Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Sc-Sep



Scarabæus. I Egypten, symbolet på genopstandelse, og også genfødsel; på genopstandelse for mumien eller snarere de højeste aspekter af personligheden som animerede den, og af Ego'ets genfødsel, den lavere, menneskelige Sjæl's "åndelige krop". Egyptologerne giver os kun den halve sandhed, når de ved spekulationer over visse inskriptioner siger, "når den retfærdiggjorte sjæl, først ankom en gang i en bestemt periode for dets rejseri (ganske enkelt ved den fysiske krops død) vil den blive forenet med sin krop (dvs., Ego'et) for aldrig mere at blive adskilt fra den". (Rougé.) Hvad er den såkaldte krop? Kan det være mumien? Bestemt ikke, for den tomme mumificerede krop kan aldrig genopstå. Den kan kun være den evige åndelig klædning, EGO'et der aldrig dør men giver udødelighed til hvad som helst der bliver forenet med det. "Den overbragte intelligens (som) genoptager sin lysende klædning og (igen) bliver Daïmon", som Prof. Maspero siger det, er det åndelige Ego; det personlige Ego eller Kâma-Manas, dets direkte stråle, eller den lavere sjæl, er den som aspirerer til at blive Osirificeret, dvs., at forene sig selv med dens "gud"; og den del af det som vil have succes med at gøre det, vil aldrig mere blive adskilt fra den (guden), ikke en gang når den sidstnævnte igen og igen inkarnerer, nedstigende periodisk på jorden på dens pilgrimsfærd, i søgen efter yderligere oplevelser og følgende Karmas dekreter. Khem, "såer af frø", vises på en stele på et billede med Genopstandelse efter fysisk død, som skaber og såer af korn frøet, som efter fordærv, spirer på ny hver gang ind i et nyt øre, hvor på en skarabæ bille ses på spring; og Deveria viser meget retteligt at "Ptah er Osiris ubevægelige materielle form, som vil blive Sokari (det evige Ego) for at blive genfødt, og efterfølgende blive Harmachus", eller Horus i hans transformering, den opstegne gud. Bønnen som så ofte findes i de gamle gravhøjes inskriptioner, "ønsket om ens levende sjæls genopstandelse" eller det Højere Ego, har altid været en skarabæ til sidst, betegnende den personlige sjæl. Skarabæen æres meget, som det oftest forekommende og velkendte, blandt alle Egyptiske symboler. Ingen mumie er uden adskillige af dem; det foretrukne ornament på indgraveringer, hushold møbler og redskaber er denne hellige bille, og Pierret viser træffende i hans bog Livre des Morts at denne hieroglyfs hellige betydning er tilstrækkeligt forklaret ved at det Egyptiske navn for skarabæen Kheper betegner at være, at blive, at bygge igen. {TG. 294}

Scheo. (Eg.). Guden som, sammen med Tefnant og Seb, bebor Aanroo, regionen kaldet "gudernes land for genfødsel". {TG. 294}

Schesoo-Hor. (Eg.). Bogst., Horus tjenere; det tidlige folk som bosatte sig i Egypten og som var Aryanere. {TG. 294}

Schools of the Prophets.. Skoler etableret af Samuel med henblik på træningen af Nabiim (profeterne). Deres metode blev forfulgt via de samme linier som en Chelas eller en kandidats for indvielse ind i de okkulte videnskaber, dvs., udviklingen af abnorme evner eller clairvoyance førende til Seerskab. Sådanne skoler var der mange af i gamle dage i Palæstina og Lilleasien. At Hebræerne tilbedte Nebo, den Kaldæiske gud for hemmelig lære, er meget sikkert, fordi de antog navnet som en ækvivalent for Visdom. {TG. 294}

Séance.. Et ord som hos Teosofferne og Spiritualisterne har fået betydningen at sidde med et medie med henblik på fænomener, materialiseringen af "ånder" og andre manifestationer. {TG. 294}

Seb. (Eg.). Den Egyptiske Saturn; Osiris og Isis fader. Esoterisk, hele princippet før skabelsen, nærmere i betydning til Parabrahm end Brahmâ. Fra så tidligt som det andet Dynasti, var der optegnelser om ham, og statuer af Seb ses i museerne repræsenteret med gåsen eller den sorte svane som lagde verdensægget på hans hovede. Nout eller Neith, den "Store Moder" og alligevel den "Ubesmittede Jomfru", er Seb's hustru; hun er den ældste registrerede gudinde, og findes på monumenter fra det første dynasti, som Mariette Bey tillægger en datering på 7000 år FVT. {TG. 294}

Secret Doctrine. Det generelle navn givet om oldtidens esoteriske lære. {TG. 294}

Sedecla (Heb.). Obeah kvinden fra Endor. {TG. 294}

Seer. En som er clairvoyant; som kan se usynlige ting, og usynlige-for andre-fra enhver afstand og tid med hans åndelige eller indre syn eller sanser. {TG. 294}

Seir Anpin, eller Zauir Anpin (Heb.). I Kabbalaen, "den skjulte Faders søn", han som forener alle Sepiroth i ham selv. Adam Kadmon, eller det første manifesterede "Himmelske Menneske", Logos. {TG. 294}

Sekhem (Eg.). Det samme som Sekten. {TG. 294}

Sekhet (Eg.). Se "Pasht". {TG. 294}

Sekten (Eg.). Dêvâchân; stedet i livet post mortem, en tilstand af lyksalighed, ikke en lokalitet. {TG. 294}

Senâ (Sk.). Det kvindelige aspekt eller Kârttikeya's Sakti; også kaldet Kaumâra. {TG. 295}

Senses. Menneskets ti organer. I den eksoteriske Gudekreds og Østens allegorier, er de emanationer af ti mindre guder, de jordiske Prajâpatier eller "forfædre". De kaldes i modsætning til de fem fysiske og de syv superfysiske, de "elementare sanser". Indenfor Okkultismen er de tæt allieret med forskellige kræfter i naturen, og med vores indre organismer, som kaldes celler indenfor fysiologien. {TG. 295}

Senzar. Det mystiske navn for det hemmelige præstelige sprog eller "Mysterie-tale" blandt indviede Adepter, overalt i verden. {TG. 295}

Sepher Sephiroth (Heb.). Kabbalistisk afhandling om Guddommens gradvise evolution fra negativ hvile til aktiv emanation og skabelse. [w.w.w.] {TG. 295}

Sepher Yetzirah (Heb.). "The Book of Formation". Et meget gammelt Kabbalistisk værk tillagt patriarken Abraham. Det illustrerer skabelsen af universet via analogi med to-og-tyve bogstaver i det Hebraiske alfabet, distribueret i en triade, en heptade, og en dodekade, korresponderende med de-tre moder bogstaver, A, M, S, de syv planeter, og de tolv tegn i Zodiakken. Det er skrevet på Neo-Hebraisk i Mishnahen. [ w.w.w.] {TG. 295}

Sephira (Heb.). En emanation fra Guddommen; forældren og syntesen af de ti Sepiroth når hun står øverst i det Sepirothiske Træ; i Kabbalahen er Sephira, eller den "Hellige Gamle", den guddommelige Intelligens (det samme som Sophia eller Metis), den første emanation fra det "Uendelige" eller Ain-Suph. {TG. 295}

Sephiroth (Heb.). Guddommens ti emanationer; den højeste skabes via samlingen af Ain Soph Aur, eller det Ubegrænsede Lys, og hver: Sephira skaber via emanationer en anden Sephira. Navnene på de ti Sepiroth er-1.Kether—Kronen; 2. Chokmah—Visdom; 3. Binah—Forståelse; 4. Chesed-—Barmhjertighed; Geburah—Kraft; 6. Tiphereth—Skønhed; 7. Netzach—Sejr; 8. Hod— Pragt; 9. Jesod-Grundlag; og 10. Malkuth—Kongeriget.

Udformningen af Guddommen der er indeholdt i de ti Sepiroth er en meget ophøjet en, og hver Sephira er for Kabbalisten et billede på en gruppe af ophøjede ideer, titler og attributter, som navnet knapt repræsenterer. Hver Sephira kaldes hverken aktiv eller passiv, selv om denne tillæggelse kan føre til fejl; passiv betyder ikke en tilbagevenden til negativ eksistens; og de to ord udtrykker kun relationen mellem individuelle Sepiroth, og ikke nogen absolut kvalitet. [w.w.w.] {TG. 295}

Septerium (Lat.). En stor religiøs fest holdt i gamle dage hvert niende år ved Delfi, til ære for Helios, Solen, eller Apollo, for at ihukomme han triumf over mørket, eller Python; Apollo-Python er det samme som Osiris-Typhon i Egypten. {TG. 296}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX