Jorden vores lille planet i kosmos
Global Theosophy

Global Theosophy

*******
En sand esoterisk stjerneport og stargate.
En indgangsport til andre verdener af energi, visdom og medfølelse
 


Forside
Artikler
Profil
Links

En privat hjemmeside om
Teosofi, esoterisk visdom og
åndelig udvikling...


Nogle få af de personer bag moderne Planetarisk Teosofi, som jeg er tilknyttet.
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
H. P. Blavatsky (1831-91)
Helena P. Blavatsky
Medgrundlægger af moderne Planetarisk Teosofi:
Mahatma Morya (fødsel-?)
Master Morya
Esoterisk Chela af moderne Planetarisk Teosofi:
D. K. Mavalankar (1857-?)
Damodar K. Mavalankar


DEN TEOSOFISKE ORDBOG


Segl for blandt andet Blavatsky's Esoteriske Sektion
Den følgende ordbog er i første omgang en oversættelse fra engelsk til dansk af The Theosophical Glossary af H.P. Blavatsky. Udgivet posthumt i 1892 af teosoffen G.R.S. Mead, og betragtes derfor ikke som et reelt værk af H. P. Blavatsky. Samlingen har jeg valgt at kalde DEN TEOSOFISKE ORDBOG.

I anden omgang har jeg valgt løbende at tilføje nyt materiale til denne Internet udgave af H. P. Blavatsky' ordbog, alt efter vurderet behov. Denne Internet ordbog er derfor et arbejde, som er under konstant udvikling, og som søger at tilpasse sig nutidens behov. Nye forslag og input til oversættelser modtages meget gerne.

For nærmere information om denne Internet udgave af Den Teosofiske Ordbog henvises der til:
Ordbogens forside .

Se eventuelt også G. R. S. Mead's Forord til den oprindelige Teosofiske Ordbog baseret på H. P. Blavatsky's input:
Forord til Den Teosofiske Ordbog .

Revideret og oversat til dansk af Morten Nymann første gang år 2009.


Hurtige Links


Se alfabetisk liste for de brugte referencer.



Pj-Pq



Plaksha (Sk.). En af de syv Dwipaer (kontinenter eller øer) i den Indiske Gudekreds og Purânaerne. {TG. 255}

Plane. Fra Latin planus (niveau, flade) en udvidelse i rummet eller af noget i det, uanset fysisk eller metafysisk, dvs., et "bevidsthedsplan". Som det bruges indenfor Okkultismen, betegner udtrykket rækkevidden eller udstrækningen af en bevidsthedstilstand, eller et bestemt sæt af sansers sanselige kraft, eller en bestemt krafts aktivitet, eller stofs tilstand korresponderende til alt af det ovennævnte.

Planetary Spirits. Primært planeternes herskere eller regenter. Lige som vores jord har dets hierarki fra de jordiske planetare ånder, fra det højeste til den laveste plan, således har ethvert andet himmelsk legeme det. Indenfor Okkultismen, tillægges udtrykket "Planetare Ånder" imidlertid generelt til kun en af de syv højeste hierarkier korresponderende til de Kristne ærkeengle. Disse er alle passeret igennem et stadie korresponderende til jordens menneskehed i andre verdener, i cyklusser liggende langt tilbage. Vores jord, som stadig er i dens fjerde runde, er alt for ung til at have frembragt høje planetare ånder. Den højeste planetare ånd som hersker over enhver klode er i realiteten den "Personlige Gud" for denne planet og meget mere sandfærdigt dets "under-kendende forsyn" end den selv-modsigende Uendelige Personlige Guddom indenfor moderne Kirkelighed. {TG. 255}

Plastic Soul. Brugt indenfor Okkultismen ved reference til linga sharira eller det astrale legeme i den lavere Kvatærnitet. Den kaldes "plastisk" og også "Protean" Sjæl på grund af dens evne til at antage ethvert udtryk eller form og formende og modellerende sig selv ind i eller frem til ethvert billede præget i det astrale lys omkring det, eller i mediets sind eller de tilstedeværende ved materialisations seancer. Linga shariraen bør ikke forveksles med mayavi rupaen eller "tankelegemet"-en adepts eller troldmands billede skabt ved tanken og viljen; for mens den "astrale form" eller linga sharira er en virkelig entitet, så er "tankelegemet" en midlertidig illusion skabt af sindet. {TG. 256}

Plato. En Indviet i Mysterierne og den største Græske filosof, hvis skriverier kendes i hele verdenen. Han var Sokrates elev og Aristotles lærer. Han florerede over 400 år før vores tidsregning. {TG. 256}

Platoniske Skole, eller det "Gamle Akadéme", i kontrast til den senere eller Neo-Platoniske Skole i Alexandria (Se "Philalethean"). {TG. 256}

Pleroma (Gr.). "Fuldendt", et Gnostisk udtryk antaget for at betegne den guddommelige verden eller Universelle Sjæl. Rummet, udviklet og inddelt ind i en serie af æoner. De usynlige guders bolig. Den har tre grader. {TG. 256}

Plotinus. Den mest noble og største af alle Neo-Platonisterne efter grundlæggeren af skolen, Ammonious Saccas. Han var den mest entusiastiske af Philaletheanerne eller "elskerne af sandheden", hvis formål var at grundlægge en religion baseret på et system af intellektuel abstraktion, som er ren Teosofi, eller hele Neo-Platonismens substans. Hvis vi skal tro Porphyry, så oplyste Plotinus aldrig om sit fødested eller forbindelser, hans oprindelses-land eller hans race. Ind til en alder af otte-og-tyve havde aldrig fundet en lærer eller en lære som kunne passe ham eller svare på hans aspirationer. Så skete det han hørte Ammoinous Saccas, og siden den dag fortsatte han med at deltage i hans skole. Ni-og-tredvie år gammel akkompagnerede han Kejser Gordian til Persien og Indien med hensigten at lære deres filosofi. Han døde i en alder af seks-og-tres efter at have skrevet fire-og-halvtreds bøger om filosofi. Så beskeden var han at det siges at han "rødmede ved at tænke over at han havde en krop". Han nåede Samâdhi (højeste ekstase eller "gen-forening med Gud" det guddommelige Ego) adskillige gange i hans liv. Som sagt af en biograf, "så langt gik hans foragt for sine kropslige organer, at han afviste at bruge et lægemiddel, da han anså det uværdigt for mennesket at bruge den slags metoder". Yderligere læser vi, "da han døde, gled en drage (eller slange) som havde været under sengen gennem et hul i væggen og forsvandt"-en tankevækkende sandhed for den studerende indenfor symbolik. Han lærte om en doktrin identisk med Vedantinernes, nemlig, at Ånds-Sjælen efter at være emanereret fra det Ene guddommelige princip, blev gen-forenet med det efter dens pilgrimsfærd. {TG. 256}

Point within a Circle. I dens esoteriske betydning den første umanifesterede logos kommende til syne på Rummets uendelige og kystløse vidder, repræsenteret af Cirklen. Det er planet for Uendelighed og Absoluthed. Det er kun en af dette symbols utallige og skjulte betydninger, som er det mest vigtige af alle geometriske figurer brugt i metafysisk tegnlære. Med hensyn til Frimurerne, så har de gjort punktet til "en individuel broder" hvis pligt overfor Gud og mennesket er bundet af cirklen, og har tilføjet Johannes Døberen og Johannes Evangelisten til at holde selskab med "broderen", repræsenterende dem ved to vinkelrette parallelle linier. {TG. 257}

Popes-Magicians. (Pave-Magikere) Der er adskillige af sådanne indenfor historien; dvs., Pave Sylvester II., kunstneren som skabte et "orakel hovede", magen til det Albertus Magnus, den lærde Biskop fra Ratisbon fabrikerede. Pave Sylvester blev anset for at være en stor fortryller og toldmand" af Kardinal Benno, og "hovedet" blev smadret i stumper og stykker af Thomas Aquinas, fordi det snakkede for meget. Så var der Paverne Benedikt IX., Johannes XX., og den VI. og VII. Gergor, alle anset for at være magikere af deres samtidige. Den sidst Gregory var den berømte Hildebrand. Med hensyn til Biskopper og mindre Præster som studerede Okkultisme og blev ekspert i de magiske videnskaber, så er de utallige. {TG. 257}

Popol Vuh. Guatemalanernes Hellige Bøger. Quiché MSS., opdaget af Brasseur de Bourbourg. {TG. 257}

Porphyry, eller Porphyrius. En Neo-Platonist og en meget distingveret forfatter, kun anden i rækken til Plotinus som lærer og filosof. Han blev født før midten af det tredie århundrede EVT., i Tyre, da han kaldte sig selv en Tyrianer og formodedes at have tilhørt en Jødisk familie. Selv om han selv var fuldt ud Helleniseret og en Indfødt, så synes hans navn Melek (en konge) at indikere at han havde Semitisk blod i årerne. Moderne kritikere anser ham meget retfærdigt for at være den mest praktisk filosofiske, og den reneste, af alle Neo-Platonisterne. Som distingveret forfatter, var han især berømt for hans kontrovers med Iamblichus med hensyn til onderne forårsaget efter praktiseringen af Theurgi. Han blev, imidlertid, endeligt omvendt til hans opponents opfattelser. Som en af naturen født mystiker fulgte han, lige som hans mester Plotinus gjorde, den rene Râj-Yoga træning, som fører til Sjælens forening med Over-Sjælen eller det Højere Selv (Buddhi-Manas). Han klager imidlertid over, at på trods af hans anstrengelser, så nåede han ikke tilstanden af ekstase før han blev tres, mens Plotinus var en mester i det. Det skyldes måske, at mens hans lærer betragtede det fysiske liv og krop med den største foragt, begrænsende hans forskning til de regioner hvor liv og tanke bliver evige og guddommelige, så han gav Porphyry al hans tid til overvejelser om at høre om det praktiske livs filosofi. "Enden på filosofien er hos ham moral", siger en biograf, "vi kan næsten sige, hellighed-healingen af menneskets svagheder, givende ham et renere og energisk liv. Viden alene, er imidlertid

i sig selv ikke tilstrækkelig: viden har som sit formål livet i overensstemmelse med Nous"-"fornuft", oversætter biografen. Mens, vi imidlertid ikke oversætter Nous som Fornuft, men sind (Manas) eller det guddommelige evige Ego i mennesket, ville vi oversætte ideen esoterisk, og få den til at være at "den okkulte eller hemmelige viden har som sit formål jordisk liv i overensstemmelse med Nous, eller vores evige reinkarnerende Ego", som ville være mere overensstemmende med Porphyry's ide, lige som den er med esoterisk filosofi. (Se Porphyry’s De Abstinentia., 29.) Af alle Neo-Platonisterne kom Porphyry tættest på rigtig Teosofi som den blev lært af den hemmelige Østlige skole, for "han mente at Sjælen skulle være så fri som mulig fra stoffets bånd, . . . være klar . . . til at nedbryde hele kroppen". (Ad Marcellam, 34.) Han anbefaler praktiseringen af afholdenhed,sigende at "vi ville være lige som guderne hvis vi kunne holde os fra grøntsager så vel som dyrisk føde". Han accepterer modvilligt theurgi og mystiske besværgelser da disse er "magtesløse med hensyn til at rengøre den noëtiske (manasiske) princip i sjælen": theurgi kan "kun rense den lavere eller psykiske del, og gøre den i stand til at sanse lavere væsner, så som ånder, engle og guder" (Aug. De Civ. Dei. X., 9), lige som Teosofien lærer det. "Besudel ikke guddommen", tilføjer han, "med menneskets forgæves forestillinger vil du ikke skade det som for evigt er velsignet (Buddhi-Manas), men du vil gøre dig selv blind overfor opfattelsen af den største og mest vitale af sandheder". (Ad Marcellam, 18.) "Hvis vi vil være fri fra onde ånders angreb, så må vi holde os væk fra de ting som onde ånder har magt over, for de angriber ikke den rene sjæl som ingen affinitet har med dem". (De Abstin. ii., 43.) Dette er endnu en gang vores lære. Kirkefædrene betragtede Porphyry som den bitterste fjende, den mest uforenelige med Kristendommen. Til sidst, og endnu en gang som i Teosofien, så prisede Porphyry-lige som alle Neo-Platonisterne, ifølge Skt. Augustine-"Kristus mens de klandrede Kristendommen"; Jesus betragtede de, som vi gjorde det, "sagde ikke noget imod de paganske guddomme, men udførte selv mirakler ved deres hjælp". "De kunne ikke kalde ham Gud sådan som hans disciple gjorde, men de ærede ham som en af de bedste og viiste blandt mennesker". (De Civ. Dei., X1X., 23.) Alligevel, "selv i kontroversens storm, synes næppe et ord at have været ytret imod Porphyry's private liv. Hans system foreskrev renhed og . . . han praktiserede det."
(Se A Dict. of Christian Biography, Vol. IV., "Porphyry".) {TG. 258}

Poseidonis (Gr.). Den sidste tilbageværende del af det Atlantiske Kontinent. Platon's ø Atlantis refereres som et ækvivalent udtryk indenfor Esoterisk Filosofi. {TG. 258}

Postel, Guillaume. En Fransk adept, født i Normandiet i 1510. Hans lærdom bragte opmærksomhed fra Francis I., som sendte ham til Levant for at opsøge et okkult MSS., der blev han modtaget ind i og indviet af et Østligt Broderskab. Ved hans tilbagevenden til Frankrig blev han berømt. Han blev forfulgt af præsterne og endelig fængslet af Inkvisitionen, men blev løsladt fra hans hule af hans Østlige brødre. Hans Clavis Absconditorum, en nøgle til skjulte og glemte ting, er meget populær. {TG. 259}

Pot-Amun. Siges at være et Koptisk udtryk. Navnet på en Egyptisk præst og hierofant som levede under den tidligere Ptolemæus. Diogenes Laertius fortæller os at det betegner en som er indviet til "Amun", guddommen for visdom og hemmelig læring, så som Kaldæernes Hermes, Thoth, og Nebo. Sådan må det være, fordi præsterne indviet til Nebo i Kaldæa der også bar hans navn, blev kaldt Neboïm, eller i nogle gamle Hebraiske Kabbalistiske værker, "Abba Nebu". Præsterne antog generelt deres guders navne. Pot-Amun gives æren for at have været den første til at lære om Teosofi, eller skitseringen af den Hemmelige Visdoms-Religion, til de uindviede. {TG. 259}



Til toppen

Se alfabetisk liste for de brugte referencer.

Forside til Den Teosofiske Ordbog






 
 

Copyright © 2001 | M. Nymann - global-theosophy@stofanet.dk



Site Meter
XXXXXXX