Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Ni-Nz



Nidâna (Sk.). De 12 årsager til eksistens, eller kæde af årsager, "en kæderække af årsager og resultater i hele spektret af eksistens gennem 12 links". Dette er Buddhistisk tænknings grundlæggende dogme, "hvis forståelse løser livets gåder, afslører livets sindssyge og forbereder sindet for Nirvâna". (Eitel’s Sans. Chin. Dict.) De 12 links fremstår således i deres nummerering. (1) Jati, eller fødsel, ifølge en af de fire metoder til at indgå i livsstrømmen og reinkarnation med- eller Chatur Yoni (q.v.), hver metode placerer det fødte væsen i en af de seks Gâti (q.v.). (2) Jarârnarana, eller affældighed og død, følgende Skandhaernes (q.v.) modenhed. (3) Bhava, den karmiske agent som leder ethvert nyt sansende væsen til at blive født ved denne eller en anden eksistens metode i Trailokya og Gâti. (4) Upâdâna, den kreative årsag til Bhava som således bliver årsagen til Jati som er resultatet; og denne kreative årsag er klyngningen til livet. (5) Trishnâ, kærlighed, uanset ren eller uren. (6) Vêdâna, eller sansning; opfattelse via sanserne, det er den 5'te Skandha. (7) Sparsa, følelsen af berøring. (8) Chadâyatana, sanseorganerne. (9) Nâmarûpa, personlighed, dvs., en form med et navn tilknyttet det, symbolet på de materielle fænomeners fremkomsts uvirkelighed. (10) Vijnâna, den perfekte viden om enhver sansebar ting og af alle objekter i deres kæderække og enhed. (11) Samskâra, handling på illusionens plan. (12) Avidyâ, mangel på sand sanseopfattelse og uvidenhed. Nidânaerne tilhører de mest subtile og uklare doktriner indenfor det Østlige metafysiske system, det er umuligt i større omfang at gå ind i emnet. {TG. 229}



Nidhi (Sk.). En skat. Ni skatte tilhørende til guden Kuvera-den Vediske Satan-hver skat er under bevogtning af en dæmon; disse personificeres ved, og er tilbedelsesobjekter hos Tantrikaerne. {TG. 229}

Nidhogg (Skand.). Den "Mundæne" Slange. {TG. 229}

Nidra (Sk.). Søvn. Også den kvindelige form for Brahmâ. {TG. 229}

Nifiheim (Skand.). Det kolde Helvede, i Eddaen. Et sted med evig ikke-bevidsthed og inaktivitet. (Se Secret Doctrine, Vol. II., p. 245). {TG. 230}

Night of Brahmâ. (Brahmâ's Nat) Perioden mellem opløsningen af det aktive liv i Universet som i kontrast kaldes "Brahmâ's Dag". {TG. 230}

Nilakantha (Sk.). En betegnelse på Siva med betydningen "blå strubet". Dette siges at have været resultatet en slags gift givet til guden. {TG. 230}

Nile-God (Eg.). Repræsenteret af et træbillede af flodguden modtagende hædersbevisninger i taknemlighed for de belønninger som dets vande afkaster til landet. Der var en "himmelsk" Nilen, i Ritualet kaldet Nen-naou eller "ur vandene"; og en jordisk Nilen, tilbedt ved Nilopolis og Hapimoo. den sidstnævnte blev repræsenteret ved et androgynt væsen med skæg og bryster, og et fed blåt ansigt; grønne lemmer og rød krop. Ved tiden for den årlige oversvømmelse, blev billedet båret fra et sted til et andet i højtidelig procession. {TG. 230}

Nimbus (Lat.). Auraen omkring Kristus og Helgeners hoveder i Græske og Romerske Kirker er af Østlig oprindelse. Som enhver Orientalist ved, så beskrives Buddha med sit hoved omgivet af en skinnende glorie seks cubits i bredden; og, som vist af Hardy (Eastern Monachism), "hans fremmeste disciple præsenteres af indfødte malere med et lignende tegn på eminence". I Kina, Tibet og Japan, er helgenernes hoveder altid omgivet med en nimbus. {TG. 230}

Nimitta (Sk.). 1. En indre illuminering udviklet ved praktiseringen af meditation. 2. Den effektive åndelige årsag, som sættes i kontrast med Upadana, den materielle årsag, indenfor Vedânta filosofi. Se også Pradhâna indenfor Sankhya filosofien. {TG. 230}

Nine. "De Ni Kamres Kabbalah" er en slags hemmeligt skrift i cifferkode, som stammer fra de Hebraiske Rabbinere, og har været brugt af adskillige samfund især med henblik på at skjule: især har nogle Frimurer grader antaget det. En figur tegnes med to parallelle linier og med to parallelle linier på tværs af dem, denne proces former ni kamre, det centrale er et enkelt kvadrat, de andre er enten to eller tre-sidede figurer, disse tilknyttets adskillige bogstaver i hvilken som helst rækkefølge der er enighed om. Der er også Kabbalistiske bidrag med de ti Sepiroth til disse ni kamre, men dette er ikke publiceret. [w.w.w.] {TG. 230}

Nirguna (Sk.). Negativ attribut; ubundet, eller uden Gunaer (attributter), dvs., det som er uden alle kvaliteter, det modsatte af Saguna, det som har attributter (Secret Doctrine, II. 95), dvs., Parabrahmam er Nirguna; Brahmâ, Saguna. Nirguna er et udtryk som viser det upersonlige ved omtalte ting. {TG. 230}

Nirmânakâya (Sk.). Noget fuldstændigt andet i esoterisk filosofi i forhold til den populære mening tilknyttet den, og i forhold til Orientalisternes fantasier om den. Nogle kalder Nirmânakâya kroppen "Nirvana med efterladenskaber" (Schlagintweit, etc.) sandsynligvis, med formodningen, at det er en slags Nirvânisk tilstand under hvilken bevidsthed og form er bibeholdt. Andre siger, at det er en af Trikâya'erne (tre kroppe), med "evnen til at antage enhver form for fremtoning for at udbrede Buddhisme" (Eitel’s ide); yderligere, at "det er en guddoms inkarnerede avatâr" (ibid.), og så videre. På den anden side siger Okkultismen: at Nirmânakâya, selv om den bogstavligt betyder en transformeret "krop", så er det en tilstand. Formen er den en adept eller en yogi har, som indtræder i, eller vælger, den post mortem tilstand frem for Dharmakâyaen eller den absolutte Nirvâniske tilstand. Han gør dette fordi den sidstnævnte kâya for altid adskiller ham fra verdenen af form, overfører ham til en tilstand af selvisk lyksalighed, som intet levende væsen kan deltage i, adepten er således forhindret i muligheden for at hjælpe menneskeheden, eller endda devaer. Som en Nirmânakâya, efterlader mennesket imidlertid kun sin fysiske krop bag sig, og bevarer ethvert andet "princip" bortset fra det Kamiske-for han har, igennem livet, for altid knust det ud af sin natur, og det kan aldrig genopstå i hans post mortem tilstand. Således, i stedet for at indgå i selvisk lyksalighed, vælger han et liv i selv-opofrelse, en eksistens som kun ender med liv-cyklussen, for at være i stand til at hjælpe menneskeheden på en usynlig og alligevel meget effektiv måde. (Se The Voice of the Silence, third treatise, “The Seven Portals”.) Således er en Nirmânakâya ikke som populært antaget, kroppen "hvor i Buddha eller en Bodhisattva fremstår på jorden", men sandelig en, som uanset vedkommende var en Chutuktu eller en Khubilkhan, en adept eller en yogi gennem livet, siden er blevet et medlem af den usynlige Hærskare som altid beskytter og våger over Menneskeheden indenfor Karmiske begrænsninger. Ofte fejlopfattet som en "Ånd", en deva, Gud ham selv, osv., så er en Nirmânakâya altid en beskyttende, medfølende, sandelig en skytsengel, for den som bliver dens hjælp værdig. Uanset hvilken protest der kan frembringes imod denne doktrin; hvor meget den end benægtes, fordi, i sandhed, så er den aldrig førhen blevet fortalt offentligt i Europa og derfor, da den er ukendt af Orientalisterne, så må den nødvendigvis være "en myte af moderne opfindelse"-ingen vil være bramfri nok til at sige at denne ide med at hjælpe en lidende menneskehed for en pris i form af ens egen næsten uendelige selv-opofrelse, ikke er en af de største og mest noble der nogensinde er fremkommet i den menneskelige hjerne. {TG. 231}

Nirmathya (Sk.). Den hellige ild produceret ved friktion med to stykker træ-"ilden" kaldet Pavamâna i Purânaerne. Allegorien indeholdt der i er en okkult lære. {TG. 231}

Nirriti (Sk.). En gudinde for Død og Forfald. {TG. 231}

Nirukta (Sk.). En anga eller et lem, en del af Vedaerne; en ordbogs kommentar. {TG. 232}

Nirupadhi (Sk.). Attributløs; negationen af attributter. {TG. 232}

Nirvâna (Sk.). Ifølge Orientalisterne, den fuldstændige "pusten ud", lige som flammen i et lys, den yderste udryddelse af eksistens. Men i de esoteriske forklaringer er det tilstanden af absolut eksistens og absolut bevidsthed, i hvilken menneskets Ego, som har opnået den højeste grad af perfektion og hellighed gennem livet, går, efter at kroppen dør, og lejlighedsvis i livet, som i Gautama Buddha's tilfælde og andres. (Se "Nirvânî".) {TG. 232}

Nirvânî (Sk.). En som har opnået Nirvana-en frigjort sjæl. At Nirvâna slet ikke betyder noget af det Orientalisterne har hævdet, er enhver akademiker som har besøgt Kina, Indien og Japan fuldt klar over. Det er at "flygte fra elendighed" men kun fra stoffets, frihed fra Klêsha, eller Kâma, og den fuldstændige udslettelse af dyriske begær. Hvis vi fortælles at Abidharma definerer Nirvâna "som en tilstand af absolut annihilation, så er vi enige, tilføjende til det sidste ord forbeholdet "af alt forbundet med stof eller den fysiske verden", og ganske enkelt fordi den sidstnævnte (lige så vel som alt i den) er illusion mâyâ. Sâkya-mûni Buddha sagde i hans livs sidste stunder at "den åndelige krop er udødelig" (Se Sans. Chin. Dict.). Lige som Hr. Eitel, den akademiske Sinologist forklarer det: "De populære eksoteriske systemer er enige om at definere Nirvâna negativt som en tilstand absolut undtaget fra sjælevandringens cirkel; en tilstand af fuldstændig frihed fra alle former for eksistens; til at begynde med en frihed fra alle lidenskaber og anstrengelser; en tilstand af ligegyldighed overfor alt følsomhed" og han kunne have tilføjet "død overfor al medfølelse med verdens lidelser". Og det er derfor Bodhisattvaerne som foretrækker Nirmânakâyaen frem for Dharmakâya klædningen, står højere i den populære vurdering end Nirvânîs. Men den samme akademiker tilføjer at: "De definerer Nirvâna positivt (og esoterisk) som den højeste åndelige lyksaglighed, som absolut udødelighed gennem absorbering af sjælen (snarere ånd) ind i det selv, men bevarer individualitet så at, dvs. Buddhaer, efter at være indgået i Nirvâna, kan genfremstå på jorden"-dvs., i den fremtidige Manvantara. {TG. 232}

Nîshada (Sk.). (1) En af lyds syv kvaliteter-Akâsa's ene og alene attribut; (2) den syvende tone i Hinduens musikalske skala; (3) et udstødt afkom fra en Brahman og en Sudra moder; (4) en række af bjerge syd for Meru-nord for Himalaya. {TG. 232}

Nissi (Kald.). En af de syv Kaldæiske guder. {TG. 232}

Nîti (Sk.). Bogst., Kløgt, etik. {TG. 232}

Nitya Parivrita. (Sk.). Bogst., kontinuert udryddelse. {TG. 232}

Nitya Pralaya (Sk.). Bogst., "uendelig" Pralaya eller opløsning. Det er de konstante og usanselige forandringer atomer undergår som varer så længe som en Mahâmanvantara, en hel Brahmâ tidsalder, som fylder femten cifre at fremlægge. En stadie af kronisk forandring og opløsning, stadierne for vækst og forfald. Det er "Syv Evigheders varighed". (Se Secret Doctrine I. 371, II. 69, 310.) Der er fire slags Pralayaer, eller forandringsløse tilstande. Naimittikaen, når Brahmâ slumrer; Prakritikaen, en delvis Pralaya af hvad som helst under en Manvantara; Atyantika, når mennesket har identificeret sig selv med den Ene Absolutte synonym med Nirvâna; og Nitya, især for fysiske ting, som en tilstand af dyb og drømmeløs søvn. {TG. 233}

Nitya Sarga (Sk.). En tilstand konstant skabelse eller evolution, lige som i modsætning til Nitya Pralaya-tilstanden af uendelig uophørlig opløsning (eller forandring af atomer) disintegration af molekyler, derfor forandring af former. {TG. 233}

Nizir (Kald.). "Syndflods Bjerget"; Babylonernes Ararat med "Xisuthrus" som Noah. {TG. 233}

Nixies. Vand-ånderne; Undinerne. {TG. 233}

Niyashes (Mazd.). Persiske bønner. {TG. 233}

Nofir-hotpoo (Eg.). Det samme som guden Khonsoo, den lunare gud fra Theben. Bogst., "han som er i absolut hvile". Nofir-hotpoo er en af de tre personer i den Egyptiske treenighed, bestående af Ammon, Mooth, og deres søn Khonsoo eller Nofir-hotpoo. {TG. 233}

Nogah (Kald.). Venus, planeten; skinnende pragt. {TG. 233}

Noo (Eg.). Ur vandene i rummet kaldet "Fader-Moder"; "dybets ansigt" i Biblen; for ovenover Noo svæver Kneph's Åndedrag, som er repræsenteret med det Mundane Æg i hans mund. {TG. 233}

Noom (Eg.). En himmelsk skulptur, i de Egyptiske legender, som skaber en smuk pige som han som en anden Pandora sender til Batoo (eller "mennesket"), hvis lykke derefter ødelægges. "Skulptøren" eller designeren er den samme som Jehovah, verdensarkitekten, og pigen er "Eva". {TG. 233}

Noon (Eg.). Den himmelske flod som flyder i Noot, det kosmiske dyb eller Noo. Da alle guder er blevet genereret i floden (det Gnostiske Pleroma), så kaldes den "gudernes Fader-Moder". {TG. 233}

Noor Ilahee (Arab.). "Elohim's lys", bogstaveligt. Dette lys menes af nogle Muhammedanere at blive transmitteret til dødelige "gennem et hundrede profet-ledere". Guddommelig viden; den Hemmelige Visdoms Lys. {TG. 233}

Noot (Eg.). Det himmelske dyb i Døde Ritualet eller Dødebogen. Det er uendeligt rum personificeret i Vedaerne af Aditi, gudinden som, lige som Noon (q.v.) er "alle guders moder". {TG. 233}

Norns (Skand.). De tre søster gudinder i Eddaen, som gør mennesket bekendt med Orlog's eller Skæbnens dekreter. De vises kommende ud af de ukendte distancer iklædt mørkt slør til Asken Yggdrasil (q.v.), og "sprinkler det dagligt med vand fra Urd's Kilde, så det ikke svinder men forbliver grøn og frisk og stærk" (Asgaard and the Gods). Deres navn er "Urd", Fortiden; "Werdandi", Nutiden; og "Skuld", Fremtiden, "som enten er fyldt med håb eller mørk med tårer". Således afslører de Skæbnens dekreter "for ud af fortiden og nutiden fødes fremtidens begivenheder og handlinger" (loc. cit.). {TG. 234}

Notarikon (Kab.). En inddeling i den praktiske Kabbalah; behandler dannelsen af ord ud fra initialer eller ords endelser i hver sætning; eller omvendt former den sætninger af ord hvis initialer eller endelser er fra et ord. [w.w.w.]. {TG. 234}

Noumenon (Gr.). Den sande essentielle natur af væsner skelnet fra de illusoriske sanseobjekter. {TG. 234}

Nous. (Gr.). Et Platonisk udtryk for det Højere Sind eller Sjæl. Det betyder Ånd som adskilt fra dyrisk Sjæl-psyke; guddommelig bevidsthed eller sindet i mennesket: Nous var betegnelsen givet til den Suveræne guddom (tredie logos) af Anaxagoras. Taget fra Egypten hvor den blev kaldet Nout, så blev den antaget af Gnostikerne om deres første bevidste Æon som, hos Okkultisterne, er den tredie logos, kosmisk set, og det tredie "princip" (fra oven) eller manas, i mennesket (Se "Nout".) {TG. 234}

Nout. (Gr.). I Egypternes Gudekreds betød det "En-kun-En", fordi de ikke gik højere i deres populære eksoteriske religion end den tredie manifestation som udstråler fra det Ukendte og Uerkendelige, den første umanifesterede og den anden logoi i den esoteriske filosofi i enhver nation. Anaxagoras Nous var Hinduens Brahmâ's Mahat, den første manifesterede Guddom-"Sind eller Ånd selv-potentiel"; dette kreative Princip var selvfølgelig altings primum mobile i Universet-dets Sjæl og Ideation. (Se "Syv Principper" i mennesket.) {TG. 234}

Number Nip. En Elver, Riesengebirges mægtige Konge, den mest magtfulde af geniiere i Skandinavisk og Tysk folke-fortælling. {TG. 234}

Nuns. Der var tre nuns i gamle Egypten så vel som i Peru og gamle Paganske Rom. De var deres respektive (Solare) guders "jomfru brude", Herodot siger, "Ammons brude er udelukket fra al samkvem med mennesker", de er "Himlens brude"; og de blev virtuelt døde for verden, lige som de er nu. I Perus var de "Solens Rene Jomfruer", og Ammon-Ra's Pallakists refereret til i nogle inskriptioner som de "guddommelige ægtefæller". "Oun-nefers søster, Osiris ledende profet, i Ramses II.'s regeringsperiode," beskrives som "Taia, Nuns Kvinde Abbedisse" (Mariett Bey). {TG. 234}

Nuntis (Lat.). "Sol-Ulven", et navn for planeten Merkur. Han er Solens ledsager, Solaris luminis particeps. (Se Secret Doct. II. 28.) {TG. 235}

Nyâya (Sk.). En af de seks Darshanaer eller Filosofiske skoler i Indien; et system for Hindu logik grundlagt af Rishi Gautama. {TG. 235}

Nyima (Tib.). Solen-astrologisk. {TG. 235}

Nyingpo (Tib.). Det samme som Alaya, "Verdenssjælen"; også kaldet Tsang. {TG. 235}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX