Global Theosophy

Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.

---

Hurtige Links

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

---

Pe-Pi

Peling (Tib.). Navnet givet alle udlændinge i Tibet, især til Europæere. {TG. 251}

Pentacle (Gr.). Enhver geometrisk figur, især den som kendes som den dobbelte ligesidede trekant, den seks-takkede stjerne (lige som det teosofiske femkant); også kaldet Salomon's segl, og endnu tidligere "Vishnu's tegn"; brugt af alle mystikere, astrologer, osv. {TG. 251}

Pentagon (Gr.), fra pente "fem", og gonia "vinkel"; indenfor geometri en plan figur med fem vinkler. {TG. 251}

Per-M-Rhu (Eg.). Dette navn er den anerkendte udtalelse af den gamle betegnelse for de samlede mystiske lektioner, på Dansk kaldet Dødebogen. Adskillige næsten komplette papyri er blevet fundet, og der er utallige intakte kopier af dele af dette værk. [w.w.w.] {TG. 251}

Personality. Indenfor Okkultismen-som inddeler mennesket i syv principper, betragter det under det guddommeliges tre aspekter, det tænkende eller det rationelle, og det dyriske menneske-den lavere kvaternitet eller den rene astrofysiske væren; mens der med Individualitet menes den Højere Triade, betragtet som en Enhed. Således omfatter Personligheden alle de karakteristika, og minderne i et fysiskt liv, mens Individualiteten er det udødelige Ego som reinkarnerer og iklæder sig selv den ene personlighed efter den anden. {TG. 252}

Pesh-Hun (Tib.). Fra pesuna "spion" på Sanskrit; et tilnavn givet Nârada, den geskæftige og besværlige Rishi. {TG. 252}

Phala (Sk.). Gengældelse; frugten eller resultater af årsager. {TG. 252}

Phâlguna (Sk.). Et navn for Arjuna; også på en måned. {TG. 252}

Phallic (Gr.). Hvad som helst tilhørende seksuel tilbedelse; eller af ydre sexuel karakter, så som Hinduernes lingham og yoni-betegnelser for den maskuline og kvindelige skabende kraft-som ikke har noget af den urene betydning tillagt det af det Vestlige sind. {TG. 252}

Phanes (Gr.). En af de Orfiske triade-Phanes, Kaos og Kronos. Det var også det Vestlige folks treenighed i den før-Kristne periode. {TG. 252}

Phenomenon (Gr.). I virkeligheden "en tilsynekomst", noget førhen uset, og gådefuldt når årsagen til det er ukendt. Ved at se bort fra forskellige former for fænomener så som kosmiske, elektriske, kemiske, osv., og kun fastholdende spiritismens fænomener, så lad det blive husket at teosofisk og esoterisk er ethvert "mirakel"-fra de bibelske til de taumaturgiske-er ganske enkelt fænomener, men at intet fænomen nogensinde er mirakel, dvs., noget overnaturligt eller udenfor naturens love, da alt sådan noget er umuligheder i naturen. {TG. 252}

Philaletheans (Gr.). Bogst., "sandheds-elskerne"; navnet er givet de Alexandrinske Neo-Platonikkere, også kaldet Analogetikere og Teosoffer. (Se Key to Theosophy, p. 1, et seq.) Skolen blev grundlagt af Ammonious Saccas tidligt i det tredie århundrede, og varede ind til det femte. Tidens største filosoffer og viismænd tilhørte den. {TG. 252}

Philalethes, Eugenius. Det Rosenkreuziske navn antaget af Thomas Vaughan, en middelalderlig Engelsk Okkultist og Ild Filosof. Han var en stor Alkymist. [w.w.w.] {TG. 252}

Philæ (Gr.). En ø i Øvre Egypten hvor et berømt tempel eller dette navn lå, hvis ruiner kan ses den dag i dag af rejsende. {TG. 252}

Philo Judæus. Helleniseret Jøde fra Alexandria, og en meget berømt historiker og forfatter; født omkring 30 FVT., døde omkring 45 EVT. Han burde således have været vel bekendt med de største begivenheder i det 1'te århundrede efter vor tidsregning, of sandheden om Jesus, hans liv, og Korsfæstelsesdramaet. og alligevel er han absolut stille omkring emnet, både i hans omhyggelige opregning af de dengang eksisterende Sekter og Broderskaber i Palæstina og i hans beretninger af Jerusalem i hans tid. Han var en stor mystiker og hans værker er fyldt med metafysiske og noble ideer, mens han indenfor esoterisk viden ikke havde nogen rival i adskillige år blandt de bedste forfattere. [ under "Philo Judæus" Ordbogen i the Key to Theosophy.] {TG. 253}

Philosopher’s Stone. (De Vises Sten) Også kaldet "Projektions Pulveret". Det er Alkymisternes Magnum Opus, et objekt som de søger at erhverve for enhver pris, en substans som besidder kraften til at transmutere de lavere metaller om til rent guld. De Viises Sten symboliserer, imidlertid mystisk set transmutationen af den lavere dyriske natur i mennesket til det højeste og guddommelige. {TG. 253}

Philostratus (Gr.). En af Apollonius fra Tyana's biografer, som beskrev denne viismands og filosofs liv, rejser og eventyr {TG. 253}

Phla (Gr.). En lille ø i Tritonia søen, i Herodots dage. {TG. 253}

Phlegiæ (Gr.). En nedsunket ø i de forhistoriske dage og identificeret med Atlantis hos nogle forfattere; også et folk i Thessalien. {TG. 253}

Pho (Kin.). Den dyriske Sjæl. {TG. 253}

Phœbe (Gr.). Et navn givet til Diana, eller månen. {TG. 253}

Phœbus-Apollo (Gr.). Apollo som Solen, "verdens og livets lys". {TG. 253}

Phoreg (Gr.). Navnet på den syvende Titan som ikke nævnes i Hesiod's kosmologi. Den "mysteriøse" Titan. {TG. 253}

Phorminx (Gr.). Orfeus syv-strengede lyre. {TG. 253}

Phoronede (Gr.). Et digt hvor Phoroneus er helten; dette værk er ikke længere intakt. {TG. 253}

Phoroneus (Gr.). En Titan; en forfader til og skaber af menneskeheden. Ifølge en legenden fra Argolis, blev han ligesom Prometheus givet æren for at bringe ild til jorden (Pausanias). Guden for en flod i Peloponnes.

Phren (Gr.). Et Pythagoræisk udtryk betegnende det vi kalder Kâma-Manas stadig overskygget af Buddhi-Manas. {TG. 253}

Phtah (Eg.). Dødens Gud; magen til Siva, ødelæggeren. I senere Egyptisk mytologi en sol-gud. Det er Solens sæde eller lokalitet og dens okkulte Skytsånd eller Hersker indenfor esoterisk filosofi. {TG. 253}

Phta-Ra (Eg.). En af de 49 mystiske (okkulte) Ilde. {TG. 253}

Picus, John, Count of Mirandola. En fejret Kabbalist og Alkymist, forfatter til en afhandling "om guld" og andre Kabbalistiske værker. Han trodsede Rom og Europa i hans forsøg på at bevise guddommelig Kristen sandhed i Zohar. Født i 1463, død 1494. {TG. 254}

Pillaloo Codi (Tamil). Et øgenavn givet til Pleiaderne indenfor populær astronomi, med betydningen "høne og kyllinger". De Franske kalder besynderligt nok denne konstellation, "Poussinière". {TG. 254}

Pillars, The Two. (De to Søjler). Jachin og Boaz var placeret ved indgangen til Salomons Tempel, den første til højre, den anden til venstre. Deres symbolik er udviklet i Frimurernes ritualer. {TG. 254}

Pillars, The Three. (De tre Søjler). Når de ti Sepiroth arrangeres i Livets Træ, så adskille to lodrette linier den i 3 Søjler, nemlig Strenghedens Søjle, Nådens Søjle, og den centrale Blidhedens Søjle. Binah, Geburah, og Hod i den føraste, den med Strengheden; Kether, Tiphereth, Jesod og Malkuth i den centrale søjle; Chokmah, Chesed og Netzach i Søjlen for Blidheden. [w.w.w.] {TG. 254}

Pillars of Hermes. (Hermes Søjler) Ligesom "Seth's søjler" (som de identificeres med) så tjente de med henblik på at mindes okkulte begivenheder, og forskellige esoteriske hemmeligheder symbolsk indgraveret i dem. Det var en universel praksis. Enok siges også at have konstrueret søjler. {TG. 254}

Pingala (Sk.). Den store Vediske autoritet om Prosody og chhandas i Vedaerne. Levede adskillige århundreder FVT. {TG. 254}

Pippala (Sk.). Træet for viden: den mystiske frugt på dette træ "hvor på fremkommer Ånder som elsker Videnskab". Det er allegorisk og okkult. {TG. 254}

Pippalâda (Sk.). En magisk skole hvori Atharva Veda forklares grundlagt af en Adept med dette navn. {TG. 254}

Pisâchas (Sk.). I Purânaerne, gobliner eller dæmoner skabt af Brahmâ. I den Sydindiske folke-fortælling, spøgelser, dæmoner, larvæ og vampyrer-generelt af hunkøn-som hjemsøger mænd. Forsvindende efterladenskaber efter mennesker i Kâmaloka, så som skaller og Elementarer. {TG. 254}

Pistis Sophia (Sk.). "Visdoms-Viden". En hellig bog fra de tidlige Gnostikere eller primitive Kristne. {TG. 254}

Pitar Devata (Sk.). "Fader-Guderne", menneskehedens lunare forfædre. {TG. 254}

Pitaras (Sk.). Fædrene, Forfædre. Den menneskelige races forfædre. {TG. 254}

Pitris (Sk.). Forfædrene, eller menneskehedens skabere. De er af syv klasser, tre som er ulegemlige, arupa, og fire legemlige. Indenfor populær teologi siges de at være skabt fra Brahmâ's side. De genealogiseret på forskellig vis, men indenfor esoterisk filosofi er de angivet som i the Secret Doctrine. I Isis Unveiled siges der om dem: "Det menes generelt at Hindu udtrykket betyder vores forfædres ånder, blandt ulegemlige mennesker, deraf påstanden blandt nogle Spiritualister om at fakirer (og yogier) og andre Østlige mirakel-magere, er medier. Dette er i mere end en forstand fejlagtigt. Pritierne er ikke det nulevende menneskes forfædre, men de af den menneskelige slags, eller Adamske racer; den menneskelige races ånder, som i en stor skala af nedstigende evolution forudgår vores menneske racer, og de var fysisk set så vel som åndeligt, klart overlegne i forhold til vores moderne pygmæer. I Mânava Dharma Shâstra kaldes de de Lunare Forfædre." The Secret Doctrine har nu forklaret det som forsigtigt blev lagt frem i tidligere Teosofiske bind. {TG. 255}

Pîyadasi (Pali). "Den smukke", en betegnelse for Kong Chandragupta (Grækernes "Sandracottus") og på Asoka den Buddhistiske konge, hans barnebarn. De herskede begge i det Centrale Indien mellem det fjerde og tredie århundrede FVT., også kaldt Devânâmpiya, "gudernes elskede". {TG. 255}

---

Til toppen

---

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog