Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Om-Oz



0m eller Aum (Sk.). En mystisk stavelse, den mest højtidelige af alle ord i Indien. det er "en invokation, en benediktion, en bekræftelse og et løfte og den er så hellig, så den sandelig er ordet ved lavt åndedræt indenfor okkult, almindelig frimureri. Ingen må være i nærheden når stavelsen {TG. 240}

udtales med henblik på et formål. Dette ord placeres normalt ved begyndelsen af hellige Skrifter, og er præfikset til bønner. Det er sammensat af tre bogstaver a,u,m, som, i populær tro, er typiske for de tre Vedaer, også for de tre guder-A (Agni) V (Varuna) og M (Maruts) eller Ild, Vand og Luft. Indenfor esoterisk filosofi er de de tre hellige ilde, eller den "tredobbelte ild" i Universet og Mennesket, bortset fra mange andre ting. Okkult, repræsenterer den "tredobbelte ild" også den højeste Tetraktys, da den er eksemplificeret ved Agni benævnt Abhimânin og hans transformering ind i hans tre sønner, Pâvana, Pavamâna og Suchi, "som opdrikker vandet" dvs., ødelægger materielle begær. Denne monostavelse kaldes Udgîtta, og er hellig både hos Brahminere og Buddhister. {TG. 240}

Omito-Fo (Kin.). Navnet på Amita-Buddha, i Kina. {TG. 240}

Omkâra (Sk.). Det samme som Aum eller Om. Det er også navnet på en af de tolv linghamere, som blev repræsenteret i en hemmelig og meget hellig helligdom ved Ujjain-eksisterer ikke mere, siden Buddhismens tid. {TG. 240}

Omoroka (Kald.). "Havet" og kvinden som personificerer det ifølge Berosus, eller rettere af Apollodorus . Som guddommeligt vand, er Omoroka imidlertid refleksionen af Visdom fra det høje. {TG. 240}

Onech (Heb.). Føniksen navngivet efter Enok eller Phenoch. For Enok (også Khenoch) betyder bogstaveligt indvier og instruktør, derfor Hierofanten som afslører det sidste mysterie. Fuglen Føniks er altid associeret med et træ, det mystiske Ababel i Koranen, Træet for Indvielse eller for viden. {TG. 240}

Onnofre eller Oun-nofre (Eg.). Kongen i de Dødes land, Underverdenen, og er i denne kapacitet det samme som Osiris, "som residerer i Amenti ved Oun-nefer, evighedens konge, stor gud manifesteret i det himmelske dyb". (En hymne i det XIX'ende dynasti.) (Se også "Osiris".) {TG. 240}

Ophanim (Heb.). Mere korrekt skrevet Auphanim. "Hjulene" set af Ezekiel og af Johannes i Åbenbarings-verden-sfærerne. (Secret Doctrine I., 92.) Symbolet på Keruber eller Karoubs, (de Assyriske Sphinxer). Sådan som disse væsner er repræsenteret i Zodiakken ved Taurus, Leo, Scorpio and Aquarius, eller Tyren, Løven, Ørnen og Mennesket, så bliver den okkulte mening med disse væsners placering i sammenhæng med de fire Evangelier tydelig. I Kabbalahen er de en gruppe af væsner tildelt til Chokmah Sephiraen, Visdom. {TG. 240}

Ophis (Gr.). Det samme som Chnuphis eller Kneph, Logosen; den gode slange eller Agathodæmon. {TG. 240}

Ophiomorphos (Gr.). Det samme, men i dens materielle aspekt, som Ophis-Christos'en. Hos Gnostikerne repræsenterede Slangen "Visdom i Evigheden". {TG. 240}

Ophis-Christos (Gr.). Gnostikernes slange Kristus. {TG. 240}

Ophiozenes (Gr.). Navnet på de Cypriotiske besværgere af giftige slanger og andre krybdyr og dyr. {TG. 241}

Ophites (Gr.). En Gnostisk Orden i Egypten, og en af de tidligste sekter indenfor Gnosticisme, eller Gnosis (Visdom, Viden), kendt som "Slangernes Broderskab". Det florerede i det andet århundrede, og mens det holdt fast i nogle af Valentinus principper så havde det sine egne okkulte riter og symbologi. En levende slange repræsenterede Christos-princippet (dvs., den guddommelige reinkarnerende Monade, ikke Jesus-mennesket), blev vist i deres mysterier og højagtet som et symbol på visdom, Sophia, eksemplet på al-guden og den al-viise. Gnostikerne var ikke en Kristen sekt, i den almindelige brug af ordet, da Christos hos før-Kristen tangegang og Gnosisen ikke var "gude-mennesket" Kristus, men det guddommelige EGO, gjort et med Buddhi. Deres Christos var den "Evige Indvier", Pilgrimmen eksemplificeret af hundreder af Ophidianske symboler i adskillige tusinde år før den så-kaldte "Kristne" æra. Man kan se det på "Belzoni graven" fra Egpyten, som en vinget slange med tre hoveder (Atma-Buddhi-Manas), og fire menneskeben, eksemplificerende dets androgyne karakter; på væggene ved nedgangen til Ramses V's begravelseskamre, findes det som en slange med gribbe vinger-gribben og høgen er solare symboler. "Himlen er er skrevet over med uendelige mængder af slanger" siger Herschel om det Egyptiske stjernekort. "Meissi'en (Messias?) med betydningen det Hellige Ord, var en god slange", skriver Bonwick i hans Egyptian Belief. "Denne godhedens slange, med dens kronede hovede, var placeret ovenpå et kors og formede et helligt banner for Egpyten." Jøderne lånte det i deres "Moses bronze slange". Det er til denne "Healer" og "Frelser", at Ophitterne derfor refererede til, og ikke til Jesus eller hans ord, "ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes"-når de forklarede deres ophiers mening. Tertullian blandede, uanset bevidst eller ubevidst, de to sammen. Den fire-vingede slange er guden Chnuphis. Den gode slange bar livets korset rundt om dens hals, eller hængende fra munden. De vingede slanger bliver Jødernes Seraphim (Seraph, Saraph). I det 87'ende kapitel i Ritualet (Dødebogen) den menneskelige sjæl transformeret ind i Bata, siger den alvidende slange:-"Jeg er slangen Ba-ta, af stor ælde, Sjælens Sjæl, lægges ud og fødes dagligt; Jeg er Sjælen der nedstiger til jorden", dvs., Egoet. {TG. 241}

Orai (Gr.). Navnet på Venus engle-hersker, ifølge de Egpytiske Gnostikere. {TG. 241}

Orcus (Gr.). Det bundløse dyb i Codex of the Nazarenes. {TG. 241}

Örgelmir (Skand.). Bogst., "kogende ler". Det samme som Ymir, giganten, det udisciplinerede, turbulente, vægelsindede væsen, eksemplet på ur stof, ud af hvis krop, efter at havde dræbt ham, Bör's sønner skabte den nye jord. Han er også årsagen til Syndfloden i de Skandinaviske Digte, for han kastede sin krop ned i Ginnungagap, det åbne dyb; det sidstnævnte var fyldt med, blodet flød over og skabte en stor syndflod hvor ved alle Hrimthursere, og frost giganter, blev druknet; en af dem den snedige Bergelmir redder sig selv og hans hustru i en båd og bliver fader til en ny race af giganter. "Og der var giganter på jorden i disse dage." {TG. 242}

Orion (Gr.). Det samme som Atlas, som støtter verden på hans skuldre. {TG. 242}

Orlog (Skand.). Skæbne, hvis agenter var de tre Norner, de Nordiske Parcæ. {TG. 242}

Ormazd eller Ahura Mazda (Zend). Zoroasternes gud eller de moderne Persere. Han er symboliseret ved en sol, som Lysenes Lys. Esoterisk, er han syntesen af hans seks Amshaspends eller Elohim, og den kreative Logos. I det Mazdeanske eksoteriske system, er Ahura Mazda den suveræne gud, og et med den suveræne Vediske tidsalders gud-Varuna, hvis vi læser Vedaerne bogstaveligt. {TG. 242}

Orpheus (Orfeus) (Gr.). Bogst., den "gyldenbrune". Mytologien gør ham til Æager's og musen Calliope's søn. Esoterisk tradition identificerer ham med Arjuna, Indra's søn og Krishna's discipel. Han rejste verden rundt og underviste nationerne visdom og videnskaber, og etablerede mysterier. Selve historien om hans tab af Eurydike og at finde hende i underverdenen eller Hades, er et andet sammenligningspunkt med Arjuna's historie, som tager til Pâtàla (Hades eller helvede, men i virkeligheden Antipodes eller Amerika) og finder der og gifter Ulupi, Nâga-kongens datter. Det er lige så tankevækkende som det faktum at han blev anset for at være mørk af udseende selv af Grækerne, som aldrig selv var meget lys-hudede. {TG. 242}

Orphic Mysteries eller Orphica (Gr.). Disse fulgte, men adskilte sig meget, fra Bacchus mysterierne. Orfeus systemet er et med den reneste moral og streng asketisme. Teologien lært af ham er igen rent Indisk. Hos ham er den guddommelige Essens uadskillelig fra hvad som helst i der er det endelige univers, alle former er i al evighed skjult i Det. Ved forudbestemte perioder manifesterer disse former sig fra den guddommelige Essens eller manifesterer sig selv. Således gennem denne emanationens (eller evolutionens) lov deltager alle ting i denne Essens, og er dele og medlemmer besjælet med guddommelig natur, som er alvidende. Alle ting der er udgået der fra, må nødvendigvis vende tilbage til det; og derfor, er utallige sjælevandringer og reinkarnationer og renselser nødvendige før han endelige opstigning kan finde sted. Dette er ren Vedânta filosofi, Yderligere, så spiste det Orfiske Broderskab ingen dyreføde og bar hvide linnedklæder, og havde mange ceremonier lige som Brahmanaerne. {TG. 243}

Oshadi Prastha (Sk.). Bogst., "stedet for medicinske urter". En mysteriøs by i Himalaya endda nævnt i den Vediske periode. Traditionen viser den en gang som beboet af viismænd, store adepter indenfor healings videnskab, som kun brugte urter og planter, lige som Kaldæerne gjorde. Byen er nævnt i Kumâra Sambhava fra Kalidasa. {TG. 243}

Osiris. (Eg.). Egyptens største Gud, Seb's (Saturn's), himmelske ilds, og Neith's Søn, ur-stof og uendeligt rum. Dette viser ham som den selv-eksisterende og selv-skabte gud, den første manifesterende guddom (vores tredie Logos), identisk med Ahura Mazda og andre "Første Årsager". For lige som Ahura Mazda er ét med, eller syntesen af, Amshaspends, ligeså Osiris bliver, den kollektive enhed, når den differentieres og personificeres, Typhon, hans broder, Isis og Nepthys hans søstre, Horus hans søn og hans andre aspekter. Han blev født på Mount Sinai, 0. T.'s Nyssa. T. (Se- Anden Mosebog xvii. 15), og begravet ved Abydos, efter at være blevet dræbt af Typhon i den tidlige alder af otte-og-tyve, ifølge allegorien. Ifølge Euripides er han den samme som Zeus og Dionysis eller Dio-Nysos, i Arabien "den Glade". Forespørgsel: hvor meget influerede den senere tradition eller havde noget til fælles med, udtalelsen i Biblen, at "Moses byggede et alter og kaldte det Jehovah Nissi", eller Kabbalistisk-"Dio-Iao-Nyssi"? (Se Isis Unveiled Vol. II. p. 165.) Osiris fire hovedaspekter var-Osiris-Phtah (Lys), det åndelige aspekt; Osiris-Horus (Sind), det intellektuelle manasiske aspekt; Osiris-Lunus, det "Lunare" eller psykiske, astrale aspekt; Osiris-Typhon, Daïmoniske, eller fysiske, materielle, derfor lidenskabelige turbulente aspekt. I disse fire aspekter symboliserer han det duale Ego- det guddommelige og menneskelige, det kosmisk-åndelige og det jordiske. {TG. 243}
Af de mange suveræne guder, så er denne Egyptiske undfangelse den mest tankevækkende og største, da den omfatter hele rækken af fysisk og metafysisk tænkning. Som en solar guddom havde han tolv mindre guder under sig-Zodiakkens tolv tegn. Selv om hans navn er den "Uudsigelige", så bar hver af hans to-og-fyrre attributter hans navne, og hans syv duale aspekter fuldendte ni-og-fyrre, eller 7x7; de førstenævnte symboliserede af de fjorten dele af hans krop, eller to gange syv. Således er guden blændet ind i mennesket, og mennesket guddommeliggøres til en gud. Han blev adresseret som Osiris-Eloh. Hr. Dunbar T. Heath omtaler en Fønikisk inskription som, når den læses, giver følgende gravskrift til mumiens ære: "Velsignet være Ta-Bai, datter af Ta-Hapi, Osiris-Eloh's præst. Hun gjorde ikke noget imod nogen i vrede. Hun talte ingen falskhed imod nogen. Retfærdig for Osiris, velsignet være du fra før Osiris! Fred være med eder." Og så tilføjer han følgende bemærkning: "Forfatteren af denne indskrift burde, formoder jeg, kaldes en hedning, da formålet med hans religiøse aspirationer er retfærdighed overfor Osiris. Vi finder imidlertid, at han giver Osiris tilføjelsen Eloh. Eloh er navnet brugt for Israel's ti Stammer for Elohim'en med To Stammer. Jehovah-Eloh (Første Mosebog iii. 21.) i versionen brugt af Ephraim korresponderer til Jehovah Elohim i den brugt af Judah og os selv. Når det er sådan, så falder spørgsmålet naturligt, og burde ydmygt besvares-Hvad var meningen med at fremlægge de to respektive fraser, Osiris-Eloh og Jehovah-Eloh? For mit vedkommende kan jeg kun forestille mig et svar, dvs., at Osiris var den nationale Gud i Egypten, Jehovah i Israel, og at Eloh er ekvivalent til Deus, Gott eller Dieu". Med hensyn til hans menneskelige udvikling er han, som forfatteren af Egyptian Belief nævner det . . . "En af Menneskehedens Frelsere eller Udfriere . . . . Som en sådan er han født ind i verden. Han kom som en velgører, for at afhjælpe menneskets problemer . . . . I hans anstrengelser med hensyn til at gøre godt opdager han det onde . . . og han er midlertidigt overvundet. Han dræbes . . Osiris begraves. Hans grav var målet for pilgrimsfærd i tusinder af år. Men han forblev ikke i graven. Ved slutningen af tre dage eller fyrre, rejste han sig igen og opsteg til Himlen. Dette er hans historie om Menneskeheden" (Egypt. Belief). Mariette Bey, der taler om det Sjette Dynasti, fortæller os at "Osiris navn . . begynder at blive mere brugt. Formularen Retfærdiggjort mødes med": og tilføjer at "det beviser at dette navn (for den Retfærdiggjorte eller Makheru) ikke kun blev givet til den døde". Men det beviser også at legenden om Kristus var fundet rede i næsten enhver detalje tusinder af år før den Kristne æra, og at Kirkefædre ikke havde nogen større vanskelighed end ganske enkelt at tillægge det til en ny personage. {TG. 244}

Ossa. (Gr.). Et bjerg, giganternes grav (allegorisk). {TG. 244}

Otz-Chiim. (Heb.). Livets Træ, eller snarere Livenes, et navn givet til de Ti Sepiroth, når de arrangeres i et diagram med tre kolonner. [w.w.w.] {TG. 244}

Oulam, eller Oulom (Heb.). Dette ord betyder ikke "evighed" eller uendelig varighed, som oversat i teksterne, men ganske enkelt en forlænget tid, som hverken begyndelsen ej heller slutningen kan kendes for. {TG. 244}

Ouranos (Gr.). Alle Himlens vande kaldet "Rummets Vande", det Himmelske Ocean, osv. Navnet kommer meget sikkert fra den Vediske Varuna, personificeret som en vandgud og anses som den ledende Aditya blandt syv planetare guddomme. Hesiod's Theogoni, Ouranos (eller Uranus) er det samme som Caelus (Himlen) den ældste af alle guder og de guddommelige Titaners fader. {TG. 244}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX