Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Mo-Mz



Mobeds (Zend). Persisk, eller Zoroastriske præster. {TG. 216}

Moira (Gr.). Det samme som Latinsk Fatum-fate, skæbne, kraften som hersker over menneskets handlinger, lidelser, livet og kampe. Men, det er ikke Karma; det er kun en af dens agent-kræfter. {TG. 216}

Moksha (Sk.). "Frigørelse:" Det samme som Nirvâna; en post mortem tilstand for "Sjæls-Pilgrimmens" af rest og hvile. {TG. 216}

Monad (Gr.). Enheden, den ene; men i Okkultisme betyder det ofte den forenede triade, Atma-Buddhi-Manas, eller duaden, Atma-Buddhi, den udødelige del af mennesket som reinkarnerer i de lavere kongeriger, og gradvist gør fremskridt gennem dem til Mennesket og så til det endelige mål- Nirvâna. {TG. 216}

Monas (Gr.). Det samme som udtrykket Monade; "Alene", en enhed. Indenfor det Pythagoræiske system emanerer duaden fra den højere og enlige Monas, som således er den "Første Årsag". {TG. 217}

Monogenes (Gr.). Bogst., "den enbårne"; et navn for Proserpine og andre guder og gudinder. {TG. 217}

Moon. Jordens satellit har i større omfang figureret som et symbol i den religiøse oldtid; og har oftest været repræsenteret som af hunkøn, men det er ikke universelt, for i Teutonernes og Arabernes myter, så vel som ved undfangelsen af de Indiske Rajputer (se Tod, Hist.), og hos Tartary var månen af hankøn. Latinske forfattere taler ekstremt sjældent om Luna, og også om Lunus. Det Græske navn Selene, det Hebrariske Lebanah og også Yarcah. I Egypten var månen associeret med Isis, i Fønikien med Astarte og i Babylon med Isthar. Set fra visse synsvinkler så anså de gamle også månen som Androgyn. Astrologerne tildeler månen en indflydelse over adskillige dele af mennesket, i overensstemmelse med de mange tegn i Zodiakken hun gennemløber; så vel som en speciel indflydelse frembragt af det hus hun bebor i et tegn.

Inddelingen af Zodiakken i månens 28 huse fremstår at være ældre end inddelingen i 12 tegn: Kopterne, Egypterne, Araberne, Perserne og Hinduerne brugte inddelingen i 28 dele århundreder tilbage, og Kineserne bruger den stadig.

Hermetikerne sagde at månen gav mennesket astral form, mens Teosofien lærer at de Lunare Pitrier var skaberne af vores menneskelige kroppe og lavere principper. (Se Secret Doctrine 1. 386.) [w.w.w.] {TG. 217}

Moriah, Mount. Stedet for Kong Salomons første tempel ved Jerusalem ifølge traditionen. Det er til dette bjerg Abraham rejste for at ofre Isak som en ofring. {TG. 217}

Morya (Sk.). En af de royale Buddhistiske huse i Magadha; som Chandragupta og hans barnebarn Asoka tilhørte; også navnet på en Rajput stamme. {TG. 217}

Môt (Føn.). Det samme som ilus, mudder, ur kaos; et ord brugt i den Tyrrheniske Kosmologi (Se "Suidas"). {TG. 217}

Mout eller Mooth (Eg.). Modergudinden; den oprindelige gudinde, for "alle guderne er født af Mooth", siges det. Astronomisk, månen. {TG. 217}

Mu (Senzar). Det mystiske ord (eller snarere en del af det) i den Nordiske Buddhisme. Det betyder "destruktion af fristelse" i Yoga praktiserings forløbet. {TG. 217}

Mudra (Sk.). Kaldet det mystiske segl. Et okkult system af tegn lavet med fingrene. Disse tegn imiterer gamle Sanskrit tegn med magisk effekt. Først brugt i de Nordlige Buddhisters Yogâcharya Skole, senere blev de antaget af Hindu Tantrikaer, men de misbrugte dem ofte med henblik på sort magiske formål. {TG. 218}

Mukta og Mukti (Sk.). Frigørelse fra sanselivet; en beatificeret eller frigjort; en kandidat til Moksha, frihed fra kødet og stof, eller livet på denne jord. {TG. 218}

Mûlaprakriti (Sk.). Den Parabrahmiske rod, det abstrakte feminine princip-udifferentieret substans. Akâsa. Bogstaveligt, "Naturens rod" (Prakriti) eller Stof. {TG. 218}

Mulil (Kald.). Et navn på den Kaldæiske Bel. {TG. 218}

Muluk-Taoos (Arab.). Fra Maluh, "Hersker", en senere form af Moloch, Melek, Malayak og Malachim, "budbringere", engle. Det er Guddommen tilbedt af Yezidierne, en sekt i Persien, venligt kaldt "djævle tilbedere" af Kristen teologi, i form af en påfugl. Herren "Påfugl" er ikke Satan, ej heller er det djævlen; for det er ganske enkelt symbolet på den hundrede øjede Visdom; Saraswati's fugl, Visdoms gudinden; Kumâraen Karttikeya, cølibat Jomfruen i Juno's Mysterier, og all guderne og gudinderne forbundet med hemmelig læring. {TG. 218}

Mummy. navnet på menneskekroppe balsameret og bevaret i overensstemmelse med den gamle Egyptiske metode. Mumifikationsprocessen er en rite af ekstrem ælde i Faraonernes land, og blev anset for at være en af de mest hellige ceremonier. Det var ydermere, en proces, der viste en betydelig viden om kemi og kirurgi. Mumier 5.000 år gamle eller mere, genfremstår for os lige så bevarede og friske som da de først kom fra hænderne af Parashistes. {TG. 218}

Mumukshatwa (Sk.). Begær efter frigørelse (fra reinkarnation og stoffets trældom). {TG. 218}

Mundakya Upanishad (Sk.). Bogst., den "esoteriske Mundaka doktrin", et arbejde af høj ælde. Det er blevet oversat af Raja Rammohun Roy. {TG. 218}

Mundane Æg eller Træ, eller enhver andet sådant symbolsk objekt i verdens Mytologierne. Meru er et "Mundænt Bjerg"; Bodhi Træet, eller Ficus religiosa, er det "Mundæne Træ" hos Buddhisterne; lige som Yggdrasil er det "Mundæne Træ" hos Skandinaverne eller det Nordiske folk. {TG. 218}

Munis (Sk.). Helgener, eller Viismænd. {TG. 218}

Murâri (Sk.). Et tilnavn for Krishna eller Vishnu; bogst., Mura's fjende-en Asura. {TG. 218}

Mûrti (Sk.). En form, et tegn, eller igen et ansigt, dvs., "Trimûrti", de "tre Ansigter" eller Billeder. {TG. 218}

Murttimat (Sk.). Noget iboende eller inkarneret i noget andet og uadskilleligt fra det; ligesom vådhed i vandet, som er sameksisterende med og samtidig med det. Brugt om nogle af Brahmâ's og andre guders attributter. {TG. 218}

Muspel (Skand.). En gigant i Eddaerne, Ild-guden, og Flammernes fader. Det var disse onde sønner, den gode Muspel's, som efter at true med ondt i Glowheim (Muspelheim) endelig samlede sig til en formidabel hær, og udkæmpede det "Sidste Slag" på Wigred's mark. Muspel er gengivet som "Verdens (eller Mundæn) Ild". Undfangelsen af Mørk Surtur (sort røg) hvor ud fra lysglimtende flammetunger, forbinder Muspel med Hindu Agni. {TG. 219}

Mutham eller Mattam. (Sk.). Templer i Indien med klostre for regelmæssige asketer og videnskabsfolk. {TG. 219}

Myalba (Tib.). Indenfor den Esoteriske filosofi hos den Nordiske Buddhisme, navnet på vores Jord, kaldet Helvede for de som reinkarnerer på den for at blive straffet. Eksoterisk, oversættes Myalba til et Helvede. {TG. 219}

Mystagogy (Gr.). Doktrinerne og fortolkningerne af de hellige mysterier. {TG. 219}

Mysterium Magnum (Lat.). "Det store Mysterie", et udtryk brugt indenfor Alkymi i forbindelse med fremstillingen af de "Viises Sten" og "Livseliksiren". {TG. 219}

Mysteries. Græsk teletai, eller afslutninger, indvielses fester eller Mysterierne. De var højtideligholdelser, generelt holdt hemmelige for den profane og uindviede, som blev lært tingenes oprindelse ved dramatiske repræsentationer og andre metoder, om menneskets ånd's natur, dens relation med kroppen, og andre renselses -og genoprettelsesmetoder til højere liv. Fysisk videnskab, medicin, lovene om musik, guddommeliggørelse, blev alle lært om på samme måde. Den Hippokratiske ed var blot en mystisk forpligtigelse. Hippokrates var en præst hos Asklepios, nogle af hans skriverier blev ændret for at blive offentlige. Men Asklepiaderne var indviede i Æsculapiansk slange-tilbedelse, sådan som Bacchanterne var i Dionysien; og begge ritualer blev i sidste ende indarbejdet med de Eleusinske. De Hellige Mysterier blev udført i de gamle Templer af de indviede Hierofanter til fordel for og instruktion af kandidaterne. De mest højtidelige og okkulte Mysterier var sandelig de som blev udført i Egypten af "gruppen af hemmelig-holdere", som Hr. Bonwick kalder Hierofanterne. Maurice beskriver deres natur meget grafisk med nogle få linier. Talende om Mysterierne udført i Philæ (Nil-øen), siger han at "det var i disse dystre huler at gudindens (Isis) store og mystiske arkana blev udfoldet for den beundrende aspirant, mens højtidelige indvielses-hymner genlød gennem disse sten nichers lange udstrækning". Ordet "mysterier" stammer fra det Græske muô, "at lukke munden", og ethvert symbol forbundet med dem havde, en skjult mening. Sådan som Platon og mange andre viismænd i oldtiden bekræfter, var Mysterierne højest religiøse, moralske og godgørende som etiske skoler. De Græske mysterier, de med Ceres og Bacchus, var kun imitationer af de Egyptiske; og forfatteren til Egyptian Belief and Modern Thought, informerer os om, at vores eget "ord kapel eller capella siges at være Caph-El eller El's læreanstalt, den Solare guddom". Den velkendte Kabiri er associeret med Mysterierne. Kort sagt, så var Mysterierne i ethvert land en serie af dramatiske udførelser, hvor i kosmologien og naturens mysterier generelt blev personificeret af præster og neofytter, som spillede rollen som forskellige guder og gudinder, gentagende formodede scener (allegorier) i deres respektive liv. Disse blev forklaret i deres skjulte betydning til kandidaterne til indvielse, og inkorporeret i filosofiske doktriner. {TG. 220}

Mystery Language. Den hemmelige præstelige jargon brugt af indviede præster, og kun brugt ved diskussion af hellige ting. Enhver nation havde sine egne "mysterie" tunger, ukendte bortset fra de med adgang til Mysterierne. {TG. 220}

Mystes (Gr.). I oldtiden, navnet på de nye Indviede; nu om Romerske Kardinaler, som har lånt alle deres andre riter og dogmer fra Aryanske Egyptiske og Hellenske "hedninge", havende også hjulpet dem selv til Neofytternes μυσις. De er nødt til at holde deres øjne og mund lukkede under deres indvielse og kaldes derfor Mystæ. {TG. 220}

Mystica Vannus Iacchi. Oversættes almindeligvis den mystiske Fan: men på gamle terra-kottaer i British Museum er Fan'en en Kurv sådan som de Gamle Mysterier fremstillede med mystisk indhold: Inman siger med symbolske testikler. [w.w.w.] {TG. 220}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX