Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Mai-Man



Maitreya Buddha (Sk.). Det samme som Vishnu Kalki Avataren (den "Hvide Hests" Avatar), og Sosiosh og andre Messias'er. Den eneste forskel ligger i datoerne for deres fremkomst. Således, mens Vishnu forventes at komme til syne på sin hvide hest ved slutningen af den nuværende Kali Yuga tidsalder "med henblik på den endelige ødelæggelse af de onde, renovering af skabelsen og genoprettelse af renhed", forventes Maitreya tidligere. Eksoterisk eller populær lære der foretager mindre variationer af de esoteriske doktriner siger at Sakyamuni (Gautama Buddha) besøgte ham i Tushita (en himmelsk bolig) og bestilte ham til at blive udstedt derfra til jorden som hans efterfølger ved udløbet af fem tusind år efter hans (Buddha's) død. Det vil være mindre end 3.000 år frem i tiden. Esoterisk filosofi lærer at den næste Buddha vil fremkomme i den syvende (under) race i denne Runde. Sandheden var at Maitreya var tilhænger af Buddha en vel-kendt Arhat, dog ikke hans direkte discipel, og at han var grundlægger af en esoterisk filosofisk skole. Som vist af Eitel (Sanskrit-Chinese Dict.), "statuer blev rejst til hans ære så tidligt som 350 FVT.". {TG. 202}

Makâra (Sk.). "Krokodillen". I Europa det samme som Stenbukken; det tiende tegn i Zodiakken. Esoterisk, en mystisk klasse af devaer. Hos Hinduerne, Varuna's vehikel, vand-guden. {TG. 202}

Makâra Ketu (Sk.). En betegnelse for Kâma, Hindu guden for kærlighed og begær. {TG. 202}

Makâram eller Panchakaram (Sk.). Indenfor okkult symbologi et pentagram, den fem-takkede stjerne, de fem lemmer, eller ekstremiteter hos mennesket. Meget mystisk. {TG. 202}

Makâras (Sk.). De fem M'er hos Tantrikere. (Se "Tantra"). {TG. 202}

Malachim (Heb.). Budbringere eller engle. {TG. 202}

Malkuth (Heb.). Kongeriget, den tiende Sephira, korresponderende til det sidste H (hé) i Tetragrammaton eller IHVH. Det er den inferiøre Moder, Microprosopus (q.v.) Brud; også kaldt "Dronning". Det er i en betydning, Shekinah. [w.w.w.] {TG. 202}

Mamitu (Kald.). Skæbnens gudinde. En slags Nemesis. {TG. 202}

Manas (Sk.). Bogst., "sindet", den mentale evne som gør mennesket til et intelligent og moralskt væsen, og adskiller ham fra det rene dyr; et synonym på Mahat. Esoterisk, betyder det, imidlertid, når det kvalificeres, det Højere EGO, eller det sansende reinkarnerende Princip i mennesket. Når det er kvalificeret så kaldes det Buddhi-Manas af Teosofferne eller den Åndelige Sjæl i modsætning til den menneskelige refleksion-Kâma-Manas. {TG. 202}

Manas, Kâma (Sk.). Bogst., "begærets sind." Hos Buddhisterne er det den sjette af Chadâyatanaerne (q.v.), eller de seks organer for viden, derfor den højeste af disse, syntetiseret af den syvende kaldet Klichta, den åndelige sansning af det som besmitter dets (lavere) Manas, eller den "Menneskelige-dyre Sjæl", sådan som Okkultisterne udtrykker det. Mens den Højere Manas eller Ego'er relaterer direkte til Vijnâna (den 10'ende af de 12 Nidânaer)-som er den perfekte viden om alle former for viden, uanset den relateres til objekt eller subjekt i den nidâniske sammenkædning af årsager og resultater; den lavere, Kâma Manas'en er kun en af Indriya eller Sanse-organerne (rødder). Meget lidt kan siges om den duale Manas her, da doktrinen som behandler den, kun er korrekt fremlagt i esoteriske værker. Dens omtale kan derfor kun blive meget overfladisk. {TG. 203}

Manas Sanyama (Sk.). Sindets perfekte koncentration, og kontrollen over det, under Yoga praktisering. {TG. 203}

Manas Taijasi (Sk.). Bogst., den "strålende" Manas; en tilstand for det Højere Ego, som kun højtstående metafysikere er i stand til at erkende og forstå. {TG. 203}

Mânasa eller Manaswin (Sk.). "Det guddommelige sinds udstrømning," og forklaret med meningen at denne udstrømning betegner manasa eller Brahmâ-Virâj's guddommelige sønner. Nilakantha som er autoriteten for denne udtalelse, forklarer yderligere udtrykket "manasa" som manomâtrasarira. Disse Manasa er Arupa'erne og Prajâpati Virâj's ulegemlige sønner, i en anden version. Men, da Arjuna Misra identificerer Virâj med Brahmâ, og da Brahmâ er Mahat, det universelle sind, så bliver den eksoteriske blindgyde indlysende. Pitrierne er identiske med Kumâraen, Vairaja, Manasa-Putra (sindets sønner), og er endelig identificeret med de menneskelige "Ego'er". {TG. 203}

Mânasa Dhyânis (Sk.). De højeste Pitrier i Purânaerne; Agnishwatthaerne, eller Menneskets Solare Forfædre, de som har gjort Mennesket til et rationelt væsen, ved at inkarnere i sanseløse former af halv-æterisk kød i mennesket i den tredie race. (Se Vol. II. of Secret Doctrine.) {TG. 203}

Mânasas (Sk.). De som indgav menneskeheden manas eller intelligens, de udødelige EGO'er i mennesket. (Se "Manas".) {TG. 203}

Manasasarovara (Sk.). Udtales fonetisk Mansoravara. En hellig sø i Tibet, i Himalaya, også kaldet Anavatapta. Manasasarovara er navnet på den titulære guddom i denne sø, og siges ifølge poopulære folke-fortælling at være en nâga, en "slange". Dette, betyder esoterisk oversat en stor adept, en viismand. Søen er et stort sted for Hinduernes årlige pilgrimsfærd, da Vedaerne påstås at have været skrevet ved dets bredder. {TG. 203}

Mânava (Sk.). Et land i gamle Indien; en Kalpa eller Cyklus. Navnet på et våben brugt af Râma; betyder "Manu" som, - {TG. 203}

Mânava Dharma Shâstra-er den gamle forfatning fra eller af Manu. {TG. 203}

Mandala (Sk.). En cirkel; også Vedaernes ti divisioner. {TG. 203}

Mandara (Sk.). Bjerget brugt af guderne som en stav til at kværne mælke-havet nævnt i Purânaerne. {TG. 204}

Mandâkinî (Sk.). Den himmelske Ganga eller Ganges. {TG. 204}

Mandragora (Gr.). En plante hvis rødder har menneskelig form. Indenfor Okkultismen bruges den af sorte magikere på forskellige ulovlige objekter, og nogle af "venstre-hånds" Okkultisterne laver homunculi ud af den. Den kaldes almindeligvis mandrake, og er formodedes at græde når den trække ud af jorden. {TG. 204}

Manes eller Manus (Lat.). Godgørende "guder", dvs., "spøgelser" i den lavere verden (Kâmaloka); dødes guddommeliggjorte skygger-af de gamle profane, og de "materialiserede" spøgelser hos moderne Spiritualister, antaget at være de afdødes sjæle, hvorimod, de i sandhed kun er deres tomme skaller, eller billeder. {TG. 204}

Manichæans (Lat.). En sekt fra det tredie århundrede som troede på to eksterne principper af godt og ondt; den førstnævnte gave menneskeheden sjæle, og den anden kroppe. Denne sekt blev grundlagt af en vis halv-Kristen mystiker navngivet Mani, som udgav sig selv for at være den forventede "Sjælevarmer", Messias'en og Kristus. Mange århundreder senere, efter at denne sekt var død, fremkom et Broderskab som kaldte sig selv "Manikæerne", med en frimurerisk karakter med adskillige grader af indvielser. Deres ideer var Kabbalistiske, men blev misforstået. {TG. 204}

Mano (Gnost.). Lysets herre. Rex Lucis, i Codex Nazaræus. Han er det Andet "Liv" i den anden eller manifesterede treenighed "det himmelsk liv og lys, og ældre en arkitekten for himlen og jorden" (Cod. Naz., Vol. I. p. 145). Disse treenigheder er som følger: Den Højeste strålende Herre af lys, lysende og udstrålende, før hvilken ingen anden eksisterede, kaldes korona (kronen); Herren Ferho, det uafslørede liv som eksisterede i den førstnævnte i evigheden; og Herren Jordan-ånden-det levende nådens vand (Ibid. II pp. 45-51). Han er den eneste i hvem vi alene kan frelses. Disse tre består af treenigheden in abscondito. Den anden treenighed består af de tre liv. Den første er lig Herren Ferho, gennem hvem han fremstår; og den anden Ferho er Lysets Konge-MANO. Det andet liv er Ish Amon (Pleroma), den valgte vase, indeholdende Jordanus Maximus synlige tanke-karakteren (eller dens intelligente refleksion), prototypen på det levende vand, som er det "åndelige Jordan". (Ibid. II., p. 211.) Det tredie liv, som produceres af de andre to er ABATUR (Ab, Forældren eller Faderen). Dette er den mysteriøse og affældige "Den Gamle af Dage", den Gamle "Senem sui obtegentem et grandævum mundi." Dette senere tredie Liv er Faderen til Demiurgen Fetahil, Skaberen af verdenen, som Ofitterne kalder Ilda-Boath (q.v.), selv om Fetahil er den en-bårne ene, reflektionen af Faderen, Abatur, som undfanger ham ved at se ind i det "mørke vand". Sophia Achamoth undfanger også hendes Søn Ilda-Baoth Demiurgen, ved at se ind i stoffets kaos. Men Herren Mani, "ophøjethedens Herre, Herren over alle geniis", er højere end Faderen, i dette kabalistiske Codex-en som er rent spirituel, den anden materialistisk. Sp, mens for eksempel Abatur's "ene-fødte" en er geniet Fetahil, Skaberen af den fysiske verden, Herren Mano, "Himmelskhedens Herre", som er Hans søn, som er "Faderen til alle som prædiker Evangeliet", skaber også en "eneste-fødte" en, Herren Lehdaio, "en retfærdig Herre". Han er Christos'en, den salvede, som hælder hans "Nåde" ud af det Usynlige Jordan, den Højeste Krones Ånd. (Se for yderligere information Isis Unveiled. Vol. II., pp. 227, et. seq.) {TG. 205}

Manodhâtu (Sk.). bogst., "Sindets Verden", med betydningen ikke kun alle vores mentale evner, men også en af inddelingerne for sindets plan. Hvert menneske har sit Manodhatu eller tankeplan proportional med graden af hans intellekt og hans mentale evner, som han kun kan gå ovenover ved at studere og udvikle højere åndelige evner i en af de højere tankesfærer. {TG. 205}

Manomaya Kosha (Sk.). Et Vedantisk udtryk, med betydningen Manomaya'ens Hylster (Kosha), en ekvivalent for de fjerde og femte "principper" i mennesket. Indenfor Esoterisk filosofi korresponderer denne "Kosha" til den duale Manas. {TG. 205}



Manticism, eller Mantisk Vanvid. I denne tilstand blev den profetiske gave udviklet. De to ord er næsten synonyme. Det ene blev æret som det andet. Pythagoras og Platon holdt det i høj agtelse, og Sokrates rådede hans disciple til at studere Manticisme. Kirkefædrene, der så alvorligt fordømte det mantiske vanvid med Paganske præster og Pythiæ, var ikke tilbageholdende med at tillægge den til eget brug. Montanisterne, som antog deres navn fra Montanus, en biskop fra Frygien, som blev anset for at være guddommeligt inspireret, kæmpede med μἁντεις (manteis) eller profeterne. "Terullian, Agustin, og Karthago's martyrer, var blandt dem", siger forfatteren til Prophecy, Ancient and Modern. "Montanisterne synes at have lignet Bacchanterne i deres orgiers vilde entusiasme," tilføjer han. Der er en meningsmangfoldighed med hensyn til oprindelsen af ordet Manticisme. Der var den berømte Seer Mantis, i Melempus og Prætus Konge over Argos dage; og der var Manto, datteren af profeten fra Theben, hende selv en profetinde. Cicero beskriver profeti og mantisk vanvid ved at sige, at "i de indvendige fordybningerne i sindet er guddommelig profeti skjult og begrænset, en guddommelig impuls, som, når det brænder mere levende kaldes furore", vanvid. (Isis Unveiled.) {TG. 205}

Mantra periode (Sk.). En af de fire perioder som Vedisk litteratur er blev inddelt i. {TG. 205}

Mantra Shâstra (Sk.). Brahmanske skriverier om den okkulte videnskab om besværgelser. {TG. 206}

Mantra Tantra Shâstras (Sk.). Værker om besværgelser, men især om magi. {TG. 206}

Mantras (Sk.). Vers fra de Vediske værker, brugt som besværgelser og amuletter. Med mantraer menes alle de dele af Vedaerne som er adskilte fra Brahmanaerne, og deres fortolkning. {TG. 206}

Mantrika Sakti (Sk.). Kraften, eller det okkulte potentiale i mystiske ord, lyde, tal eller bogstaver i disse Mantraer. {TG. 206}

Manjusri (Tib.). Visdommens Gud. Indenfor Esoterisk filosofi en bestemt Dhyan Chohan. {TG. 206}

Manu (Sk.). Den store Indiske lovgiver. Navnet stammer fra Sanskrit roden man "at tænke"-menneskeheden i realiteten, men står for Swâyambhuva, den første Manus, som udgik fra Swâyambhu, "den selv-eksisterende" derfor Logosen, og menneskehedens skaber. Manu er den første Lovgiver, næsten et Guddommeligt Væsen. {TG. 206}

Manu Swâyambhuva (Sk.). Det himmelske menneske. Adam-Kadmon, syntesen af de fjorten Manus. {TG. 206}

Manus (Sk.). de fjorten Manus er beskyttere eller værger for racens cyklusser i Manvantaraen, eller Brahmâ's Dag. De oprindelige Manu'er er syv, de bliver fjorten i Purânaerne. {TG. 206}

Manushi (Sk.). eller Manushi Buddhas (Sk.). Menneskelige Buddhaer, Bodhisattvaer, eller inkarnerede Dhyan Chohaner. {TG. 206}

Manvantara (Sk.). En manifestationsperiode, som i modsætning til Pralaya (opløsning eller hvile), tillagt forskellige cyklusser, især til Brahmâ's Dag, 4.320.000.000 Solare år-og til en Manu's regeringsperiode- 308.448.000. (Se Vol. II. of the Secret Doctrine, p. 68 et. seq.) Bogst., Manuantara—mellem Manuer. {TG. 206}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX