Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Su-Så



Subhâva (Sk.). Væren; selv-formende substans, eller at "substans som giver sig selv substans". (Se the Ekasloha Shâstra of Nâgârjuna.) Forklaret paradoksalt, som "naturen som ikke har nogen egen natur", og yderligere det som er med, og uden, handling. (Se "Svabhâvat".) Det er Ånden indeni Substans, den ideelle årsag til kræfter som virker på den formative evolutions arbejde (ikke "skabende" i betydningen normalt tillagt ordet); kræfter som efterfølgende bliver de sande årsager. Med ordene brugt indenfor Vedânta og Vyâya Filosofierne: nimitta, de effektive, og upâdâna, de materielle, årsager indeholdt i Subhâva co-evigt.

"Værdigst blandt asketer, gennem dets kraft [den "effektive" årsags] bliver enhver skabt ting sin sande natur". {TG. 310}

Substance. Teosofferne bruger ordet i en dualistisk betydning, kvalificerende substans som synlig og usynlig; og skelnede mellem materielle, psykiske og åndelige substanser (se "Sudda Satwa"), ind i ideel (dvs., eksisterende på højere planer) og virkelig substans. {TG. 311}

Suchi (Sk.). Et navn for Indra; også Abhimânin's tredie søn, Agni's søn; dvs., en af de ni-og-fyrre ur-ilde. {TG. 311}

Su-darshana (Sk.). Krishna's Diskos; et flammende våben som spiller en stor rolle i Krishna's biografier. {TG. 311}

Sudda Satwa (Sk.). En substans ikke underlagt stoffets kvaliteter; en lysende og (for os) usynlig substans, hvor af Gudernes og de højeste Dhyânier kroppe dannes. Filosofisk set, er Suddha Satwa en bevidst tilstand af åndelig Ego-skab snarere en nogen essens. {TG. 311}

Suddhodana (Sk.). Kapilavastu's Konge; Gautama Herren Buddha's fader. {TG. 311}

Sudhâ (Sk.). Gudernes føde, svarende til amrita substansen som giver udødelighed. {TG. 311}

S’udra (Sk.). Den sidste af de fire kaster som udsprang fra Brahmâ's krop. Den "krybende kaste" som udgik fra guddommens fod. {TG. 311}

Sudyumna (Sk.). Et tilnavn for Ila (eller Ida), Vaivasvata Manu's afkom og hans skønne datter som fremkom efter hans offer da han var ladt alene efter syndfloden. Sudyumna var et androgynt væsen, den ene måned af hankøn og den anden af hunkøn. {TG. 311}

Suffism (Sufisme) (Gr.). Fra roden Sophia, "Visdom". En mystisk sekt i Persien noget svarende til Vedantisterne; selv om meget stærke i antal, så slutter kun intelligente mænd sig til den. De påstår, og meget retteligt, at være i besiddelse af den esoteriske filosofi og doktrin indenfor sand Muhammedanisme. Suffi (eller Sofi) doktrinen er en god del i overensstemmelse med Teosofien, såfremt den prædiker en universel tro, og ydre respekt og tolerance for enhver populær eksoterisk tro. Den er også i overensstemmelse med Frimureri. Sufierne har fire grader og fire niveauer af indvielse: 1., prøvetid, med streng ydre observans af Muslimske riter, den skjulte mening med hver ceremoni og dogme forklares kandidaten; 2. metafysisk træning; 3. "Visdoms" graden, når kandidaten indvies i naturens inderste ting; og 4. endelig Sandhed, når Adepten erhverver guddommelige kræfter, og komplet forening med den Ene Universelle Guddom i ekstase eller Samâdhi. {TG. 311}

Sugata (Sk.). En af Herren Buddha's titler, med mange betydninger. {TG. 311}

Sukhab (Kald.). En af de syv Babyloniske guder. {TG. 311}

Sukhâvati (Sk.). Det Vestlige Paradis hos den uuddannede hob. Den populære opfattelse er, at der er et Vestligt Amitâbha Paradis, hvor i gode mennesker og helgener svælger i fysiske lækkerier ind til de endnu en gang bæres ind i genfødslens cirkel på grund af Karma. Det er en overdreven og fejlagtig opfattelse af Devâchân. {TG. 312}

Suki (Sk.). Datter af Rishi Kashyapa, Garuda's hustru, fuglenes konge, Vishnu's vehikel; papegøjernes, uglernes og kragernes moder. {TG. 312}

Sukra (Sk.). Et navn for planeten Venus, også kaldet Usanas. I denne personifikation er Usanas Guru og instruktør for Daityaerne-jordens giganter-i Purânaerne. {TG. 312}

Sûkshma Sarîra (Sk.). Drømme-lignende, illusorisk krop svarende til Mânasarûpa eller "tanke-krop". Det er gudernes, eller Dhyâniernes og Devaernes klædning. Også skrevet Sukshama Sharîra og kaldes Sukshmopadhi af Târaka Râja Yogierne. (Secret Doctrine, I.,157) {TG. 312}

Sûkshmopadhi (Sk.). Indenfor Târaka Râja Yoga "princippet" der indeholder både den højere og den lavere Manas og Kâma. Det korresponderer til den Vedantiske klassifikation for Manomaya Kosha og til Svapna tilstanden. (Se "Svapna".) {TG. 312}

Su-Mêru (Sk.). Det samme som Meru, verdens-bjerget. Prefikset Su indebærer prisningen og ophøjelse af genstanden eller det personlige navn som følger efter det. {TG. 312}

Summerland. (Sommerlandet) Navnet givet af de Amerikanske Spiritualister og Fænomenalister om landet eller regionen som bebos af deres "Ånder" efter døden. Andrew Jackson Davis, siger, at det er beliggende enten indenfor eller udenfor Mælkevejen. Det er beskrevet som havende byer og smukke bygninger, en Kongres Hal, museer og biblioteker til instruktionen af fremvoksende generationer af unge "Ånder". {TG. 312}

Vi fortælles ikke om de sidstnævnte er underlagt sygdomme, forfald og død; men med mindre de er, så er påstanden, at et barns og endda et dødfødt baby's ulegemlige "Ånd" gror og udvikler sig til en voksen, næppe i overensstemmelse med logik. Men, det som vi tydeligt bliver fortalt er, at Ånderne i Sommerlandet gives til ægte, undfanger åndelige (?) børn, og endda beskæftiger sig med politik. Alt dette er ikke en satire eller overdrivelse fra vores side, fordi utallige værker fra Mr. A. Jackson Davis er der til at bevise det, dvs., den International Congress of Spirits fra denne forfatter, så godt som vi husker titlen. Det er denne stærkt materialistiske måde at betragte en ulegemliggjort ånd på som har vendt mange af de nuværende Teosoffer væk fra Spiritualisterne og dets "filosofi". Dødens majestætiskhed vanæres således, og dets ærefrygtindgydende og højtidelige mysterium bliver ikke til andet end en farce.

Sunasepha (Sk.). Den Purâniske "Isak"; viismanden Rishika's søn som solgte ham for ethundrede køer til Kong Ambarisha, for et offer og en "brænde ofring" til Varuna, som en erstatning for kongens søn Rohita, afsat af hans far til guden. Da han allerede ligger udstrakt på alteret så reddes Sunasepha af Rishien Visvâmitra, som beder hans egne hundrede sønner om at tage offerets plads, og efter deres afvisning degraderer dem til Chândâlaer. Hvorefter Viismanden lærer ofret et mantram hvis gentagelse bringer guderne til hans hjælp; han adopterer derefter Sunasepha som hans ældre søn. (Se Râmâyana.) Der er forskellige versioner af denne historie. {TG. 313}

Sung-Ming-Shu (Chin.). Det Kinesiske træ for viden og liv. {TG. 313}

Sûnya (Sk.). Illusion, med betydningen af al eksistens kun er et fantom, en drøm, eller en skygge. {TG. 313}

Sunyatâ (Sk.). Tomhed, rum, intethed. Navnet på vores objektive univers i dets uvirkeligheds og illusoriskheds betydning. {TG. 313}

Suoyator (Fin.). Finnernes episke digt, Kalevalaen, navnet på den oprindelige Onde Ånd, fra hvis spyt syndens slange blev født. {TG. 313}

Surabhi (Sk.). "Overflodens ko"; en fabelagtig skabelse, en af de fjorten kostbare ting fremkommet fra mælkehavet som da guderne kværnede det. En "ko" som opfylder ethvert ønske hos dens ejer. {TG. 313}

Surarânî (Sk.). Et navn for Aditi, moder til guderne eller suraerne. {TG. 313}

Suras (Sk.). Et generelt udtryk for guder, det samme som devaer; det modsatte af asuraer eller "ikke-guder". {TG. 313}

Su-rasâ (Sk.). En datter af Daksha, Kashyapa’s hustru, og moder til tusinde mange-hovedede slanger og drager. {TG. 313}

Surpa (Sk.). "Overvinder". {TG. 313}

Surtur (Skand.). Leder af Muspels ildagtige sønner i Eddaerne. {TG. 313}

Surukâya (Sk.). En af de "Syv Buddhaer", eller Sapta Tathâgata. {TG. 313}

Sûryâ (Sk.). Solen, tilbedt i Vedaerne. Aditi's (Rummets) afkom, gudernes moder. Sanjnâs mand, eller åndelig bevidsthed. Den store gud som Visvakârman, hans sviger-fader, skaber af guder og mennesker, og deres "opsynsmand", korsfæster på en drejebænk, og bortskærer den ottende del af hans stråler, berøver hans hovede dets glans, skabende en mørk aura omkring det. Et mysterie for den sidste indvielse, og en allegorisk præsentation af den. {TG. 313}

Sûryasiddhânta (Sk.). En Sanskrit afhandling om astronomi. {TG. 313}

Sûryavansa (Sk.). En solar race. En Sûrayavansee er en som påberåber sig at stamme fra Ikshvâku slægten. Således, mens Râma tilhørte Sûryavansa's Ayodhyâ Dynasti, så tilhørte Krishna til Yadu slægten fra den lunare race, eller Chandravansa, lige som Gautama Buddha gjorde. {TG. 314}

Sûryâvarta (Sk.). En grad eller et niveau af Samâdhi. {TG. 314}

Sushumnâ (Sk.). Den solare stråle-den første af syv stråler. Også navnet på en rygmarvs nerve som forbinder hjertet med Brahmarandra, og spiller en meget vigtig rolle indenfor Yoga praktiseringer. {TG. 314}

Sushupti Avasthâ (Sk.). Dyb søvn; en af Prânava's fire aspekter. {TG. 314}

Sûtra (Sk.). Den anden inddeling i de hellige skrifter, rettet til de Buddhistiske lægfolk. {TG. 314}

Sûtra Period (Sk.). En af perioderne som den Vediske litteratur er inddelt i. {TG. 314}

Sûtrâtman (Sk.). Bogst., "åndens tråd"; det udødelige Ego, Individualiteten som inkarnerer i mennesket det ene liv efter det andet, hvor hans utallige Personligheder er trukket, som perler på en snor. Det universelle liv-støtter luften, Samasthi pran; universel energi. {TG. 314}

Svabhâvat (Sk.). Forklaret af Orientalisterne som "plastisk substans", som er en utilstrækkelig definition. Svabhâvat er verdens-substansen og stoffet, eller snarere det som er bag det-ånden og essensen af substans. Navnet kommer fra Subhâva og består af tre ord-su, god, perfekt, ren, smuk; sva, selv; og bhâva, væren, eller værens tilstand. Al natur udgår fra det og alt vender tilbage til det ved slutningen af livs-cyklussen. Indenfor Esoterismen kaldes det "Fader-Moder". Det er stofs plastiske essens. {TG. 314}

Svâbhâvika (Sk.). Den ældste eksisterende Buddhistiske skole. De tillagde universets og fysiske fænomeners manifestation til Svabhâva eller tingenes respektive natur. Ifølge Wilson er tingenes Svabhâvas "kvaliteternes iboende egenskaber som de handler ud fra som beroligende, fantastisk eller bedøvende, og formerne Swarûpaerne er forskellen på tobenede, forbenede, udyret, fisken, dyret og lignende". {TG. 314}

Svadhâ (Sk.). Oblation; allegorisk kaldet "Pitriernes kone", Agnishwattaernes og Barhishadernes. {TG. 314}

Svâhâ (Sk.). Et sædvanligt udråb med betydningen "Må det være foreviget" eller snarere "lad det være således". Når det blev brugt ved forfædres ofringer (Brahmanske), betød det "Må racen blive foreviget!" {TG. 314}

Svapada (Sk.). Protoplasma, celler, eller mikroskopiske organismer. {TG. 314}

Svapna (Sk.). En trance eller drømme tilstand. Clairvoyance. {TG. 314}

Svapna Avasthâ (Sk.). En drømmetilstand; en af Prânava's fire aspekter; en Yoga praktisering. {TG. 314}

Svarâj (Sk.). Den sidste og syvende (syntetiske) stråle af de syv solare stråler; det samme som Brahmâ. Disse syv stråler er hele de syv okkulte kræfters (eller guders) farveskala i naturen, som deres respektive navne udmærket beviser. Disse er Sushumnâ (strålen som transmitterer sollys til månen); Harikesha, Visvakarman, Visvatryarchas, Sannadhas, Sarvâvasu, og Svarâj. Da hver af dem står for de kreative guder eller Kræfter, er det let at se hvor vigtige solens funktioner var i oldtidens øjne, og hvorfor den blev guddommeliggjort af de profane. {TG. 315}

Svarga (Sk.). En himmelsk bolig, det samme som Indra-loka; et paradis. Det samme som- {TG. 315}

Svar-loka (Sk.). Paradiset på Meru Bjerget. {TG. 315}

Svasam Vedanâ (Sk.). Bogst., "reflektionen som analyserer sig selv"; et synonym for Paramârtha. {TG. 315}

Svastika (Sk.). I populære betegnelser, er det Jaina korset, eller det "fir-fodede" kors (croix cramponnée). Indenfor Frimurer lære siges, "den ældste gamle Orden for det Mystiske Kors Broderskab" at have været grundlagt af Fohi, 1.027 FVT., og introduceret i Kina to-og-halvtreds år senere, bestående af de tre grader. Indenfor Esoterisk Filosofi det mest mystiske og gamle diagram. Det er "oprindelsen til ild ved friktion, og de 'Ni-og-fyrre Ilde'." Dets symbol blev præget på Buddha's hjerte, og kaldes derfor "Hjertets Segl". Det lægges på afdøde indviedes bryst efter deres død; og nævnes med den største respekt i Râmâyana. Indgraveret på enhver klippe, ethvert tempel og forhistorisk bygning i Indien, og hvor som helst Buddhisterne har efterladt landemærker; det findes også i Kina, Tibet og Siam, og blandt de gamle Germaniske nationer som Thor's Hammer. Som beskrevet af Eitel i hans Hand-Book of Chinese Buddhism : (1) det "findes blandt Bonpaer og Buddhister"; (2) det er "en af de fem-og-tres figurer i Sripâda"; (3) det er "symbolet på esoterisk Buddhisme"; (4) "det specielle mærke for alle guddomme tilbedt af Lotus Skolen i Kina". Endelig, er det indenfor Okkultismen, lige så helligt for os som den Pythagorariske Tetraktys, som den sandelig er et dobbelt symbol på. {TG. 315}

Svastikâsana (Sk.). Det anden af fire principielle stillinger af de otte-og-fyrre foreskrevet indenfor Hatha Yoga praktisering. {TG. 315}

Svayambhû (Sk.). Et metafysisk og filosofisk udtryk, med betydningen "det spontant selv-producerede" eller det "selv-eksisterende væsen". En betegnelse for Brahmâ. Svâyambhuva er også navnet på den første Manu. {TG. 315}

Svayambhû Sûnyatâ (Sk.). Spontan selv-udvikling; det virkelige i det uvirkeliges selv-eksistens, dvs., af det Evige Sat i det periodiske Asat. {TG. 315}

Sveta (Sk.). En slange-drage; Kashyapa's søn. {TG. 315}

Sveta-dwîpa (Sk.). Bogst., den Hvide Ø eller Kontinent; en af Sapta-dwipaerne. Oberst Wilford søgte at identificere det med Storbritannien, men fejlede. {TG. 316}

Sveta-lohita (Sk.). Navnet på Siva når han fremstår i den 29'ende Kalpa som "en måne-farvet Kumâra". {TG. 316}

Swedenborg, Emmanuel. Den store Svenske seer og mystiker. Han blev født d. 29'ende Januar, 1688, og var søn af Dr. Jasper Swedberg, biskop i Skara, i Vest Gotland; og døde i London, i Great Bath Street, Clerkenwell, d. 29. Marts, 1772. Af alle mystikere, så har Swedenborg sandelig influeret "Teosofi" mest, alligevel efterlod han et meget mere dybtgående indtryk på den officielle videnskab. For mens han som astronom, matematiker, fysiolog, naturalist, og filosof ikke havde nogen rival, var han indenfor psykologi og metafysik sandelig bagefter sin tid. Da han seks-og-fyrre år gammel blev en "Teosof", og en "seer"; men, selv om hans liv alle tider havde været uden skyld og respektabelt, så var han aldrig en sand filantrop eller en asket. Hans clairvoyante kræfter, var imidlertid meget bemærkelsesværdige; men de gik ikke ovenover dette stofs plan; alt det hans siger om subjektive verdener og åndelige væsner er tydeligt meget mere resultatet af hans overstrømmende fantasi, end hans åndelige indsigt. Han efterlod utallige værker bag sig, som desværre fejlfortolkes af hans tilhængere. {TG. 316}

Sylfer. Det Rosenkreuziske navn for luftens elementaler. {TG. 316}

Symbolism. Det billedlige udtryk af en idé eller en tanke. Ur-skriften havde oprindelig ingen bogstaver, men et symbol betegnede generelt en hel frase eller sætning. Et symbol er således en optegnet lignelse et talt symbol. Det skrevne Kinesiske sprog er intet andet end symbolsk skrivning, hver at dets adskillige tusinde bogstaver er-et symbol. {TG. 316}

Syzygy (Gr.). Et Gnostisk udtryk, med betydningen et par, den ene aktiv, den anden passiv. Især brugt om Æoner. {TG. 316}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX