Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



F



F.- Det sjette bogstav i det Engelske alfabet, hvor til der ikke er nogen ækvivalent på Hebraisk. Det er dobbelt hos Æolianerne som af mysteriøse årsager blev Digamma. Det korresponderer til det Græske phi. Som et Latinsk nummer betegner det 40, med en streg over bogstavet () 400.000. {TG. 118}

Faces (Kabbalistisk), eller, som på Hebraisk, Partzupheem. Ordet refererer normalt til Areekh Anpeen eller Lange Ansigt, og Zeir-Anpeen, eller Kort Ansigt, og Resha Hivrah det "Hvide Hoved" eller Ansigt. Kabbalaen udtaler at fra øjeblikket for deres fremkomst (timen for differentiering ned i stoffet) var alt materialet for fremtidige former indeholdt i de tre Hoveder som er et, og kaldes Atteekah Kadosha (Hellige Gamle og Ansigter). Det er når Ansigterne ser på hinanden, at de "Hellige Gamle" i tre Hoveder, eller Atteekah Kadosha, kaldes Areek Appayem, dvs., "Lange Ansigter". (Se Zohar iii., 292a.) Dette refererer til de tre Højere Principper, kosmisk og menneskelig. {TG. 118}

Fafnir (Skand.). Visdommens Drage. {TG. 118}

Fahian (Kinesisk). En Kinesisk rejsende og forfatter i Kristendommens tidlige århundreder, som skrev om Buddhisme. {TG. 118}

Fa-Hwa-King (Kinesisk). Et Kinesisk værk om Kosmologi. {TG. 118}

Faizi (Arab.). Bogstaveligt "hjertet". En forfatter om okkulte og mystiske emner. {TG. 118}

Fakir (Arab.). En Muhammedansk asket fra Indien, en Mahometansk "Yogi". Navnet tillægges ofte, dog fejlagtigt, til hindu asketer; for strengt taget så er kun Muhammedanske asketer berettiget til den. Denne løse måde med hensyn til at benævne ting ved generelle navne blev brugt i Isis Unveiled, men er nu ændret. {TG. 118}

Falk, Caïn Chenul. En Kabbalistisk Jøde, berygtet for at have udrettet "mirakler". Kenneth Mackenzie citerer i forbindelse med ham den Tyske annalist Archenoiz’ værk om England (1788) :-"Der eksisterer et ekstraordinært menneske i London som i tredvie år har været fejret i Kabbalistiske optegnelser. Han hedder Caïn Chenul Falk. En vis Count de Rautzow, som nylig døde i Frankrigs tjeneste, med rang af Felt-Marskal, attesterer at han har set Falk i Brunswick, og at evokationer af ånder fandt sted i troværdige vidners tilstedeværelse." Disse "ånder" var Elementaler, som Falk bragte til syne via de magiske besværgelser brugt af enhver Kabbalist. Hans søn, Johann Friedrich Falk, ligeledes en Jøde, var også Kabbalist af omdømme, og var en gang leder af en Kabbalistisk læreanstalt i London. Hans beskæftigelse var juveler og diamant evalueringsekspert, og han var en rig mand. Ind til den dag i dag kan hans videregivne mystiske skriverier og sjældne Kabbalistiske værker givet af ham til en administrator granskes i et bestemt halv-offentligt bibliotek i London, af enhver oprigtig studerende indenfor Okkultismen. Falk's egne skriverier er stadig i MS., og nogle i kode. {TG. 119}

Farbauti (Skand.). En gigant i Eddaen; bogst., "roeren"; Lokes fader, hvis moder var gigantinden Laufey (leafy øen); en genealogi som får W. S. Anson bemærkning i Asgaard and the Gods om at roeren eller Farbauti muligvis "var giganten som reddede sig selv fra oversvømmelsen i en båd, og den sidstnævnte (Laufey) øen som han roede til"-som er en yderligere variation af Syndfloden. {TG. 119}

Fargard (Zend.). En sektion eller et kapitel af vers i Persernes Vendidad. {TG. 119}

Farvarshi (Mazd.). Det samme som Ferouer, eller den modsatte (som i kontrast) dublet. Det åndelige modstykke af den stadigt mere åndelige original. Således, er Ahriman Ormuzd's Ferouer eller Farvarshi- "demon est deus inversus"—Guds Satan. Ærkeenglen Michael, "han er lige som gud", en Ferouer fra denne gud. En Farvarshi er skyggen eller den mørke side i Guddommen-eller dens mørkere foring. {TG. 119}

Ferho (Gnost.). Den højeste og største kreative kraft hos de Nazaræriske Gnostikkere. (Codex Nazaræus.) {TG. 119}

Fetahil (Gr.). Den lavere skaber, i det samme Codex. {TG. 119}

First Point. Metafysisk manifestationens første punkt, frøet for ur-differentiering, eller punktet i den uendelige Cirkel "hvis centrum er overalt og omkreds ingen steder". Punktet er Logos. {TG. 119}

Fire (Living). En talemåde for at betegne guddom, det "Ene" liv. Et theurgisk udtryk, senere brugt af Rosenkreuzerne. Symbolet på den levende ild er solen, hvor visse af dens stråler udvikler livets ild i en syg krop, indgiver viden om fremtiden til det træge sind, og stimulerer til aktivt virke en vis psykisk og generelt i dvale liggende evne i mennesket. Meningen er meget okkult. {TG. 119}

Fire-Philosophers. Navnet givet til Hermetikerne og Alkymisterne i Middelalderen, og også til Rosenkreuzerne. De sidstnævnte, Theurgisternes efterfølgere anså ild som et symbol på Guddommen. Det var kilden, ikke kun til materielle atomer, men beholderen for åndelige og psykiske Kræfter som energiserede dem. Bredt analyseret, er ild et trefoldigt princip; esoterisk, et syvfoldigt, lige som alle resten af Elementerne. Et menneske består af Ånd, Sjæl og Krop, plus et firfoldigt aspekt: således er Ild. Som i Robert Fludd's (de Fluctibus) værker en af de berømte Rosenkreuzere, indeholder Ild (1) en synlig flamme (Krop); (2) en usynlig astral ild (Sjæl); og (3) Ånd. De fire aspekter er varme (liv), lys (sind), elektricitet (Kâmisk, eller molekylære kræfter) og den Syntetiske Essens, ovenover Ånd, eller den fundamentale årsag til dens eksistens og manifestation. For Hermetikeren eller Rosenkreuzeren er en flamme som er udslettet på de objektive plan kun passeret fra den sete verden til den usete, fra den kendte til den ukendte. {TG. 120}

Fifty Gates of Wisdom (Kab.). Tallet er en blindgyde, og der er virkelig 49 porte, for Moses, da den Jødiske verden ikke har nogen højere adept end ham, nåede ifølge Kabbalaerne, og passerede kun den 49'ende. Disse "porte" karakteriserer de forskellige planer af Væren eller Ens. De er således Livets "porte" og forståelsens eller grader af okkult viden. Disse 49 (eller 50) porte korresponderer til de syv porte i de syv Indvielsens huler ind i Mithra Mysterierne (Se Celsus og Kircher). Inddelingen af de 50 porte ind i fem hoved porte, hver indeholdende ti-er igen en blindgyde. Det er i den fjerde port af disse fem, hvor fra Planeternes verden begynder, sluttende med den tiende, således skabende syv, korresponderende til de syv lavere Sepiroth-at nøglen til deres betydning ligger gemt. De kaldes også "Binah's porte" eller forståelse. {TG. 120}

Flagæ (Herm.). Et navnet givet af Paracelsus til en bestemt slags skytsengle eller genii. {TG. 120}

Flame (Hellig). Den "Hellige Flamme" er navnet givet af de Østlige Asiatiske Kabbalister (Semitter) for Anima Mundi "verdens-sjælen". De Indviede blev kaldt den "Hellige Flammes Sønner". {TG. 120}

Fludd (Robert), generelt kendt som Robertus de Fluctibus, lederen af "Philosophers by Fire". En fejret Engelsk Hermetiker fra det sekstende århundrede, og en voluminøs forfatter. Han skrev om essensen af guld og andre mystiske og okkulte emner. {TG. 120}

Fluvii Transitus (Lat.). Eller krydsende Floden (Chebar). Cornelius Agrippa angiver dette alfabet. I Ars Quatuor Coronatorum, Vol. III., part 2, 1890, i hvis værk er Rapporten over meddelelserne fra Quatuor Coronati Lodge of Freemasons, No. 2076, vil blive fundet kopier af dette alfabet, og også de besynderlige gamle breve kaldet Melachim, og det Himmelske alfabet, suppleret af W. Wynn Westcott, P.M. Denne Loge synes at være den eneste i England som virkelig for alvor studerer "de skjulte mysterier i Naturen og Videnskaben". {TG. 120}

Fohat (Tib.). Et udtryk brugt til at repræsentere Sakti's aktive (maskuline) potentiale (kvindelig reproduktions kraft) i naturen. Essensen af kosmisk elektricitet. Et Tibetansk okkult udtryk for Daiviprakriti ur-lys: og i manifestationens univers den altid-tilstedeværende elektriske energi og uophørlige destruktive og formative kraft. Esoterisk, er det den samme, Fohat er den universelle drivende Vitale Kraft, på en gang drivmidlet og resultanten. {TG. 121}

Foh-tchou (Kin.). Bogst., "Buddha's Herre", imidlertid, med betydningen, ganske enkelt lærer for Buddha's doktriner. Foh betyder en Guru som generelt lever i et Sakyamuni Buddha tempel-Foh-Maeyu'en. {TG. 121}

Fons Yitæ (Lat.). Et arbejde af Ibn Gebriol, den Arabisk Jødiske filosof fra det XI'te århundrede, som kaldte det Me-gôr Hayyûn eller "LIvets Kilde" (De Materia Universali og Fons Vitæ). De Vestlige Kabbalister har proklameret, at det er et virkeligt Kabbalistisk værk. Adskillige Latinske og Hebraiske MSS., af denne vidunderlige produktion er blevet opdaget af videnskabsfolk i offentlige biblioteker; blandt andet et af Munk, 1802. Ibn Gebriols Latinske navn var Avicebron, et navn vel-kendt af alle Orientalske videnskabsfolk. {TG. 121}

Four Animals. (Fire Dyr) De symbolske dyr i Ezekiels (Mercabahen) vision. "Hos de første Kristne var fejringen af Troens Mysterier akkompagneret af at brænde syv lys, med røgelse, Trishagionen, og læsningen af evangeliernes bog, hvor på var smedet, både på omslag og sider, det vingede menneske, løve, tyr, og ørn" (Qabbalah, by Isaac Myer, LL.B.). Ind til i dag er disse dyr repræsenteret sammen med de fire Evangelier og sat foran deres respektive evangelier i den Græske Kirkes udgaver. Hver af dem repræsenterer en af fire lavere klasser af verdener eller planer, ind i den lighed med hvilken enhver personlighed er fremlagt. Således repræsenterer Ørnen (associeret med Skt. Johannes) kosmisk Ånd eller Æter, Seerens alt-gennemtrængende Øje; Skt. Lukas Tyr, Livets vand, det alt-genererende element og kosmisk styrke; Skt. Markus Løve, barsk energi, uforknyt mod og kosmisk ild; mens det menneskelige Hoved eller Englen, som står nær Skt. Matthæus er syntesen af alle tre kombineret i menneskets højere Intellekt, og i kosmisk Spiritualitet. Alle disse symboler er Egyptiske, Kaldæiske, og Indiske. Ørnen, Tyren og Løve-hovedede guder er der rigeligt af, og alle repræsenterer den samme ide, uanset det er i de Egyptiske, Kaldæiske, Indiske eller Jødiske religioner, men begyndende med den Astrale krop gik de ikke højere end den kosmiske Ånd eller den Højere Manas-Atma. Buddhi, eller Absolut Ånd og Åndelig Sjæl dets vehikel, værende ude af stand til at være symboliseret af konkrete billeder. {TG. 121}

Fravasham (Zend). Absolut ånd. {TG. 121}

Freya eller Frigga (Skand.). I Eddaen, er Frigga moder til guder som Aditi i Vedaerne. Hun er identisk med den Nordiske Frea hos Tyskerne, og blev i hendes laveste aspekt tilbedt som den alt-omsorgsfulde Moder Jord. Hun var placeret på hendes gyldne trone, formet af væv af gyldent lys, med tre guddommelige jomfruer som hendes tjenestepiger og budbringere, og var optaget med at spinde gyldne tråde som gode mennesker blev belønnet med. Hun er Isis og Diana på den samme tid, for hun er også Holda, den mægtige jægerinde, og hun er Ceres-Demeter, som beskytter landbrug-månen og naturen. {TG. 122}

Frost Gianter eller Hrimthurses (Scand.). De er de store byggere, Kyklopere og Titanere hos de Nordiske, og spiller en prominent rolle i Edda'en. Det er dem som bygger en stærk mur omkring Asgård (den Skandinaviske Olympen) for at beskytte den mod Jontus, de slemme giganter. {TG. 122}

Fylfot (Skand.). Et af Thor's våben, ligesom Swastika'et, eller Jaina, det fire-fodede kors; generelt kaldet "Thor's Hammer". {TG. 122}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX