Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Hi-Hz



Hiarchas (Gr.). De "Viise Mænds" Konge, i Journey of Apollonius of Tyana to India. {TG. 141}

Hierogrammatister. Betegnelsen givet til de Egyptiske præster som var betroet med skrivningen og læsningen af de hellige og hemmelige optegnelser. Bogstaveligt "skriverne af de hemmelige optegnelser". De var instruktørere af neofytter der forberedte sig på indvielse. {TG. 141}

Hierophant. Fra det Græske "Hierophantes"; bogstaveligt, "En som forklarer hellige ting". Afsløreren af hellig lære og de Indviedes Leder. En betegnelse tilhørende de højeste Adepter i oldtidens templer, som var lærere og udbredere af Mysterierne og Indvierne ind i de sidste store Mysterier. Hierofanten repræsenterede Demiurgen, og forklarede de forskellige Skabelses fænomener for kandidaterne til Indvielse, som blev produceret til deres undervisning. "Han var den ene fremlægger af de esoteriske sandheder og doktriner. Det var endda forbudt at udtale hans navn overfor en uindviet person. Han sad i Østen, og bar en gylden globe hængende fra halsen som et symbol på autoritet. Han blev også kaldt Mystagogus" (Kenneth R. H. Mackenzie, ix., F.T.S., in The Royal Masonic cyclopædia). På Hebrarisk og Kaldæisk var udtrykket Peter, åbneren, afsløreren; derfor sidder Paven som efterfølger af hierofanten i de gamle Mysterier i Skt. Peters Paganske stol. {TG. 141}

Higher Self. Den Suveræne Guddommelige Ånd overskyggende mennesket. Kronen i den øvre åndelige Triade i mennesket-Atmân. {TG. 141}

Hillel. En stor Babylonisk Rabbiner i århundredet gående forud for den Kristne æra. Han var grundlægger af sekten af Farisæere, en lærd og helgenagtig mand. {TG. 141}

Himachala Himadri (Sk.). Himalaya Bjergene. {TG. 141}

Himavat (Sk.). De personificerede Himalayaer; floden Ganges fader, eller Ganges. {TG. 141}

Hinayana (Sk.). Det "mindre Fartøj"; et skrift om en skole blandt de Nordlige Buddhister, i modsætning til Mahayana, "det Store Fartøj", i Tibet. Begge skoler er mystiske. (Se "Mahayana".) Også indenfor eksoterisk overtro den laveste form for sjælevandring. {TG. 142}

Hiouen Thsang. En stor Kinesisk forfatter og filosof som rejste i Indien i det sjette århundrede for at lære mere om Buddhismen, som han var hengivet til. {TG. 142}

Hippocrates (Gr.). En berømt læge fra Cos, en af Cycladerne, som florerede ved Athen under Artaxerxes invasion, og hjalp byen ud af en frygtelig pestilens. Han blev kaldt "Medicinens fader". Ved at have studeret hans videnskab fra votiv tavler tilbudt af de kurerede patienter i Asklepios templerne, så blev han en Indviet og den dygtigste healer i sin tid, så meget at han blev næsten guddommeliggjort. Hans læredom og viden var enorm. Galen siger om hans skriverier at de sandelig er et orakels stemme. Han døde i sit 100. år, 361 FVT. {TG. 142}

Hippopotamus (Gr.). Indenfor Egyptisk symbollære blev Typhon kaldt "hippopotamusen som dræbte sin fader og krænkede sin moder," Rhea (gudernes moder). Hans fader var Kronos. Som derfor var henlagt til Tiden og Naturen (Kronos og Rhea), så bliver beskyldningen forståelig. Den type af kosmisk Disharmoni, Typhon, som også er Python, monsteret formet af Deucalion Syndflodens slim, "krænker" hans moder, Ur Harmoni, hvis nytte var så stor at hun blev kaldet "Moder af den Gyldne Tidsalder". Det var Typhon som satte en stopper for den sidstnævnte, dvs., producerede elementernes første krig. {TG. 142}

Hiquet (Eg.). Frø-gudinden; en af de symbolerne på udødelighed og på "vand" princippet, De tidlige Kristne havde deres kirkelamper lavet formet som en frø, for at betegne at dåb i vand ledte til udødelighed. {TG. 142}

Hiram Abiff. En bibelsk personage; en dygtig bygger og en "Enkes Søn", som Kong Solomon indkøbte fra Tyre, med det formål at han skulle overvåge Templets udførelse, og som senere blev en frimurer personlighed, helten som hele dramaet afhænger af, eller snarere skuespillet, i den Tredie Frimurer Indvielse. Kabbalaen gør en god del ud af Hiram Abiff. {TG. 142}

Hiranya (Sk.). Strålende, gylden, brugt om "Brahmâ's Æg". {TG. 142}

Hiranya Garbha (Sk.). Det strålende eller gyldne æg eller livmoderen. Esoterisk den lysende "ild tåge" eller det æterisk stof hvor fra Universet blev formet. {TG. 142}

Hiranyakasipu (Sk.). Daityaernes Konge, som Vishnu-i sin menneske-løve" avatar-slår ihjel. {TG. 142}

Hiranyaksha (Sk.). "Den gylden-øjede." Kongen og herskeren over Pâtalas 5'te region, under-verdenen; en slange-gud i den Hinduistiske Gudekreds. Det har forskellige andre betydninger. {TG. 143}

Hiranyapura (Sk.). Den Gyldne By. {TG. 143}

Hisi (Fin.). Det "Onde Princip" i Kalevala, det episke digt fra Finland. {TG. 143}

Hitopadesa (Sk.). "Godt Råd." Et arbejde komponeret af en samling af etiske forskrifter, allegorier og andre fortællinger fra et gammelt skrift, Panchatantra. {TG. 143}

Hivim eller Chivim (Heb.). Den gang da Hiviterne som, ifølge nogle Romersk Katolske kommentatorer, nedsteg fra heth, Kananens søn, Ham's søn, "den forbandede". Brasseur de Bourbourg, missionær oversætteren af Gautamalanske Skrift, Popul Vuh, hengav sig til den teori at Quetzo Cohuatl's Hivim, den Meksikanske Slange Guddom, og "efterkommerene af Slangerne" som de kalder sig selv, er identisk med efterkommerne af Ham (!!) "hvis forfader er Kain". Således er konklusionen, i hvert tilfælde, draget fra Bourhourg’s skriverier af Des Mousseaux, dæmonologen. Bourborg hentyder til at lederne af navnet Votan, Quetzo Cohuati, er efterkommere af Ham og Kanan. "Jeg er Hivim", siger de. "Værende en Hivim, er jeg fra den store Race af Drager. Jeg er en selv en slange, for Jeg er en Hivim" (Cortes 51). Men Kain vises allegorisk at være Hivitternes forfader, Slangerne, for Kain anses for at være den første indviede i forplantnings mysteriet. "Dragernes race" eller Slange betyder de Viise Adepter. Navnene Hivi eller Hivite, og Levi-betegner en Slange"; og Hiviterne eller Slange-stammen i Palæstina, var, lige som alle Levitter og Orfitter i Israel, indviede Præster i templerne, dvs., Okkultisterne, lige så er Quetzo Cohuatl's præster. Gibeoniterne som Joshua anviste til at tjene i helligdommen var Hivitter. (Se Isis Unveiled, Vol. II. 481.) {TG. 143}

Hler (Skand.). Havets Gud. Den Ene af de tre mægtige Frost-gigant sønner, Ymir. Disse sønner var Kari, gud for luften og stormene; havets Hler; og ildens Logi. De er de Nordiskes kosmiske treenighed. {TG. 143}

Hoa (Heb.). Der hvor fra Ab udgår, "Faderen"; derfor den Skjulte Logos. {TG. 143}

Hoang Ty (Kin.). "Den Store Ånd." Hans Sønner sige at have erhvervet ny visdom, og videregivet hvad de vidste til de dødelige, ved at falde-ligesom de oprørske engle-ned i "Lidelsens Dal", som allegorisk er vores Jord. Med andre ord er de identiske med de eksoteriske religioners "Faldne Engle" og med reinkarnerende Egoer, esoterisk set. {TG. 143} Hochmah (Heb.). Se "Chochmah". {TG. 144}

Hod (Heb.). Strålende lys, den ottende af de ti Sepiroth, et kvindeligt passivt potentiale. [ w. w.w.] {TG. 144}

Holy of Holies. (Helligste af det Helligste) Assyrologerne, Egyptologerne, og Orientalisterne, viser generelt betragtet at et sådant sted eksisterede i ethvert tempel i oldtiden. Det store tempel ved Bel-Merodach hvis sider vendte i de fire hovedretninger, havde i sin yderste ende et "Helligste af det Helligste" skjult for de profane med et slør; her, sætter "i begyndelsen af året 'den guddommelige konge for himlen og jorden, himlenes herre, sig selv'." Ifølge Herodot, var her det gyldne billede af guden med et gyldent bord foran sig ligesom det Hebraiske bord for skuebrødet, og oven på dette synes mad at have været placeret. I nogle templer var der også "en lille kiste eller ark med to indgraverede stentavler på". (Myer’s Qabbalah.) Kort og godt, er det nu meget godt bevist, at det "udvalgte folk" ikke havde noget oprindeligt som var deres eget, men at hver detalje i deres ritualer og religion var lånt fra ældre nationer. Hibbert Foredragene af Prof. Sayce og andre viser dette tydeligt. Historien om Moses fødsel er Sargon's fødsel, Babyloneren, som gik forud for Moses med et par årtusinder; intet under, som Dr. Sayce fortæller os at navnet Moses, Mosheh, har forbindelse med navnet på den babylonske sol-gud som "helt" eller "leder". (Hib. Lect., p. 46 et seq.) Mr. J. Myer,siger, "Præsternes klasser var inddelt i ypperstepræster, de som var tilknyttet til visse guddomme, ligesom de Hebraiske Levitter; salvede eller rensere; Kali'en, 'illustratorisk' eller 'gammel'; sandsigerskerne, Makhkhuen eller den 'store ene', hvor i Prof. Delitzsch ser Rab-mag i det Gamle Testamente. Akkadierne og kaldæerne holdt en hvilende Sabbath dag hver syvende dag, de havde også en taksigelses dag, og dage, for ydmyghed og bønner. Der var ofre med grøntsager og dyr, af kød og vin. . . . Tallet syv var især helligt. . . . Babylons store tempel eksisterede længe før 2.250 FVT. Dets 'Helligste af det Helligste' var inde i Nebo's helligdom, den profetiske visdoms gud." Det er fra Akkadierne at guden Mardak gik videre til Assyrerne og han havde før Merodach været, "den nådige", hos Babylonerne, den eneste søn og fortolker af Ea's eller Hea's vilje, den store Guddom for Visdom. Assyrologerne har, kort og godt, hele det "udvalgte folks" system. {TG. 144}

Holy Water. Det er en af de ældste riter praktiseret i Egypten, og derfor i det Paganske Rom. Det akkompagnerede riten med brød og vin. "Helligt vand blev af den Egyptiske præst sprinklet ligeligt på hans guds billeder og de troende. Det blev både hældt og sprinklet. En børste er blevet fundet, formodet at have været brugt til dette formål, lige som den dag i dag." (Bonwick’s Egyptian Belief.) Med hensyn til brødene, "Isis kager. . . blev placeret på et alter. Gliddon skriver at de var 'identiske i form med den Romersk Katolske Kirkes hellige kage'. Melville forsikrer os, at 'det Egyptiske mærkede dette hellige brød med Skt. Andreas korset'. Tilstedeværelsens brød blev brudt før det blev uddelt af præsterne til folket, og skulle efter hensigten blive Guddommens kød og blod. Miraklet blev etableret ved den ledende præsts hånd, som velsignede maden. . . . Rouge fortæller os, at 'brød ofringerne bar fingrenes tryk, mærket på hellighed'." (Ibid, page 458.) (Se også "Bread and Wine".) {TG. 145}

Homogeneity. Fra det Græske ord homos "det samme" og genos "slags". Det som er af samme natur helt igennem, udifferentieret, ikke-sammensat, sådan som guld formodes at være. {TG. 145}

Honir (Skand.). En kreativ gud som bibragte det første menneske med intellekt og forståelse efter mennesket var blevet skabt af ham sammen med Odin og Lodur fra et asketræ. {TG. 145}

Honover (Zend). Den Persiske Logos, det manifesterede Ord. {TG. 145}

Hor Ammon (Eg.). "Den Selv-skabte", et ord indenfor theogoni som svarer til Sanskrit Anupadaka, forældreløs. Hor-Ammon er en kombination af den vædder-hovedede gud fra Theben og af Horus. {TG. 145}

Horchia (Chald.). Ifølge Berosus, det samme som Vestaa, Hearth's gudinde. {TG. 145}

Horus (Eg.). Den sidste i rækken af guddommelige Ledere i Egypten, sagt at være Osiris og Isis søn. Han er den store gud "elsket i Himlen", "Solens elskelige, gudernes afkom, verdens betvingeren". Ved Vinter Solhverv (vores jul), var hans billede i form af et lille ny-født barn bragt ud af helligdommen med henblik på tilbedelse af de tilbedende mængder. Da han er karakteren på himlens struktur, så siges han at være kommet fra Maem Misi, det hellige føde-sted (verdens livmoder), og er, derfor, "Arkens mystiske Barn" eller argha'en, symbolet på matrix'en. Kosmisk er han Vinter Solen. En tavle beskriver ham som "hans faders substans", Osiris, fra hvem han er en inkarnation og også identisk med ham. Horus er en kysk guddom, og "ligesom Apollo har han ingen rustning. Hans plads i den lavere verden er associeret med Domfældelse. Han introducerer sjæle til hans fader, Dommeren" (Bonwick). En gammel hymne siger om ham, "Ved ham dømmes verden med det som den indeholder. Himlen og jorden er under hans øjeblikkelige tilstedeværelse. Han hersker over alle menneske væsner. Solen bevæger sig i overensstemmelse med hans formål. Han giver i overflod og uddeler det hele til jorden. Enhver tilbeder hans skønhed. Sød er hans kærlighed i os." {TG. 145}

Hotri (Sk.). En præst som reciterer hymnerne fra Rig Veda, og foretager ofringer til ilden. {TG. 146}

Hotris (Sk.). Et symbolsk navn for de syv sanser i Anugita'en kaldet "de Syv Præster". "Sanserne forsyner sindets ild (dvs., begær) med ofringer af evige nydelser." Et okkult udtryk brugt metafysiskt. {TG. 146}

Hrimthurses (Skand.). Frost-giganterne; Kyklopiske byggere i Eddaen. {TG. 146}

Humanity. Okkult og Kabbalistisk, er hele menneskeheden symboliseret, ved Manu i Indien; af Vajrasattva eller Dorjesempa, de Syv Dhyanier's leder, i den Nordlige Buddhisme; og ved Adam Kadmon i Kabbalaen. Alle disse repræsenterer menneskehedens totalitet, hvis begyndelse er i den androgyne protoplast, og hvis slutning er i det Absolutte, ovenover alle disse symboler og myter af menneskelig oprindelse. Menneskeheden er et stort Broderskab i medfør af ensartetheden i det materiale som det fysisk og moralskt er formet fra. Med mindre, det, imidlertid også bliver et intellektuelt Broderskab, så er det ikke noget bedre end et overlegen dyrisk slægt. {TG. 146}

Hun-desa (Sk.). Landet rundt om Mansaravara i Tibet. {TG. 146}

Hvanuatha (Mazd.). Navnet på jorden vi lever på. En af de syv Karshvare (Jorde), talt om i Orma Ahr. (Se Introduction to the Vendidad by Prof. Darmsteter.) {TG. 146}

Hwergelmir (Skand.). En brølende gryde hvor i alle onde handlende forgår. {TG. 146}

Hwun (Kin.). Ånd, Det samme som Atmân. {TG. 146}

Hydranos (Gr.). Bogst., "Døberen". Et navn for den gamle Hierofant i Mysterierne som lod kandidaten passere igennem "vandets prøvelse", hvor i han blev nedkastet tre gange. Dette var hans dåb ved den Hellige Ånd som bevæger Rummets vande. Paulus referer til Sct. Johannes som Hydranos, Døberen. Den Kristne Kirke tog denne rite fra de Eleusinske og andre Mysterier. {TG. 146}

Hyksos (Eg.). de mysteriøse nomader, Hyrderne, som invaderede Egypten i en ukendt tidsperiode og langt tidligere end Moses tid. De blev kaldt "Hyrde Kongerne". {TG. 146}

Hyle (Gr.). Ur-stof eller stof; esoterisk Kaos eller det Store Dyb's homogene aflejring. Det første princip hvor ud af det objektive Univers blev formet. {TG. 146}

Hypatia (Gr.). Pige-filosoffen, som levede ved Alexandria i det femte århundrede, og lærte mangt et berømt menneske-blandt andet Biskop Synesius. Hun var datter af matematikeren Theon, og blev berømt for hendes lærdom. Faldende som martyr for Theophilos, Biskop af Alexandria's og hans nevø Cyril's fjendtlige konspiration, så blev hun ondskabsfuldt myrdet efter deres ordrer. Med hendes død faldt den Neo-Platoniske Skole.

{TG. 147} Hyperborean (Gr.). Regionerne omkring Nordpolen i den Arktiske Cirkel. {TG. 147}

Hypnotism (Gr.). Et navn givet af Dr. Braid om forskellige processer hvorved en person med stærk viljestyrke kaster et andet svagere sind ind i en slags trance; først i en sådan tilstand, så vil den sidstnævnte gøre hvad som helst som hypnotisøren foreslår. Med mindre dette sker af godgørenhed, så vil okkultisterne kalde det sort magi eller Trolddom. Det er den emst farlige praksis, moralsk, fysisk, da det interfererer med nervevæsken og nerverne der kontrollerer cirkulationen i de kapillære blodkar. {TG. 147}

Hypocephalus (Gr.). En slags pude til en mumies hovede. De er af forskellig slags, dvs., af sten, træ, osv., og meget ofte som cirkelformede skiver af bomuld dækket med cement, og indskrevet med magiske figurer og bogstaver. De kaldes i Ritualet for "dødens hvile", og hver mumie-kiste har en. {TG. 147}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX