Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Pr



Prabhavâpyaya (Sk.). Det som alt stammer fra og ind i hvilket alle ting opløses ved slutningen af livscyklussen. {TG. 259}

Prachetâs (Sk.). Et navn for Varuna, vandguden, eller esoterisk-dets princip. {TG. 259}

Prâchetasas (Sk.). Se Secret Doctrine, II., 176 et seq. Daksha er Prâchetasas søn, Prachinavahis's ti sønner. Mennesker udstyret med magiske kræfter i Purânaerne, som forblev nedsunket på havbunden i 10.000 år da de praktiserede religiøse aktiviteter. Dakshas navn kaldes også, Prâchetasa. {TG. 259}

Pradhâna (Sk.). Ikke-differentieret substans, andre steder og i andre skoler kaldet-Akâsa; og Mulaprakriti eller Stoffets Rod af Vedantisterne. Kort, Ur Stof. {TG. 259}

Pragna (Sk.). eller Prajna. Et synonym for Mahat det Universelle Sind. Evnen til at opfatte. (S. D., I. 139) Bevidsthed. {TG. 259}

Prahlâda (Sk.). Hiranyakashipu's søn, Asuraernes Konge. Da Prahlâda var Vishnu hengiven, som hans fader var den største fjende af, blev han som konsekvens her af udsat for en bred vifte af tortur og straf. For at redde hans hans hengivne fra den slags, så antog Vishnu Nri-Sinha's skikkelse (menneske-løve, hans fjerde avatar) og dræbte faderen. {TG. 259}

Prajâpatis (Sk.). Stamfædre; livgivere til alt på jorden. Der er syv og så ti-korresponderende til de syv og ti Kabbalistiske Sephiroth; til Mazdean Amesha-Spentas, osv. Skaberen Brahmâ kaldes Prajâpati som syntesens Herren for Væren. {TG. 259}

Prâkrita (Sk.). En af de provinsielle Sanskrit dialekter-"gudernes sprog", og derfor, dets materialisering. {TG. 260}

Prâkritika Pralaya (Sk.). Pralayaen der følger efter Brahmâ's Tidsalder, når alting der eksisterer opløses ind i sin oprindelige ur-essens (eller Prakriti). {TG. 260}

Prakriti (Sk.). Naturen i generel forstand, i modsætning til Purusha- åndelig natur og Ånd, som sammen er de "to ur-aspekter af den Ene Ukendte Guddom". (Secret Doctrine, I. 51.) {TG. 260}

Pralaya (Sk.). En periode med planetarisk, kosmisk eller universel-tilsløring eller hvile-det modsatte af Manvantara (S. D., I. 370.). {TG. 260}

Pramantha (Sk.). Et tilbehør med henblik på at producere hellig ild ved friktion. Pindene brugt af Brahminere for at tænde ild ved friktion. {TG. 260}

Prameyas (Sk.). Ting der skal bevises; objekter for Pramâna eller bevis. {TG. 260}

Pram-Gimas (Litauisk). Bogst., "Mester over alt", en guddoms-betegnelse. {TG. 260}

Pramlochâ (Sk.). En kvindelig Aspara-en vand-nymfe som fortryllede Kandu. (Se "Kandu".) {TG. 260}

Prâna (Sk.). Livs-Princip; Livets åndedrag. {TG. 260}

Prânamâya Kosha (Sk.). Prâna's vehikel, liv, eller Linga Sarîra et vedantisk udtryk {TG. 260}

Pranâtman (Sk.). Det samme som Sutrâtmâ, det evige kim-tråd hvor på EGO'ets personlige liv er trukket, som med perler. {TG. 260}

Pranava (Sk.). Et helligt ord, ækvivalent med Aum. {TG. 260}

Prânâyâma (Sk.). Tilbageholdelse og regulering af åndedraget indenfor Yoga praktisering. {TG. 260}

Pranidhâna (Sk.). Yogiernes femte pligt; uophørlig hengivenhed. (Se Yoga Shâstraerne, ii. 32.) {TG. 260}

Prâpti (Sk.). Fra Prâp, at opnå. En af de otte Siddhier (kræfter) indenfor Râj-Yoga. Evnen at kunne transportere sig selv fra et sted til et andet, øjeblikkeligt, udelukkende ved viljens hjælp; evnen for spådom, helbredelse og profeteren, også en Yoga kraft. {TG. 260}

Prasanga Madhyamika (Sk.). En Buddhistisk skole for filosofi i Tibet. Den følger, lige som, Yogâchârya systemet, Forskrifternes Mahâyâna eller "Store Fartøj"; men selv om, det blev grundlagt langt senere end Yogâchâryaen, så er det ikke halvt så stift og strengt. Det er et semi-eksoterisk og meget populært system blandt literati og lægmand. {TG. 260}

Prashraya, eller Vinaya (Sk.). "Hengivenhedens progenetrix." En betegnelse givet den Vediske Aditi, "Gudernes Moder". {TG. 260}

Pratibhâsika (Sk.). Det tilsyneladende eller illusoriske liv. {TG. 260}

Pratisamvid (Sk.). De fire "ubegrænsede former for visdom" erhvervet af en Arhat; hvor den sidste er absolut viden om og beherskelse af de tolv Nidânaer- (Se "Nidâna".) {TG. 261}

Pratyâbhâva (Sk.). Ego'ets tilstand under nødvendigheden af forsatte genfødsler. {TG. 261}

Pratyagâtmâ (Sk.). Det samme som Jivâtmâ, eller den ene levende Universelle Sjæl-Alaya. {TG. 261}

Pratyâhâra (Sk.). Det samme som "Mahâpralaya". {TG. 261}

Pratyâharana (Sk.). Indledende træning indenfor praktisk Râj-Yoga. {TG. 261}

Pratyaksha (Sk.). Åndelig perception ved hjælp af sanserne. {TG. 261}

Pratyasarga (Sk.). Indenfor Sankhya filosofien den "intellektuelle evolution i Universet"; i Purânaerne den 8'ende skabelse. {TG. 261}

Pratyêka Buddha (Sk.). Det samme som "Pasi-Buddha". Pratyêka Buddha'en er en grad som eksklusivt tilhører Yogâchârya skolen, alligevel er den kun af en høj intellektuel udvikling uden nogen sand åndelighed. Det er Yoga lovenes døde-bogstav, hvor i intellekt og forståelse spiller den største rolle, tilføjet til den strenge udførelse af reglerne for indre udvikling. Det er en af de tre veje til Nirvâna, og den laveste, hvor i en Yogi-"uden lærer og uden at redde andre"-ved den rene viljeskraft og tekniske overholdelser, opnår en slags nominel Buddhaskab individuelt; gørende intet godt for nogen, men arbejdende selvisk for hans egen frelse og ham selv alene. Pratyêkas respekteres udad til, men afskys indad til af de med intens eller åndelig værdsættelse. En Pratyêka sammenlignes generelt med en "Khadga" eller ethornet næsehorn og kaldes Ekashringa Rishi, selvisk alene Rishi (eller helgen). "Ved at krydse Sansâra ('havet for fødsel og død' eller en serie af inkarnationer), undertrykkende fejl, og alligevel ikke opnående absolut perfektion, sammenlignes Pratyêka Buddha'en med en hest som krydser en flod svømmende, uden at røre jorden." (Sanskrit-Chinese Dict.) Han er langt lavere end en sand "Medfølelsens Buddha". Han stræber kun efter at nå Nirvâna. {TG. 261}

Pre-existence. (Før-eksistens) (Sk.). Udtrykket brugt for at betegne at vi har levet før. Det samme som reinkarnation i fortiden. Tanken hånes af nogle, blev forkastet af andre, kaldet absurde og inkonsekvente af den tredje, alligevel er det den ældste og det mest almindeligt accepteret tro fra det ældgamle antikken. Og hvis denne tro blev universelt accepteret af de mest subtile filosofiske sind i den før-Kristne verden, så bør det ikke tages ilde op at nogle af vores mest moderne intellektuelle mennesker også skulle tro på den, eller i det mindste lade tvivlen komme doktrinen til gode. Selv Biblen hentyder til den mere end én gang, Skt. Johannes Døberen anses for at være en reinkarnation af Elias, og Disciplene spørgende om hvorvidt den blinde var født blind på grund af hans synder, som svarer til at sige at han havde levet og syndet før han blev født blind. Som Hr. Bonwick udmærket siger: det var "åndelige udviklingsarbejde og sjæls disciplins arbejde. Den forkælede sensualist vendte tilbage som tigger; den stolte undertrykker, som en slave; den selviske modekvinde, som en syerske. En drejning af hjulet gav en mulighed for at udvikle den forsømte og misbrugte intelligens og følelse, derfor reinkarnationens popularitet i alle klimastrøg og tider. . . .således blev udrensningen af det onde . . . gradvist men sikkert opnået." Sandelig "en ond handling følger et menneske, gennem hundreder af tusinder af sjælevandringer" (Panchatantra). "Alle sjæle har et subtilt vehikel, et billede af kroppen, som bærer den passive sjæl fra den ene materielle bolig til den anden" siger Kapila; mens Basnage forklarer om Jøderne: "Med den anden død forstås ikke helvede, men det som sker når en sjæl en anden gang har animeret en krop". Herodot fortæller hans læsere, at Egypterne "er de første som har omtalt denne lære, ifølge hvilken menneskets sjæl er udødelig, og efter kroppens ødelæggelse, indgår i et nyfødt væsen. Når den, siger de, er passeret gennem alle dyr på jorden og havet, og alle fugle, så vil den indgå i kroppen på et nyfødt menneske." Det er Før-eksistens. Deveria viste at Egypternes begravelsesbøger tydeligt siger "at genopstandelse, i virkeligheden blot var en renovering, som førte til en ny barndom, en ny ungdom. (Se "Reincarnation".) {TG. 262}

Prêtaer (Sk.). "Sultne dæmoner i populær folke-tro. "Skaller", fra det grådige og selviske menneske efter døden; "Elementarer" genfødte som Prêtaer, i Kâma-loka, ifølge den esoteriske lære; {TG. 262}

Priestesses. Enhver gammel religion havde dens præstinder i templerne. I Egypten blev de kaldt og tjente Isis alter og i andre gudinders templer. Canephorœ var navnet Grækerne gav de dedikerede præstinder som bar gudernes kurve under de offentlige festivitas i de Eleusinske Mysterier. Der var kvindelige profeter i Israel lige som i Egypten, drømmertydere og orakler; og Herodotus nævner Hierodules, jomfruerne eller nonnerne dedikerede til den Thebanske Jove, som generelt var Farao's døtre og andre Prinsesser fra det Kongelige Hus. Orientalisterne taler om Kephrenes hustru, byggeren af den såkaldte anden Pyramide, som var en Toth's præstinde. (Se "Nonner".) {TG. 262}

Primordial Light. (Ur-Lyset) Indenfor Okkultismen, det lys som er født i, og gennem kaosets overnaturlige mørke, som indeholder "altet i alt", de syv stråler som senere blev de syv Principper i Naturen. {TG. 262}

Principles. Elementerne eller oprindelige essenser, de grundlæggende differentiationer i og af det alle ting er bygget af. Vi bruger udtrykket til at betegne den Ene Universelle Virkeligheds syv individuelle og fundamentale aspekter i Kosmos og i mennesket. Derfor også de syv aspekter i det menneskelige væsens manifestation-guddommelig, åndelig, psykisk, astral, fysiologisk og ganske enkelt fysiskt. {TG. 263}

Priyavrata (Sk.). Navnet på Swâyambhûva Manu's søn indenfor den eksoteriske Hinduisme. Den okkulte betegnelse på en af ur-racerne indenfor Okkultismen. {TG. 263}

Proclus (Gr.). En Græsk forfatter og mystisk filosof, kendt som en af Platons Komentatorer, og givet efternavnet Diadochus. Han levede i det femte århundrede, og døde, 75 år gammel, i Athen 485 EVT. Hans sidste glødende discipel og tilhænger og oversætteren af hans værker var Thomas Taylor fra Norwich, som, Broder Kenneth Mackenzie siger, "var en moderne mystiker som antog den Paganske tro for at være den eneste sande tro, og ofrede faktisk duer til Venus, en ged til Bacchus og konstruerede et offer til Jupiter" men blev forhindret af hans værtinde. {TG. 263}

Prometheus (Gr.). Det Græske logos; han, som ved at bringe guddommelig ild (intelligens og bevidsthed) ned på jorden udstyrede mennesker med fornuft og sind. Prometheus er den Helleniske karakter for vores Kumâraer eller Egoer, de som, ved at inkarnere i mennesket, gjorde dem til latente guder i stedet for til dyr. Guderne (eller Elohimerne) var utilbøjelige med hensyn til at mennesket blev "som en af os" (Første Mosebog iii., 22), og kende "godt og ondt". Derfor ser vi disse religiøse guder straffe mennesket for hans begær efter at vide i enhver religiøs legende. Som den Græske myte siger det, for at stjæle ilden han bragte til mennesket fra Himlen, blev Prometheus lænket til et klippefremspring i de Kaukasiske Bjerge efter ordrer fra Zeus. {TG. 263}

Propator (Gr.). Gnostisk udtryk. Bythos "Dybder", eller En-Aiôr, den begribelige lys. Det sidstnævnte er alene den Selv-Eksisterende og kun periodisk den Evige-Stadfæster. {TG. 263}

Protogonos (Gr.). Den "første-fødte"; brugt om alle manifesterede guder og om Solen i vores system. {TG. 263}

Proto-îlos (Gr.). Det første ur-stof. {TG. 263}

Protologoi (Gr.). Det syv kreative ur-Kræfter når de antropomorfiseres om til Ærkeengle eller Logoi. {TG. 263}

Protyle (Gr.). En ny-opfundet ord indenfor kemi for at betegne den første homogene, ur-substans. {TG. 263}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX