Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Em-Ez

Emanation, Læren om. I dens metafysiske betydning, er den i modsætning til Evolution, alligevel et med den. Videnskaben lærer at evolution er en fysiologisk formeringstilstand hvor kimen som udvikler fostret før-eksisterer i forældren, udviklingen og den endelige form og kimens karakteristisk etableres i naturen; og i kosmologien finder processen blindt sted gennem korrelationer af elementerne, og deres forskellige dele. Okkultismen svarer, at det kun er den tilsyneladende tilstand, den virkelige proces er Emanation, guidet af intelligente Kræfter under en uforanderlig LOV. Derfor, mens Okkultister og Teosoffer fuldt ud tror på læren om Evolution som den er givet af Kapila og Manu, så er de snarere Emanationister end Evolutionister. Doktrinen om Emanation var en gang universel. Den blev lært om af Alexandrinerne så vel som de Indiske filosoffer, af Egyptere, Kaldæere og Hellenske Hierofanter, og også af Hebræerne (i deres Kabbala, og endda i Første Mosebog). For det er kun på grund af bevidst fejl oversættelse at det Hebraiske ord asdt er oversat til "engle" fra Septuagint, når det betyder Emanationer, Æoner, præcis som hos Gnostikerne. Sandelig, oversættes ordet asdt eller ashdt i Femte Mosebog (xxxiii., 2) som "ild lov", mens den korrekte fremlægning af passagen skulle være "fra hans højre hånd gik [ikke en ildens lov, men en ild i overensstemmelse med lov"; dvs., at ilden fra en flamme er indgivet til, og fanges af en anden lige som i et spor af brændbar substans. Det er lige nøjagtig emanation. Som vist i Isis Unveiled: "I Evolution, som det nu begyndes at blive forstået, formodes der i alle forhold at være en impuls til at antage en højere form-en formodning klart udtrykket af Manu og andre Hindu filosoffer af den højeste ælde. Filosoffernes træ illustrerer det i forbindelse med zink opløsningen. Kontroversen mellem tilhængerne af denne skole og Emanationisterne kan kort fremlægges således at Evolutionisterne stopper alle forespørgsler ved grænserne til "det Ukendte"; Emanationisterne tror at intet kan evolveres-eller, som ordet siger, komme ud af livmoderen eller fødes-undtagen det først er blevet involveret, således indikerende at liv kommer fra et åndeligt potentiale ovenover helheden." {TG. 114}

Empusa (Gr.). En ghoul, en vampyr, en ond dæmon antagende forskellige former. {TG. 114}

En (eller Ain) Soph (Heb.). Det endeløse, ubegrænsede og grænseløse. Det absolutte guddommelige Princip, upersonligt og uerkendeligt. Det betyder bogstavligt "ingen-ting" dvs., intet som kan klassificeres med noget som helst andet. Ordet og ideerne er ækvivalente til de Vedantiske koncepter om Parabrahmn. [ w.w.w.]

Nogle Vestlige Kabbalister, finder imidlertid på at gøre DET til, et personligt "Han", en maskulin guddom i stedet for en upersonlig guddom. {TG. 114}

En (Chald.). En negativ partikel, lige som a på Græsk og Sanskrit. Den første stavelse i "En-Soph" (q.v.), eller ingenting som begynder eller ender, det "Endeløse". {TG. 114}

Enoichion (Gr.). Bogst., det "indre Øje"; "Seeren", en reference til det tredie indre, eller Åndelige Øje, det sande navn for Enok forvrænget fra Chanoch. {TG. 114}

Ens (Gr.). Det samme som det Græske To On "Væren", eller den virkelige Tilstedeværelse i Naturen. {TG. 114}

Ephesos (Gr.). Berømt for dens store metafysiske Læreanstalt, hvor Okkultisme (Gnósis) og Platonisk filosofi blev lært om i Apostlen Paulus dage. En by anset for at være fokus for hemmelige videnskaber, og denne Gnósis, eller Visdom, som ind til i dag er antagonistiske af den Kristne-Esotericismes pervertering. Det var ved Ephesos, hvor Essenernes store Læreanstalt var og al historie som Tanaim blev bragt fra Kaldæerne. {TG. 114}

Epimetheus (Gr.). Bogst., "Ham, der modtager råd efter" begivenheden. En broder til Prometheus indenfor Græsk Mytologi. {TG. 115}

Epinoia (Gr.). Tanke, opfindelse, design. Et navn antaget af Gnostikerne om den første passive Æon. {TG. 115}

Episkopale Crook. En af Biskoppernes insignier, stammende fra det sacerdotale scepter hos de Etruksiske Augurere. Det findes også i hænderne på adskillige guder. {TG. 115}

Epoptes (Gr.). En Indviet. En som tilbringer sin sidste indvielsesgrad. {TG. 115}

Eridanus (Lat.). Ardan, det Græske navn for Jordan floden. {TG. 115}

Eros (Gr.). Hesiod gør guden Eros til den tredie personage i den afgørende Hellenske Treenighed bestående af Ouranos, Gæa og Eros. Det er den personificerede prokreative Kraft i naturen i dens abstrakte betydning, motoren for"skabelse" og forplantning. Eksoterisk, gør mytologien Eros til guden for lyster, dyrisk begær, derfor udtrykket erotisk, esoterisk er det anderledes. (Se " Kâma".) {TG. 115}

Eshmim (Heb.). Himlene, Firmamentet hvor i Solen, Planeterne og Stjernerne er; fra roden Sm, med betydningen at placere, herske; derfor, planeterne, som herskere. [ w. w.w.] {TG. 115}

Esoteric (Gr.). Skjult, hemmelig. Fra det Græske esotericos, "indre" skjult. {TG. 115}

Esoteric Bodhism. Hemmelig visdom eller intelligens fra det Græske esotericos "indre", og Sanskrit Bodhi, "viden", intelligens- i modsætning til Buddhi, "evnen at vide eller intelligens" og Buddhisme, Buddhas (den Oplystes) filosofi eller Lov. Også skrevet "Budhism", fra Budha (Intelligens og Visdom) Somas Søn. {TG. 115}

Essasua. De Afrikanske og Asiatiske troldmænd og slange besværgere. {TG. 115}

Essenes. Et helleniseret ord, fra det Hebraiske Asa, en "healer". En mysteriøs sekt af Jøder, som Pliny sagde havde levet nær det Døde Hav per millia sæculorum—for tusinder af år."Nogle har ment at de var ekstreme Farisæere, og andre-som måske er den sande teori-efterkommere af Benim-nabim fra Biblen, og mener, at de var 'Kenites og Nazarærere. De havde mange Buddhistiske ideer og praksisser; og det er værd at bemærke at den Store Moders præster ved Ephesus, Diana-Bhavani med mange bryster, også var denomineret således. Eusebius, og efter ham De Quincey, erklærede dem at være det samme som de tidlige Kristne, hvilket er mere sandsynligt. Betegnelsen 'broder', brugt i den tidlige Kirke, var Essensk; de var et broderskab, eller et koinobion eller samfund lige som de tidlige konvertitter. (Isis Unveiled.) {TG. 115}

Ether. Studenter er kun for ivrige after at forveksle dette med Akâsa og med det Astrale lys. Det er ingen af delene, i den betydning som æter beskrive af den Videnskabelige fysik. Æter er en materiel agent, dog ind til nu uopdaget af noget fysisk apparat; hvorimod Akâsa klart er en åndelig agent, i en forstand identisk med Anima Mundi, mens det Astrale Lys kun er det syvende og højeste princip i den jordiske atmosfære, lige så uopdagelig som Akâsa og sand æter, fordi det er noget på et helt andet plan. Det syvende princip i den jordiske atmosfære som sagt om, det Astrale Lys, er kun det andet i den Kosmiske skala. Den skala af Kosmiske Kræfter, Principper og Planer, af Emanationer-i det metafysiske-og Evolutioner-på det fysiske plane-er den Kosmiske Slange bidende sin egen hale, Slangen reflekterende det Højere, og reflekteret i rækkefølge af den lavere Slange. Merkurstaven forklarer mysteriet, og den fir-foldige Dodecahedron baseret på modellen som, ifølge Platon, universet siges at have været bygget ud fra af den manifesterede Logos-syntetiseret af den umanifesterede Første-Fødte-giver den geometriske nøgle til Kosmologien og dens mikrokosmiske refleksion-vores Jord. {TG. 116}

Eurasians. En forkortelse af "Europa-Asiaterne". De blandede farvede racer: børnene af de hvide fædre og mørke mødre fra Indien, eller vice versa. {TG. 116}

Evapto. Indvielse; det samme som Epopteia. {TG. 116}

Evolution. Udviklingen af højere ordner af dyr fra lavere. Som sagt i Isis Unveiled: "Moderne Videnskab fastholder kun af en ensidig fysisk evolution, forsigtigt undgående og ignorerende den højere evolution, som ville tvinge vores samtidige til at tilstå de gamle filosoffers og psykologers overlegenhed over dem selv. De gamle viismænd, steg til det UERKENDELIGE, satte deres udgangspunkt ved den usetes, den uundgåeliges, første manifestation, og, ud fra strengt logisk ræsonnement, det absolutte nødvendige kreative Væsen, universets Demiurg. Evolutionen begyndte hos dem med ren ånd, som nedsteg lavere og lavere, antog til sidst en synlig og forståelig form, og blev stof. Ankommet til dette punkt, spekulerede de i den Darwinistiske metode, men på et langt mere omfattende grundlag." (Se “Emanation”.) {TG. 116}

Exoteric. Ydre, offentlig; det modsatte af esoterisk eller skjult. {TG. 116}

Extra-Cosmic. (Ekstra-Kosmisk) Udenfor Kosmos eller Naturen; et meningsløst ord opfundet for at hævde eksistensen af en personlig gud, uafhængig af, eller udenfor, Naturen per se, i opposition til den Panteistiske ide at hele kosmos bevæges eller opfyldes med Guddommens Ånd, Naturen er blot klædningen, og stof den illusoriske skygge, af den sande usete Tilstedeværelse. {TG. 116}

Eye of Horus. (Horus Øje) Et meget helligt symbol i gamle Egypten. Det blev kaldt outa'en: det højre øje præsenterede solen, det venstre månen. Macrobius siger: "Outa'en (eller uta) er den ikke et symbol på solen, verdens konge, som fra sin ophøjede trone se hele Universet under ham"? {TG. 117}

Eyes (Øjne) (guddommelige). Lord Buddha's "øjne" udviklet i ham i den tolvte time i hans vagt, da han sad under Bo-træet, da han opnåede Buddhaskab. De er den glorificerede Ånds øjne, som stof ikke længere er nogen hindring for, og som havde evnen til at se alle ting i det ubegrænsede Univers rum. På den følgende morgen efter den nat, ved slutningen af den tredie vagt, opnåede "Den Nådige" den Højeste Viden.

Ezra (Heb.). Den Jødiske præst og skriver, som cirka 450 FVT., kompilerede Pentateuken (hvis han endda ikke var forfatter til den) og resten af det Gamle Testamente, bortset fra Nehemiah og Malachi. [w.w.w.] {TG. 117}

Ezra (Heb.). Det samme som Azareel og Azriel, en stor Hebraisk Kabbalist. Hans fulde navn er Rabbi Azariel ben Manahem. Han florerede ved Valladolid, Spanien, i det tolvte århundrede, og var berømt som filosof og Kabbalist. Han er forfatter til et værk om de Ti Sephiroth. {TG. 117}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog