Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

B-Bh



B -Det andet bogstav i næsten alle alfabeter, det andet i det Hebraiske. Dets symbol er et hus, Beth's form, bogstavet indikerer i sig selv en beboelse, et skur, tilflugtssted. "Som en sammensat rod, bruges det konstant med det formål at vise at den har med sten at gøre; når sten for eksempel sættes op ved Beth-el. Den Hebraiske værdi som nummer er to. Forenet med dens forgænger former det ordet Ab, roden for 'fader', Mester, en med autoritet, og det har den Kabalistiske udmærkelse at være det første bogstav i Lovens Hellige Bind. Det guddommelige navn forbundet med dette bogstav er Bakhour." (R.M.Cyclop.) {TG. 47}

Baal (Kald. Heb.). Baal eller Adon (Adonai) var en fallisk gud. "Som skal opstige ad Herrens bakke (det høje sted); som skal stå på hans Kadushu's sted (q.v.)?" (Salmerne XX1V. 3.) "Cirkeldansen" udført af Kong David rundt om arken, var dansen foreskrevet af Amazonaerne i Mysterierne, Shilohs døtres dans (Dommerbogen xxi., et seq.) det samme som Baal's profeters springen (I. Kongernes xviii). Han blev navngivet Baal-Tzephon, eller kryptens gud (Anden Mosebog) og Seth, eller søjlen (fallos), fordi han var den samme som Ammon (eller Baal-Hammon) fra Egypten, kaldt "den skjulte gud". Typhon, blev kaldt Set, som var en stor gud i Egypten under de tidlige dynastier, er et aspekt af Baal og Ammon lige som også fra Siva, Jehovah og andre guder. Baal er den altfortærende Sol, i en betydning den ildagtige Moloch. {TG. 47}

Babil Mound (Kald. Heb.). Stedet for Templet Bel i Babylon. {TG. 47}

Bacchus (Gr.). Eksoterisk og kunstigt vinens gud og vingården, og guden for liderlighed og glæde; men er i sin esoteriske betydning mere uklar og filosofisk. Her er Egyptens Osiris, og hans liv og betydning tilhører den samme gruppe som de andre solare guddomme, "bærende-al-synd," dræbt og genopstanden; dvs. , som Dionysis eller Atys fra Frygien (Adonis, eller den Syriske Tammuz), som Ausonius, Baldur (q.v.), osv., osv. Alle disse blev slået ihjel, sørget over, og genoprettet til livet. Atys festligheder fandt sted ved Hilaria i den "hedenske" Påske, 15. marts. Ausonius, en slags Bacchus, blev dræbt "ved forårs jævndøgn, 21. marts, og genopstod på tre dage". Tammuz, Adonis og Atys dublet blev sørget over af kvinder ved "frugten" i hans navn "over Bethlehem hvor den nyfødte Jesus græd", siger Sct. Jerome. Bacchus blev dræbt og hans moder samler delene af hans sønderrevne krop lige som Isis gør med Osiris dele, og så videre. Dionysos Iacchus, blev sønderrevet af Titanerne, Osiris, Krishna, alle steg ned til Hades og vendte tilbage igen. Astronomisk, repræsenterer de alle Solen; psykisk set er de alle et sindbillede på den altid-genopstandne "Sjæl" (Ego'et i dens re-inkarnation); åndeligt, alle de uskyldige synde-bukke, sonende de dødeliges synder, deres egne jordiske indhyldninger, og i sandhed, det poetiske billede af det GUDDOMMELIGE MENNESKE, lerets form præget af dets Gud. {TG. 48}

Bacon, Roger. En Franciskaner munk, berømt som en adept indenfor Alkymi og Magiske Videnskaber. Levede i det trettende århundrede i England. Han troede på de viises sten på den måde som alle adepterne indenfor Okkultismen troede på den; og også på filosofisk astrologi. Han beskyldes for at have skabt et hoved af bronze, som, havde et akustisk apparat installeret inden i det, synes at fremsige orakler som var ord talt af Bacon selv i et andet rum. Han var en vidunderlig fysisker og kemiker, og gives æren for at have opfundet krudt, selv om han sagde at han havde hemmeligheden fra "Asiatiske (Kinesiske) viismænd."

Baddha (Sk.). Bundet, konditioneret; lige som enhver dødelig som ikke har frigjort sig selv gennem Nirvâna. {TG. 48}

Bagavadam (Sk.). Et Tamilsk Skrift om Astronomi og andre forhold. {TG. 48}

Bagh-bog (Slavon.). "Gud"; et Slavonsk navn for det Græske Bacchus, hvis navn blev navnet på prototypen for navnet Gud eller Bagh og bog eller bogh; Russisk for Gud. {TG. 48}

Bahak-Zivo (Gn.). "Åndernes fader" i Codex Nazarœus. Nazarærerne var en tidlig halv-Kristen sekt. {TG. 48}

Bal (Heb.). Oversættes normalt "Herre", men også Bel, den Kaldæiske gud, og Baal en "afgud". {TG. 48}

Bala (Sk.), eller Panchabalâni. De "fem kræfter" som erhverves i udøvelse af Yoga; fuld tillid eller tro; energi; hukommelse; meditation; visdom. {TG. 48}

Baldur (Skand.). "Giveren af alt Godt". Den lyse Gud som er "den bedste og hele menneskeheden er højlydt i deres prisninger; så fair og blændende er han i form og funktioner, at stråler af lys synes at udgå fra ham (Edda). Sådan var fødsels-sangen messet til Baldur som genopstår som Wali, forårs-Solen. Baldur kaldes den "godt-elskede", den "Hellige", "som alene er uden synd". Han er "Godhedens Gud", som "skal fødes igen, når en nyere og renere verden er opstået fra den gamle synds-belæssede verdens (Asgaards) aske". Han dræbes at den snu Loke, fordi Frigga, gudernes moder, "mens bedende alle væsner og alle livløse ting at sværge, at de ikke vil skade de godt-elskede", glemmer at nævne "den svage mistelten gren", lige som Achilleus glemte hendes søns hæl. Loke laver en pil af den og placerer den i hænderne på den blinde Hödur som dræber den solrige-hjertede lysets gud med den. Julens mistelten er muligvis et levn efter misteltenen som dræbte den Nordiske Godhedens Gud. {TG. 49}

Bal-ilu (Kal.). En af Solens mange titler. {TG. 49}

Bamboo Books. De ældste og sandelig før-historiske værker på Kinesisk indholdende optegnelser fra før syndfloden fra Annals of China. De blev fundet i Kong Seang fra Wai's grav, som døde 295 FVT., og påstår at gå mange århundreder tilbage. {TG. 49}

Bandha (Sk.). Trældom; livet på denne jord; fra den samme rod som Baddha. {TG. 49}

Baphomet (Gr.). Mendes adrogyne ged. (See Secret Doctrine, I. 253). Ifølge de Vestlige, og især de Franske Kabalister, blev Tempelherrerne beskyldt for at tilbede Baphomet, og Jacques Molay, Tempelherrernes Stormester, led sammen med all hans broder-Frimurere, døden som konsekvens heraf. Men esoterisk, og filologisk, betød ordet aldrig "ged", endda ej heller noget så objektivt som en afgud. Udtrykket betyder ifølge Von Hammer, "dåb" eller indvielse ind i visdom, fra det Græske ord βαφη og μητις og fra Baphometus relation til Pan. Von Hammer må have ret. Det var et Hermetisk- Kabalistisk symbol, men hele historien som den var opfundet af de Gejstlige var falsk. (Se “Pan ”.) {TG. 49}

Baptism (Dåb) (Gr.). Den rituelle rensningstid udført under indvielses-ceremonien i de hellige reservoirer i Indien, og også den senere identiske rite etableret af Johannes "Døberen" og praktiseret af hans disciple og tilhængere, som ikke var Kristne. Denne rite var gråhåret af ælde da den blev antaget af Chrestianerne i de tidligste århundreder. Dåben tilhørte den tidligste Kalædisk-Akkadiske theurgi; blev praktiseret i de natlige ceremonier i Pyramiderne, hvor vi den dag i dag ser fonden i form af sarkofagen; var kendt at finde sted i de Eleusinske Mysterier i de hellige tempel søer, og praktiseres selv nu af de gamle Sabianeres efterkommerne. Mendæanerne (Arabernes El Mogtasilaer) er, på trods af deres bedrageriske navn "Sct. Johannes Kristne", mindre Kristne end de Ortodokse Arabiske Muhamedanere omkring dem. De er rene Sabianere; og det forklares meget naturligt, når man husker på at den store Semitiske videnskabsmand Renan i sin Vie de Jésus har vist at de Armenske verbum seba, stammer fra navnet Sabian, er synonymt med det Græske βαπτιζω. De moderne Saibanere, Mendæanerne hvis natlige og religiøse riter, ansigt til ansigt med de stille stjerner, er blevet beskrevet af adskillige rejsende, har stadig bevaret teurgien, deres fjerne og næsten-glemte forfædres, de Kaldæiske indviedes, dåbs riter. Deres religion er en med multiplicerede dåbe, med syv renselser i de syv planetariske regenters navn, de "syv Tilstedeværelsens Engle" i den Romersk Katolske Kirke. De Protestantiske Baptister er kun blege efterlignere af El Mogtasilaen eller Nazaræerne, som praktiserer deres Gnostiske riter i Lilleasiens ørkener. (Se "Boodhasp".) {TG. 50}

Bardesanes eller Bardaisan
. En Syrisk Gnostisker, fejlagtigt anset for en Kristen teolog, født i Edessa (Edessene Chronicle) i 155 efter vores tidsregning (Assemani Bibl. Orient. i. 389). Han var en stor astrolog følgende det Østlige Okkulte System. Ifølge Porphyry (som kalder ham Babyloneren, muligvis på grund af hans Kaldæiskhed eller astrologi), "Bardesanes . . . . afholdt samkvem med de Indere, som var blevet sendt til Cæsar med Damadamis som deres leder" (De Abst. iv. 17), og havde sine informationer fra den Indiske gymnosofister. Fakta er at det meste af hans lære, uanset hvor meget den er blevet forandret af hans utallige Gnostiske tilhængere, kan blive sporet til Indisk filosofi, og yderligere til den Okkulte lære indenfor det Hemmelige System. Han taler således i sine Hymner om den kreative Guddom som "Fader-Moder", og andet steds om "Astral Skæbne" (Karma) om "Sind af Ild" (Agni-Deaverne) osv. Han forbandt Sjælen (den personlige Manas) med de Syv Stjerner, udledende dens oprindelse fra Højere Væsner (det guddommelige Ego); og "indrømmede" derfor "åndelig genopstandelse men benægtede kroppens genopstandelse", som han blev anklaget for af Kirkefædrene. Ephraim viser ham prædikende tegnene i Zodiakken, vigtigheden af fødsels-timerne og "proklamerende de syv". Kaldende Solen "Livets Fader" og Månen "Livets Moder", viser han den sidstnævnte "liggende hendes klædning af lys (principper) til genfornyelse af Jorden til side". Photius kan ikke forstå hvorfor han stadig placerede kroppen under loven om fødsel (genesis), mens han accepterede "Sjælen som fri fra genesis (fødslens skæbne) kræfter" og besiddende fri vilje. For "de (Bardesanisterne) siger, at velstand og fattigdom og sygdom og sundhed og død og alle ting som er uden for vores kontrol er skæbnens arbejde" (Bibl. Cod. 223, p.221—f). Det er, helt indlysende Karma, som slet ikke udelukker fri-vilje. Hippolytus gør ham til en repræsentant for den Østlige Skole. Talende om Dåb, tillægges Bardesanes at have sagt (loc. cit. pp. 985-ff) "Det er imidlertid Bath alene som gør os frie, men Viden om hvem vi er, hvad vi er blevet, hvad vi var før, hvorhen vi er på vej, hvornår vi er forløst; hvad er generation (fødsel), hvad er re-generation (gen-fødsel)". Dette peger tydeligt på læren om re-inkarnation. Hans konversation (Dialogue) med Awida og Barjamina om Skæbne og Fri Vilje viser det. "Det som kaldes Skæbne, er en udstrømnings-orden givet Regenterne (Guderne) og Elementerne, ifølge denne orden ændres Intelligenserne (Ånds-Egoerne) ved deres nedstigning i Sjælen, og Sjælen ved dens nedstigning i kroppen". (Se Afhandling, fundet i dens Syriske original, og publiceret med Engelsk oversættelse i 1855 af Dr. Cureton, Spicileg. Syriac. i British Museum.) {TG. 51}

Bardesanian (System). "Codex of the Nazarenes", et system udarbejdet af en Bardesaner. Det kaldes af nogle en Kabala indeni en Kabala; en religion eller sekt hvis esoterisme er udgivet helt sui generis med navne og allegorier. Et meget gammelt Gnostisk system. Dette codex har været oversat til Latin. Om det er korrekt at sige at Mendaïternes (fejlagtigt kaldet Sct. Johannes Kristne) Sabeanisme, er indeholdt i Nazarene Codex, "Bardesanianernes system", som nogle gør, er tvivlsomt; for Codex'ets doktriner og navnene på Gode og Onde Kræfter deri, er ældre end Bardaisan. Alligevel er navnene identiske i de to systemer. {TG. 51}

Baresma (Zend). En plante brugt af Mobeder (Persiske præster) i ild-templerne, hvori indviet bundter af den befinder sig. {TG. 51}

Barhishad (Sk.). En klasse af "lunare" Pitrier eller "Forfædre", Fædre, som i populær overtro menes i deres tidligere inkarnationer at have holdt husets hellige flamme og udført ild-ofringer. Esoterisk Pitrierne som evolverede deres skygger eller chhayas for at for der-ved at skabe det første menneske. (Se Secret Doctrine, Vol. II.) {TG. 51}

Basileus (Gr.). Arkonten eller Lederen som havde det ydre opsyn i de Eleusinske Mysterier. Mens den sidstnævnte var en indviet lærd, og magistrat i Athen, Basileus'en i det indre Tempel tilhørte den store Hierofants stab, og var således en af hoved Mystæ'erne og tilhørte de indre mysterier. {TG. 51}

Basilidean (System). Navngivet efter Basilides; Grundlæggeren af en af de mest indflydelsesrige Gnostiske sekter. Alexandrineren Clement taler om Basilides, Gnostikeren, som "en filosof hengiven til kontempleringen af guddommelige ting". Mens han påstod at han havde alle doktrinerne fra Apostlen Matthæus og fra Peter via Glaucus, Irenæus skældte ham ud, Tertullian angreb ham, og Kirkefædrene havde ikke tilstrækkelige bagvaskende ord imod "kætteren". Og alligevel ved Sct. Jeromes egen autoritet, som indigneret beskriver hvad han har fundet i den eneste sande Hebraiske kopi af Matthæusevangeliet (Se Isis Unv., ii., 181) som han fik fra Nazarenerne, så bliver Basilides udtalelse mere end troværdig, og hvis den accepteres ville den løse er stort forvirrende problem. Hans 24 bind med Interpretation of the Gospels, blev, som Eusebius fortæller os det, brændt. Nytteløst er det at sige, at disse evangelier ikke var vores nuværende evangelier. Således, var sandheden evigt knust. {TG. 51}

Bassantin, James. En Skotsk astrolog. Han levede i det 16. århundrede og siges at i 1562 at have forudsagt, Mary's død, den uheldige Skotske Dronning og alle begivenhederne forbundet hermed overfor Sir Robert Melville. {TG. 51}

Bath (Heb.). Datter. {TG. 52}

Bath Kol (Heb.). Stemmens Datter: den Guddommelige afflatus, eller inspiration, hvor ved Israels profeter blev inspireret som ved en stemme fra Himlen og Nådens-Sæde. På Latin Filia Vocis. Et analogisk ideal findes i eksoterisk Hindu teologi benævnt Vâch, stemmen, den kvindelige essens, et aspekt af Aditi, gudernes moder og ur Lyset; et mysterie. [ w.w.w.] {TG. 52}

Batoo (Eg.). Det første menneske i Egyptens folk-lore. Noum, den himmelske kunstner, skaber en smuk pige-den Græske Pandora's original-og sender hende til Batoo, hvor efter den første menneske ødelægges. {TG. 52}

Batria (Eg.). Ifølge traditionen, Faraos hustru og Moses lærer. {TG. 52}

Beel-Zebub (Heb.). Templernes forvrængede Baal. og mere korrekt Beel-Zebul. Beel-Zebub betyder bogstavligt "fluernes herre"; det latterlige tilnavn benyttes af jøder, og den ukorrekte og forvirrede fremlæggelse af "den hellige skarabæs gud", guddommelighederne overvåger mumierne, og symboler for transformering, regenerering og udødelighed. Beel-Zeboul betyder korrekt "Boligens Gud" og omtales i denne betydning i Matthæus x. 25. Da Apollo, oprindeligt ikke en Græsk men en Fønikisk gud, var den healede gud, Paiàn, eller læge, så vel som oraklernes gud, blev han som sådan gradvist transformeret til "Boligens Herre", en husholdnings guddom, og blev således kaldt Beel-Zeboul. Han var i en vis forstand også en psykopompisk gud, varetagende sjælene lige som Anubis gjorde. Beelzebub var altid orakel guden, og blev kun forvekslet og identificeret med Apollo senere hen. {TG. 52}

Bel (Kald.). Den ældste og mægtigste Babylonske gud, en af de tidligste treenigheder, -Anu (q.v.); Bel "Verdens Herre", gudernes fader, Skaber, og "Herre over Nipur By"; og Hea, skaber af skæbne, Herre af Dybet, Visdommens og esoterisk Videns Gud, og "Herre over Eridu by". Bel's hustru, eller hans kvindelige aspekt (Sakti), var Belas, eller Beltis, "de store guders moder", og "Kvinde over Nipur by". Den oprindelige Bel blev også kaldt Enu, Elu og Kaptu (se Chaldean account of Genesis, af G. Smith). Hans ældste søn var Måneguden Sin (hvis navne også var Ur, Agu og Itu), som var den regerende guddom over Ur by, i ære kaldet ved en af hans navne. Nu var Ur Abrahams fødested (Se "Astrologi"). I den tidlige Babyloniske religion var Månen lige som Soma i Indien, en mandlig, og Solen en kvindelig guddom. Og dette førte næsten enhver nation til store broderstridende krige mellem lunare og solare tilbedere-dvs., konkurrencerne mellem Lunare og Solare Dynastier, Chandra'erne og Suryavansa'erne i gamle Aryavarta. Således finder vi det samme i en mindre skala mellem Semitiske stammer. Abraham og hans fader Terah vises emigrerende fra Ur og bærende deres lunare gud (eller dens efterkommer) med dem; for Jehovah Elohim eller El-et andet navn for Elu-har altid været forbundet med månen. Det er den Jødiske lunare kronologi som har ledt de "civiliserede" Europæiske nationer til de største fejl og fejltagelser. Merodach, Hea's søn, blev den senere Bel og blev tilbedt i Babylon. Hans anden betegnelse, Belas, har en antal symbolske betydninger. {TG. 53}

Bela-Shemesh (Kald. Heb.). "Solens Herre", Månens navn i den periode hvor Jøderne i rækkefølge blev solare og lunare tilbedere, og da Månen var mandlig, og Solen en kvindelig guddom. Denne periode omfattede tiden mellem den allegoriske uddrivelse af Adam og Eva fra Eden ned til den ikke mindre allegoriske Noah's oversvømmelse. (Se Secret Doctrine, I. 397.) {TG. 53}

Bembos, Tablet of; eller Mensa Isiaca. En messing tavle indlagt med Mosaik designs (nu i Turin's Museum) som en gang tilhørte den berømte Kardinal Bembo. Dets oprindelse og datering er ukendt. Den er dækket med Egyptiske figurer og hieroglyffer, og formodes at have været et ornament i et gammelt Isis Tempel. Den lærde Jesuit Kircher foretog en beskrivelse af den, og Montfaucon har et kapitel afgivet til den. [w.w.w.] {TG. 53}

Det eneste Engelske værk om den Isakske Tavle er af Dr. W. Wynn Wescott, som giver en fotogravering i tillæg til dens historiske, beskrivelse og okkulte betydning. {TG. 53}

Ben (Heb.). En søn; et almindeligt præfiks i korrekte navne for at betegne sønnen af den-og-den, dvs., Ben Solomon, Ben Ishmael, osv. {TG. 53}

Be-ness (Væren-hed). Et udtryk givet af Teosoffer for mere præcist at fastlægge den essentielle betydning af det uoversættelige ord Sat. Det sidstnævnte ord betyder ikke "Væren" for det forudsætter en følende følelse eller en eksisterende bevidsthed. Men, da udtrykket Sat kun tillægges det absolutte Princip, det universelle, ukendte, og altid uerkendelige Tilstedeværelse, som filosofisk Panteisme postulerer i Kosmos, kaldende det den Kosmos grundlæggende rod, og Kosmos selv- var "Væren" ikke et passende ord til at udtrykke det med. Sandelig, det sidstnævnte er ikke en gang, som oversat af nogle Orientalister, "den uforståelige Entitet"; for det er ikke en Entitet mere end en ikke-Entitet, men begge. Det er, som det siges, absolut Væren-hed, ikke Væren, den ene uden anden, udelt, og udelelige Alt-al Naturens rod synlig og usynlig, objektiv og subjektiv, at blive sanset af den højeste åndelige intuition, men kan aldrig fuldt forstås. {TG. 53}

Ben Shamesh (Heb.). "Solens Sønners" børn. Udtrykket tilhører perioden hvor Jøderne delte sol og måne i tilbeder-Eliter og Beliter. (Se "Bela- Shemesh".) {TG. 54}

Benoo (Eg.). Et ord tillagt to symboler, som antages at betyde "Phoenix". Det ene var Shen-shen (hejren), og det andet en ubeskrevet fugl, kaldet Rech'en (den røde), og begge var helliget Osiris. Det var den sidstnævnte som var den reelle Phoenix i de store Mysterier, det typiske symbol på selv-skabelse og genopstandelse gennem død-en slags eksempel på den Solare Osiris og det guddommelige Ego i mennesket. Alligevel var både Hejren og Rech'en symboler på cyklusser; den førstnævnte på det Solare år af 365 dage; den sidstnævnte på det tropiske år eller en periode på næsten 26,000 år. I begge tilfælde var cyklusserne en slags tilbagevenden af lys fra mørke, den årlige store cykliske tilbagevenden af sol-guden til hans føde-sted, eller-hans Genopstandelse. Rech-Benoo'en beskrives af Macrobius som levende i 600 år og for derefter at dø; mens andre strækker deres liv så langt som 1.460 år. Pliny, Naturalisten, beskriver Rech'en som en stor fugl med guld og violette vinger, og en lang blå hale. Som enhver læser er klar over, så bygger Phoenixen, ifølge traditionen, når den føler enden er nær, en begravelses-bunke på et offeralter, og fortsætter med at fortære sig selv på det som et brænde-offer. Så fremstår en orm i asken, som gror og udvikler sig hurtigt til en ny Phoenix, genopstanden fra sin forgængers aske. {TG. 54}

Berasit (Heb.). Det første ord i Første Mosesbog. De etablerede Engelske versioner oversætter det som "I begyndelsen," men denne udlægning er omdiskuteret blandt mange videnskabsfolk. Tertullian godkendte "Med magt"; Grotius "Da først"; men forfatterne til Targum of Jerusalem, som burde have kendt Hebrarisk hvis nogen gjorde, oversatte de til "I Wisdom". Godfrey Higgins, insisterer i hans Anacalypsis på at Berasit er tegnet for den ablative fremstilling, betydningen "in" og ras, rasit, et gammelt ord for Chokmah, "visdom". [ w. w.w.] {TG. 54}

Berasit eller Berasheth er et mystisk ord blandt Kabbalister i Lilleasien. {TG. 54}

Bergelmir (Skand.). Den ene gigant undslap i en båd den almindelige slagtning af hans brødre, giganten Ymirs børn, druknede i deres rasende Faders blod. Han er den Skandinaviske Noah, da han, alligevel, bliver fader til giganter efter Syndfloden. De Nordiske lærde viser børnebørnene af den guddommelige Bun-Odin, Wili, og We-erobrende og dræbende den frygtelige gigant Ymir, og skabende verden ud af hans krop. {TG. 54}

Berosus (Kald.). Templet Belus præst, der skrev historien om Kosmologi for Alexander den Store, som lært om i Templerne, fra de astronomiske og kronologiske optegnelser bevaret i dette tempel. Fragmenterne vi har i Eusebius soi-distante oversættelser er sandelig lige så utroværdige som Kejser Konstantin's biograf- hvem han gjorde til en helgen(!!)-kunne lave dem. Den eneste guide til denne Kosmologi kan nu findes i fragmenter i de Assyriske tavler, klart kopieret næsten fuldstændigt fra tidligere Babyloniske optegnelser; som, Orientalisterne sige hvad de vil, unægtelig er Syndfloden, Babelstårnet, og Moses babyen sat til at flyde på vandet, og andre begivenheder fra den Mosaiske Første Mosebog. For, hvis fragmenterne fra Berosus Kosmologi, så omhyggeligt reviderede og muligvis mishandlet og tilføjet til af Eusebius, ikke er noget stort bevis på disse optegnelsers ælde i Babylon - seende at Belus præst levede tre hundrede år efter at Jøderne blev taget tilfange i Babylon, og kan have været lånt fra dem af Assyrerne-senere opdagelser har gjort sådanne trøstende hypoteser umulige. Det er nu fuldt ud fastlagt af Orientalske videnskabsfolk at Assyrerne ikke kun "lånte dets civilisation og skrevne bogstaver fra Babylon," men Assyrerne kopierede deres litteratur fra babylonske kilder. Yderligere, siger Professor Sayce i hans første Hibbert foredrag, viser det at både den babyloniske kultur i sig selv og byen Eridu var af fremmed importering; og, ifølge denne videnskabsmand, så stod byen Eridu allerede "for 6.000 år siden på den Persiske golfs bredder," dvs., på omkring den tid Første Mosebog viser Elohim skabende verden, solen, og stjernerne ud af intet. {TG. 55}

Bes (Eg.). En fallisk gud, guden for lystenhed og fornøjelse. Han står på en lotus klar til at æde hans eget afkom (Abydos). En ret så moderne guddom af fremmed oprindelse. {TG. 55}

Bestla (Skand.). Datter af "Frost giganterne", Ymirs sønner; gift med Bun, moder til Odin og hans brødre (Edda). {TG. 55}

Beth (Heb.). Hus, bolig. {TG. 55}

Beth Elohim (Heb.). En kabbalistisk afhandling omhandlende englene, menneskets sjæle, og dæmoner. Navnet betyder "Gudernes Hus". {TG. 55}

Betyles (Føn.). Magiske sten. De gamle forfattere kalder dem de "animerede sten"; orakel sten, troet på og brugt af både Hedninge og Kristne. (See (Se Sect. Doct. II. p. 342). {TG. 55}

Bhadra Vihara (Sk.). Bogst., "Viismændenes eller Bodhisattvaernes Kloster". Et bestemt Vihara eller Matham i Kanyâkubdja. {TG. 55}

Bhadrakalpa (Sk.). Bogst., "Viismændenes Tidsalder". Vores nuværende periode er Bhadra Kalpa, og den eksoteriske lære gør den til mindst 236 millioner år. Den kaldes således fordi 1.000 Buddhaer eller viismænd fremstår i dens tid." (Sanskrit Chinese Dict.) "Fire Buddhaer har allerede vist sig" tilføjer den; men, da der ud af de 236 millioner år, allerede er gået 151 millioner år, så synes det at være en noget ulige fordeling af Buddhaer. Dette er måden eksoteriske og populære religioner forvirrer alting. Esoterisk filosofi lærer os at enhver Rod- race har sine hoved Buddhaer eller Reformatorer, som også fremstår i de syv sub-racer som en Bodhisattva (q.v.). Gautama Sakyamuni var den fjerde, og også den femte Buddha: den femte fordi vi er den femte rod-race; den fjerde som den ledende Buddha i denne fjerde Runde. Badhra Kalpa, eller "perioden med stabilitet", er navnet på vores nuværende Runde, esoterisk-svarer dens tid, selvfølgelig, kun til vores klode (D), de "1.000" Buddhaer begrænses således til kun 49 i alt. {TG. 56}

Bhadrasena (Sk.). En Buddhistisk konge i Magadha. {TG. 56}

Bhagats (Sk.). Også kaldet Sokha og Sivnath af Hinduerne; en som uddriver onde ånder. {TG. 56}

Bhagavad-gita (Sk.). Bogst., "Herrens Sang". En del af Mahabharataen, det store Indiske episke digt. Det indeholder en dialog hvori Krishna."Vognstyreren"-og Arjuna, hans Chela, har en diskussion om den højeste åndelige filosofi. Arbejdet er frem for alt okkult eller esoterisk. {TG. 56}

Bhagavat (Sk.). En betegnelse for Buddhaen og på Krishna. Bogstavligt "Herren". {TG. 56}

Bhao (Sk.). En spådoms-ceremoni blandt Kolarian stammerne i det Centrale Indien. {TG. 56}

Bhârata Varsha (Sk.). Bharata landet, et gammelt navn for Indien. {TG. 56}

Bhargavas (Sk.). En gammel race i Indien; fra navnet Bhrigu, Rishien. {TG. 56}

Bhâshya (Sk.). En kommentar. {TG. 56}

Bhâskara (Sk.). En af betegnelserne for Surya, Solen; med betydningen "livs-giver" og "lys-skaber". {TG. 56}

Bhava (Sk.). Væren, eller tilstanden væren; verdenen, en fødsel, og også navnet på Siva. {TG. 56}

Bhikshu (Sk.). På Pâli Bihkhu. Navnet givet til de første tilhængere af Sâkyamuni Buddha. Bogst., "tiggende videnskabsmand". Den Kinesiske Sanskrit Dictionary forklarer udtrykket korrekt ved at dele Bhikshus ind i to klasser af Sramanaer (Buddhist munke og præster), nemlig, "esoteriske tiggere som kontrollerer deres natur ved diæt;" og den tilføjer, mindre korrekt: "enhver sand Bhikshu formodes at udrette mirakler". {TG. 56}

Bhons (Tib.). Tilhængere af de Indfødte i Tibets gamle religion; af før-buddhistiske templer og ritualer; det samme som Dugpaer, "rød hatte", selv om den sidstnævnte betegnelse som regel kun tillægges troldmænd. {TG. 57}

Bhrantidarsanatah (Sk.). Bogst., "falsk forståelse eller opfattelse"; noget opfattet på baggrund af falsk fremtræden som mayavisk, illusorisk form. {TG. 57}

Bhrigu (Sk.). En af de store Vediske Rishier. Han kaldes Manus "Søn", som betror ham sine Fastsættelser. Han er en af de Syv Prajâpatier eller skabere af menneskeheden, som svarer til at identificere ham med en af de kreative guder, placeret af Purânaerne i Krita Yug, eller første tidsalder, kaldet den rene. Dr. Wynn Westcott påminder os om det faktum at den afdøde og meget lærde Dr. Kenealy (som stavede navnet Brighoo), gjorde denne Muni (Helgen) til den fjerde, ud af hans tolv, "guddommelige budbringere" til verden, tilføjende at han fremstod i Tibet, 4800 FVT. og at hans religion spredte sig til England, hvor hans tilhængere rejste det megalitiske tempel Stonehenge. Dette, er selvfølgelig, hans hypotese kun baseret på Dr. Kenealy's personlige spekulationer. {TG. 57}

Bhûmi (Sk.). Jorden, også kaldet Prithivî. {TG. 57}

Bhur-Bhuva (Sk.). En mystisk besværgelse, som Om, Bhur, Bhuva, Swar, med betydningen "Om, jord, himlen, himmeriget". Dette er den eksoteriske forklaring. {TG. 57}

Bhuranyu (Sk.). "Den hurtige" eller raske. Brugt om et missil- også svarende til den Græske Phoroneus. {TG. 57}

Bhur-loka (Sk.). En af 14, lokaer eller verdener i Hindu Panteismen; vores Jord. {TG. 57}

Bhutadi (Sk.). Elementar substans, oprindelsen og elementernes spirende essens. {TG. 57}

Bhutan. Et land med kætterske Buddhister og Lamaer ovenfor Sikkhim, hvor Dharma Raja'en regerer, en af Dalai Lama'ens nominelle vasaller. {TG. 57}

Bhûhta-vidyâ. (Sk.). Kunsten at besværge, at behandle og helbrede dæmoniske besættelser. Bogstavligt, "Dæmon" eller "Spøgelses-viden". {TG. 57}

Bhûta-sarga. (Sk.). Elemental eller begyndende Skabelse, dvs., da stof var adskillige grader mindre materiel end det er nu. {TG. 57}

Bhûtesa. (Sk.). Eller Bhûteswara; bogst., "Herre over væsner eller over eksisterende liv". Et navn tillagt Vishnu, til Brahmâ og Krishna. {TG. 57}

Bhûts. (Sk.). Bhûta.: Spøgelser, fantomer. At kalde dem "dæmoner", sådan som Orientalisterne gør, er ukorrekt. For, hvis en Bhûta er "en ondsindet ånd som hjemsøger kirkegårde, lurer i træer, vækker døde kroppe til live, og bedrager og æder mennesker" på den ene side, i populær fantasi, så menes i Indien i Tibet og Kina, med ordet Bhûtas også "kættere" som oversmører deres kroppe med aske, eller Shaiva asketer (Siva anses i Indien for at være Bhûta'ernes Konge). {TG. 57}

Bhuya-loka. (Sk.). En af de 14 verdener. {TG. 58}

Bhuvana. (Sk.). Et navn på Rudra eller Siva, en af de Indiske Trimurti'er (Treenigheder). {TG. 58}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX