}

Memrab (Heb.). I Kabalaen "Viljens stemme" dvs., de kollektive kræfter i naturen i aktivitet, kaldet "Ordet", eller Logos, af de Jødiske Kabalister. {TG. 212}

Mendæans (Gr.). Også kaldet Sabianerne, og Skt. Johannes's Kristne. Den sidstnævnte er absurde, da de ifølge alle beretninger, selv deres egen, ikke har noget som helst med Kristendommen at gøre, som de afskyr. Mendænernes moderne sekt er spredt ud over hele Lille Asien og andre steder, og anses korrekt af Orientalisterne for at være et direkte overlevende levn af Gnostikerne. For som forklaret i Dictionnaire des Apocryphes af the Abbé Migrie (art. “Le Code Nazaréan” vulgaire-ment appele “Livre d’Adam”), så betegner Mendæanerne (skrevet på Fransk som Mandaïtes, et navn de udtaler Mandai) "passende viden eller Gnosis. Således er den ækvivalent med Gnostikerne" (loc. cit. note p. 3). Som det ovenfor citerede værk viser, selv om mange rejsende har talt om en sekt hvis tilhængere kaldes både Sabianere, Skt. Johannes's Kristne og Mendæanere, og som er spredt rundt om Schat-Etarab ved krydset af Tigris og Euphrates (principielt ved Bassorah, Hoveïza, Korna, osv.), så var det Norberg som var den første til at udpege en stamme tilhørende den samme sekt etableret i Syrien. Og de er de mest interessante af alle. Denne stamme, nogle 14.000 eller 15.000 i antal, lever en dagsmarch øst for Mount Lebanon, principielt ved Elmerkah, (Lata-Kieh). De kalder sig selv uden at skelne Nazarærere og Galilæanere, da de oprindeligt kom til Syrien fra Galilæa. De påstår, at deres religion er den samme som Skt. Johannes Døberens, og at den ikke er forandret det mindste siden den gang. På festdage klæder de sig selv i kamelskind, sover på kamelskind, og spiser græshopper og honning som deres "Fader, Skt. Johannes Døberen" gjorde det. Alligevel kalder de Jesus Kristus en bedrager, en falsk Messias, og Nebso (eller planeten Merkur fra den onde side), og viser ham som en fremstilling af de "syv dårligt- udstyrede stjerners" (eller planeters) Ånder. Se Codex Nazaræus, som er deres Skrift. {TG. 212}

Mendes (Gr.). Navnet på en dæmon-ged, sagt af Kirken i Rom at have været tilbedt af Tempelherrerne og andre Frimurere. Men denne ged var en myte skabt af odium theologicum's onde fantasi. Der var aldrig et sådant kreatur, ej heller var dets tilbedelse kendt blandt Tempelherrerne eller deres forgængere, Gnostikerne. Mendes guden, eller den Græske Mendesius, et navn givet til det Lavere Egypten i de før-Kristne dage, var den vædder-hovede gud Ammon, Ra's levende hellige ånd, den livsgivende sol; og dette førte Græske forfattere til den fejltagelse at bekræfte at Egypterne kaldte "geden" (eller den vædder-hovede gud) ham selv, for Mendes. Ammon var i tidsaldre hoved guddommen i Egypten, den suveræne gud; Amoun-Ra den "skjulte gud", eller Amen (den skjulte) den Selv-skabte som er "hans egen fader og hans egen søn". Esoterisk, var han Pan, naturens gud eller naturen personificeret, og muligvis hjalp den gede-fodede Pan's klov-fod med at generere fejlen med hensyn til at det var en ged. Da Ammon's helligdom var ved Pa-bi-neb-tat, "Tat's eller Ånd's bolig, Tat's Herre" (Bindedi i de Assyriske inskriptioner), så korrumperede Grækerne først navnet til Bendes og så om til Mendes fra "Mendesius". "Fejlen" tjente gejstlige formål for godt til at blive overset, selv når den blev genkendt. {TG. 213}

Mensambulism (Lat.). Et ord opfundet af nogle Franske Kabalister for at betegne fænomenet "bord vending" fra det Latinske mensa, bord. {TG. 213}

Meracha phath (Heb.). Brugt om den guddommelige Ånds "vejtrækning" når den svæver oven vande i rummet før skabelsen (Se Siphra Dzeniutha). {TG. 213}

Mercavah eller Mercabah (Heb.). En vogn: Kabalisterne siger at efter at den Suveræne havde etableret de Ti Sephiroth brugte dem som en herlighedens vogn eller trone til at opstige ved menneskenes sjæle med. {TG. 213}

Merodach (Kald.). Babylons Gud, Bel i senere tider. Han er Davkina's søn, gudinde for de lavere regioner, eller jorden, og for Hea, Havenes og Hades Gud hos Orientalisterne; men esoterisk og ifølge Akkadierne, den Store Visdoms Gud, "han som genoprejser de døde". Hea, Ea, Dagon eller Oannes og Merodach er ét. {TG. 213}

Meru (Sk.). Navnet på et påstået bjerg i jordens centrum (eller "navle") hvor Swarga, indernes Olympus er placeret. Den indeholder de største guders "byer" og forskellige Devaers boliger. Geografisk accepteret, er det et ukendt bjerg nord for Himalaya. Ifølge traditionen, var Meru "Lyksalighedens Land" i de tidligste Vediske tider. Det refereres også til som Hemâdri "det gyldne bjerg", Ratnasânu, "juvel toppen", Karnikâchala, "lotus-bjerget", og Amarâdri og Deva-parvata, "gudernes bjerg". Den Okkulte lære placerer det i selve Nordpolens centrum, udpegende det som det første kontinent på vores jord, efter klodens overgang til fast form. {TG. 213}

Meshia og Meshiane (Zend). Zoroasternes Adam og Eva, i det tidlige Persiske system; det første menneske-par. {TG. 213}

Mesmer, Friedrich Anton. Den berømte fysiker som genopdagede og praktisk tilførte den magnetiske væske i mennesket som blev kaldt dyrisk magnetisme og siden hen Mesmerisme. Han var født i Schwaben, i 1734 og døde i 1815. Han var et indviet medlem af Broderskabet Fratres Lucis og i Lukshoor (eller Luxor), eller den Egyptiske Gren af den sidstnævnte. Det var Rådet i "Luxor" som valgte ham-ifølge det "Store Broderskab"-til at handle i det XVIII'ende århundrede som deres sædvanlige pioner, sendt i det sidste kvartal af ethvert århundrede for at oplyse en lille del af de Vestlige nationer i okkult historie. Det var Sct. Germain som overvågede udviklingen af begivenhederne i dette tilfælde; og senere blev Cagliostro pålagt at hjælpe, men lavede en serie fejl, mere eller mindre fatale, og han blev tilbage kaldt. Af disse tre mennesker som først blev anset for at være kvaksalvere, er Mesmer allerede retfærdiggjort. Retfærdiggørelsen af de to andre vil følge i det næste århundrede. Mesmer grundlagde den "Universelle Harmonis Orden" i 1783, hvor i dyrisk magnetisme formodentlig kun blev lært om, men som i virkeligheden fremlagde Hippokrates læresætninger, de gamle Asclepieia's metoder, Templerne for Healing, og mange andre okkulte videnskaber. {TG. 214}

Metatron. (Heb.). Den Kabbalistiske "Ansigternes Prins", den Første Sephira's Intelligens, og Moses berygtede hersker. Hans tal er 314, det samme som guddoms titlen "Shaddi", Almægtig. Han er også Englen for Briah's verden, og ham som ledte Israelitterne gennem Vildnisset, derfor, det samme som "Herren Gud" Jehovah. Navnet ligner det Græske ord metathronon eller "ved siden af Tronen". [w.w.w.] {TG. 214}

Metempsychosis. Sjælens fremskridt fra et stadie af eksistens til et andet. Symboliseret som og vulgært troet at være genfødsler i dyre-kroppe. Et udtryk generelt misforstået af enhver klasse i det Europæiske og Amerikanske samfund, inklusiv mange videnskabsmænd. Metempsychosis burde kun gælde med hensyn til dyr. Det kabalistiske aksiom, "En sten bliver en plante, en plante et dyr, et dyr et menneske, et menneske en ånd, en ånd en gud", modtager en forklaring i Manu's Mânava-Dharma-Shâstra og andre Brahmaniske bøger. {TG. 214}

Metis (Gr.). Wisdom. Græsk teologi associerede Metis- Guddommelig Visdom, med Eros-Guddommelig Kærlighed. Ordet siges også at udgøre en del af Tempelherrernes guddom eller idol Baphomet, som autoriteter uddrager fra Baphe, dåb, og Metis, visdom; mens andre siger at idolet repræsenterede de to lærere som Tempelherrerne ligeligt afviste, dvs., Papa eller paven, og Mahomet. [w.w.w.] {TG. 214}

Midgaard (Skand.). Den store slange i Eddaerne som gnaver i Yggdrasils rødder-Livets og Universets Træ i den Nordiske legende. Midgaard er den Onde Mundæne Slange. {TG. 214}

Midrashim (Heb.). "Gammel"-det samme som Purâna; Jødernes gamle skriverier da Purânaerne kaldes "Gamle" (Skrifter) fra Indien. {TG. 214}

Migmar (Tib.). Planeten Mars. {TG. 215}

Mîmânsâ (Sk.). En filosofisk skole; en af de seks i Indien. Der er to Mîmânsâ den ældre og den yngre. den første, "Pârva-Mîmânsâ", blev grundlagt af Jamini, og den senere eller "Uttara Mîmânsâ" af Vyasa-og kaldes nu Vedânta skolen. Sankarâchârya var den mest prominente apostel af den sidstnævnte. Vedânta skolen er den ældste af alle seks Darshana (bogst., "demonstrationer"), men selv Pûrva-Mîmânsâ tillades ikke nogen højere ælde end 500 FVT. Orientalister prøver til fordel for den absurde ide at alle disse skoler "skyldes Græsk indflydelse", at få dem til at passe i denne teori og vil have dem til at være af en endnu senere dato. Shad-darshanaerne (eller Seks Demonstrationer) har alle et udgangspunkt i fælles, og hævder, at ex nihilo nihil fit. {TG. 215}

Mimir (Skand.). En viis gigant i Eddaerne. En af Jotunerne eller Titanerne. Han havde en brønd som han vogtede over (Mimers brønd), som indholdte Ur Visdommens vande, ved at drikke af den opnåede Odin viden om alle fortidige, nutidige, og fremtidige begivenheder. {TG. 215}

Minas (Sk.). Det samme som Meenam, Zodiakkens tegn for Pisces eller Fiskene. {TG. 215}

Minos (Gr.). Den store Dommer i Hades. En gammel Konge på Kreta. {TG. 215}

Miölner (Skand.). Thor's uvejrs-hammer (Se "Svastika") skabt til ham af Dværge; med den besejrede Guden mennesker og guder ligeligt. Det samme slags magiske våben som Hinduernes Agneyastra, ild-våbnet. {TG. 215}

Mirror. (Spejl) Det Lysende Spejl, Aspaqularia nera, et Kabbalistisk udtryk, betyder forsynsviden og forudviden, profeti sådan som Moses havde. Almindelige dødelige har kun Aspaqularia della nera eller Ikke Lysende Spejl, de ser kun mørkeagtigt i glas: en parallel symbolik er den med Livets Træs's undfangelse, og den kun ved Træet for Viden. [w.w.w.] {TG. 215}

Mishnah (Heb.). Den ældre del af den Jødiske Talmud, eller orale lov, bestående af supplerende regulationer til vejledning af Jøderne med en fyldig kommentar. Indholdene er arrangeret i seks sektioner, omhandlende Frø, Fester, Kvinder, Skader, Hellige Ting og Renselse. Rabbineren Judah Haunasee kodificerede Mishnah'en omkring 140 EVT.[w.w.w.] {TG. 215}

Mistletoe. Denne besynderlige plante, som kun gror som en parasit på andre træer, så som æblet eller egen, var en mystisk plante i adskillige gamle religioner, nævneværdigt hos de Keltiske Druider: deres præster skar Misteltenen med megen ceremoni på visse årstider, og i den forbindelse kun med en speciel indviet gylden kniv. Hislop foreslår som en religiøs forklaring at Misteltenen var en Gren der groede på et Modertræ blev tilbedt som en Guddommelig Gren fra et Jordisk Træ, foreningen af guddom og menneskehed. Navnet på Tysk betyder "healer alle". Sammenlign den Gyldne Gren i Virgil's Ænide, Vi. 126: og Pliny, Hist. Nat., xvii. 4 "Sacerdos candida veste cultus arborem scandit, falce aurea demetit." [w.w.w.] {TG. 216}

Mitra eller Mithra. (Pers.) En gammel Iransk guddom, en sol-gud, bevist ved hans løve-hovede. Navnet eksisterer også i Indien og betyder en udgave af solen. Den Persiske Mithra, ham som drev Ahriman ud af himlen, er en slags Messias som forventes at vende tilbage og dømme mennesket, og, er en synd-bærende gud som soner menneskehedens ondskab. Som sådan, er han, imidlertid direkte forbundet med den højeste Okkultisme, hvis læresætninger blev fremlagt i de Mithraiske Mysterier som således bar hans navn. {TG. 216}

Mitre. En religiøs dignitars hoved-beklædning, som en Romersk Katolsk Biskop: en hattetop sluttende i to læber, ligesom et fiskehoved med åben mund-os tincæ associeret med Dagon, den Babyloniske guddom, ordet dag betyder fisk. Besynderligt nok er os uteri blevet kaldt dette i den menneskelige kvinde og fisken er relateret til gudinden Afrodite som udsprang fra havet. Det er også besynderligt at de gamle Kaldæiske legender taler om en religiøs lærer kommende til dem springende ud af havet, benævnt Oannes og Annedotus, halvt fisk, halvt mand. [w.w.w.] {TG. 216}

Mizraim (Eg.). Navnet på Egypten i meget gamle tider. Dette navn er nu forbundet med Frimureri. Se Mizraim riten og Memphis riten i Masonic Cyclopædias. {TG. 216}

Mlechchhas (Sk.). Tabere. Navnet givet til alle fremmede, og de som er ikke-Aryanere. {TG. 216}

Mnevis (Eg.). Tyren Mnevis, Ptah's Søn, og symbolet på Sol-guden Ra, som Apis formodedes at være Osiris i den hellige tyre-form. Hans bolig var i Heliopolis, Solbyen. Han var sort og bar den hellige uræus og skive på hans horn. {TG. 216}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog