Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

As

Asakrit Samâdhi (Sk). En bestemt grad af ekstatisk kontemplation. Et stadie i Samâdhi. {TG. 33}

Âsana (Sk). Det tredie stadie indenfor Hatha Yoga, en af de beskrevne meditations-stillinger. {TG. 33}

Asat (Sk). Et filosofisk udtryk med betydningen "ikke-væren", eller snarere ikke-væren-hed. Den "uforståelige ingentingshed". Sat, uforanderlig, evig, altid-tilstede, og den ene virkelige "Væren-hed" (ikke Væren) omtales som værende "født af Asat, og Asat undfanget af Sat". Det uvirkelige, eller Prakriti, objektiv natur opfattet som en illusion. Natur, eller den illusoriske skygge dens egen sande essens. {TG. 33}

Asathor (Skand.). Det samme som Thor. Guden for storme og torden, en helt som modtager Miölnir, "storm-hammeren", fra dens opfindere, dværgene. Med den besejrer han Alwin i et "slag om ord" smadrer giganten Hrungirs hoved, revser Loke for hans magi; ødelægger hele racen af giganter i Thrymheim; og, som en god og velgørende gud, sætter han mindesmærker op i forbindelse hermed, helliggør ægteskabsbånd, velsigner lov og orden, og fremskaffer enhver god og frygtelig præstation med dens hjælp. En gud i Eddaerne, som er næsten så stor som Odin. (Se "Miölnir” og “Thor’s Hammer”.) {TG. 34}

Asava Samkhaya (Pali). "Strømmens afslutning", en af de seks “Abhijnâs” (q.v.). En fænomenal viden om afslutningen på livets strømme og serierne af gen-fødsler. {TG. 34}

Asburj. En af de legendariske toppe i Teneriffe bjergene. Et stort bjerg i de Iranske traditioner som korresponderer til Verdens-bjerget, Meru i dens allegoriske betydning. Asburj er det bjerg "ved hvis fod solen går ned". {TG. 34}

Asch Metzareph (Heb.). Den Rensende Ild, en Kabbalistisk afhandling, omhandlende Alkymi og relationen mellem metaller og planeter. [w.w.w] {TG. 34}

Ases (Skand.). Skaberne af Dværge og Elvere, Elementalerne under mennesket, i de Nordiske udlægninger. De er Odins afkom; det samme som Æsir. {TG. 34}

Asgard (Skand.). Kongeriget og de Nordiske guders levested, det Skandinaviske Oplympen; placeret "højere end Lys-Elvernes Hjem", men på det samme stade som Jotunheim, Jotunernes hjem, de slemme giganter velbevandret indenfor magi, som guderne er i evig krig med. Det er indlysende at Asgard's guder er de samme som de Indiske Suraer (guder) og Jotunerne er Asuraerne, begge repræsenterende de modstridende--godgørende og ødelæggende naturkræfter. De er også prototyperne hos de Græske guder og Titanerne. {TG. 34}

Ash (Heb.). Ild, uanset fysisk eller symbolsk ild; findes også skrevet på Engelsk som As, Aish og Esch. {TG. 34}

Ashen og Langhan (Kolariansk). Visse ceremonier med henblik på at uddrive onde ånder, svarende til de Kristnes eksorcismer, brugt af de Kolarianske stammer i Indien. {TG. 34}

Asherah (Heb.). Et ord, som optræder i det Gamle Testamente, og oversættes almindeligvis som "lunde" refererende til afgudsdyrkelse, men det er sandsynligt at det virkelig refererede til ceremonier for seksuel fordærv; det er et feminint navneord. [w.w.w.] {TG. 34}

Ashmog (Zend). Dragen og Slangen, et monster med kamel-nakke i Avesta; en slags allegorisk Satan, som efter Faldet, "tabte sin natur og sit navn". Kaldt den "flyvende kamel" i de gamle Hebraiske (Kabbalistiske) tekster; i begge tilfælde et tydeligt levn eller en tradition om førhistoriske monstre eller monstre fra før syndfloden, halvt fugl, halvt reptil. {TG. 34}

Ashtadisa (Sk.). Det otte-kantede rum. En tænkt inddeling af rummet repræsenteret som en oktagon og til andre tider en dodecahedron. {TG. 35}

Ashta Siddhis (Sk.). De otte fuldbyrdelser indenfor praktiseringen af Hatha Yoga. {TG. 35}

Ashtar Vidyâ (Sk.). Det ældste værk om Magi blandt Hinduerne. Selv om det påstås at hele værket er i hænderne på nogle Okkultister, så anser Orientalisterne det alligevel for tabt. Nogle meget få fragmenter er nu intakte, og selv disse er meget skæmmede. {TG. 35}

Ash Yggdrasil (Skand.). Det "Mundæne Træ", Symbolet på Verden hos de gamle Nordiske, "tidens og livets, og universets træ". Det er evigtgrønt, fordi Skæbnens Norner sprinkler det dagligt med livets vand fra fontænen Urd, som flyder i Midgård. Dragen Nidhogg gnaver uophørligt i dets rødder, det Ondes og Syndens Drage; men Ash Yggdrasil kan ikke forgå, førend det Sidste Slag (den Syvende Race i den Syvende Runde) er udkæmpet, hvor livet, tiden, og verden vil forsvinde og blive væk. {TG. 35}

Asiras (Sk.). Elementaler uden hoveder; bogst., "hovedløs"; også brugt om de to første menneskeracer. {TG. 35}

Asita (Sk.). Et passende navn; en Bharata søn; en Rishi og en Viismand. {TG. 35}

Ask (Skand.) eller Asketræ. "Træet for Viden". Sammen med Embla (elletræet) så var Asken det træ hvor fra guderne skabte det første menneske. {TG. 35}

Aski-kataski-haix-tetrax-damnameneus-aision. Disse mystiske ord, som Athanasius Kircher fortæller os betød "Mørke, Lys, Jorden, Solen, og Sandhed", var, siger Hesychius, indgraveret på området eller bæltet hos Diana fra Ephesus. Plutarch siger at præsterne førhen reciterede disse ord overfor personer som var besat af djævle. [w.w.w.] {TG. 35}

Asmodeus. Det Persiske Aêshma-dev, Parsiernes Esham-dev, "Lystenhedens onde Ånd", ifølge Bréal, som Jøderne bevilgiede under navnet Ashmedai, "Ødelæggeren", Talmud identificerer væsnet med Beelzebub og Azrael (Dødens Engel), og kalder ham "Djævlens Konge". {TG. 35}

Asmoneans. Israels Præste-konger hvis dynasti regerede over Jøderne i 126 år. De udbredte det Mosaiske Testamentes Kanon i modsætning til “Apocrypha'en” (q.v.) eller de Alexandrinske Jøders, Kabbalisterne, og fastholdt den førstnævntes bogstavelige betydning. Ind til John Hyrcanus tid blev de kaldt Ascedeans (Chasidim) og Farisæere; men senere blev de til Saddukæere eller Zadokites, tilhængere af den Sacerdotale lære i modsætning til den Rabbinske. {TG. 35}

Asoka (Sk.). En fejret Indisk konge fra Môrya dyanstiet som regere ved Magadha. Der var i virkeligheden to Asokaer ifølge den Nordiske Buddhismes krøniker, selv om den første Asoka-den andens bedstefar, navngivet "Indiens Konstantin" af Prof. Max Muller, var bedre kendt under sit navn Chandragupta. Det er den førstnævnte som blev kaldt Piadasi (Pali) "den smukke", og Devânam-piya "gudernes elskelige", og også Kâlâsoka; mens hans barnebarns navn var Dharmâsôká-den gode lovs Asoka--på grund af hans hengivenhed overfor Buddhismen. Yderligere, fulgte den anden Asoka ifølge den samme kilde aldrig den Brahminske tro, men blev født som Buddhist. Det var hans morfader som først havde konverteret til den nye tro, hvorefter han fik et antal edikter indskrevet på søjler og klipper, en tradition som også blev fulgt af hans barnebarn. Men, det var den anden Asoka som var den mest ihærdige tilhænger af Buddhismen; han, som varetog 60 til 70.000 munke og præster i sit palads, som rejste 84.000 toper og stupaer i hele Indien, regerede 36 år, og sendte missioner til Ceylon, og hele verden. Inskriptionerne på de forskellige edikter som han publicerede fremviser de mest noble etiske anskuelser, især Allahahad edikten, på den såkaldte "Asoka søjle", i Fortet. Anskuelserne er ophøjede og poetiske, udtrykkende ømhed overfor dyr så vel som mennesker, og et ophøjet syn på en konges mission overfor sit folk, som kunne blive fulgt med stor succes i den nuværende tidsalder med grusomme krige og barbariske vivisektioner. {TG. 36}

Asomatous (Gr.). Bogst., uden en materiel krop, ulegemlig; brugt om himmelske Væsner og Engle. {TG. 36}

Asrama (Sk.). En hemmelig bygning, et kloster eller eremitbolig til asketiske formål. Enhver sekt i Indien har sine Ashramer. {TG. 36}

Assassins. En frimurerisk og mystisk orden grundlagt af Hassan Sabah i Persien i det ellevte århundrede. Ordet er en Europæisk fordrejning af "Hassan", som udgør hoveddelen af navnet. De var ganske enkelt Sufier og ifølge traditionen afhængig af hascheesh-spisning, for derved at frembringe himmelske visioner. Som påvist af vores afdøde broder, Kenneth Mackenzie, "var de undervisere i Islamismen hemmelige doktriner; de opmuntrede matematik og filosofi, og frembragte mange værdifulde værker. Hovedordenen blev kaldt Sheik-el-Jebel, oversat til "Gammel Mand fra Bjergene", og, som deres Stormester, besad han magt over liv og død. {TG. 36}

Assorus (Kald.). Afkommets (Kissan og Assorus) tredie gruppe fra den Babylonske Duad, Tauthe og Apason, ifølge Damascius Theogonier. Fra denne sidste emanerede tre andre, hvor af den sidste Aus, fik Belus-"Verdens fabrikatoren, Demiurgen". {TG. 36}

Assur (Kald.). En by i Assyrien; det gamle sæde for et bibliotek hvor fra George Smith udgravede de tidligst kendte tavler, som daterer til omkring 1500 Fvt., kaldt Assur Kileh Shergat. {TG. 37}

Assurbanipal (Kald.). Grækernes Sardanapalus, "den største af de Assyriske Statsoverhoveder, langt mere mindeværdig på grund af hans fremragende protektion af indlæring end af hans imperiums storhed", skriver den afdøde G. Smith, og tilføjer: "Assurbanipal tilføjede mere til det kongelige Assyriske bibliotek end alle kongerne som gik forud for ham". Som den distingverede Assyriolog fortæller et andet sted i hans “Babylonian and Assyrian Literature” (Chald. Account of Genesis) at "majoriteten af de bevarede tekster tilhører tidligere perioder før 1600 Fvt.", og fastholder alligevel at "vi skylder disse tavler skrevet i hans (Assurbanipal’s) regeringstid (Fvt. 673) næsten al vores viden om den tidlige Babylonske historie", så er man vel i sin gode ret til at spørge, "Hvordan ved du det?" {TG. 37}

Assyriske, Hellige Skrifter. Orientalisterne fremviser syv sådanne bøger: Mamit Bøgerne, om Tilbedelse, om Fortolkninger, om at Gå til Hades; to Bønne Bøger (Kanmagarri og Kanmikri: Talbot) og Kanolite, den tabte Assyriske Psalter. {TG. 37}

Assyriske Livets Træ. “Asherah” (q.v.). Oversættes i Biblen som "lund" og optræder 30 gange. Det kaldes et "idol"; og Maachah, Asa's bedstemor, Jerusalems Konge, beskyldes selv for at have lavet et sådant idol, der var en lingham. Det var i århundreder en religiøs rite i Judæa. Men det oprindelige Asherah var en søjle med syv grene på hver side med en kugleformet blomst ovenpå med tre udsprøjtende stråler, og ikke en fallisk sten, sådan som Jøderne omgjorde den til, men et metafysisk symbol. "Den Nådige, som rejser døden til live!" var bønnen ytret til Asherah på Euprathes bredder. Den "Nådige", var hverken Jødernes personlige gud som medbragte "lunden" fra deres fangenskab, ej heller nogen ekstra- kosmisk gud, men den højere triade i mennesket symboliseret ved en kugleformet blomst med sine tre stråler. {TG. 37}

Asta-dasha (Sk.). Perfekt, Højeste Visdom; en betegnelse på Guddommelighed. {TG. 37}

Aster’t (Heb.). Astarte, den Syriske gudinde Adons eller Adonais konsort. {TG. 37}

Astræa (Gr.). Den gamle retfærdigheds gudinde, som af de slemme mennesker blev drevet væk fra jorden til himlen, hvor i hun nu dvæler som stjernetegnet Jomfruen. {TG. 37}

Astral Body, eller Astral "Dublet". Menneskets eller dyrets æteriske genpart eller skygge. Lingha Sharia, "Doppelgænger". Læseren bør ikke forveksle den med den ASTRALE SJÆL, et andet navn for lavere Manas, eller den såkaldte Kama-Manas, refleksionen af det HØJERE EGO. {TG. 38}

Astral Light (Okkult). Den usynlige region som omgiver vor klode, som den gør det alle andre, og korresponderer til Kosmos andet Princip (den tredie er Liv, som den er et vehikel af) til Linga Sharira eller den Astrale Dublet i mennesket. En subtil Essens, som kun er synligt for det clairvoyante øje, og den laveste bortset fra en (dvs., jordens), af de syv Akâsiske eller Kosmiske Principper. Eliphas Levi kalder den den store Slange og Dragen hvor fra enhver ond indflydelse udstråles på Menneskeheden. Således er det; men hvorfor ikke tilføje, at det Astrale Lys ikke giver noget som det ikke har modtaget; at det er den store jordiske smeltedigel, hvor i jordens (moralske og fysiske) nederdrægtige emanationer som det Astrale Lys fodres af, alle i deres subtile essenser bliver konverteret, og radieres intensiveret tilbage, og bliver således epidemier-moralskt, psykiskt og fysiskt. Endelig er, det Astrale Lys det samme som Paracelsus og andre Hermetiske filosoffers Sideriske Lys. "Fysisk, er det den moderne videnskabs æter. Metafysisk, og i dens åndelige, eller okkulte betydning, er æteren en god del mere end det ofte antages. Indenfor okkult fysik, og alkymi, demonstreres den tydeligt indenfor sine kystløse bølger at inkludere Hr. Tyndall's løfte og styrke i enhver kvalitet i livet', men også realiseringen af enhver ånds kvalitative potentiale. Alkymister og Hermetikere tror, at deres astrale, eller sideriske æter, ud over de ovennævnte egenskaber for svovl, og hvid og red magnesia, eller magnes, er anima mundi, Naturens og hele kosmos værksted, åndeligt så vel som fysiskt. Det 'store magisterium' påviser sig selv ved mesmerismens fænomen, ved 'levitation' af menneskelige og hvilende ting; og kan kaldes æter i dets åndelige aspekt. Betegnelsen astral er gammel, og blev brugt af nogle af Neo-Platonikkerne, selv om det påstås at ordet blev opfundet af Martinisterne. Porfyr beskriver det himmelske legeme som altid er forenet med sjælen som 'udødelig, lysende, og stjerne-lignende'. Roden af dette ord kan, måske, findes i det Skytiske Aist-aer-som betyder stjerne, eller det Assyriske Istar, som, ifølge Burnouf har den samme betydning." (Isis Unveiled.) {TG. 38}

Astrolatry (Gr.). Tilbedelse af Stjernerne. {TG. 38}

Astrology (Gr.) Videnskaben som definerer himmelske legemers påvirkninger af mundæne forhold, og påstår at være i stand til at forudsige fremtidige begivenheder på baggrund af stjernes positioner. Dets ælde er af en sådan beskaffenhed, at den placeres blandt det allertidligste optegnelser indenfor menneskelig læring. Den forblev i lange tidsaldre en hemmelig videnskab i Østen, og dens endelige udformning forbliver sådan selv i dag, dens eksoteriske fremlæggelse er kun blevet fremlagt til nogen grad af fuldkommenhed i tidsperioden efter Varaha Muhira skrev hans bog om Astrologi omkring 1400 år siden. Claudius Ptolemæus, den berømte geograf og matematiker skrev hans afhandling Tetrabiblos omkring år 135 Evt., som stadig er grundlaget for moderne astrologi. Videnskaber om horoskoper studeres nu hovedsagelig i fire dele: dvs., (1). Mundan, i dens anvendelse indenfor meteorologi, seismologi, landbrug, etc. (2). Stat eller borgerskab, med hensyn til nationer, konger og regenters fremtid. (3). Tiden, med hensyn til at løse tvivl der opstår i sindet om ethvert emne. (4). Person horoskop, i forbindelse med enkeltpersoners fremtid fra fødsel til død. Egypterne og Kaldæerne var blandt de ældste tilhængere af Astrologi, selv om deres metoder til at læse stjernerne og de moderne metoder adskiller sig betydeligt fra hinanden. De førstnævnte påstod at Belus, Kaldæernes Bel eller Elu, en efterkommer af det guddommelige Dynasti, eller dynastiet for Konge-guder, havde tilhørt landet Chemi, og havde forladt det i Egypten for at grundlægge en koloni på Eufrats bredder, hvor et tempel, administreret af præster i service for ”stjernernes herrer,” blev bygget, de nævnte præster antog navnet Kaldæere. To ting er kendt: (a) at Theben (i Egypten) påberåbte sig æren af opfindelsen af Astrologi; og (b) at det var Kaldæerne som lærte den videnskab til andre nationer. Nu er det sådan at Theben går langt forud for for ikke kun "Kaldæernes Ur", men også Nipur, hvor Bel først blev tilbedt-Sin, hans søn (månen), som var Ur's præsiderende guddom, Terah's fødeland, Sabeaneren og Stjernetilbederen, og Abram, hans søn, den store Astrolog indenfor bibelsk tradition. Alt synes, derfor at bekræfte den Egyptiske påstand. Hvis betegnelsen Astrolog senere faldt i miskredit i Rom og andre steder, så skyldtes det svig hos de som ønskede at tjene penge ved hjælp af det, som var en del af Mysteriernes hellige Videnskab, og, udviklede uvidende om sidstnævnte, et system fuldstændigt baseret på matematik, i stedet for transcendental metafysik og havde de fysiske himmelske legemer som deres upadhi eller materielle grundlag. Men på trods af, forfølgelserne, var antallet af tilhængere af Astrologien blandt de mest intellektuelle og videnskabelige sind altid stor. Hvis Cardan og Kepler var blandt dens ivrigste støtter, så har dens senere tilhængere ikke noget at rødme over, selv i dens nu ufuldkomne og forvrængede udgave. Som sagt i Isis Unveiled (1. 259): "Astrologi er i forhold til nøjagtig astronomi hvad psykologi er i forhold til nøjagtig fysiologi. Indenfor astrologi og psykologi er man nødt til træde ud over den synlige stoflige verden, og indgå i den transcenderede ånds domæne." (Se "Astronomos.") {TG. 39}

Astronomos (Gr.). Betegnelsen givet til den Indviede ved modtagelsen af Mysterierne til den Syvende Grad. I gammel tid, var Astronomi synonym med Astrologi; og den store Astrologiske Indvielse fandt sted i Egypten ved Teben, hvor præsterne fuldkommengjorde, hvis de ikke helt og holdent opfandt videnskaben. Efter at have gået gennem graderne for Pastophoros, Neocoros, Melanophoros, Kistophoros, and Balahala (graden om Stjernernes Kemi), blev neofytten belært om Zodiakkens mystiske tegn, i en cirkeldans repræsenterende planeternes baner (Krishna og Gopiernes dans, fejret ind til i dag i Rajputana); hvorefter han modtog et kors, Tau-korset (eller Tat), og blev en Astronomos og en Healer. (Se Isis Unveiled. Vol. II. 365). Astronomi og Kemi var uadskillelige indenfor disse studier. "Hippokrates havde en så livlig tro på stjernernes indflydelse på levende væsner, og deres sygdomme, at han ikke anbefaler at tro på læger, der er uvidende om astronomi.' (Arago.) Ulykkeligvis er nøglen til den sidste dør indenfor Astrologi eller Astronomi tabt af den moderne Astrolog; og uden den hvordan kan han så være i stand til at besvare den relevante bemærkning fra forfatteren til Mazzaroth, som skriver: "folk siges at være født under et tegn, mens de i realiteten er født under et andet, fordi solen nu ses blandt forskellige stjerner ved jævndøgn"? Ikke desto mindre, frembragte selv de få sandheder han kender om hans videnskab så eminente og videnskabelige troende som Sir Isaac Newton, Biskopperne Jeremy og Hall, Ærkebiskoppen af Usher, Dryden, Flamsted, Ashmole, John Milton, Steele, og en hærskare af betydelige Rosenkreuzere. {TG. 40}

Asura Mazda (Sk.). I Zend, Ahura Mazda. Det samme som Ormuzd eller Mazdeô; Zoroaster guden og Perserne. {TG. 40}

Asuramaya (Sk.). Også kendt som Mayâsura. En Atlantisk astronom, som blev anset for at være en magiker og troldmand, vel-kendt i Sanskrit værker. {TG. 40}

Asuras (Sk.). Eksoterisk, elementaler og onde, guder-anses at være skadelige; dæmoner, og ikke guder. Men esoterisk-det modsatte. For i de ældste dele af Rig Veda, bruges udtrykket om den Øverste Ånd, og derfor er Asuraerne åndelige og guddommelige. Det er kun i den sidste bog af Rig Veda, dens sidste del, og i Atharva Veda, og Brâhmanaerne, epiteten, som er blevet givet til Agni, den største Vediske Guddom, til Indra og Varuna, er gået hen og blevet en betegnelse for det modsatte af guder. Asu betyder åndedrag, og det er med dette åndedrag at Prajâpati (Brahmâ) skaber Asuraerne. Da ritualisme og dogmer overtog broderparten af Visdoms religionen, så blev det begyndende bogstav a opfattet som et negativt prefiks, og udtrykket endte med at betegne "ikke en gud", og kun Sura en guddom. Men i Vedaerne er Suraerne altid blevet forbundet med Surya, solen, og anset som inferiøre guddomme, devaer. {TG. 40}

Aswamedha (Sk.). Heste-offeret; en gammel Brahmansk ceremoni. {TG. 40}

Aswattha (Sk.). Figen-træet, visdomstræet, ficus religiosa. {TG. 40}

Aswins (Sk.), eller Aswinau, dual; eller også, Aswinî-Kumârau, er af alle de mest mysteriøse okkulte guddomme; som har "forvirret de ældste kommentatorer". Bogstavligt er de "Hestemennesker", de "guddommelige vognstyrere", da de kører i en gylden vogn drevet af heste eller fugle eller dyr, og "er i besiddelse af mange former". De er to Vediske guddomme, tvillingesønner af solen og himlen, som bliver nymfen Aswini. I mytologisk symbolik er de "de Ushas lyse forløbere, daggryet", som er "evigt unge og smukke, lyse, raske, hurtige som falke", som "forbereder vejen for det brilliante daggry for de som tålmodigt har ventet gennem natten". De kaldes også "læger fra Swarga" (eller Davachan), fordi de healer enhver lidelse og smerte, og helbreder alle sygdomme. Astronomisk er de asterisms. De blev entusiastisk tilbedt, sådan som deres tilnavn viser. De er "Hav-fødte" (dvs. rum fødte) eller Abdhijau, "kronet med lotusser" eller Pushhara-srajam, osv., osv. Yâska, kommentatoren i Nirukta'en, mener at "Aswinerne repræsenterer overgangen fra mørke til lys"-kosmisk, og også metafysiskt, kan vi tilføje. Men Muir og Goldstücker er tilbøjelige til at betragte dem som gamle "hestemennesker af stor anseelse", fordi, sandelig "nægtede guderne" i legenden "Aswinerne tilladelse til et offer med begrundelsen at de havde været på for familiær fod med menneskene". Kun retteligt, fordi som forklaret af den samme Yâksa "identificeres de kun med himlen og jorden", blot af en helt anden grund. Sandelig er de som Ribhus, "oprindelig ansete dødelige (men også til tider uanseelige) som i tidens løb er blevet oversat til samvær med guderne"; og de fremviser en negativ karakter, "resultatet af-alliancen med lys og mørke", ganske enkelt fordi disse tvillinger, i esoterisk filosofi, er Kûmara-Egoerne, de reinkarnerende "Principper" i denne Manavantara. {TG. 41}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX