Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Ch-Chi



Chabrat Zereh Aur Bokher (Heb.) En Orden fra Rosenkreuzer gruppen, hvis medlemmer studerer Kabbalaen og Hermetiske videnskaber; den tillader begge køn, og har mange grader af instruktion. Medlemmerne mødes privat, og selve eksistensen af Ordenen er generelt ukendt. [w.w.w.] {TG. 75}

Chadâyatana (Sk.). Bogst., de seks boliger eller porte i mennesket til modtagelse af sanseindtryk; således på det fysiske plan, øjnene, næsen, tungen, kroppen (eller følelse) og sindet, som et produkt af den fysiske hjerne og på det mentale plan (esoterisk), åndeligt syn, lugt, hørelse, smag, føling og opfattelse, det hele syntetiseres af det Buddhisk-atmiske element. Chadâyatana er en af de 12 Nidânaer, som skaber kæden af uophørlige årsager og effekter. {TG. 75}

Chaitanya (Sk.). Grundlæggeren af en mystisk sekt i Indien. En ret så moderne viismand, antaget at være en Krishna avatar. {TG. 75}

Chakna-padma-karpo (Tib.). "Han som holder lotussen", brugt om Chenresi, Bodhisattvaen. Det er ikke et rigtigt Tibetansk ord, men halvt Sanskrit. {TG. 75}

Chakra (Sk.). Et hjul, en skive, eller Vishnu's cirkel i generel forstand. Også brugt om en tidscyklus, og med andre betydninger. {TG. 75}

Chakshub (Sk.). "Øjet". Loka-chakshub eller "verdens øjet" er en betegnelse for Solen. {TG. 75}

Chaldean Book of Numbers. Et værk som indeholder alt der kan findes i Zohar af Simeon Ben-Jochai, og meget mere. Den må være den ældste og med mange århundreder, og i en henseende dens original, da den indeholder alle de fundamentale principper lært om af de Jødiske Kabbalistiske værker, men ingen af deres blindgyder. Den er sandelig meget sjælden, der er kun to eller tre intakte kopier, og de er i private hænder. {TG. 75}

Chaldeans, eller Kasdim. Først en stamme, så en kaste af lærde Kabbalister. De var de lærde, magikerne fra Babylon, astrologer og guddommeliggøre. Den berømte Hillel, Jesus forgænger indenfor filosofi og etik, var en Kaldæer. Franck peger i hans Kabbala på den tætte sammenhæng mellem den "hemmelige lære" fundet i Avesta og Kaldæernes religiøse metafysik. {TG. 75}

Chandra (Sk.). Månen; også en guddom. Udtrykkene Chandra og Soma er synonyme. {TG. 76}

Chandragupta (Sk.). Den første Buddhistiske Konge i Indien, Asokas bedste-far; Sandracottus blandt alle de brokkende Græske forfattere som rejste til Indien i Alexanders tid. (Se "Asoka".) {TG. 76}

Chandra-kanta (Sk.). "Måne-stenen", en perle som påstås at være formet og udviklet under måne-stråler, som giver den okkulte og magiske egenskaber. Den har en meget kølende indflydelse mod feber, hvis den anvendes til begge templer. {TG. 76}

Chandramanam (Sk.). Metoden at udregne tid ved hjælp af Månen. {TG. 76}

Chandrayana (Sk.). Det lunare års kronologi. {TG. 76}

Chandra-vansa (Sk.). Den "Lunare Race", i modsætning til Suryavansa, den "Solare Race". Nogle Orientalister mener, at det er en uoverensstemmelse a Krishna, en Chandravansa (fra Yadu grenen) skulle have været erklæret en Vishnu Avatar, som er en manifestation af den solare energi i Rig-Veda, et værk med uovertruffen autoritet hos Brahmanaerne. Dette viser, imidlertid, den dybe okkulte betydning med Avataren; en betydning som kun esoterisk filosofi kan forklare. En ordbog er ikke et passende sted til sådanne forklaringer; men det kan være brugbart at påminde de som ved, og lære de som ikke gør, at i Okkultisme, kaldes mennesket et solar-lunar væsen, solar i den højere triade, og lunar i den kvartærnitet. Yderligere, er det Solen som giver dens lys til Månen, på samme måde som den menneskelige triade spreder sit guddommelige lys på det syndfulde menneskes dødelige skal. Det himmelske liv fremskynder det jordiske liv. Krishna står metafysisk for Ego'et gjort ét med Atma-Buddhi, og udøver mystisk den samme funktion som Gnostikernes Christos, begge er "den indre gud i" menneske-templet. Lucifer er "den strålende morgenstjerne", et velkendt symbol i Åbenbaringens bog, og, som en planet, korresponderer til EGO'et. Nu er Lucifer (eller planeten Venus) Hinduernes Sukra-Usanas; og Usanas er Daitya-guru, dvs., den åndelige guide og instruktør for Danavas og Daityaerne. De sidstnævnte er gigant-dæmonerne i Purânaerne, og i de esoteriske fortolkninger, det antitypiske symbol på mennesket i kødet, fysisk menneskehed. Daityaerne kan opløfte sig selv siges det, gennem viden "disciplinær og hengivenhed" til "gudernes rang og det ABSOLUTTE". Alt dette er meget tankevækkende i Krishna's legende; og det som er endnu mere tankevækkende er, at lige som Krishna, Avataren for den store Gud i Indien, er af racen Yadu, således er en anden inkarnation, "selv Guds inkarneret"-eller "Guds-mennesket Kristus", også af Iadoo racen-navnet for Jøderne over hele Asien. Yderligere, da hans moder, som repræsenterer Himlens Dronning stående på halvmånen, identificeres i Gnostisk filosofi, og og også i det esoteriske system, med Månen hende selv, lige som alle andre gudinder så som Isis, Diana, Astarte og andre-Logoi mødre, så kaldes Kristus gentagne gange, Sol-Kristus, Christ Soleil, og så videre, indenfor den Romersk Katolske Kirke. Hvis den sidstnævnte er en metafor, så er den førstnævnte det også. {TG. 77}

Chantong (Tib.). "Han med 1.000 Øjne", et navn for Padmapani eller Chenresi (Avalokitesvara). {TG. 77}

Chaos [Kaos; MN] (Gr.). Dybet, det "Store Dyb". Det blev personificeret i Egypten af Neïth, frem for alle guder. Som Deveria siger, "den eneste Gud, uden form og køn, som gav fødsel til sig selv, og uden befrugtning, blev tilbedt i form af en Jomfru Moder". Hun er den grib-hovede Gudinde fundet i de ældste perioder i Abydos, som ifølge Mariette Bey tilhører, de første Dynastier, som selv under tilståelse af tids-formindskende Orientalister, ville gøre hende omkring 7.000 år gammel. Som Hr. Bonwick fortæller os i hans excellente værk på Egyptisk tro-"Neïth, Nut, Nepte, Nuk (hendes navn som det skiftevis læses!) er en filosofisk undfangelse værdig det nittende århundrede efter den Kristne tidsregning, snarere end det ni-og-tredivte forinden eller tidligere end dette". Og han tilføjer: "Neith eller Nout er hverken mere eller mindre end den Store Moder, og alligevel den Ubesmittede Jomfru, eller kvindelige Gud hvor fra alle ting udgår". Neïth er "Fader-moderen" i den Secret Doctrines Stanzaer, de Nordlige Buddhisters Swabhavat, sandelig den ubesmittede Moder, prototypen på den sidste "Jomfru" af alle; for, som Sharpe siger, "Kyndelmissen Festen-til ære for gudinden Neïth-markeres stadig i vores kalendere som Kyndelmisse dag, eller Jomfru Marias Renselse"; og Beauregard fortæller os om "Jomfruens Ubesmittede Undfangelse, som fremover, så vel som den Egyptiske Minerva, den mysteriøse Neïth, bryster sig af at have kommet fra hende selv, og at have født Gud". Han som vil benægte cyklussernes arbejde og begivenhedernes gentagelser, lad ham læse hvad Neïth var for år tilbage, i de Egyptiske Indviedes udformning, som prøvede at popularise en filosofi som var for abstrakt for masserne; og så huske emnerne for tvisten ved Rådet i Ephesus i 431, da Maria blev erklæret Guds Moder; og hendes Ubesmittede Undfangelse blev påtvunget Verden som var det beordret af Gud, af Paven og Rådet i 1858. Neïth er Swabhavat og også det Vediske Aditi og det Purâniske Akâsa, for "hun er ikke alene den himmelske hvælving, eller æter, men er sat til at fremstå i et træ, hvor fra hun giver Livets Træs frugt (som en anden Eva) eller hælder noget af det guddommelige livets vand på hendes tilbedere". Derfor opnåede hun den favorable betegnelse "Kvinden fra Sycamore", et tilnavn tillagt en anden Jomfru (Bonwick). Ligheden bliver endnu mere tydelig når Neïth findes på gamle billeder som en Moder der omfavner

´den vædder-hovede gud, "Lammet". En gammel stele erklærer at hun er "Neut, den lysende, der har skabt guderne"-inklusiv Solen, for Aditi er Marttanda's moder, Solen-en Aditya. Hun er Naus, det himmelske skib; derfor finder vi hende ved boven af de Egyptiske fartøjer, lige som Dido ved boven på de Fønikiske søfolks skibe, og straks har vi Jomfru Maria, fra Mar, "Havet", kaldet "Havets Jomfru", og den "Dame Beskytter" for alle Romersk Katolske sømænd. Rev. Sayce citeres af Bonwick, forklarende hende som et princip i den Babyloniske Bahu (Kaos, eller forvirring) dvs., "kun Første Mosebogs Kaos . . . og måske også Môt, den primitive substans som var moder til all guder". Nebuchadnezzar synes at have været i den lærde Professors tanker, siden han efterlod det følgende vidne i kileskrift sprog, "Jeg byggede et tempel til den Store Gudinde, min Moder". Vi kan slutte med Hr. Bonwick's ord som vi helt igennem er enige i "Hun (Neïth) er Avesta's Zerouâna, 'tid uden begrænsninger'. Hun er Etruksernes Nerfe, halvt kvinde og halvt fisk" (derfor forbindelsen mellem Jomfru Maria med fisk og stjernetegnet pisces); hvor om det siges at: "Fra hellig gud Nerfe er navigationen glad. Hun er Gnostikernes Bythos, Neoplatonisternes Ene, de Tyske metafysikeres Alt, Assyrernes Anaita." {TG. 78}

Charaka (Sk.). En forfatter indenfor Medicin som levede i Vediske tider. Han menes at have været en inkarnation (Avatara) af Slangen Sesha, dvs., en legemliggørelse af guddommelig Visdom, da Sesha-Naga, "Slange" racens Konge, er synonym med Ananta, den syv-hovedede Slange, hvor på Vishnu sover under pralayerne. Ananta er det "endeløse" og evighedens symbol, og som sådan, et med Rummet, mens Sesha kun er periodisk i sine manifestationer. Derfor mens Vishnu identificeres med Ananta, så er Charaka kun Sesha' Avatar. (Se “Ananta” og “Sesha”.) {TG. 78}

Charnook, Thomas. En stor alkymist fra det sekstende århundrede; en kirurg som levede og praktiserede nær Salisbury, studerende videnskaben i et nært liggende kloster sammen med en præst. Det siges at han var indviet i de endelige hemmeligheder om transmutation af den berømte mystiker William Bird, som "havde været prior i Bath og bar udgifterne ved repareringen af Abbey Kirken via guldet som han lavede ved hjælp af de røde og hvide eleksirer" (Royal Mas. Cyc.). Charnok skrev hans Breviary of Philosophy i året 1577 og the Enigma of Alchemy, i 1574. {TG. 78}

Charon (Gr.). Den Egyptiske Khu-en-ua, den høge-hovedede Styrmand som leder Sjælene over de sorte vande som adskiller liv fra død. Charon, Erebus og Nox's Sol, er en variant af Khu-en-ua. Den døde var forpligtiget til at betale en obolus, en lille mønt, til denne dystre Færgemanden for Styx og Akeron; derfor placerede de gamle altid en mønt under tungen på den afdøde. Den tradition har været bevaret i vores tid, for de fleste lavere klasser i Rusland placerer kobber i kisten under den dødes hoved som udgifter post mortem. {TG. 79}

Châryâka (Sk.). Der var to berømte væsner med dette navn. Den ene en Rakshasa (dæmon) som forklædte sig selv som en Brâhman og gik ind i Hastinâ-pura; hvorefter Brahmanaerne opdagede bedrageriet og reducerede Châryâka til aske med ild fra deres øjne,- dvs., magnetisk ved hjælp af det som indenfor Okkultisme kaldes det "sorte blik" eller onde øje. Den anden var en frygtelig materialist og benægter af alt andet end stof, som hvis han kunne komme tilbage til livet, ville putte skam over alle dagens "Fritænkere" og "Agnostikere". Han levede før den Râmâyaniske periode, men hans lære og skole har overlevet ind til i dag, han har selv nu tilhængere, som for det meste findes i Bengal. {TG. 79}

Chastanier, Benedict. En Fransk frimurer som etablerede en Loge kaldet "The Illuminated Theosophists" i London i 1767. {TG. 79}

Chatur mukha (Sk.). Den "fire-hovedede", en betegnelse for Brahmâ. {TG. 79}

Chatur varna (Sk.). De fire kaster ( bogst. , farver). {TG. 79}

Châturdasa Bhuvanam (Sk.). De fjorten lokaer eller eksistens-planer. Esoterisk de syv duale tilstande. {TG. 79}

Chaturyonî (Sk.). Også skrevet tchatur-yoni. Det samme som Karmaya eller "de fire former for fødsel"-fire måder at indgå i vejen til fødsel som bestemt af Karma: (a) fødsel fra livmoderen, som mennesker og pattedyr (b) fødsel fra et æg, som fugle og reptiler; (c) ved fugt og luft-bakterier, som insekter; og (d) ved pludselig selv-transformering, som Bodhisattvaer og Guder (Anupadaka). {TG. 79}

Chava (Heb.). Det samme som Eva: "Moder til alle liv" "Liv" {TG. 79}

Chavigny, Jean Aimé de. En discipel af den verdens-berømte Nostradamus, en astrolog og alkymist i det sekstende århundrede. Han døde i året 1604. Hans liv var et meget stille et og han var næsten ukendt af hans samtidige; men han efterlod et uvurderligt manuskript om stjernernes præ-natale og post-natale indflydelser på visse markante enkeltpersoner, en hemmelighed afsløret ham af Nostradamus. Denne afhandling var sidst i Kejser Alexander i Ruslands besiddelse. {TG. 79}

Chelâ (Sk.). En discipel, Guruens eller Viismandens elev, tilhængeren af en adept indenfor en filosofisk skole (bogst., barn). {TG. 79}

Chemi (Eg.). Det gamle navn for Egypten. {TG. 79}

Chenresi (Tib.). Tibetaneren Avalokitesvara. Bodhisattva Padmâpani, en guddommelig Buddha. {TG. 79}

Cheru (Skand). Eller Heru. Et magisk sværd, et af "sværdguden" Heru's våben. I Edda'en, beskriver Sagaen det som ødelæggende sin ejer, hvis han skulle være uværdig til at bruge det. Det bringer kun sejr og berømmelse til en dydig helt. {TG. 80}

Cherubim (Heb.). Ifølge Kabbalisterne, en gruppe engle, som de særligt associerede med Sephira'en Jesod. I Kristen lære, engleorden som er "vogtere". Første Mosebog sætter Cherubim til at bevogte det tabte Eden, og G.T. refererer ofte til dem som beskyttere af guddommelig herlighed. To vingede præsentationer i guld var placeret over Pagtens Ark; kolossale figurer af de samme blev også placeret i Salomons Tempel's Sanctum Sanctorum. Ezekiel beskriver dem i poetisk ordvalg. Hver Cherub synes at have en sammensat figur med fire ansigter-af menneske, ørn, løve, og okse, og var med sikkerhed vingede. Parkhurst, foreslår in voc. Cherub, at ordet stammer fra K, en partikel ensartethed, og RB eller RUB, storhed, mester, majestæt, og derfor et billede på guddommelighed. Mange andre nationer har fremlagt lignende billeder som symboler på guddomme; dvs., Egypterne med deres Serapis figurer, som Macrohius beskriver i hans Saturnalia; Grækerne havde deres tre-hovede Hekate, og Latinerne havde tre-ansigtede billeder af Diana, sådan som Ovid fortæller os det, ecce procul ternis Hecate variata figuris. Virgil beskriver hende i Æneidens fjerde Bog. Porphyry og Eusebius skriver det samme om Proserpine. Vandalerne havde en mange-hovedet guddom de kaldte Triglaf. De gamle Tyske racer havde en afgud Rodigast med menneskelig krop og hoved som okse, ørn, og menneske. Perserne havde nogle Mitra figurer med et menneskes krop, løvehoved, og fire vinger. Tilføj til disse Kimæren, Sphinxen i Egypten, Molok, Astarte hos Syrerne, og nogle figurer af Isis med Tyrehorn og fjer fra en fugl på hovedet. [ w.w.w.] {TG. 80}

Chesed (Heb.). "Nåde", også benævnt Gedulah, den fjerde af de ti Sepiroth'er; et maskulint aktivt potenitale. [ w.w. w.] {TG. 80}

Chhâyâ (Sk.). "Skygge". Navnet på et væsen skabt af Sanjnâ, Surya's hustru, fra hende selv (astral legeme). Ude af stand til at udholde hendes mands glød, forlod Sanjnâ hendes plads som Chhâyâ hustru, og gik væk for selv at udføre bodsøvelser. Chhâyâ er en persons astrale billede indenfor esoterisk filosofi. {TG. 80}

Chhandoga (Sk.). En Samhitâ samling af Sama Veda; også en præst, en der messer Sama Veda. {TG. 80}

Chhanmûka (Sk.). En stor Bodhisattva hos de Nordiske Buddhister, berømt for hans ihærdige kærlighed til Menneskeheden; anset for at være en Nirmanakâya i de esoteriske skoler. {TG. 80} Chhannagarikah (Tib.). Bogst., de seks byers skole. En berømt filosofisk skole hvor Chelaer forberedes før de indtræder på Vejen. {TG. 81}

Chhassidi eller Chasdim. I Septuagint'en Assidai, og på Engelsk Assideans. De nævnes også i Makkabæernes I., vii., 13, som blivende slået ihjel sammen med mange andre. De var tilhængere af Mattathias, Maccabeanernes fader, og var alle indviede mystikere, eller Jødiske adepter. Ordet betyder "oplært; godt oplært i al visdom, menneskelig og guddommelig". Mackenzie (R.M.C.) anser dem for at være beskyttere af Templet for bevarelsen af dets renhed; men da Salomon og hans Tempel begge er allegoriske og ikke har nogen virkelig eksistens, betyder Templet i dette tilfælde "Israels legeme" og dets moral. "Scaliger forbinder dette Assideaner Samfund med Essenernes, skønner det til at være sidstnævntes forgænger." {TG. 81}

Chhaya loka (Sk.). Skyggernes verden; lige som Hades, Eidolas og Umbræs verden. Vi kalder den Kâmaloka. {TG. 81}

Chiah (Heb.). Liv; Vita, Revivificatio. I Kabbalaen, menneskets sjæls anden højeste essens, korresponderende til Chokmah (Wisdom). {TG. 81}

Chichhakti (Sk.). Chih-Sakti; kraften som frembringer tanker. {TG. 81}

Chidagnikundum (Sk.). Bogst., "ild-hjertet i hjertet"; sædet for den kraft som tilintetgør alle individuelle begær. {TG. 81}

Chidâkâsam (Sk.).; Området, eller grundlaget for bevidsthed. {TG. 81}

Chiffilet, Jean. En Kanon-Kabbalist fra det XVII'ende århundrede, berygtet for at have lært en nøgle til de Gnostiske værker af Koptiske Indviede; han skrev er værk om Abraxas i to dele, hvor af den esoteriske del blev brændt af Kirken. {TG. 81}

Chiim (Heb.). Et navneord i flertal-"liv"; fundet i sammensatte navne Elohim Chum, livenes guder, Parkhurst oversætter "den levende Gud" og Ruach Chiim, Ånder af liv eller livet. [ w.w.w.] {TG. 81}

China (Kina), Kabbalen om. En af de ældste kendte Kinesiske bøger er Yih King, eller Forandringernes Bog. Den rapporteres at have været skrevet i år 2850 FVT., i de Akkadiske sorte racers dialekt i Mesopotamien. Det er et højest uklart system af Mental og Moralsk Filosofi, med en plan for universelle relationer og guddommeliggørelse. Abstrakte ideer repræsenteres ved linier, halve linier, cirkler, og punkter. En cirkel repræsenterer således YIH, den Højeste Suveræne; en linie refereres til YIN; det Maskulint Aktive Potentiale; to halve linier er YANG, det Feminine Passive Potentiale. KWEI er den dyriske sjæl, SHAN intellekt, KHIEN himlen eller Fader, KHWAN jord eller Moder, KAN eller QHIN er Søn; maskuline numre er ulige, repræsenteret med lyse cirkler, kvindelige numre er lige, med sorte cirkler. Der er to meget mysteriøse diagrammer, den ene kaldet "HO eller Flod Kort", og associeres også med Hest; og den anden kaldes "LO's Skriverier"; disse er formet i grupper af hvide og sorte cirkler, arrangeret på Kabbalistisk maner. Teksten er af en Konge kaldet Wan, og kommentaren af Kan, hans søn; teksten angives at være ældre en Konfutse's tid. [ w.w.w.] {TG. 82}

Chit (Sk.). Abstrakt Bevidsthed. {TG. 82}

Chitanuth our (Heb.). Chitons, et præsteligt antræk; "skindfrakken" givet af Java Aleim til Adam og Eva efter deres fald. {TG. 82}

Chitkala (Sk.). Indenfor Esoterisk filosofi, identisk med Kumâraerne de som først inkarnerede i menneskets Tredie Rod-Race. (Se Sec. Doct.; Vol. 1. p. 288 n.) {TG. 82}

Chitra Gupta (Sk.). Devaen (eller guden) som er optegneren af Yâma (dødens gud), og som antages at læse beretningen om hver Sjæls liv fra et register som kaldes Agra Sandhâni, når den nævnte sjæl fremstår for dommens sæde. (Se “Agra Sandhâni ”.) {TG. 82}

Chitra Sikkandinas (Sk.). Stjernetegnet for den store Bjørn; de syv Rishiers (Sapta Riksha) bolig. Bogst., "lys-toppet". {TG. 82}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX