Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



H-Hh



H.- Det ottende bogstav og aspirant i det Engelske alfabet, og også det ottende i det Hebraiske. Som et Latinsk nummer significerer det 200, og med tilføjelsen af en streg 200.000; i det Hebraiske alfabet er Châth ækvivalent med h, korresponderer til otte, og er symboliseret ved et Hegn og Venus ifølge Seyffarth, er det i affinitet og forbundet med , og derfor med åbningen eller livemoderen. Det er først og fremmest et Yonisk bogstav. {TG. 131}

Ha (Sk.). En magisk stavelse brugt i hellige formularer repræsenterer den Akâsa Sakti kraften. Dets effektivitet ligger i den oplevelsesmæssige accent lyden producerer. {TG. 131}

Habal de Garmin (Heb.). Ifølge Kabbalahen er dette Opstandelses Kroppen: et tzelem billede eller demooth ensartetheder for det afdøde menneske; en indre fundamental åndelig karakter der bliver tilbage efter døden. Det er "Knoglernes Ånd" nævnt i Daniel og Esajah og Salmerne, og refereres til i Ezekiel Visionen om beklædningen af de tørre ben med liv: se C, de Leiningen on the Kabbalah, T.P.S. Pamphlet, Vol. II., No. 18. [ w. w.w.] {TG. 131}

Hachoser (Heb.). Bogst., "reflekterede Lys"; et navn for mindre eller inferiøre kræfter i Kabbalahen. {TG. 131}

Hades (Gr.), eller Aïdes. Det "usynlige", dvs., skyggernes land, hvor en af regionerne var Tartarus, et sted med komplet mørke, lige som regionen med dyb drømmeløs søvn i det Egyptiske Amenti. Bedømt ud fra de allegoriske beskrivelser af de forskellige straffe påført på stedet, så var stedet rent Karmisk. Hverken Hades ej heller Amenti var det helvede som stadig prædikes af nogle retrograde præster og gejstlige; men uanset om det blev præsenteret ved de Elusinske Marker eller som Tartarus, så var Hades et sted for retfærdig gengældelse og ikke andet. Det kunne kun nås ved at krydse floden til den "anden bred", dvs., ved at krydse Dødens flod, og blive født endnu en gang, for medgang og for modgang. Som udmærket udtrykt i den Egyptian Belief: "Historien om Charon, færgemanden (på, Styx) findes ikke kun hos Homer, men i mange landes poesi. Floden må krydses før Øerne Blest nås. Ritualet i Egypten beskrev en Charon og hans båd mange tidsaldre før Homer. Han er Khu-en-ua, den høge-hovede styrmand." (Se "Amenti", "Hel" og "Happy Fields".) {TG. 131} Hagadah (Heb.). Et navn givet til dele af Talmud som er legendariske. [w.w.w.] {TG. 132}

Hahnir (Skand.), eller Hönir. En af de tre mægtige guder (Odin, Hahnir og Lodur) som, mens de gik omkring på jorden, fandt to menneskelige forme, liggende ved havbredden, ubevægelige, uden tale, uden sanseevne. Odin gav dem sjæle; Hahnir, bevægelse og sanser; og Lodur, blomstrende kompleksion. Således blev mennesket skabt. {TG. 132}

Haima (Heb.). Det samme som Sanskrit hiranya (gylden), som "det gyldne Æg" Hiranyagarbha. {TG. 132}

Hair. Okkult filosofi anser hår (om det er menneskelig eller dyrisk) for at være den naturlige beholder og holder af de vitale essenser som ofte undslipper med andre emanationer fra kroppen. Det er tæt knyttet til mange af hjerne-funktionerne-for eksempel hukommelse. Hos de gamle Israelitter var klipningen af hår og skæg et tegn på besudling, og "Herren sagde til Moses. . . De skal ikke skabe skaldethed på deres hoved", osv. (Lev. XX1., 1-5.) "Skaldethed", om det er naturligt eller kunstigt, var et tegn på ulykke, straf, eller sorg, som når Isaiah (iii., 24) opregner, "i stedet for vel-sat hår skaldethed", blandt de onder som er klare til at ramme de udvalgte folk. Og igen, "På alle deres hoveder skaldethed og ethvert skæg afklippet" (Ibid. xv., 2). Nazaræreren blev beordret til at lade sit hår og skæg gro, og til aldrig at lade et barberblad røre dem. Hos Egypterne og Buddhisterne var det kun den indviede præst som formodedes at være blevet mester over sin krop, og derfor barberede sit hovede for renheden; alligevel gik Hierofanterne med langt hår. Buddhisten barberer stadig sit hoved ind til i dag-som et tegn på foragt for liv og helbred. Alligevel lod Buddha sit hår gro igen, efter at havde barberet sig, da han først blev tigger og det er altid repræsenteret med en Yogis top-knude. Hindu præster og Brahminer, og næsten alle kaster, barberer resten af hovedet men efterlader en lok til at gro fra kronens centrum. Asketerne i Indien bærer deres hår langt, og lige så gør de krigs-lignende Sikhere, og næsten alle folk fra Mongoliet. Ved Byzans og Rhodos var barberingen af skægget forbudt ved lov, og i Sparta var klippingen af skægget et tegn på slaveri og trældom. Blandt Skandinavere, fortælles vi, var det anset for at være en skændsel, "et tegn på skændsel", at klippe håret. Hele befolkningen på øen Ceylon (den Buddhistiske Singaleser) bærer deres hår langt. Ligeledes gør Russerne, Grækerne og Armenske præster, og munke. Jesus og Apostlene repræsenteres altid med langt hår, men mode indenfor Kristendommen viste sig stærkere end Kristendommen, og de gamle kirkelige regler (Constit. Apost. lib. I. c. 3) som pålagde gejstlige at bære deres hår og skæg langt" (Se Riddle’s Ecclesiastical Antiquities.) Tempelridderne blev beordret til at bære deres skæg langt. Samson bar hans hår langt, og den bibelske allegori viser at sundhed og styrke og selve livet er forbundet med hårets længde. Hvis en kat barberes så vil den dø i ni ud af ti tilfælde. En hun hvis frakke ikke interfereres med lever længere og er mere intelligent end en hvis frakke bliver barberet. Mange gamle folk taber meget af deres hukommelse og bliver svagere når de taber deres hår. Da Yogiernes hår er ordsprogsmæssigt langt, de Buddhistiske præster (på Ceylon og andre steder) lever generelt ikke længe. Muhammedanere barberer deres hoveder men bærer deres skæg; og da deres hoveder altid er dækket, er faren mindre. {TG. 133}

Hajaschar (Heb.). Lys Kræfterne i Kabbalahen; "Lysets Kræfter", som er kreative men inferiøre kræfter. {TG. 133}

Hakem. Bogst., "den Wise Ene", Messiasen der vil komme, hos Druzerne eller "Hamsa's Disciple". {TG. 133}

Hakim (Arab.). En doktor, i alle de Østlige lande, fra Lilleasien til Indien. {TG. 133}

Halachah (Heb.). Et navn givet til dele af Talmud, som er om argumentationer omkring doktrinske emner; ordet betyder "regel". [ w. w.w.] {TG. 133}

Hallucination. En tilstand nogle gange produceret ved fysiologiske lidelser, nogle gange ved mediumisme, og ved andre ved drukkenskab. Men årsagen som producerer visionerne bør søges dybere end fysiologien. Alle sådanne visioner, især når de produceres via mediumisme, forudgås af afslappelse af nervesystemet, uundgåeligt skabende en abnorm magnetisk tilstand som tiltrækker bølger af astralt lys til den lidende. Det er dette lys som frembringer de forskellige hallucinationer. Disse, er imidlertid ikke altid det som lægerne ville gøre dem til, tomme, og uvirkelige drømme. Ingen kan se det som ikke eksisterer-dvs., som ikke indprenter sig-i eller på de astrale bølger. En Seer, kan imidlertid opfatte objekter og scener (uanset fortidige, nutidige, eller fremtidige) som ikke har nogen som helst relation til ham selv, og også opfatter adskillige ting fuldstændigt adskilt fra hinanden på en og samme tid, således producerende de mest groteske og absurde kombinationer. Både drukkenbolt og Seer, medium og Adept, ser deres respektive visioner i det Astrale Lys; men mens drukkenbolten, den sindssyge, og det utrænede medium, eller en der lider af hjerne-feber, ser, fordi de ikke kan undgå det, og evokerer et virvar af visioner ubevidst for dem selv, Adepten og den trænede Seer har valget og kontrollen med sådanne visioner. De ved hvor de skal fiksere deres blik, hvordan de skal stabilisere de scener, de ønsker at observere, og hvordan de skal se ovenover de øvre passive lag i det Astrale Lys. Hos den førstnævnte er sådanne glimt ind i bølgerne hallucinationer: hos den sidstnævnte bliver de pålidelige reproduktioner af hvad der reelt er set førhen, ses, eller vil finde sted. Glimtene fanget tilfældigt af mediet, og hans flimrende visioner i de bedrageriske lys, transformeres under Adeptens og Seerens guidende vilje til stabile billeder, sandfærdige repræsentationer af det som han vil skal komme indenfor hans sansnings fokus. {TG. 134}

Hamsa or Hansa (Sk.). "Svanen eller gåsen), ifølge Orientalisterne; en mystisk fugl indenfor Okkultismen analog med Rosenkreuzernes Pelikaner. Det hellige mystiske navn, som gik forud for navnet KALA (uendelig tid), dvs., Kalahansa, er navnet på Parabrahm; med betydningen "Fugl udenfor rum og tid". Derfor kaldes Brahmâ (maskulint) Hansa Vahana "Hansa's (Fuglens) Vehikel". Vi finder de samme ideer i Zohar, hvor Ain Suph (det uendelige og ubegrænsede) siges at nedstige til universet, med henblik på manifestation, brugende Adam Kadmon (Menneskeheden) som vogn eller vehikel.{TG. 134}

Hamsa (Arab.). Grundlæggeren af den mystiske sekt Druzerne på Mount Lebanon. (Se "Druzere" .) {TG. 134}

Hangsa (Sk.). En mystisk stavelse der står for evolution, og i sin bogstavelige betydning "Jeg er ham", eller Ahamsa. {TG. 134}

Hansa (Sk.). Navnet på den "Ene Kaste" ifølge Bhâgavata Purâna, den gang der ikke var nogle sorter af kaster, men sandelig "en Veda, En Guddom og en Kaste". {TG. 134}

Hanuman (Sk.). Ramayana'ens abegud; generalissimo'en i Rama's hær; Vayu's, vindens guds og en dydig kvinde-dæmons søn. Hanuman var Rama's trofaste allierede og ved hans enestående frækhed og vid, hjalp han Avataren Vishnu med endelig at besejre og fratage Lanka fra dæmon-kongen, Ravana, som havde bortført den smukke Sita, Rama's hustru, en skandale, som førte til den berømte krig beskrevet i det episke Hindu digt. {TG. 134}

Happy Fields. (Glade Marker) Navnet givet Assyrio-Kaldæerne til deres Elysiske Marker, som blev blandet med deres Hades. Som Hr. Boscawen fortæller hans læsere-"Underverdenens Kongerige var guden Hea's bolig, og de Assyriske legenders Hades var placeret i underverdenen, og blev regeret over af en gudinde, Nin-Kigal, eller 'Kvinden fra det Store Land'. Hun kaldes også Allât." En oversat inskription siger:-"Efter gaverne i disse nuværende dage, i sølv himlens lands fester, strålende domstole, den velsignede bolig, og i lyset af de Glade Marker, må han dvæle i det evige, hellige liv, i gudernes nærværelse, der bebor Assyrien". Dette er en Kristen begravelses inskription værdig. Ishtar, den smukke gudinde, nedsteg til Hades efter sin elskede Tammuz, og fandt ud af at dette mørke skyggernes sted havde syv sfærer og syv porte, hvor var hun nødt til at efterlade noget der tilhørte hende ved hver af dem. {TG. 135}

Hara (Sk.). En betegnelse for guden Siva. {TG. 135}

Hare-Worship. Haren var hellig i mange lande og især blandt Egypterne og Jøderne. Selv om de sidstnævnte anså den for at være et urent, klov dyr, uegnet til at spise, så blev den alligevel anset for hellig af nogle stammer. Årsagen til dette var at i visse arter diede hannen de små. Den blev anset for at være androgyn eller hermafrodit, og kendetegnede således en af Demiurgens eller det kreative Logos attributter. Haren var et symbol på månen, hvor i profeten Moses ansigt kan ses den dag i dag, siger Jøderne. Yderligere er månen forbundet med tilbedelsen af Jehovah, en guddom som først og fremmest er guden for forplantning, det er måske også af samme grund at Eros, guden for seksuel kærlighed, repræsenteres som bærende en hare. Haren var også helliget for Osiris. Lenormand skriver at haren "bør anses for at være et symbol på Logos . . . Logos'en burde være en hermafrodit og vi ved at haren er en androgyn art". {TG. 135}

Hari (Sk.). Et betegnelse for Vishnu, men også brugt om andre guder. {TG. 135}

Harikesa (Sk.). Navnet på en af Solens syv stråler. {TG. 135}

Harivansa (Sk.). En del af Mahâbhârata, et digt om Vishnu's eller Hari's genealogi. {TG. 135}

Harmachus (Gr.). En Egyptisk Sphinx, kaldet Har-em-chu eller "Horus (Solen) i Horisonten", en udgave af Ra sol-guden; esoterisk den opstegne gud. En inskription på en tavle læser: "O velsignede Ra Harmachus! I bære ham hastigt i triumf. O skin, Amoun-Ra Harmachus selv-genererede". Sphinxen's tempel blev opdaget af Mariette Bey tæt ved Sphinxen, nær den store Pyramide i Gaza. Alle Egyptologer er enige om at betegne Spinxen og hendes tempel som det "ældste religiøse monument i verden"- i det mindste i Egypten.

"Det vigtigste kammer", skriver den afdøde Hr. Fergusson "i form af et kors, er understøttet af murpiller, enkle prismer af Syenit granit uden base eller kapitæl . . ingen skulpturer eller inskriptioner af nogen slags findes på væggene i dette tempel, intet ornament eller symbol ej heller noget billede i helligdommen". Dette beviser Sphinxen og templets enorme ælde. "Den store skæggede Sphinx ved Pyramiderne i Giza er symbolet på Harmachus, den samme som enhver Egyptiske Farao som bar, med inskriptionen, navnet på 'den Solare Sphinxs levende form på Jorden'," skriver Brugsh Bey. Renan genkalder "at på et tidspunkt siges Egypterne at have haft templer uden skulpterede billeder" (Bonwick). Ikke kun Egypterne men enhver nation på jorden begyndte med templer uden afguder eller endda symboler. Det er kun når hukommelsen om de store abstrakte og om den oprindelige Visdom lært menneskeheden af de guddommelige kongers dynastier uddøde, at mennesket var nødt til at ty til mementos og symbologi. I historien om Horus på nogle tavler fundet i Edfou, fandt Rouge en inskription der viste at guden en gang havde antaget "formen som en menneske-hovedet løve for at få fordel overfor hans fjende Typhon. Sandelig blev Hours tilbedt således i Leontopolis. Han er den virkelige Sphinx. Det tager også højde for, den løvefigur der sommetider ses på hver side af Isis. . . Det var hendes barn." (Bonwick.) Og alligevel er historien om Harmachus, eller Her em-chu, stadig ladt uoplyst til verdenen, ej heller er det sandsynligt at den vil blive fortalt denne generation. (Se "Sphinx".) {TG. 136}

Harpocrates (Gr.). Horus eller Ehoou's barn repræsenteret med en finger på hans mund, den solare skive på hans hoved og gyldent hår. Han er "guden for Stilhed" og Mysterie. (Se "Horus"). Harpocrates blev også tilbedt af både Grækerne og Romerne i Europa som en søn af Isis. {TG. 136}

Harshana (Sk.). En guddom der præsiderer over ofringer til de døde, eller Srâddha. {TG. 136}

Harvîri (Eg.). Horus, den ældre: det gamle navn på en solar gud: den opgående sol repræsenteret som en gud afvisende en fuldt-blomstret lotus, symbolet på Universet. {TG. 136}

Haryaswas (Sk.). Daksha's fem eller ti-tusinde sønner, som i stedet for at befolke verdenen som ønsket af deres fader, alle blev yogier, 'som tilrådet af den mysteriøse viismand Narada, og forblev i cølibat. "De spredte gennem regionerne og er ikke vendt tilbage." Det betyder, ifølge den hemmelige videnskab, at de alle var blevet inkarneret i dødelige. Navnet gives til naturligt fødte mystikere og cølibater, som siges at være inkarnationer af "Haryaswas". {TG. 136}

Hatchet. I de Egyptiske Hieroglyffer et symbol på kraft, og også død. Hatchet'en kaldes "Knudens afbryder" dvs., om ægteskab eller ethvert andet bånd. {TG. 136}

Hatha Yoga (Sk.). Den lavere form for Yoga praktisering; en som bruger fysiske metoder med henblik på åndelig selv-udvikling. Det modsatte af Râja Yoga. {TG. 136}

Hathor (Eg.). Det lavere eller infernale aspekt af Isis, korresponderende til Hekate i Græsk mytologi. {TG. 136}

Hawk. Hieroglyffen og tegnet for Sjælen. Betydningen varierer alt efter fuglens stillinger. Når den således ligger som død repræsenterer den overgangen, larve stadiet, eller passagen fra en livs tilstand til en anden. Når dens vinger er åbnede betyder det at den afdøde er genopstanden i Amenti og endnu en gang i bevidst besiddelse af han sjæl. Puppen er blevet en sommerfugl. {TG. 136}

Hayo Bischat (Heb.). Bæstet, i Zohar: Djævlen og Fristeren. Esoterisk vores lavere dyriske lidenskaber. {TG. 137}

Hay-yah (Heb.). En af de metafysiske menneskelige "Principper". Østlige Okkultister inddeler mennesker i sådanne syv Principper; Vestlige Kabbalister, fortælles vi, kun ind in tre-nemlig, Nephesh, Ruach og Neshamah. Men i sandhed, så er denne inddeling lige så løs og ligesom en forkortelse som vores "Krop, Sjæl, Ånd". For i Myer's Qabbalah (Zohar ii.,141 b., Cremona Ed. ii., fol. 63 b., col. 251) udtales det at Neshamah eller Ånd har tre inddelinger, "den højeste er Ye’hee-dah (Atmâ), den midterste Hay-yah (Buddhi), og den sidste og tredie, Neshamah, korrekt udtrykt (Manas)". Således bliver Mahshabah, Tanke (den lavere Manas, eller bevidst Personlighed), hvor i de højere manifesterer sig selv, således skabende fire; dette følges af Tzelem, Billedets Fantom (Kama-Rupa i livet det Kamiske element); D’yooq-nah, billedets Skygge (Linga Sharira, Dubletten); og Zurath, Prototype, som er Livet-SYV i alt, selv uden D’mooth, Lighed eller Simili, som kaldes den lavere manifestation, og i virkeligheden er Guf'en, eller Kroppen. Teosoffer fra E.S. som kender ombytningen af Atmâ og den auriske prototypes del, vil let finde ud af hvem de rigtige syv er, og forsikre dem selv om at der ikke er nogen forskel mellem inddelingen af Principper hos de Østlige Okkultister og den hos de virkelige Østlige Kabbalister. Lad os ikke glemme at hverken den ene ej heller den anden er forberedt på at udgive den virkelige og endelige klassifikation i deres offentlige skriverier. {TG. 137}

Hay-yoth ha Qadosh (Heb.). De hellige levende væsner i Ezekiel’s vision om Merkabah, eller vehiklet, eller vognen. Disse er de fire symbolske bæster, Ezekiels cherubim, og i Zodiakken Taurus, Leo, Scorpio (eller Ørnen), Aquarius, mennesket. {TG. 137}

Hea (Kald.). Dybets og Underverdenens gud; nogle ser i ham Ea eller Oannes, fiske-mennesket, eller Dagon. {TG. 137}

Heabani (Kald.). En berømt astrolog ved Izdubar's Hof, ofte nævnt i fragmenter af de Assyriske tavler i reference til en drøm Izdubar havde, den store Babyloniske Konge, eller Nimrod, den "mægtige jæger for Herren". Efter hans død, var hans sjæl ude af stand til at hvile under jorden, Heabani's spøgelse blev genrejst af Merodach, guden, hans krop genoprettet til livet og derefter overført i live, ligesom Elias, til de Velsignede regioner. {TG. 137}

Head of all Heads (Hovedet over alle Hoveder) (Kab.). Brugt om de "Ældste af de Ældste" Atteehah D’atteekeen, som er den "Gemte af det Gemte, den Skjulte af det Skjulte". I hans kranium det "Hvide Hoved", Resha Hivrah, "dvæler dagligt 13.000 myriader af verdener, som hviler på Det, læner sig op af det" (Zohar iii. Idrah Rabbah). . . "I dette Atteehah afsløres intet bortset for selve Hovedet, fordi det er Alle Hoveders hovede. . .Visdommen ovenfor, som er Hovedet, er skjult i det, Hjernen som er rolig og stille, og ingen kender det bortset fra Det-selv. . . . Og denne Skjulte Visdom . . . Skjulte i det Skjulte, Alle Hoveders Hoved, et Hoved som ikke er et Hoved, ej heller ved nogen det, ej heller kendes det nogensinde, det som er i det Hoved som Visdom og Fornuft ikke kan forstå" (Zohar iii., fol. 288 a). Dette siges om Guddommen hvor kun Hovedet (dvs., Visdom opfattet af alle) er manifesteret. Om dette Princip som er endnu højere røbes intet, undtagen at dets universelle tilstedeværelse og realitet er en filosofisk nødvendighed. {TG. 138}

Heavenly Adam. (Himmelske Adam) Syntesen af Sepiroth Træet, eller alle Kræfter i Naturen og deres gennemtrængende guddommelige essens. I diagrammer, det Syvende af de lavere Sephiroth, Sephira Malkhuth—Harmoniens Kongerige-repræsenterer foden af det ideelle Makrokosmos, hvis hoved når det første manifesterede Hovede. Denne Himmelske Adam er natura naturans, den abstrakte verden, mens Adam på Jorden (Menneskeheden) er natura naturata eller det materielle univers. Den førstnævnte er tilstedeværelsen Guddom i dens universelle essens; den sidstnævnte er manifestationen af denne essens intelligens. I den rigtige Zohar ikke den fantastiske og antropomorfiske karikatur som vi ofte finder blandt de Vestlige Kabbalisters skriverier-er der ingen partikel hos den personlige guddom som vi finder så prominent i den mørke klædning af Hemmelig Visdom kendt som den Mosaiske Pentateuk. {TG. 138}

Hebdomad (Gr.). Syvfoldigheden. {TG. 138}

Hebron eller Kirjath-Arba. Byen med de Fire Kabeiri, for Kirjath Arba significerer "de Fires By". Det er ifølge legenden, i den by, at en Isarim eller en Indviet fandt den berømte Smaragdiske tavle på Hermes døde krop. {TG. 138}

Hel eller Hela (Scand.). Dronninge-Gudinden i de Dødes Land; og det uudgrundelige og alvorlige Væsen som regerer over Helheims og Nifelheims dybder. I den tidligere mytologi, var Hel jord-gudinden, den gode og godgørende moder, plejeren af trætte og sultne. Men hos de senere Skjalde bliver hun den kvindelige Pluto, den mørke Dronning i Skyggernes Kongerige, hende som bragte død ind i denne verden, og sorg efterfølgende. {TG. 138}

Helheim (Scand.). De Dødes Kongerige i den Nordiske mytologi. I Eddaen omkranser Helheim den Nordlige Tågeverden, kaldet Nifelheim. {TG. 138}

Heliolatry (Gr.). Sol-Tilbedelse. {TG. 138}

Hell. Et udtryk hos Angelsakserne, tydeligt stammende fra navnet på gudinden Hela (q.v.), og via Slavonierne fra det Græske Hades: helvede er på Russisk og andre Slavonske tunger-âd, den eneste forskel mellem Skandinavernes kolde helvede og det Kristnes varme helvede, findes i deres respektive temperaturer. Men selv ideen om disse overophedede regioner er ikke oprindelig fra Europæerne, mange folk har opvartet med konceptet om et underverdens klima; ligeledes kan vi hvis vi lokaliserer vores Helvede i jordens centrum. Alle eksoteriske religioner-Brahmanaernes, Buddhisternes, Zoroasternes, Muhammedanernes, Jødernes, og resten af trosretninger, gør deres helveder varme og mørke, selv om mange er mere attraktive end skræmmende. Ideen om et varmt helvede er en eftertanke, forvrængningen af en astronomisk allegori. Hos Egypterne blev Helvede et sted med straf via ild ikke før end det syttende eller attende dynasti, da Typhon blev transformeret fra en gud om til en djævel. Men uanset hvornår denne frygtede overtro blev plantet i de stakkels uvidende massers sind, så er systemet med et brændende helvede og sjæle tortureret i det rent Egyptisk. Ra (Solen) blev Herren over Ovnen i Karr, Faraoernes helvede, og synderen blev behandlet med lidelse "de infernalske ildes hede". "En løve fandtes der" siger Dr. Birch "og blev kaldt et brølende monster". En anden beskriver stedet som "det bundløse hul og ildsøen, hvor i ofrene kastes" (sammenlign Åbenbaringen). Det Hebraiske ord gaï-hinnom (Gehenna) havde i virkeligheden aldrig den betydning som de Kristne ortodokse gav det. {TG. 139}

Hemadri (Sk.). Det gyldne Bjerg; Meru. {TG. 139}

Hemera (Gr.). "Lyset fra de inferiøre eller jordiske regioner" som Æter er lyset fra de superiøre himmelske sfærer. Begge fødes af Erebos (mørke) og Nux (nat). {TG. 139}

Heptakis (Gr.). "Den Syv-strålede Ene" blandt Kaldæiske stjerne-tilbedere: det samme som IAO. {TG. 139}

Herakies (Gr.). Det samme som Herkules. {TG. 139}

Heranasikha (Sing.). Fra Herana "novice" og Sikha "regel" eller forskrift: manual for Forskrifter. Et arbejde skrevet i Elu eller det gamle Singalesisk, til unge præsters brug. {TG. 139}

Hermanubis (Gr.). Eller Hermes Anubis "åbenbareren af mysterierne i den lavere verden"-ikke i Helvede eller Hades som fortolket, men vores Jord (den laveste verden i den syvfoldige kæde af verdener)-og også de seksuelle mysterier. Creuzer må have gættet på sandheden i den rette fortolkning, da han kalder Anubis-Thoth-Hermes "et symbol på videnskab og på den intellektuelle verden". Han blev altid repræsenteret med et kors i hans hånd, en af de tidligste symboler på forplantningens eller formeringens mysterier på denne jord. I den Kaldæiske Kabbala (Book of Numbers), refereres Tat symbolet, eller + til som Adam og Eva, den sidstnævnte var den tværgående eller horisontale bjælke trukket ud af siden (eller ribben) på Hadam, den vinkelrette bjælke. Fakta er esoterisk, at mens Adam og Eva repræsenterer den tidlige tredie Rod Race-de som, stadig var sindsløse, efterlignede dyrene og degraderede dem selv med de sidstnævnte-står også som det duale symbol på kønne. Derfor præsenteres Anubis, den Egyptiske gud for forplantning med hovedet på et dyr, en hund eller en sjakal, og siges også at være "underverdenens Herre" eller "Hades" hvor til han introducerer de dødes sjæle (de reinkarnerende entiteter), for Hades er i en betydning livmoderen, sådan som nogle af Kirkefædrenes skriverier fuldt ud viser. {TG. 140}

Hermaphrodite (Gr.). Dual-kønnet; et maskulint og feminint Væsen, uanset det er menneske eller dyr. {TG. 140}

Hermas (Gr.). En Græsk forfatter, hvis værker der nu kun er få fragmenter intakte af. {TG. 140}

Hermes-fire. Det samme som "Elms-ild". (Se Isis Unveiled Vol. I.,p. 125.) {TG. 140}

Hermes Sarameyas (Græsk-Sanskrit) Guden Hermes, eller Merkur, "han som våger over stjerne-flokken" i den Græske mytologi. {TG. 140}

Hermes Trismegistus (Gr.). Den "tre gange store Hermes", Egypteren. Den mytiske personlighed hvor efter den Hermetiske filosofi blev navngivet. I Egypten Guden Thoth eller Thot. Et generisk navn på mange Græske forfattere om filosofi og Alkymi. Hermes Trismegistus er navnet på Hermes eller Thoth i hans menneskelige aspekt, som en gud er han meget mere end dette. Som Hermes-Thoth-Aah, er han Thoth, månen, dvs., hans symbol er månens lyse side, formodet at indeholde essensen af kreativ Visdom, "Hermes eliksir". Som sådan er han associeret med Cynocephalus, den hunde-hovedede abe, af den samme grund som Anubis var, en af Thoths aspekter. (Se "Hermanubis".) Den samme ide ligger bag Hinduernes Visdoms Gud, den elefant-hovede Ganesa, eller Ganpat, Parvati's og Siva's søn (Se "Ganesa".) Når han har ibis hovedet, er han gudernes hellige skriver; men selv der bærer han kronen atef og den lunare skive. Han er den mest mysteriøse af guder. Som slange er Hermes Thoth den guddommelige kreative Visdom. Kirkefædrene taler længe om Thoth-Hermes. (Se "Hermetisk".) {TG. 140}

Hermetic. Enhver doktrin eller ethvert skrift forbundet med Hermes esoteriske lære, uanset det er som, den Egyptiske Thoth eller den Græske Hermes, var Visdommens Gud hos de Gamle, og, "opdagede tallene, geometri, astronomi og bogstaver" ifølge Platon. Selv om de som oftest blev anset for falske, så blev de Hermetiske skrifter ikke desto mindre prist højt af Skt. Augustin, Lactantius, Cyril og andre. Med Hr. J. Bonwick's ord, "De berørs mere eller mindre af de Platoniske filosoffer blandt de tidlige Kristne (så som Origen og Clemens Alexandrinus) som søgte at underbygge deres Kristne argumenter med appeller til disse hedenske og velansete forfattere, selv om de ikke kunne modstå fristelsen til at få dem til at sige lidt for meget. Selvom de repræsenteres af nogle kloge og interesserede forfattere som underviste i ren Monoteisme, så var de Hermetiske eller Trismegistiske bøger, ikke desto mindre rent panteistiske. Guddommen refereret i dem er defineret af Paulus som den i hvilken "vi lever, bevæger os og har vores væren"-på trods af oversætternes "i ham". {TG. 141}

Hetu (Sk.). En naturlig eller fysisk årsag. {TG. 141}

Heva (Heb.). Eva, "moderen til alt som lever". {TG. 141}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX