Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



L-Ln



L.- Det tolvte bogstav i det Engelske Alfabet, og også i det Hebraiske, hvor Lamed betegner en Okse-spore, tegnet på en udgave af Mars guden, den generative guddom. Bogstavet er ækvivalent med nummeret 30. Det guddommelige Hebraiske navn korresponderende til L, er Limmud, eller Doctus. {TG. 184}

Labarum (Lat.). Banneret båret foran de gamle Romerske Kejsere, med en ørn ovenpå det som et tegn på suverænitet. Det var en lang lanse med en krydsende stav i rette vinkler. Konstantin erstattede ørnen med det kristne monogram επ τοντψ πικα, som senere blev fortolket til In hoc signo vinces. Med hensyn til monogrammet, så var det en kombination af bogstavet X, Chi, og P, Rho, den første stavelse af Christos. Men Labarum'et havde været et Etrurisk tegn tidsaldre før Konstantin og den Kristne æra. Det var også tegnet på Osiris og på Horus som ofte repræsenteres med et langt Latinsk kors, mens det Græske pektorale kors er rent Egyptisk. I hans "Decline and Fall" afslører Gibbon Konstantin bedrageriet. Kejseren, hvis han overhovedet havde en vision, må have set den Olympiske Jupiter, i hvis tro han døde. {TG. 184}

Labro. En Romersk helgen, højtideligt helgenkåret nogle få år tilbage. Hans store hellighed bestod i at sidde ved en af Roms porte nat og dag i fyrre år, og forblev uvasket gennem hele den tid. Han blev ædt op af skadedyr i hans ben. {TG. 184}

Labyrinth (Gr.). Egypten havde den "himmelske labyrint" hvor i den afdødes sjæl blev nedkastet, og også dens udgave på jorden, den mest berømte Labyrint, en serie af underjordiske haller og passager med de mest ekstraordinære snoninger. Herodot beskriver den som bestående af 3.000 kamre, halvt under og halvt over jorden. Selv i hans tid var fremmede forment adgang til dens underjordiske dele, da de indeholdte grave af kongerne som byggede den og andre mysterier. "Historiens Fader" fandt Labyrinten næsten i ruiner, men anså den alligevel i dens tilstand af forfald som meget mere fantastisk end pyramiderne. {TG. 184}

Lactantius. En Kirkefader, som erklærede det heliocentriske system for at være en kættersk lære, og den med antipodes for et "bedrageri opfundet af djævlen". {TG. 184}

Ladakh. Den øvre Indus dal, beboet af Tibetanere, men tilhørende Rajaen af Kashmir. {TG. 184}

Ladder. (Stige) Der er mange "stiger" i de mystiske filosofier og systemer, som alle blev brugt, og nogen bliver det stadigvæk, i de respektive mysterier i forskellige nationer. Den Brahmanske Stige symboliserer de Syv Verdener eller Sapta Loka; den Kabbalistiske Stige, de syv lavere Sepiroth; Jakob's Stige omtales i Biblen; Mithra Stigen er også den "Mysteriøse Stige". Så er der den Rosenkreziske, de Skandinaviske, Borsippa Stiger, osv., osv., og endelig den Teologiske stige, som ifølge Broder Kenneth Mackenzie, består af de fire kardinale og de tre teologiske dyder. {TG. 185}

Lady of the Sycamore. (Sycamore Kvinden) En betegnelse for den Egyptiske gudinde Neïth, som ofte repræsenteres som fremkommende i et træ og der fra givende Livets Træets frugt, lige så vel Livets Vand, til hendes tilbedere. {TG. 185}

Laena (Lat.). En robe båret af de Romerske Augurer som de dækkede deres hovede med mens de sad i kontemplation over fuglenes flyven. {TG. 185}

Lahgash (Kab.). Hemmelig tale; esoterisk incantation; næsten identisk med den mystiske betydning for Vâch. {TG. 185}

Lajja (Sk.). "Mådehold"; en halv-gudinde, Daksha's datter. {TG. 185}

Lakh (Sk.). 100.000 enheder, enten som mønter eller alt muligt andet. {TG. 185}

Lakshana (Sk.). De to-og-tredive kropslige tegn på en Buddha, tegn som han kendes ved. {TG. 185}

Lakshmi (Sk.). "Velstand", lykke; den Indiske Venus, født via gudernes kværning af havet; skønhedens gudinde og Vishnu's hustru. {TG. 185}

Lalita Vistara (Sk.). En fejret biografi om Skya Muni, Herren Buddha, af Dharmarakcha, 308 EVT. {TG. 185}

Lama (Tib.). Skrevet "Clama". Hvis den antages korrekt, så tilhører betegnelsen kun præster i de højeste grader, de som kan varetage embeder som guruer i klostrene. Ulykkeligvis tillader ethvert almindeligt medlem hos de gedun (gejstlige) sig at blive kaldt "Lama". En virkelig Lama er en ordineret og tre gange ordineret Gelong. Siden reformen foretaget af Tsong-ka-pa, er mange misbrug igen krøbet ind i landets theokrati. Der er "Lama-astrologer", Chakhaner, eller almindelige Tsikhanere (fra tsigan, "sigøjner"), og Lama-sandsigere, sådanne har endda ret til at gifte sig og tilhører slet ikke de gejstlige. De er imidlertid meget sjældne, i det Østlige Tibet, tilhørende principielt til Vestlige Tibet og til sekter som intet har med Gelukpaerne (gule hatte) at gøre. Ulykkeligvis forveksler, Orientalisterne der næsten ingenting ved om den virkelige situation i Tibet, Gurmakhayas Lamaseriets (Lhassa) Choichong - de Indviede Esoterikere, med Charlataner og Dugpaer (troldmænd) hos Bon sekterne. Intet under hvis-som Schagintweit siger i hans Buddhism in Tibet—"selv om billederne af Kong Choichong ("guden for astrologi") ses i de fleste klostre i det Vestlige Tibet og Himalaya, så så min broder aldrig en Choichong Lam". Det er kun naturligt. Hverken Choichong, ej heller Kubilkhan (q.v.) overrendte landet. Med hensyn til "Guden" eller "Kong Choichong" så er han ikke mere en "gud for astrologi" end nogen anden "Planetarisk" Dhyan Chohan. {TG. 186}

Lamrin (Tib.). Et helligt bind med forskrifter og regler, skrevet af Tson-kha-pa "for at fremme viden". {TG. 186}

Land of the Eternal Sun. (Den Evige Sols Land) Traditionen placerer det ovenfor de Arktiske regioner ved Nordpolen. Det er "gudernes land hvor solen aldrig går ned". {TG. 186}

Lang-Shu (Kin.). Titlen på oversættelsen af Nagarjuna's værk, Ekasloka-Shastra. {TG. 186}

Lanka (Sk.). Det gamle navn på øen der nu kaldes Ceylon. Det er også et navn på et bjerg i det Sydøstlige Ceylon, hvor, sådan som traditionen siger, var en by befolket med dæmoner kaldet Lankapuri. Den beskrives i eposet Ramayana som værende af gigantisk udstrækning og pragt, "med syv brede voldgrave og syv drabeligt vægge af sten og metal". Dets grundlæggelse tillægges Visva-karma, som byggede den til Kuvera, dæmon kongen, som det blev taget fra af Ravana, voldtageren af Sita. Bhâgavat Purâna viser primært Lanka eller Ceylon som Mount Meru's mødested, som blev brækket af at vayu, vindguden og hvirvlet i havet. Det er siden blevet sædet for den Sydlige Buddhistiske Kirke, den Siamesiske Sekt (nu ledet af Ypperstepræsten Sumangala), repræsenteringen af den reneste eksoteriske Buddhisme på denne side af Himalaya. {TG. 186}

Lanoo (Sk.). En discipel, det samme som "chela". {TG. 186}

Lao-tze (Kin.). En stor viismand, helgen og filosof som gik forud for Confucius. {TG. 186}

Lapis philosophorum (Lat.). De "Vises sten"; et mystisk udtryk indenfor alkymi, med en helt anden betydning end den der normalt tillægges det. {TG. 186}

Lararium (Lat.). En lejlighed i huset hos gamle Romere hvor Lares eller husholdnings guder blev beskyttet, sammen med andre familie relikvier. {TG. 186}

Lares (Lat.). Disse var af tre slags: Lares familiares, beskyttere og usynlige præsidenter for familie cirklen; Lares parvi, små afguder brugt til spådomme og varsler: og Lares præstites, som efter hensigten skulle sørge for orden mellem de andre. Lares er ånderne eller spøgelserne fra afdøde mennesker. Apuleius siger at grav-inskriptionen, Til gudernes ånder som levede, betød at Sjælen var blevet transformeret i en Lemure; og tilføjer at selv om "den menneskelige Sjæl er en dæmon som vores sprog kan benævne geni", og "er en udødelig gud selv om hun på sin vis er født på samme tid som det menneske i hvem hun er, så kan vi alligevel sige at hun dør på den samme måde som hun er født". Hvilket i et mere klart sprog betyder at Lares og Lemures ganske enkelt er skaller afkastet af EGO'et, den høje åndelige og udødelige Sjæl, hvis skal, og også dets astrale refleksion, den dyriske Sjæl, dør, hvorimod den højere Sjæl forbliver igennem evigheden. {TG. 187}

Larva (Lat.). Den dyriske Sjæl. Larvæ er menneskets skygger som har levet og døet. {TG. 187}

Law of Retribution. (Gengældelsens Lov) (Se "Karma".) {TG. 187}

Laya or Layam (Sk.). Fra roden Li "at opløse, at disintegrere" et punkt af ligevægt (nul-punkt) indenfor fysik og kemi. Indenfor okkultisme, det punkt hvor substans bliver homogen og er ude af stand til at handle eller differentiere. {TG. 187}

Lebanon (Heb.). En bjergkæde i Syrien, med få efterladenskaber af de gigantiske ceder træer, hvor en skov en gang kronede dens top. Traditionen siger at det er her, at tømmeret til Kong Salomons tempel blev hentet. (Se "Druzere".) {TG. 187}

Lemuria. Et moderne udtryk først brugt af nogle naturalister, og nu antaget af Teosoffer, for at indkere et land, som ifølge den Hemmelige Lære i Østen, gik forud for Atlantis. Dets Østlige navn vil ikke afsløre meget for Europæiske øre. {TG. 187}

Leon, Moses de. Navnet på den Jødiske Rabbi i det XIII'ende århundrede, beskyldt for at have komponeret Zohar som han udgav som det sande værk af Simeon Ben Jachaï. Hans fulde navn er angivet i Myer’s Qabbalah som Rabbi Moses ben-Shem-Tob de Leon, fra Spainen, den samme forfatter beviser meget klogt at Leon ikke var forfatter af Zohar. Få vil sige at han var, men enhver må mistænke Moses de Leon for at pervertere betydelige dele af den oprindelige Book of Splendor (Zohar). Denne synd kan han imidlertid dele med de Middelalderlige "Kristne Kabbalister" og især med Knorr von Rosenroth. Sandelig, hverken Rabbi Siemon, dømt til døde af Titus, ej heller hans søn, Rabbi Eliezer, ej heller Sekretær Rabbi Abba, kan beskyldes for i Zohar at introducere rene Kristne dogmer og doktriner opfundet af Kirke Fædre adskillige århundreder efter de førstnævnte Rabbineres død. Det ville være at strække den påståede guddommelige profeti lidt for langt. {TG. 187}

Lévi, Éliphas. Denne lærde Kabalists virkelige navn var Abbé Alphonse Louis Constant. Eliphas Lévi Zahed var forfatter til adskillige værker om filosofisk magi. Medlem af Fratres Lucis (Lysets Brødre), han var en gang også en præst, en abbed i den Romersk Katolske Kirke, som straks smed ham ud, da han opnåede berømmelse som Kabalist. Han døde for omkring tyve år siden, efterladende fem berømte værker -Dogme et Rituel de la Haute Magie (1856); Histoire de la Magie (1860); La Clef des grands Mystères (1861); Legendes et Symboles (1862); and La Science des Esprits (1865) ;ud over nogle andre værker af mindre betydning. hans stil er ekstremt lys og fascinerende; men snarere med en stærk karakteristisk af hån og paradoks i den til at være en seriøs Kabalists. {TG. 188}

Leviathan. Indenfor den bibelske esoterisme, Guddommelighed i dens dobbelte manifestation som god og ond. Betydningen kan findes i Zohar (II. 34b.) "Rabbi Shimeon sagde: Værket om begyndelsen (af 'skabelsen') kammeraterne (kandidater) studerer og forstår det; men de små (de fuldstændige eller perfekte Indviede) er de som forstår den hentydning til værket i begyndelsen by the Mystery of the Serpent of the Great Sea (nemlig) Thannen, Leviathan." (Se også Qabbalah, by I. Myer.) {TG. 188}

Levânah (Heb.). Månen, som en planet og en astrologisk indflydelse. {TG. 188}

Lha (Tib.). Ånder i de højeste sfærer, deraf navnet på Lhassa, Dalaï-lama's residens. Betegnelsen på Lha angives ofte i Tibet om nogle Narjoler (Helgener og Yogi adepter) som har erhvervet store okkulte kræfter. {TG. 188}

Lhagpa (Tib.). Merkur, planeten. {TG. 188}

Lhakang (Tib.). Et tempel; en krypt, især et underjordisk tempel for mystiske ceremonier. {TG. 188}

Lhamayin (Tib.). Elemental ånder fra de lavere jordiske planer. Populær fantasi gør dem til dæmoner og djævle. {TG. 188}

Lif (Skand.). Lif og Lifthresir, de eneste to menneskelige væsner som fik lov til at at være til stede ved "Verdens Fornyelse". Da de var "rene og uskyldige og fri fra syndige begær, får de tilladelse til at indgå i verden hvor fred nu råder". Eddaen viser dem skjulte i Hoddmimir's skov drømmene drømme om barndommen da den sidste konflikt fandt sted. Disse to væsner, og allegorien hvor i de deltager, er hentydninger til de få nationer fra den Fjerde Rod Race, som, overlevede den store nedsænkning af deres kontinenter og størstedelen af deres Race, passerede ind i den Femte og fortsatte deres etniske evolution i vores nuværende Menneskelige Race. {TG. 188}

Lysets, Brødre Dette er hvad den store autoritet om hemmelige samfund, Brother Kenneth R. H. Mackenzie IX., siger om dette Broderskab. "En mystisk orden, Fratres Lucis, etableret i Firenze i 1498. Blandt medlemmerne af denne orden var Pasqualis, Cagliostro, Swedenborg, Sct. Martin, Eliphas Lévi, og mange andre eminente mystikere. Dets medlemmer var meget forfulgte af Inkvisitionen. Det er en lille men, kompakt organisation, medlemmerne er spredt over hele verden." {TG. 188}

Lila (Sk.). Leg, bogstaveligt; eller tidsfordriv. I de ortodokse Hindu Skrifter forklares det at "de guddommelige handlinger er lila", eller leg. {TG. 189}

Lilith (Heb.). I Jødisk tradition en dæmon som var Adam's første hustru, før Eva blev skabt: hun antages at have haft en fatal indflydelse på mødre og nyfødte børn. LIL er nat, og LILITH er også en ugle: og er i middelalderlige værker synonym med Lamia eller kvindelig dæmon. [w.w.w.] {TG. 189}

Lil-in (Heb.). Lilith's børn, og deres efterkommere. "Lilith er Shedim's og Muquishim's ("fangernes") Moder. Enhver klasse af Lil-iner, er derfor, djævle indenfor Jødernes dæmonologi. (Se Zohar ii. 268a.) {TG. 189}

Limbus Major (Lat.). Et udtryk brugt af Paracelsus for at betegne ur (alkymistisk) stof; "Adam's jord". {TG. 189}

Linga eller Lingam (Sk.). Et tegn eller symbol på abstrakt skabelse. Kraft bliver kun på denne jord organet for forplantning. I Indien er der 12 store Siva Lingamer, hvor af nogle er bjerge og klipper, og også i templer. Således er Kedâresa i Himalaya en stor og formløs masse klippe. I dens oprindelse havde Linghamen aldrig den grove betydning forbundet med fallossen, en ide som alt i alt er af senere dato. Symbolet har i Indien den samme betydning som det havde i Egypten, som ganske enkelt er denne at de kreative eller forplantningsmæssige kræfter er guddommelige. Det betegner også hvem der var den duale Skaber-mandlig og kvindelig, Siva og hans Sakti. Den grove og ubeskedne ide forbundet med fallossen er ikke Indisk men Græsk og først og fremmest Jødisk. De Bibelske Betheler var virkelig priapicske sten, "Beth-el"en (fallos) hvor i Gud dvæler. Det samme symbol var skjult indeni Pagtens ark, det "Helligste af det Hellige". Derfor er "Lingham" endda som en fallos ikke kun "et symbol på Siva", men et på enhver "Skaber" eller kreativ gud i enhver nation, inklusiv Israelitterne og deres "Abrahamske Gud og Jacob". {TG. 189}

Linga Purâna (Sk.). Et skrift om Siva's Saivaer eller tilbedere. Der i forklarer Maheswara, "den store Herre", skjult i Agni Linga forklarer han livets etik om livs-pligter, dyder, selv-opofrelse og endelig frigørelse ved og gennem asketisk liv ved slutningen af Agni Kalpa (den Syvende Runde). Som Professor Wilson retteligt observerede "tilbedelsens (fallisk) Ånd er så lidt influeret af eksemplets karakter som det nærmest kan forstilles. Der er intet om oldtidens falliske orgier, det er alt mystisk og åndeligt." {TG. 189}

Linga Sharîra (Sk.). "Kroppen", dvs., luft symbolet på kroppen. Dette udtryk betegner döppelgangeren eller menneskets eller dyrs "astrale legeme". Det er Grækernes eidolon, den vitale og prototypiske krop; refleksionen af mennesket i kødet. Den er født før og dør eller glider væk, ved kroppens sidste atoms forsvinden. {TG. 190}

Lipi (Sk.). At skrive. Se "Lipikaer" i Vol. I. i the Secret Doctrine. {TG. 190}

Lipikas (Sk.). De himmelske optegnere, "Skriverne", de som optegner enhver handling eller gerning, sagt eller gjort af mennesket mens det er på denne jord. Som Okkultismen lærer, er de KARMAs agenter-gengældelsens Lov. {TG. 190}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX