Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Am-An

Ama (Heb.)., Amia, (Kald.). Moder. En betegnelse for Binah Sephira, hvis "guddommelige navn er Jehovah" og som kaldes "Himmelske Moder".

Amânasa (Sk.). Den "Sindsløse", de tidlige racer på denne planet; også visse Hindu guder.

Amara-Kosha (Sk.). Det "udødelige ordforråd". Den ældste ordbog kendt i verden og den mest perfekte ordbog om klassisk Sanskrit; af Amara Sinha, en viismand fra det andet århundrede.

Ambâ (Sk.). Navnet på den ældste af de syv Pleiader, de himmelske søstre hver af dem gift med en Rishi der tilhørte Saptariksha eller de syv Rishier tilhørende stjernetegnet kendt som den Store Bjørn.

Ambhâmsi (Sk.). Et navn på Kumâraernes leder Sanat-Sujâta, betegnende "vandene". Dette tilnavn vil blive mere forståeligt når vi husker på at den sidste Sanat-Sujâta karakter var Mikael, Ærkeenglen, som i Talmud kaldes "Vandenes Prins", og anses i den Romersk Katolske Kirke for at være beskytteren af kløfter og klinte. Sanat-Sujâta er den ubesmittede søn af den ubesmittede moder (Ambâ eller Aditi, kaos og rum) eller "vandene" i det ubegrænsede rum. (Se Secret Doctrine-, Vol. I., p. 460.) {TG. 18}

Amdo (Tib.). En hellig lokalitet, Tson-kha-pa's fødested, den store tibetanske reformator og grundlæggeren af Gelugpa (gule hatte), som anses for at være en Amita-buddha Avatar. {TG. 18}

Amên. På Hebraisk dannes det af bogstaverne A M N = 1,40,50 =91, og er således en sammenligning af “Jehovah Adonai”=10, 5, 6, 5 og 1,4, 50,10 =91 sammen; det er en udgave af det Hebraiske ord "sandhed". I fælles jargon siges Amen at betyde "lad det være sådan". [ w.w.w.]

Men, i den esoteriske jargon betyder Amen "det skjulte". Manetho Sebennites siger ordet significerer det som er skjult og vi ved gennem Hecatæus og andre at Egypterne brugte ordet til at påkalde deres store Mysterie Gud, Ammon (eller "Ammas, den skjulte gud") at for at få ham til at stille sig iøjnefaldende og åbenbar for dem. Den berømte hieroglyfiker Bonomi, kalder meget korrekt hans tilbedere "Amenoph", og Hr. Bonwick citerer en forfatter som siger: "Ammon, den skjulte gud, vil for altid forblive skjult ind til den antropomorfisk åbenbares; guder som er på afstand er ubrugelige". Amen er givet som "Ny-måne festens herre". Jehovah-Adonai er en ny udgave af den vædder-hovedede gud Amoun eller Ammon (q.v.) som blev invokeret af de Egyptiske præster under navnet Amen. {TG. 18}

Amenti (Eg.). Esoterisk og bogstavligt, Amen Gudens eller Amoun's, eller den "skjulte", hemmelig guds bolig. Eksoterisk er Osiris Kongerige opdelt i fjorten dele, hver af dem sat til side til et formål forbundet med den efterfølgende tilstand for den afdøde. Blandt andre ting, var i en af disse Dommens Hal. Det var "Vesten Land", den "Hemmelige Bolig", det mørke land, og "huset uden døre". Men, det var også Ker-neter, "gudernes bolig", og "spøgelsernes land" lige som Grækernes "Hades" (q.v.). Det var også den "Gode Faders Hus" (hvor i der er "mange boliger"). De fjorten dele bestod, blandt mange andre af, Aanroo (q.v.), de To Sandheders hal, Lyksaglighedens Land, Neter-xer "begravelses stedet" Otamer-xer, de "Stilheds-elskende Marker", og også mange andre mystiske haller og boliger, en lige som Hebræernes Sheol, en anden lige som Devachan blandt Okkultister, osv., osv. Ud af de femten porte i Orisis bolig, var der to fremtrædende, "indgangs porten" eller Rustu, og "udgangs porten" (reinkarnation) Amh. Men, der var ingen plads i Amenti til at repræsentere det Kristne Ortodokse Helvede. Den værste af alle var Hallen for evig Søvn og Mørke. Lige som Lepsius fremlægger det, den afdøde "sover (der i) i uforgængelige forme, de vågner ikke for at se deres brødre, de genkender ikke længere fader og moder, deres hjerter føler intet for deres hustru og børn. Det den Helt-Døde guds bolig. . . .Enhver skælver over at bede til ham, for han hører ikke. Ingen kan prise ham, for han ænser ikke de som beundrer ham. Han observerer heller ikke at nogle ofringer bliver bragt til ham." Denne gud er Karmisk Dekret; Stilhedens land-boligen for de som dør som absolutte ikke-troende, de som dør ved uheld før deres tilmålte tid, og endelig de døden på tærsklen til Avitchi, som aldrig er i Amenti eller nogen som helst anden subjektiv tilstand, bortset fra i ét tilfælde, nemlig dette land med tvungen genfødsel. Disse biede ikke særlig længe endda ikke i deres tilstand af dyb søvn, med glemsel og mørke, men, blev mere eller mindre hurtigt båret hen mod Amh "udgangs porten".

Amesha Spentas (Zend). Amshaspends. De seks engle eller guddommelige Kræfter personificeret som guder som tilser Ahura Mazda, hvor af han er syntesen og den syvende. De er en af prototyperne i den Romerske Katolske Kirkes "Syv Ånder" eller Engle med Mikael som leder, eller den "Himmelske Hærskare"; de "Syv Tilstedeværelsens Engle". De er Byggerne, Kosmokratorerne, blandt Gnostikerne og identiske med de Syv Prajâpatier, Sephiroth'er (q.v.).

Amitâbha. Den Kinesiske pervertering af Sanskrit udtrykket Amrita Buddha, eller den "Udødelige Oplyste", et navn på Gautama Buddha. Navnet har sådanne variationer som Amita, Abida, Amitâya, osv., og forklares til at betyde både "Bundløs Tidsalder" og "Bundløs Lys". Den oprindelige opfattelse af idealet om et upersonligt guddommeligt lys er blevet antropomorfiseret med tiden.

Ammon (Eg.). En af de store guder i Egypten. Ammon eller Amoun er langt ældre end Amoun-Ra, og er identificeret med Baal. Hammon, Himlens Herre. Amoun-Ra var Ra den Åndelige Sol, "Retfærdighedens Sol", osv., for-"Gud Herren er en Sol". Han er Mysteriets Gud og hieroglyfferne med hans navn angives ofte omvendt. Han er Pan, Al-Naturen esoterisk, og derfor universet, og "Evighedens Herre". Ra, som de fremlægges i en gammel inskription, blev "undfanget, af Neith men ikke fremavlet". Han kaldes den "selv-fødte" Ra,, og skabte godhed med et blik fra sit ildagtige øje, lige som Set-Typhon skabte ondt med hans. Lige som Ammon (også Amoun og Amen), Ra, er han "verdenernes Herre siddende på tronen på Solens skive og fremstår i Himlens dyb". En meget gammel hymne staver navnet "Amen-ra", og hylder "Herren over tronerne på jorden...Sandhedens Herre, gudernes fader, menneskets skaber, skaber af dyrene, Eksistensens Herre, Oplyser af Jorden, sejlende i himlen i stilhed. . . Alle hjerter blødgøres ved at observere eder, livets, sundhedens og styrkens suverænitet, Vi tilbeder din ånd som alene skabte os", osv., osv. (Se Bonwick’s Egyptian Belief.) Ammon Ra kaldes "hans moders mand" og hendes søn. (Se “Chnourmis” og “Chnouphis” og også Secret Doctrine I, pp. 91) og det var til den "vædder-hovedede" gud at Jøderne ofrede lammene, den Kristne teologis lam er et forklædt efterlevn af vædderen.

Ammonius Saccas. En stor og god filosof som levede i Alexandria mellem det andet og tredie århundrede efter vor tidsregning, og som var grundlægger af den Ny-Platoniske Skole for Philaletheianerne eller "elskere af sandheden". Han var fattig af fødsel og født af Kristne forældre, men var udstyret med en sådan fremtrædende, næsten guddommelig godhed, at han kaldtes Theodidaktos, den "guds-lærde". Han ærede det som var godt i Kristendommen, men brød med den og kirkerne meget tidligt, da han var ude af stand til at finde nogen superiørt over de ældre religioner.

Amrita (Sk.). Den ambrosiske drink eller gudernes føde; føden der giver udødelighed. Livets eliksir kværnet ud af mælkens hav i den Puraniske allegori. Et gammelt Vedisk udtryk tillagt den hellige Soma juice i Mysteriernes Tempel.

Amûlam Mûlam (Sk.). Bogst., den "rodløse rod"; Vedantisternes Mulâprakriti, "naturens åndelige rod".

Amun (Kopt.). Den Egyptiske gud for visdom, som kun havde Indviede og Hierofanter til at tjene sig som præster.

Anâ (Kald.). Den "usynlige himmel" eller det Astrale Lys; det jordiske havs himmelske moder, Mar, der af muligvis Anna, Marias moder.

Anacalypsis (Gr.)., eller et "forsøg på at tilbagetrække den Saitiske Isis slør", af Godfrey Higgins. Det er et meget værdifuldt værk, som nu kun kan erhverves til ekstravagante priser; det behandler oprindelsen til alle myter, religioner og mysterier, og fremlægger et enormt indhold af klassisk lærdom. [ w.w.w.]

Anâgâmin (Sk.). Anagam. En som ikke længere genfødes i verden med begær. En niveau før man bliver Arhat og klar til Nirvâna. Den tredie af fire grader af hellighed på vejen til endelig Indvielse.

Anâhata Chakram (Sk.). Livets "hjul" eller sæde; hjertet, ifølge nogle kommentatorer.

Anâhata Shabda (Sk.). De mystiske stemmer og lyde hørt af Yogien i begyndende fase af hans meditation, Den tredie af fire tilstande af lyd, ellers kaldet Madhyamâ—den fjerde tilstand når den kan opfattes af den fysiske høresans. Lyden høres ikke i dens forudgående stadier undtagen af de som har udviklet deres indre, højeste åndelige sanser. De fire stadier kaldes henholdsvis, Parâ, Pashyantî, Madhyamâ og Vaikharî. {TG. 21}

Anaitia (Kald.). En afledning fra Anâ (q.v.) , en gudinde identisk med Hindu Annapurna, en af navnene på Kâlî-det kvindelige aspekt for Siva-som hendes bedste. {TG. 21}

Analogeticists. Ammonious Saccas disciple (q.v.), kaldt således fordi deres praktisering med at fortolke alle hellige legender, myter og mysterier ved et analogisk og korresponderende princip, som nu findes i det Kabbalistiske system, og især i den Esoteriske Filosofis Skoler, i Østen. (Se “ The Twelve Signs of the Zodiac,” by T. Subba Row in Five Years of Theosophy. ) {TG. 21}

Ânanda (Sk.). Lyksaglighed, glæde, lykkerus, lykke. Et navn på Gautamas, Herren Buddhas favorit discipel. {TG. 21}

Ânanda-Lahari (Sk.). "Bølgen af glæde"; et smukt digt skrevet af Sankarâchârya, en hymne til Pârvati, meget mystisk og okkult. {TG. 21}

Ânandamaya-Kosha (Sk.). "Det uvirkelige Hylster af Lyksalighed", dvs., den mâyâviske eller illusoriske form, udseendet af det der er formløst. "Lyksalighed", eller den højere sjæl. Det Vedantiske navn på de fem Koshaer eller "principper" i mennesket; identisk med vores Âtmâ-Buddhi eller den Åndelige Sjæl. {TG. 21}

Ananga (Sk.). Den "Kropsløse". En udtryk for Kâma, kærlighedens gud. {TG. 21}

Ananta-Sesha (Sk.). Evighedens Slange-Vishnu's sofa under Pralaya (bogst., endeløs forbliven). {TG. 21}

Anastasis (Gr.). Sjælens fortsatte eksistens. {TG. 21}

Anatu (Kald.). Anu's kvindelige aspekt (q.v.). Hun repræsenterer Jorden og Dybden, mens hendes konsort repræsenterer Himlen og Højden. Hun er guden Hea's moder, og producerer himlen og jorden. Astronomisk er hun Isthar, Venus, Jødernes Ashtoreth. {TG. 21}

Anaxagoras (Gr.) En berømt Ionisk filosof som levede 500 Fvt., studerede filosofi under Anaximenes fra Miletus, og bosatte sig i Athen i Perikles dage. Sokrates, Euripides, Archelaus og andre distingverede mennesker og filosoffer var blandt hans disciple og elever. Han var en yderst lærd astronom og var en af de første der åbent forklarede det som blev lært af Pythagoras i hemmelighed, nemlig, planeternes bevægelser, solen og månens formørkelser, etc. Det var ham som lærte om teorien om Kaos, på baggrund af princippet om at "intet kommer fra intet"; og om atomer, som den underliggende essens og substans bag alle kroppe, "af den samme natur som de kroppe de formede". {TG. 21}

Han lærte at disse atomer primært blev sat i bevægelse af Nous (Universel Intelligens, Hinduernes Mahat), et Nous som er en immateriel, evig, åndelig entitet; ved denne kombination blev verden formet, de materielle faste kroppe nedsænket, og de æteriske atomer (eller ild æter) stigende og spredende sig i de øvre himmelske regioner. Forud for den moderne videnskab med over 2000 år, lærte han at stjernerne var af samme materiale som vores jord, og at solen var en glødende masse; at månen var et mørkt og ubeboeligt legeme, som modtog sit lys fra solen; kometerne, vandrende stjerner og legemer; og over og ovenover den nævnte videnskab, tilstod han fuldt overbevist at tingenes virkelige eksistens som vores sanser opfatter, ikke kunne blive klart påvist. Han døde i eksil ved Lampsacus i en alder af tooghalvfjerds. {TG. 22}

Gamle, De. Et navn Okkultister har givet de syv kreative Stråler, født af Kaos, eller "Dybet". {TG. 22}

Anda-Katâha (Sk.). Det ydre dække, eller "skallen" på Brahma's æg; det område, inden for hvilket vores manifesterede univers er omfattet. {TG. 22}

Androgyne Ged (Mendes). Se "Baphomet". {TG. 22}

Androgyne Stråle (Esot.). Den første differentierede stråle; den Anden Logos; Adam Kadmon i Kabalahen; "mand og kvinde skabte han dem", i det første kapitel i Første Mosebog. {TG. 22}

Audumla (Skand.). Symbolet på naturen i den Nordiske mytologi; koen som slikker saltklippen, hvor fra den guddommelige Buri fødes, før menneskets skabelse. {TG. 22}

Angâraka (Sk.). Ild Stjerne; planeten Mars; på Tibetansk, Mig-mar. {TG. 22}

Augiras. En af Prajâpatierne. En søn af Daksha; en sagfører, etc. etc. {TG. 22}

Angirasas (Sk.). Det generiske navn for adskillige Purâniske individer og ting; en klasse af Pitrier, menneskets forfædre; en flod i Plaksha, en af Sapta dwîpaerne (q.v.).

Angra Mainyus (Zend.). Det Zoroastriske navn for Ahriman; den onde destruktionens og oppositionens ånd som (i the Vendidâd, Fargard I.) af Ahura Mazda siges at "mod-skabe" ethvert smukt land Guderne skaber "via sin heksekunst"; for "Angra Mainyu er alt dødt".

Anima Mundi (Latin). "Verdens Sjæl", det samme som Alaya hos de Nordlige Buddhister; den guddommelige essens som gennemtrænger, animerer og informerer alle, fra det mindste stoflige atom til menneske og gud. Det er i en betydning den "syv-skinnende moder" i the Secret Doctrine's stanza'er, essensen af de syv planer for føleevnen, bevidsthed og differentiering, moralskt og fysiskt. I dens højeste aspekt er det Nirvâna, i sit laveste Astralt Lys. Det var feminint hos Gnostikerne, de tidlige Kristne og Nazarærerne; biseksuel hos andre sekter, som kun betragtede det i dets fire lavere planer. Af vulkansk, æterisk natur i den objektive form verden (og derefter æter), og guddommelig og åndelig i dens tre højere planer. Når det siges at ethvert menneskes sjæl blev født ved at løsgøre sig selv fra Anima Mundi, så betyder det, esoterisk, at vores højere Ego'er er af en essens identisk med Det, som er en udstråling fra den evigt ukendte Universelle ABSOLUTTE. {TG. 23}

Anjala (Sk.). En af de personificerede kræfter som udsprang fra Brahmâ's krop-Prajâpatierne. {TG. 23}

Anjana (Sk.). En slange, en af Kasyapa Rishi's sønner. {TG. 23}

Annamaya Kosha (Sk.). Et Vedantisk udtryk. Det samme som Sthûla Sharîra eller den fysiske krop. Det er det første "hylster" af de fem hylstre der angives af Vedantinerne, et hylster er det samme som det der kaldes et "princip" indenfor Teosofien. {TG. 23}

Annapura (Sk.). Se "Anâ". {TG. 23}

Annedotus (Gr.). Det generiske navn for Drager eller Menneske-Fiskere, hvor af der var fem. Historikeren Berosus fortæller at fra det Eritreanske Hav rejste der sig ved utallige hændelser en halv-dæmon med navnet Oannes eller Annedotus, som selv om det var halvt dyr alligevel lærte Kaldæerne brugbare videnskaber og alt som kunne menneskeliggøre dem (Se Lenormant Chaldean Magic, p. 203, og også “Oannes”.) [w.w.w.] {TG. 23}

Anoia (Gr.). "Ønsket om forståelse", "tåbelighed". Anoia er navnet som blevet givet af Platon og andre om den lavere Manas når den var for tæt tilknyttet Kâma, som er irrationel (agnoia). Det Græske ord agnoia er åbenlyst afledt fra og beslægtet med Sanskrit ordet ajnâna (fonetisk, agnyana) eller uvidenhed, irrationalitet, fravær af viden. (Se “Agnoia” og “Agnostisk”.) {TG. 23}

Anouki (Eg.). En version af Isis; livets gudinde, her af det Hebraisk navn Ank, liv. (Se “Anuki.”) {TG. 23}

Ansumat (Sk.). En Purânisk personage, "nevøen til 60,000 onkler" Kong Sagar's sønner, som blev reduceret til aske ved et enkelt blik fra Kapila Rishi's øje. {TG. 23}

Antahkarana (Sk.)., eller Antaskarana. Udtrykket har forskellige betydninger, som adskiller sig fra med hver filosofisk skole og sekt. Således gengiver Sankârachârya ordet som "forståelse"; andre, det som "det indre instrument, Sjælen formed af det tænkende princip og egoisme"; hvorimod Okkultister forklarer det som vejen eller broen mellem den Højere og den Lavere Manas, det guddommelige Ego, og den personlige Sjæl i mennesket. Det tjener som et medie for kommunikation mellem de to, og overbringer alle disse personlige indtryk og tanker fra mennesket, fra det Lavere til det Højere Ego, som via deres natur kan blive assimileret og opbevaret af den udødelige Sjæl, og således blive udødeliggjort med den, disse er de eneste elementer hos den flygtige Personlighed som overlever død og tid. Det står således til troende, at kun det som er nobelt, åndeligt og guddommeligt i mennesket kan give vidnesbyrd i Evigheden om at han har levet. {TG. 24}

Anthesteria (Gr.). Blomsternes (Floralia) fest: under denne fest blev riten om Dåb eller renselse udført i de Eleusinske Mysterier i tempel søerne, Limnae'erne, når Mystae'en blev påvirket til at gå gennem Dionysis "snævre port", for at fremgå der fra som fuldt indviede. {TG. 24}

Anthropology. Videnskaben om mennesket; den omfatter blandt andre ting: -Fysiologi, eller den gren af naturvidenskaben som afslører organernes mysterier og deres funktioner i mennesket, dyr og planter; og også, og især,-Psykologi eller den store, og i vore dage, alt for forsømte videnskab om sjælen, både som en entitet adskilt fra ånden, og dets relation til ånden og kroppen. I moderne videnskab, beskæftiger psykologien sig kun eller principielt med tilstande i nervesystemet, og ignorerer næsten helt den psykiske essens og natur. Læger angiver videnskaben om sindssyge som psykologi, og navngiver vanvids forsædet indenfor det medicinske universitet med denne betegnelse. (Isis Unveiled.) {TG. 24}

Anthropomorphism. (Gr.). Fra "anthropos" med betydningen menneske. Handlingen af indgive gud eller guder med menneskelig form og menneskelige attributter eller kvaliteter. {TG. 24}

Anu (Sk.). Et "atom", betegnelse for Brahmâ's, som siges at være et atom lige som det uendelige univers er det. Et hint om gudens panteistiske natur. {TG. 24}

Anu (Kald.). En af de højeste af de Babyloniske guddomme, "Konge over Engle og Ånder, Herre over byen Erech". Han er Regenten og Guden i Himlen og på Jorden. Hans symbol er en stjerne og et slags Malteser kors-emblemer for guddommelighed og suverænitet. Han er abstrakt guddommelighed formodet at informere hele omkostningen af æteriske rum eller himlen, mens hans "hustru" informerer de mere materielle planer. Begge er Hesiods karakterer for Ouranos og Gaia. De udsprang fra det oprindelige Kaos. Alle hans betegnelser og attributter er grafiske og indikerer fysisk og moralsk sundhed, renhed, ælde og hellighed. Anu var den tidligste gud i byen Erech. En af hans sønner var Bil eller Vil-Kan, ild-guden, for forskellige metaller, og våben. George Smith ser meget rigtigt i denne guddom en tæt forbindelse med en slags kryds race mellem "den bibelske Tubal Cain og den klassiske Vulcan" . .som yderligere anses for at være "den mest magtfulde guddom i forbindelse med generel heksekunst og besværgelser". {TG. 24}

Anubis (Gr.). Hunde-hoved guden, identisk, i et bestemt aspekt, med Horus. Han er først og fremmest guden som beskæftiger sig med det diskarnerede, eller det opstandne i livet post mortem. Anepou er hans Egyptiske navn. Han er en psykopompisk guddom, "Herren for det stille Vestlige Land, de Dødes land, forberederen af vejen til den anden verden", til hvem døden var betroet, for at blive ledt af ham til Osiris, Dommeren. Kort og godt, var han "balsamisten" og "vogteren af døde". En af de ældste guddomme i Egypten, Mariette Bey har fundet billedet af denne guddom i grave fra det Tredie Dynasti. {TG. 25}

Anugîtâ (Sk.). En af Upanishaderne. En meget okkult afhandling. (Se The sacred Books of the East.) {TG. 25}

Anugraha (Sk.). Den ottende skabelse i Vishnu Purâna. {TG. 25}

Anuki (Eg.). "Se Anouki" supra. "Ordet Ank på Hebraisk, betyder 'mit liv', min væren, som er Anocki's personlige pronomen, fra navnet på den Egyptiske gudinde Anouki", siger forfatteren til the Hebrew Mystery, eller the Source of Measures. {TG. 25}

Anumati (Sk.). Månen er fuld; når Soma-hun fra en gud bliver en gudinde. {TG. 25}

Anumitis (Sk.). Følgeslutning, deduktion indenfor filosofi. {TG. 25}

Anunnaki (Kald.). Engle eller Ånder fra Jorden; også jordiske Elementaler. {TG. 25}

Anunit (Kald.). Gudinden fra Akkad; Lucifer, morgenstjernen. Venus lige som aftenstjernen var Isthar fra Erech. {TG. 25}

Anupâdaka (Sk.). Anupapâdaka, også Aupapâduka; betyder "forældreløs", "selv-eksisterende", født uden nogen forældre eller ophav. Et udtryk tillagt til visse selv-skabte guder, og Dhyâni Buddha'erne. {TG. 25}

Anuttara (Sk.). Uforlignelig, uden lige. Således betyder Anuttara Bodhi "uovertruffen eller uforlignelig intelligens", Anuttara Dharma, uforlignelig lov eller religion. {TG. 25}

Anyâmsam Aniyasâm (Sk.). En Ano-ranîyânsam (i Bhagavad gîtâ). Bogst., "det mest atomiske af det atomiske; det mindste af det mindste". Tillagt den universelle guddom hvis essens er overalt. {TG. 25}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog